World in motion

Smells like team spirit: en meget ung Ronaldinho (i midten) på vej mod Germany 2006, langt ude i fremtiden, i dag!

You’ve got to hold and give
But do it at the right time
You can be slow or fast
But you must get to the line
They’ll always hit you and hurt you
Defend and attack
There’s only one way to beat them
Get round the back

© New Order

En aften i Århus

Var en tur i Århus i lighed med en del andre, der gæster denne blog.

Det startede temmelig uskønt med en plads i køen lige bag fire mennesker, der mildt sagt var sanseløst berusede. Omsider stod jeg dog på stadion, og kl. 19.00 begyndte koncerten.

Engelske Mohair var lige så spændende som deres uldne navn antyder. Med andre ord endnu et anonymt britisk guitarband; deres lyd var et uoriginalt opkog af Blur, som de lød omkring Modern Life Is Rubbish – desværre uden talentet fra Damon Albarn m.fl.

Og så… The Raveonettes. De har engang skrevet en god sang, så derfor besluttede de sig til at skrive den igen (og igen og…)

Omsider kom Depeche Mode, og ballet kunne begynde for alvor.

Rygterne talte sandt; de var i topform.

Fra aakjaer ved vi at den præcise sætliste var

Intro
A Pain That I’m Used To
A Question Of Time
Suffer Well
Precious
Walking In My Shoes
Stripped
Home
It Doesn’t Matter Two
In Your Room
Nothing’s Impossible
John The Revelator
I Feel You
Behind The Wheel
World In My Eyes
Personal Jesus
Enjoy The Silence

Ekstranumre:

Leave In Silence
Photographic
Never Let Me Down Again

Især de tre numre fra Violator, der afsluttede det egentlige sæt, viste et band, der kørte med klatten. Glæden ved at være sammen igen på en scene og ved at spille de gamle numre var helt åbenlys, selv set helt ovre fra den modsatte langside.

1 år

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-radiotower.jpg

Da vi sidste forår skulle starte vores sted på nettet op, ønskede Pastoren at droppe de traditionelle band-hjemmesiders inaktive fastlåsthed og istedet køre med den lettere, mere levende form, en weblog giver mulighed for. Udfra de mange positive reaktioner, jeg har fået på stedet her, var det smart tænkt af ham. I dag er det præcis 1 år siden vi begyndte at sende. Det har været et spændende første år, og jeg vil gerne sige tak til Pastoren, for hans store indsats, entusiasme og tålmodighed, samt til jer, fordi I er med og kommer her så ofte som I gør – thanks!

DM i Århus

Vi sender tanker mod øst, til de af jer, som i aften skal opleve Depeche Mode-fænomenet på Århus Atletion (yes, det vi andre knap så fint kalder Århus Stadion). Rapporter ude fra verden tyder på et band i topform, så vi ønsker stor fornøjelse på den her lovende dag, hvor ikke engang vejret har tænkt sig at spænde ben. Setlisten er mere hitorienteret end i vinter – jo, det kan lade sig gøre! – bl.a. er Stripped, en af de mest klassiske DM-singler, nu igen med.

Apropos singler, så er der tre aktuelle af slagsen, som spilles meget her lige nu:

Muse – “Supermassive Black Hole”
Godt nyt for alle der troede at regulær falset-sang var blevet slået nådesløst ihjel af Prince, Mek Pek og Kasper Winding. For Muse er tilbage i genren med et mægtigt nummer om uhm…. smeltende gletschere bag nattens mørke og superstjerner der bliver suget ind i det “supermassive”!?! Ved endnu ikke hvad man kan få ud af det, men heldigvis er toner og lyd så meget mere umiddelbart givende. Muse formår lidt a la Placebo at forære en foruroligende smuk, lettere presset paranoiastemning af fred og masser af fare. Randen af hysteri fotograferet og sat i ramme. Et sammenstyrtende univers i en lille top-single.

Morrissey – “The Youngest Was The Most Loved”
En af de bedste sange fra Ringleader, her med 2 glimrende ekstraspor, “Ganglord” og postpunkbandet Magazine’s fine “Song From Under The Floorboards”. Sidstnævnte med meget Morrissey’ske åbningord: “I am angry, I am ill and I’m as ugly sin / I don’t know what keeps me alive and kicking”. Av!

The Raconteurs – “Steady As She Goes”
Rider ikke White Stripes-toget. Faktisk købte jeg hovedsageligt albummet med amerikanske Von Bondies, efter at deres sanger havde været i direkte slagsmål med WS’s Jack White. Tænkte så måtte de altså være gode, Von Bondies. Men man skal ikke fornægte kvalitet, og debutsinglen med Jack White’s fritidsprojekt The Raconteurs rammer bulls eye i den glemte kategori power pop. Stramt tilbageholdt vers, melodisk forløsende distortion-omkvæd, som i den klassiske Pixies/Nirvana-formel. Hele Raconteurs-albummet er for Led Zep-orienteret til disse sarte ører, men singlen er 1-3-3-4-perfekt.

Med den flyver kan I nå langt, drenge


De sidste brikker er ved at fælde på plads til på fredag, hvor VM starter. Her ankommer vores venner fra Angola, i skræddersyede regnhimmelgrå suits, til Tyskland. Deres mest følelsesladede kamp vil uden tvivl blive den historiske revanche-dyst mod koloniforhadte Portugal, søndag aften kl. 21.00 i Köln – knæk & bræk, Angola!

Daddy Longleg

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-DL.jpg

Heldigt man ikke er satanistisk orienteret i dag, 060606! Så istedet for at skulle holde sig inden døre og frygte det værste, kan timerne måske istedet bruges til at anskaffe sig Niels Skousen’s helt nye Daddy Longleg, der netop udkommer dags dato på Auditorium, dansk rocks egentlige flagskib af et pladeselskab. Nikolaj Nørlund producerer, Rune #1 Kjeldsen, Jonas Struck (ex-Swan Lee), Jakob Høyer, Lennart Ginmann og Søren Kjærgaard spiller med, på en af de mest givende danske udgivelser i år. Skousen re-debuterede på Dobbeltsyn for godt tre år siden, og allerede der kunne man nyde godt af hans så specielle talesyngende vemod, der igen står gribende og knivskarpt på Daddy Longleg. Nå, vil besinde mig og tie, før jeg jeg bliver anklaget for nepotisme. Det er det ikke. Det er en anbefaling. Værsgo!

Sunday Morning

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-VU.jpg

Sunday morning, praise the dawning
It’s just a restless feeling by my side
Early dawning, sunday morning
It’s just the wasted years so close behind

Watch out, the world’s behind you
There’s always someone around you who will call
It’s nothing at all

Sunday morning and I’m falling
I’ve got a feeling I dont want to know
Early dawning, sunday morning
It’s all the streets you crossed, not so long ago

Watch out, the world’s behind you
There’s always someone around you who will call
It’s nothing at all

Sunday morning
Sunday morning
Sunday morning

© Reed/Cale

The Ronettes i Pumpehuset

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Ron.jpg

Ikke helt, men næsten. D. 12. juli spiller Ronnie Spector i Pumpehuset, København. Hvis vi taler pop-legender – og det gør vi! – kan det næsten ikke blive større. Se frem til et show, der uanset kvalitet ialfald ikke bliver kedeligt. Dertil er Veronica’s bagage alt, alt for stor, mørk og dramatisk.

Vi kan ikke komme uden om VM 2006

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-WC.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-jack_white.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-CR_01.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Kaiser.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-LA.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-015.jpghttp://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Fu.jpg

Det kan ikke holdes hen længere. Vi må til at forberede os. For præcis om en uge starter VM 2006 nede i Tyskland. Den begivenhed der med 4 års mellemrum æder voksne mennesker og spytter dem opbrugte ud igen efter godt 4 ugers moderat psykisk pres. Danmarks forsvars-skrøbelige hold er som bekendt ikke med, så mediedækningen har derfor været mere beskeden end den plejer, når nationalinteresse deltager. Alligevel har der allerede været stillet meget ind på gamle som nyere historiske VM-begivenheder, legender og myter, for ligesom at iscenesætte betydnigen af det, vi på næste fredag skal igang med. Og jo, den er stor.

Mit eget første VM foran TV var også i Tyskland, eller Vesttyskland som det hed dengang. Det var i ’74, hvor man slet ikke var vant til fodbold på skærmen hver dag, som nu. Så et VM med live-transmitterede kampe i overflod var en gave fra himlen. Det tyske landshold havde op til turneringen indspillet en hitsingle, som jeg fik fat i. “Fußball Ist Unser Leben” hed schlageren, der iøvrigt var produceret af en vis Jack White (!). Ved ikke om det var sangens nådesløse tuba-omkvæd, Franz Beckenbauer, Gerd “Der Bomber” Müller og de andre spilleres autografer på coveret eller hvad, men ialfald endte jeg med at holde med tyskerne under hele det VM. Fra deres første grå sejr over Chile, hvor en ung Berti Vogts scorede langt udefra, over 0-1-nederlaget i Hamburg mod den forhadte arvefjende DDR, over 4-2-syndflodskampen mod svenskerne, til 2-1-finalesejren over Johan Cruyff’s Holland. Sidste kamp vandt jeg en femmer på fra min onkel, der holdt med Oranje.

Og jeg forstår ham. For hvis der er en spiller jeg, trods den vrangforstilling om, at det var tyskerne der var de køligt overlegne, virkelig husker fra det VM, er det ikke Beckenbauer, Overath – overrated! – Breitner eller Der Bomber, men netop Johan Cruyff. Gud og hver mand taler altid om cirkusartist-enere som Pelé, Maradona, Ronaldinho, og jo, de er alle fantastiske fodboldspillere, men det store og ikke ligegyldige spørgsmål er, om der nogensinde har været en mere yndefuld, begavet og lysende holdspiller end Hollands nummer 14 i 1970’erne – jeg tror det ikke. Cruyff fik ved det VM Hollands spil op på et helt andet og smukkere plan end f.eks. de da kommende tyske verdensmestres. “Totalfodbold” kaldte man det, den stil der allerede blev praktiseret i Cruyff’s klub Ajax, som da var det klart bedste klubhold i Europa. Set i bakspejlet gør det lidt ondt, at Holland ikke blev belønnet med VM-titlen for den æstetiske landvinding, de præsenterede en måbende verden for i sommeren, 1974. Men sådan er fodbold. Og det var Franz Beckenbauer nok ret taknmmelig for, da han løftede FIFA-pokalen mod himlen over sin hjemby München.

Og her er vi så, tilbage i Beckenbauers Tyskland igen. De mange stadions der stod spritnye til dramaerne i 1974, blev tilsidst forældede, slog revner, faldt hen, og er nu blevet erstattet af nye “arenaer” til denne kæmpesatsning af en stor turnering, der altså starter på fredag. Som hyperaktive seere bør vi være glade for at VM 2000 i Korea/Japan nu er historie. Det var ikke så fandens morsomt eller festligt at stå op tidligt om morgenen for at se live-fodbold udefra Østen – det ødelagde næsten fornøjelsen ved turneringen. Så har det alligevel været sjovere når værtsskabet i nyere tid tilfaldt Argentina, Mexico eller USA. Natkampe har en helt anden charme. Hvem mindes ikke med storhed de nætter i 1986, hvor Michael Laudrup og Danmark løb amok ovre i Mexico? Da var kick-off enten kl. midnat eller kl. 02.

Gennem de nye spilsystemer, stjerner og tendenser, der sikkert vil blive præsenteret af de mange forskelligartede hold fra hele kloden, er en slutrunde som denne samtidig en slags statusopgørelse over, hvor selve fodboldspillet lige nu er på vej hen. Til VM i 1974 var der 16 lande med, ved VM i Mexico var deltagerantallet steget til 24, hvilket nu overgåes i Tyskland, hvor 32 deltagere skal kæmpe om ære, VM-guld og mange, mange penge. Lad os tage en hurtig køretur gennem de 8 grupper og byde på hvem der overlever dem:

GRUPPE A:
Tyskland
Costa Rica
Polen
Ecuador

Det synes umiddelbart ret åbenlyst, hvem går videre fra dette ikke så interessante kuld. Tyskland har fordel i kraft af hjemmebane og historien har vist at VM-værtsnationer gerne når langt. Den fordel vil tyskerne insistere på, da de lige nu har det måske dårligste tyske landshold i mange, mange år. Costa Rica var en festbombe ved VM 1990 i Italien, hvor de bl.a sendte svenskerne hjem med et 1-2-nederlag. Men intet vi har set tyder på et hold af samme klasse nu. Polen har spillet pænt overbevisende i kvalifikation og virker til at skulle kunne nå videre fra indledende runde, før de da nok hurtigt vil falde fra. Ecuador er i danske fodboldkredse vel mest kendt for at dele navn med den sang AB løber på banen til – enough said. Tyskland og Polen går videre.

GRUPPE B:
England
Paraguay
Trinidad-Tobago
Sverige

Hver gang der er VM tror England selv de bliver verdensmestre. Den mangel på ydmyghed har i nyere tid givet grimme nedture med fire års mellemrum. Her på siden har vi ikke meget tilovers for træner Sven-Göran og hans visionsløse roden rundt med de engelske superstars. Spiller for spiller ser det stærkt ud, men som hold fremstår Three Lions skrøbelige på den hovedløse måde. Rooney eller ej, så skal England være så meget mere spil-fleksible, skal de nå langt. Denne tvivl tiltrods skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er det land til VM, vi her instinktivt føler mest for. Håber de har det i sig til at gå hele vejen, men tror det desværre slet ikke. Deres første modstander Paraguay har set svag ud i sine opvarmningskampe mod Norge/DK, og kommer næppe fra VM med andet end et point eller tre mod Trinidad-Tobago, som vi ikke ved stort om her. Sverige er pt. klart det bedste hold i Norden og er helt fortjent med i Tyskland, hvor vi mindst tipper dem til en placering blandt de 8 bedste. Sverige bør kunne gå ubesejret gennem denne gruppe. England og Sverige går videre.

GRUPPE C:
Argentina
Elfenbenskysten
Serbien-Montenegro
Holland

Endelig en spændende gruppe. Argentina kan blive en fornøjelse. Håber Messi er klar og med, for ham har vi savnet at se, siden han sidst jordede Chelsea. Afrikanerne og serberne er i den grad outsidere, da ingen vel kan forestille sig, at Holland lægger sig ned og afgiver sidste billet frivilligt. Holland har ikke været så fremtrædende de seneste par år, men ser man på deres trup, er det frygtindgydende hvem de har med. Og Van Nistelrooy skal jo tilmed ud at spille sig til kontrakt i en ny klub, forlyder det fra Manchester. Serberne har vi intet forhold til her. Håber de spiller mindre svinsk – nej, ikke svensk – end deres naboer kroaterne har for uvane. Argentina og Holland går videre.

GRUPPE D:
Mexico
Iran
Angola
Portugal

Opgøret mellem Angoleserne og deres gamle koloniherskere fra Portugal bliver sprængfarligt, for relationerne er naturligvis ikke de bedste. Sidst de to lande mødtes, i en “venskabskamp” for 2-3 år siden, blev kampen afbrudt, da Angola efter 4. røde kort kun var 7 mand på banen. Så vi glæder os. Portugal ser, trods mange stjerner, ikke ud som et hold der kan gå langt. Værre med Iran, der vist mindst skal have atomvåben med for at have chance for avancement. Mexico derimod ser stærkere ud end vanligt. Så en kamp på Azteca, hvor de slog arvefjenden USA med blændende spil. Mexico og Portugal går videre.

GRUPPE E:
Italien
Ghana
USA
Tjekkiet

Ligesom Gruppe C også her en fin samling hold. Italien deler nærmest skuffelseshistorie med føromtalte England, hvad bitre udfald af nyere slutrunder angår. Bliver spændende at se om de endelig her kan få deres ting til at fungere. Eller om vi endnu engang skal se Totti-primadonnaer vanære sig selv og landet de repræsenterer. Når det er sagt, skal det nævnes, at vi også her har et blødt punkt for det azurblå hold. Det har vi ikke for USA, der sjældent er andet end meget forudsigelige. Deres sidste gruppe-modstandere Ghana er endnu en afrikansk dark horse, som måske kan overraske. Tjekkiet har været lige ved og næsten i mange år. Spiller hurtig, flydende, teknisk bold, men har endnu ikke høstet de frugter talentet berettiger til – nu er dét måske for sent? Italien og Tjekkiet går videre.

GRUPPE F:
Brasilien
Kroatien
Australien
Japan

Mange tror Cirkus Brasilien allerede er sikre på VM-guld. Her er vi ikke så overbeviste. For selv om holdet er spækket med top-kvalitet i form af især Lucio, Kaka, Ronaldinho, Adriano er der også pile der peger nedaf. Roberto Carlos, Cafu og Ronaldo synes alle i lettere formsvigt, men spiller alligevel fast med. Det skal der nok være råd til i indledende gruppe, men senere? Deres første modstandere fra Kroatien viser gerne lousy holdmoral, men har alligevel ofte formået at komme langt. Deres grimme rød/hvide-skakbrættrøjer er en pine at se på. Vi håber de ryger ud. Australien, der synes jublende tilfredse med i det hele taget at have kvalificeret sig, og Japan kommer vel ikke langt. Brasilien og Kroatien går videre.

GRUPPE G:
Frankrig
Schweiz
Korea
Togo

Farvel til Zizou, håber ikke dette VM bliver så skuffende for ham personligt, som sidst i Korea/Japan, hvor hans hold helt uventet røg ud allerede i gruppespillet. Trods 2-0-sejr over DK her forleden har Frankrig ikke imponeret det seneste års tid, hvad der undrer når man ser den kvalitetspakkede spillerstab. Schweiz er sikkert lykkelige for at VM ikke foregår i en spillertunnel i Istanbul, men istedet på fredelig tysktalende jord. Der skal de møde Korea, der vil finde det svært at gentage succesen fra sidst uden samme overivrige dommerhjælp. Mage til mangel på officiel FIFA Fair Play® skal man lede længe efter. Og så er der Togo, hey! Vi tror de har den bedste troldmand, når finalen og banker Brasil 7-2. Frankrig og Schweiz går videre.

GRUPPE H:
Spanien
Ukraine
Tunesien
Saudi-Arabien

Spanien har aldrig vundet nogetsomhelst. Og med den meget gammeldags – og racistiske! – træner Luis Aragones bliver dét ikke nødvendigvis nemt at ændre. Man kan se navn for navn i truppen og konstatere, at der også her er tale om en af de stærkest besatte i turneringen. Underligt at Spaniens dominans i europæisk klubfodbold de seneste år har så vanskeligt ved at slå igennem på landsholdsplan. Ukraine synes ikke tilnærmelsesvis så dårlige eller anonyme som den lettere indebrændte danske sportspresse gav dem credit for at være, efter de overlegent havde vundet vores egen gruppe. Shevchenko er da f.eks. ikke en helt ringe angriber. Saudi Arabien og Tunesien får det meget svært. Førstnævnte var en hån mod fodbold sidst de var med for fire år siden, hvor det bl.a. blev til et besynderligt 0-8-nederlag mod Tyskland. Deres manglende gejst ved den lejlighed var en ynk at overvære. Spanien og Ukraine går videre.


Eller gør de? For det gode og fængslende ved et VM er de uforudsigeligheder og overraskelser, der altid indtræffer. Uden dem kunne vi ligeså godt aflyse det hele og sende Brasilien hjem med pokalen på forhånd. Men nej, det gør vi ikke. For vi ved, der er store hold som vil falde tungt og slå sig. Og små nationer, der uventet vil rejse sig op og gå efter mere. På den måde har hvert eneste VM sit eget drama, sine egne helte og minuseksistenser. Og det er de roller der nu, fra på næste fredag, skal kæmpes om, tages og deles ud.

Har det selv med VM som med Tour De France-cykelløbet. Det er ikke noget der koster meget opmærksomhed når det ikke foregår. Men når det så endelig er der, opsluger det i den grad. Landshold betyder intet for mig i det daglige. Kan slet ikke blive i dårligt humør over en tabt landskamp, som jeg kan hvis mit hold Liverpool taber en mere eller mindre vigtig turneringskamp. Alligevel er jeg nu begyndt at glæde mig seriøst til dette VM. Ved der er kæmpe oplevelser på vej. Historie, der venter på at blive skrevet. Mens vi ser med. Hvor er TV en fantastisk ting! “Fußball Ist Unser Leben” var titlen på den nu 32-årige tyske fodboldsingle. Den titel siger jo det hele.

Lad os få nogle bud på hvad der kommer til at ske…

Behind The Wheel ?

Det er desværre alvor. Min overnatningsmulighed i Århus er glippet, og koncerten slutter 23.30, efter sidste tog nordpå. Denne gang spørger jeg for alvor: Er der nogen, der kan tilbyde Pastoren kørelejlighed nordpå efter Depeche Mode-koncerten onsdag d. 7. juni? (Jeg vil så nødig skulle være nødt til at blive hjemme.) Jeg vil betale om ikke fyrsteligt, så dog pænt.

Sange om tog kan køre på hvadsomhelst

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-ST2.jpg

Vermouth har postet denne playliste, han har brugt i radioen, i et temaprogram om togsange. Listen er så spændende, det ville være synd ikke at bringe den her. For nej, sange med tog i er sjældent kedelige. Hvad er den bedste togsang nogensinde mon? Her er 27 bud fra Vermouth:

1. Ike & Tina Turner – The Loco-Motion (1969)
2. Tiny Bradshaw – Train Kept A Rollin’ (The) (1953)
3. Little Junior’s Blue Flames – Mystery Train (1953)
4. James Brown & The Famous Flames – Night Train (1961)
5. The Pyramids – Train Tour To Rainbow City (1967)
6. The Monkees – Last Train To Clarksville (1967)
7. Dillard & Clark – Train Leaves Here This Morning (1968)
8. The Doobie Brothers – Long Train Runnin’ (1973)
9. Joe Ely – Boxcars (1978)
10. The Clash – Train In Vain (1979)
11. Robert Johnson – Love In Vain (1937)
12. The Rolling Stones – Silver Train (1973)
13. The Velvet Underground – Train Round The Bend (1970)
14. Jerry Garcia & Merl Saunders – It Takes A Lot To Laugh, It Takes A Train To Cry (live) (1973)
15. Bob Dylan – Slow Train Coming (1979)
16. Ryan Adams & The Cardinals – Trains (2005)
17. Todd Snider – Play A Train Song (2004)
18. Gladys Knight & The Pips – Midnight Train To Georgia (1973)
19. Solomon Burke – Fast Train (2002)
20. Meade “Lux” Lewis – Honky Tonk Train Blues (1927)
21. The Delmore Brothers – Dis Train Am Bound For Glory (1954)
22. Johnny Cash – Train Of Love (1958)
23. Crosby, Stills & Nash – Marrakesh Express (1969)
24. Neil Young – Train Of Love (1994)
25. Gun Club – Black Train (1981)
26. The Ethiopians – Train To Skaville (1967)
27. Little Eva – The Loco-Motion (1962)

Beep beep

Nu vi er i den afdeling af verden, så var det selvfølgelig ikke kun nedenforomtalte Desmond Dekker, der kunne noget med ord i rocksteady-sangene fra Jamaica. Tjek lige på skrift den her minimalistiske togsang fra vokalduoen The Ethiopians’ 1967-gennembrud “Train To Skaville”. Maestro Leonard Cohen udnævnte engang Fats Domino’s “Blueberry Hill” som det mesterværk, hvis enkle, billedskabende tekst nemt overstrålede alt, han selv havde skrevet. Og fint nok, beskedenhed er åbenbart en canadisk dyd, men hvad mon så ikke selvsamme LC ville kunne sige om Ethiopians’ overlegne togtur til Skaville? Cohen, Dylan, Reed, Stipe, Cave, younamethem….alle får kamp til stregen her.

TRAIN TO SKAVILLE

Train to Skaville
Chicke chicke chicke…

Beep beep train to Skaville
Pick your seat

Everyone on board

Chicke chicke chicke chicke chicke chicke…

Pshhhh

Beep beep…

Free man free
Free as a bird in a tree

Beep beep

© L Dillon

Look a-down & out, bwoy

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-desmondekker.jpg

En af ska- og rocksteady-musikkens store pioneerer, Kingston’s egen Desmond Dekker, døde i torsdags. Respekt herfra til Desmond, der af de fleste bizart nok mest kendes pga. sin formodede hovedrolle i teksten på Beatleshelvedet “Ob-la-di Ob-la-da”….! Men det han bør og skal blive husket for er sin elegante og sjælfulde vokal på fantastiske sange som “Israelites”, som var det allerførste Jamaica-indspillede hit i Europa og USA nogensinde, “007 (Shanty Town)”, “Rude Boy Train” og “Pickney Gal”. Alle sunde hits, der ubesværet tog ham langt udover de snævre mod- og skinhead-miljøer i sen-60’ernes England, hvor han først blev seriøst respekteret og værdsat.

ISRAELITES

Get up in the morning, slaving for bread, sir,
so that every mouth can be fed.
Poor me, the Israelite. Aah.

Get up in the morning, slaving for bread, sir,
So that every mouth can be fed.
Poor me, the Israelite. Aah.

My wife and my kids, they are packed up and leave me.
Darling, she said, I was yours to be seen.
Poor me, the Israelite. Aah.

Shirt them a-tear up, trousers are gone.
I don’t want to end up like Bonnie and Clyde.
Poor me, the Israelite. Aah.

After a storm there must be a calm.
They catch me in the farm. You sound the alarm.
Poor me, the Israelite. Aah.

Poor me, the Israelite.
I wonder who I’m working for.
Poor me, Israelite,
I look a-down and out, sir.

© Desmond Dekker

Vi blinkede så hurtigt vi kunne

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-BirHakeim.jpg

LS-klassikeren Go! har 9 års fødselsdag i dag, d. 28. maj – congrats Go!! Lad os her markere dagen med en hurtig køretur ned på Memory Lane og tilbage igen. Bliver ikke sjældent spurgt, hvordan jeg – nu med lidt afstand til dem – selv rater alle LS-pladerne og hvilke tracks der er personlige favoritsange på de enkelte albums. Så okay, her er sådan en liste med en ikke-overraskende #1:

1. Go! (Love goes on forever, Fremmedlegionær, Vi blinker så hurtigt vi kan, det “skjulte” instrumental-track Havanna Song)
2. 1990 (En nat bliver det sommer, I den nye by, I dag så bedre ud i går, Alt jeg ser er hendes ryg)
3. Anti (Alle har en drøm at befri, Kræmmersjæl, Du er kommet for at gå, Det tog mig et år)
4. DK (Drømmens København, Stalingrad, Vil du ikke engang kysse mig farvel, Hun er stadigvæk en lille pige)
5. Det Løse Liv (Bellavista sol, Birgittelyst, Min Elvis, Født til action)
6. National (Sig det aldrig mere, Nordlys, Susie, Carpenters)
7. Billeder Af Verden (Fuck min højdeskræk, Billeder af verden, Det elsker jeg, Tag mig hold mig løft mig)

Jens Unmacks officielle weblog