Scissor Sisters giver her på BBC en countryficeret version af Kyle Minogue’s brandnye single ‘All The Lovers’. Godt eller skidt så? Ialfald forfriskende anderledes og ikke så lidt mere personlig end originalens rendyrkede synth-correctness…
Tank
Det var bare ærgerligt
Der er masser af gode forklaringer, der bare venter på at blive fremsat nu. Bolden var for rund. Den trillede og var alt for glat. Målmænd i grøn trøje har det med at kikse (jvf. England). Japan er et meget større land end Danmark. Deres landshold spillede bedre, selv om spillerne ikke var nær så høje. Jon Dahl fik målrekord – og en skade. Den positive udlægning er, at bl.a. Frankrig og Italien heller ikke klarede det godt ved dette VM. Så vi var da lige så gode som dem. Og det er da også positivt, at asiatiske lande – denne gang Japan og Sydkorea – nu også markerer sig i international fodbold.
Jeg tror på Holland og Uruguay og Argentina nu.
Lige midt i målgruppen
Nej, det handler for en gangs skyld ikke om fodbold. Men af og til sker der noget, der får mig til at tro på Nietszches påstand om den evige gentagelse. Danmarks nye landsdækkende radiokanal kommer til at hedde… Pop FM ifølge DRs nyheder. Den nye kanaldirektør Frederik Meyer udtaler:
Vi går efter de 35-55-årige, og vi vil have udgangspunkt i popmusik fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. Der er ingen kanaler herhjemme, der eksklusivt spiller det.
Denne blogs forfattere er m.a.o. lige midt i målgruppen. Hurra for det (?).
I aften: Love Shop i Odense
Tidligt i aften – kl. 18.30 – spiller Love Shop på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik i Odense. Og jo, som flere af jer har bemærket, vil der efterfølgende kunne ses Danmark-Japan samme sted. Både Lars and The Hands of Light og Turboweekend går på scenen om eftermiddagen.
Nærved og næsten og nærved og…
Jeg så Nigeria-Sydkorea i stedet for Argentina-Grækenland. Igen en underligt underholdende kamp, hvor underholdningen (ligesom i Danmark-Cameroun) i høj grad kom fra alle de fejl og spildte bedrifter, vi blev vidne til. Yakubu fra Nigeria lavede f.eks., hvad der må være årets største ikke-mål, inden han fik lavet et rigtigt et af slagsen. På andenpladsen over årets ikke-mål må så komme Martins’ forsøg, da der vel kun var knap ti minutter tilbage.
Tillykke med fødselsdag, Bobby Gillespie!
Kvaliteten af dets over ti minutter lange spacede musikalske flow taget i betragtning, synes det en fejl, titelnummeret fra Screamadelica ikke blev udgivet på selve det vilde E-album, men istedet kun findes gemt væk til obskuritet, som fjerde track på Primal Scream’s Dixie Narco-EP.
Kan nogen huske…
…The Meat Puppets fra USA? De ankom for tidligt til grungen og har ikke fået den anerkendelse som bidragydere til alt-countryens historie, de vel egentlig burde have. Det er tilståelsens stund: Jeg har kun ét album med dem, Too High To Die, indkøbt en aprileftermiddag i 1994 i Sendai i Japan. I dag genfandt jeg det så, og kom i tanke om at det faktisk er et godt lille album. Lyden er rigtig 1990’er-præget, men sådan er tidens tand som bekendt. En vis Kurt Cobain kunne godt lide dem, kan jeg huske.
The Walkmen afslører albumcover
Sådan her ser Lisbon ud. Men hvordan lyder den? 14. september kan svare på det spørgsmål…
Sadly this was your life…
Ved ikke med andre her, men selv har jeg aldrig hørt denne rå demoudgave af The Smiths’ ‘Paint A Vulgar Picture’ før. Giver et fascinerende blik ind i bandets sangskrivningsproces. Sangens primitivt spillede blok af akkorder, Morrissey’s næsten færdige tekst, men endnu ikke helt afsøgte melodi. Selv her i grovform – og uden Johnny Marr’s hjerteknusende guitarsolo – en imponerende sag – enjoy raw!
Lagt i retrohåndjern
The Gaslight Anthem skuffer gevaldigt på American Slang, opfølgeren til ellers så løfterige The ’59 Sound. Hvad før positvt lød som tidsløs tradition i New Jersey-bandets tilgang og sound, fremstår nu som låst retro. Eller lyden af ’78, mere præcist. Well, måske er sangene bare ikke stærke nok denne gang til at kunne bære eget fingeraftryk. Et par ord fra Alex Petridis anmeldelse i The Guardian slår ialfald hovedet på det rustne amerikanske søm…
…Brian Fallon emerges from American Slang as a man who couldn’t assemble an Ikea bookcase without getting the instructions tattooed on his heart while rememberin’ the good times, before flat-pack furniture took the fire of his youth, when the diamond romeos in the alleyways sang sha-la-la to the uptown queens.
Comparisons have also been drawn between the Gaslight Anthem and the Clash, and Fallon has eulogised Joe Strummer in both song and interview. They’re audibly an influence – the shadow of Straight To Hell looms unflatteringly over The Queen of Lower Chelsea’s pattering beat and muted, flickering guitars – but theirs is a reductive, conservative take on Strummer and co, stripped of their willingness to experiment, their bold and occasionally berserk determination to make any genre they chose bend to their will. If you were minded to be a bit nasty, you’d say they were more like the Alarm…
Det absurdes morskab
Og så erstattede han mig med Lucas…
Xabi Alonso underholder det spanske landshold.
Forstæderne fortsat
3. august vil der være nyt album fra Arcade Fire. Der er nu kommet tracklist på The Surburbs:
The Suburbs
Ready to Start
Modern Man
Rococo
Empty Room
City With No Children
Half Light I
Half Light II (No Celebration)
Suburban War
Month of May
Wasted Hours
Deep Blue
We Used to Wait
Sprawl I (Flatland)
Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)
The Suburbs (Continued)
Zizou får nok
Iggy, walk with me
Jens, Sune, Adrian, Iggy og Sharin: Iggy Pop & The Raveonettes amatørfotograferet i går i Toronto, hvor de spillede op mod hinanden.