Den sidste delfin

uddoed.jpg

Ikke rocknroll, ikke fodbold. Men en sørgelig og tankevækkende nyhed. Den kinesiske floddelfin, baiji, er i dag den 8. august 2007 (der forresten er præcis 1 år inden starten på OL i Beijing) blevet erklæret for uddød. Det er det første store pattedyr i 50 år, der har lidt denne skæbne. Floddelfinen var tilmed noget så enestående som en ferskvandshval og den sidste art i sin familie.

Floddelfinen blev et offer for Kinas hastige industrialisering. Den var afhængig af sin følsomme sonar (man kan ikke se længere end nogle få centimeter frem i Yangtze-floden), et rent vandmiljø og muligheden for at svømme i fred og kunne derfor ikke leve med den voldsomme støj, den lige så voldsomme forurening og de mange fiskenet på den efterhånden stærkt befærdede Yangtze.

Floddelfinerne kommer aldrig tilbage.

Jeg nåede aldrig at få set en floddelfin selv, men jeg hørte første gang om floddelfinen i 1993 til et foredrag med salig Douglas Adams, der havde skrevet bogen Last Chance To See om truede dyr. Jeg husker især hans beskrivelse af forsøgene på at lave en lydoptagelse af floddelfinens sprog. BBCs lydmand skulle lave en improviseret undervandsmikrofon ved brug af et kondom – som den ikke-kinesiskkyndige Adams så blev sendt ud for at købe. En meget morsom rejseskildring, men mellem linjerne stod det helt klart, hvor bekymret han dengang var.

(Hvordan ville det mon føles at være det sidste menneske?)

Radio Tindersticks

518rnl0efcl_ss500_.jpg

Måske de i 90’erne overhovedet ikke fik så meget spalteplads som de flashy engelske Britpop-bands, men det stod alligevel stjerneklart, at Tindersticks med deres særegent intime musik nok indeholdt en helt anden langtidsholdbarhed end de fleste af disse. At det også blev tilfældet er den nye retrospektive dbl-cd BBC Sessions bevis på. Som pladens titel fortæller, er der tale om en opsamling, udfra de éndags-sessions, Tindersticks ved adskillige lejligheder blev inviteret ind til, i BBC-studierne i Maida Vale, af især de to dj’s Mark Radcliffe og John Peel.

Heldigvis har bandets medlemmer i udvælgelsen til denne udgivelse valgt at fokusere på indspilninger fra tidsrummet 93-97, de gyldne Tindersticks-år. Her udsprang bandets første tre plader, der i materiale og dirrende nerve ligger over, hvad siden skulle komme. Det betyder genhør med titler og sange, vi allerede kender godt, men her får i ‘nye’ friske udgaver, der ofte på kvalitet, i session-situationens søgende her-og-nu-feeling, stikker af fra de mere velovervejede originaler. Store ord, men der er næsten også kun fremragende ting på disse to natkompatible cd’s. Stuart Staples har aldrig sunget nærmere, Tindersticks sjældent spillet tættere. Her indholdet af BBC Sessions:

DISC 1:
DRUNK TANK – JOHN PEEL SESSION 27/04/93
HER – JOHN PEEL SESSION 27/04/93
TYE-DIE – JOHN PEEL SESSION 27/04/93
RAINDROPS – JOHN PEEL SESSION 27/04/93
TINY TEARS – MARK RADCLIFFE SESSION 25/10/93
SNOWY IN F# MINOR – JOHN PEEL SESSION 18/01/94
SLEEPY SONG – JOHN PEEL SESSION 18/01/94
A NIGHT IN – JOHN PEEL SESSION 18/01/94
TALK TO ME – BBC EVENING SESSION 02/03/95
VERTRAUEN II – BBC EVENING SESSION 02/03/95
EL DIABLO EN EL OJO – BBC EVENING SESSION 02/03/95
SHE’S GONE – BBC EVENING SESSION 02/03/95
MY SISTER – MARK RADCLIFFE SESSION 08/03/95

DISC 2:
BEARSUIT – MARK RADCLIFFE SESSION 17/10/95
UNTITLED – MARK RADCLIFFE SESSION 17/10/95
CHERRY BLOSSOMS – MARK RADCLIFFE SESSION 17/10/9
SHE’S GONE – MARK RADCLIFFE SESSION 17/10/95
HERE – MARK RADCLIFFE SESSION 28/10/96
SEAWEED – MARK RADCLIFFE SESSION 28/10/96
DICK’S SLOW SONG – MARK RADCLIFFE SESSION 28/10/
RHUMBA – MARK RADCLIFFE SESSION 28/10/96
I WAS YOUR MAN – JOHN PEEL SESSION 18/01/94
HER – MARK RADCLIFFE SESSION06/02/97
TRAVELLING LIGHT – MARK RADCLIFFE SESSION 06/02/
BURIED BONES – MARK RADCLIFFE SESSION 06/02/97
TINY TEARS – MARK RADCLIFFE SESSION 06/02/97

Solnedgang for Hazlewood

hazlewood-guitar.jpg

En bedrøvelig meddelelse, at Lee Hazlewood, lille cowboy med meget dyb stemme, er død i nat i Las Vegas, Arizona, 78 år gammel. De fleste kender ham nok udelukkende fra det frugtbare pop-samarbejde i midt-60’erne med Nancy Sinatra – tænk bare “These Boots Are Made For Walking, “Some Velvet Morning”, “Summer Wine”, “Sand”, “Sugar Town”, “Lady Bird”, “Lightning’s Girl”, “So Long, Babe”, “Sundown, Sundown” – men også alene stod Lee bag mange nævneværdige udgivelser, ikke mindst long-playerne Trouble Is A Lonesome Town (1963) og Cowboy In Sweden (1970). Senest sidste år var han aktuel, dog desværre kun med en parantes af en plade, den bizart opkaldte Cake Or Death. Der blev i nat ikke mere kage til Lee Hazlewood, en af de helt store komponister, producere og stilister indenfor moderne musik.

Et satans tilbud

syclose.jpg

I og med der endnu ikke findes officiel Jens U & Slagterne-merchandise, har en af denne sides brugere, Erling K, fremstillet sin egen Satans Yngel-t-shirt. Og for at undgå udbredt misundelse har han arrangeret, så alle interesserede selv kan købe deres eksemplar af den røde t-shirt her.

syshirt.gif

…og den nærmest fløj af sted.

whatamidoingherebookcover.jpg

Også jeg befinder mig nu ved min Mac efter tre ugers fravær. Jeg fik læst What Am I Doing Here af Bruce Chatwin og Why Intelligent Design Fails af Matt Young og Taner Edis. Jeg er her på falderebet af ferien halvvejs inde i Fjodor Dostojevskijs klassiker Forbrydelse og straf i Jan Hansens fine nyoversættelse. Alle tre bøger er særdeles anbefalelsesværdige – og især kan det undre mig, at jeg først nu får læst noget af Bruce Chatwin. Bogen købte jeg i 1990, men af en eller anden grund fik den lov at samle støv på alle de adresser, jeg beboede. Chatwins iagttagelsesevne og sprogbeherskelse gør det til noget helt særligt at læse de mange essays om franske modeskabere, statskup i Vestafrika, bådture på Volga, kunder hos Sothebys, vandreture i Himalaya osv. Dermed også sagt at Bruce Chatwin levede et mildt sagt interessant liv – der endte alt for tidligt. Han døde som 49-årig af “en sjælden kinesisk svampesygdom” (der faktisk var AIDS) i 1989.

Jeg var nødt til at købe en ny iPod for en måned siden, og også den har fulgt mig trofast rundt. Især har jeg lyttet til

  • Thirst for Romance med engelske Cherry Ghost. Jeg har brugt en del tid på at finde ud af om jeg rent faktisk kunne lide dette album, for her har vi at gøre med en ujævn præstation, der svinger mellem interessant, country-inspireret sangskrivning og Coldplay-agtig designermelankoli. Sangeren Simon Aldred har en stemme et sted mellem Michael Stipe og Henrik Hall, så helt skidt kan det ikke være. Og det er det heller ikke. Det næste album kan godt gå hen og være vellykket.
  • Glitter In The Gutter med amerikanske Jesse Malin. Jesse Malin imponerede mig, da han i sin tid varmede op for Ryan Adams i Store Vega kun akkompagneret af sin akustiske guitar. En af mine venner sagde allerede da, at Malin mindede ham om en yngre udgave af Bruce Springsteen – de gode sange, fortælleglæden og teksterne om livet i storbyen har de fælles. Senere fik Jesse Malin en slags protegé i Springsteen, og på det nye album mødes de tilmed i en vellykket duet. Desuden er der en indfølt, lavmælt udgave af Paul Westerbergs gamle, rå “Bastards Of Young” (en sang, Westerberg selv ikke giver spille mere).
  • God Save The Clientele med britiske (endda måske skotske?) The Clientele. 1960er-inspireret solskinspop, der af og til er lige ved at kamme over og blive for “pæn”. Men i de bedste øjeblikke er der en udsøgt popfornemmelse et sted mellem The Beatles og The Monkees. Det første nummer citerer f.eks. flittigt “Daydream Believer” på melodisiden.
  • Orchestra of Wolves med lige så britiske Gallows. Her er vi så langt fra tresserpoppen som tænkes kan – vred hardcore med inspiration i bands som Black Flag og ikke mindst navne som tidlig Fugazi, Jawbox og Drive Like Jehu. Men samtidig umiskendeligt britisk.

Og var der også det fremragende Boxer med The National, Our Love To Admire med Interpol og diverse andre, f.eks. en god portion klassisk musik.

Vi er helt tilbage

33571_full.jpg

Og det med en anbefaling. For juli har ikke kun bragt Interpol-albummet og en slags genopstandelse for Smashing Pumpkins i form af Zeitgeist-pladen. Nej, et af vores egne bedste bands, Figurines, har også brugt sommeren til at udsende nyt.

GAFFA-billederne af dem var nu lidt foruroligende. Bandmedlemmer i stylet skovhugger-fra-H&M-stil. Og førstesinglen, en uprofileret ikke-sang ved navn “Hey, Girl”, fik heller ikke vilde forventninger op. Så meget desto større grund til nu at glædes over When The Deer Wore Blue.

For den “Hey, Girl”-affødte mistanke, om det traditionelle problem med et band i medvind, der har for turné-travlt til at skrive nye gode sange, dør hurtigt. WTDWB er lyden af både nyvunden erfaring og opdagelyst. Det høres overalt i referencer, fra antenner ude i alle retninger.

Som tilfældet var tidligere på året hos både Clap Your Hands Say Yeah og Arcade Fire, er det bevidst noget af en rodebutik der inviteres ind i. Det helstøbte værk er ikke tilstræbt her, hvor fragmenteret virkelighed regerer.

Udover klassisk Figurines-kant gives i luftige arrangementer bl.a. adskillige Mew- og Beach Boys-harmonier, The Band-referencer, R.E.M.-melankoli, amerikansk indie-spil og solforslået 60’er acidpop. Selv et monstrøst og næsten endeløst funkriff bliver der plads til i “Drunkard’s Dream”. Ikke dette tastaturs favorit, men alligevel en befriende uafhængighedserklæring fra et band, der øjensynligt ikke frygter nogetsomhelst.

På det plan skriver WTDWB sig lige ind i den nye nordamerikanske tradition, hvor der allerede står navne som Flaming Lips, Mercury Rev og føromtalte Arcade Fire. Figurines tager dermed som band et stort og spændende skridt frem i ukendt territorie, bort fra egen forrige så succesfulde Skeleton-plade. Et modigt træk, der fortjener at blive belønnet. Hvilket nok også sker hvis/når albummets helt uimodståelige pophit, “Let’s Head Out”, bliver sendt ud som single.

21

pharmacie_01.jpg

Hvad er blevet hørt under sommeren? Her den lokale top-21 fra U-land, gældende nok mest spillede sange i juli:

01. Rest My Chemistry – Interpol
02. Disco Devil – Lee Scratch Perry
03. The Lighthouse – Interpol
04. Waiting Around To Die – Rhonda Harris
05. Let’s Head Out – Figurines
06. Black Sheep Boy – Scott Walker
07. Peace Be Unto Thee – Bad Brains
08. Harborcoat – R.E.M.
09. Public Pervert (Carlos D Remix) – Interpol
10. Kiss, Kiss – Yeah Yeah Yeahs
11. Pioneer To the Falls – Interpol
12. Village Green – The Kinks
13. Johnny Was – Bobby Marley & Da Wailers
14. Nowhere Fast – The Smiths
15. All About You – The Scars
16. Sussy Moore – The Lollipops
17. The Scale – Interpol
18. Point Blank – Bruce Springsteen
19. Pump Up The Volume – Art Brut
20. Still Alive – Dr. Alimantado
21. Rainin’ In Paradize – Manu Chao

Vi kalder det sommer

shark.jpg

Vi lukker ned for nu. Måske enkelte livstegn kan dukke op her nedenunder, men stilhed vil dominere. Ses engang på den anden side af juli til en ny sæson – take care out there!

Konkrete ting at se frem til mod efterår? Vi spiller Beatday07 ude på Charlottenlund Fort d. 17. august, og lidt længere henne en hel indendørs tour rundt i landet. Den vil gå sådan her:

20/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus
21/09: Albertslund, Forbrændingen,
22/09: Lyngby, Templet
27/09: Roskilde, Gimle
28/09: Herning, Fermaten
29/09: Århus, Voxhall
04/10: Esbjerg, Tobakken
05/10: Helsingør, Toldkammeret
06/10: Vordingborg, Stars
11/10: Odense, Kræz
12/10: Haderslev, Månen
13/10: København, Pumpehuset

Irakisk liv, amerikansk mord

2006-08-13-chicago-060-11.jpg

USA fejrer nationaldag med skarp forskel på nationen selv og så den mytologiske drøm, den er bygget op omkring. Førstnævnte symboliseret som af billedet her på slagteriet i Irak, eller af GW Bush’s fængselsbenådning til egen vicepræsidents uhæderlige stabschef i weekenden, sidstnævnte f.eks. via det her klip af 5 amerikanske pionerer fra O-H-I-O i aktion på fransk TV, 1979.

Hvad er oddsene iøvrigt på at Neph…sorry, Kliché allerede for længe siden nærstuderede netop dette band?

Forbliv i lys

planes2.jpg

For 25 år siden i dag tog Talking Heads deres Remain In Light-tour ud på en regnplaget græsmark ved Tourhout i Belgien. Support var Tom Tom Club og U2. Irerne havde dagen før haft vigtig gennembrudskoncert på Roskilde, den famøse med Bono oppe i TV-kranen. Så han var hæs i Belgien nu, denne sene eftermiddag. Brugte sin showtime på besynderlig klatring højt oppe i PA-tårnet. Ikke uden grund Bunnymen’s Ian McCulloch sammenlignede Bono med en bjergged. Men headlinerne fra Talking Heads, som her var afsted med en fænomenal plade, de var anderledes skarpe i sync og fokus på dagen. Korpiger chantede ud i afrikansk polyrytmik, David Byrne stjal ethvert billede, som kunne sættes på hovedet, og så var der Adrian Belew med sin hylende verdensguitar. Et stort band på himmelflugt den sommer. Med syn og lyd derfra sent samme aften, i et nattog mod London, smagende på fremtiden.

Idag vil Torres tage afsted

a02bb5e913253950213dd2b5ec40b8f5_extras_albumes_0.jpg

Ja, hvis bare. Smukt og frit oversat via Google Translate, her et uddrag om Atletico Madrid’s El Nino fra dagens udgave af den spanske sportsavis AS:

“TOWERS WILL TODAY STOP BEING PLAYER OF THE ATHLETIC ONE. Fernando Torres will leave his club of always. The Liverpool hopes to him. 36 million euros will pay the English organization by the international of the Athletic one. The last flecos were closed yesterday and the intention of all the parts is to be able to today make official its crossing to the equipment of Rafa Benítez. In its good bye. Fernando Torres will today live his last hours like player on the Athletic one. The Liverpool hopes to him with the open arms.

The idea that handled the Athletic era to announce this behind schedule the march of Fernando Torres and tomorrow to summon a press conference so that the Boy can take leave as rojiblanca is deserved of the liking. Later it would undertake course to Liverpool, where also it will be presented/displayed like new player of the equipment that trains Rafa Benítez.

This newspaper indicated that with total certainty the equipment of Benítez would be the destiny of international rojiblanco. The price? 36 million. Right what is going to pay the English club in taking control of the services of the Boy. Later this newspaper was informing into the attempts of the Liverpool in reducing those 36 million, offering players like Cissé. But one of the news of this soccer summer was advanced by AS. Today Towers will leave.”

Anderledes vemodigt med LFC’s Luis Garcia, der, efter tre gode sæsoner på Anfield, i dag har skrevet under for…Atletico Madrid.

_40856399_garcia300.jpg

Sound of Summer

mixtape.jpg

All through the night they begin to take shape
From the crack of the vinyl to the hiss of the tape
Play and record held down together
Tabs pushed off so you can’t tape over it ever

Just a couple of friends hanging out with each other
We started to swap tapes to soundtrack our summer
Tapes that are full of the things we can’t say
To each other during the day

It can’t be just me that’s working it out
These songs that we’ve chosen and what they’re about
Are we after the same thing? Am I crossing a line?
I’m checking the lyrics I’m pressing rewind

All through the night they begin to take shape
From the crack of the vinyl to the hiss of the tape
These songs won’t see the sun any time soon
Under the cover of headphones and for the privacy of bedrooms

All the best pop songs are girl meets boy
And there wasn’t one song that I didn’t enjoy
But I lacked confidence when I was young
So things didn’t work out the way they get sung

Play and record held down together
Tabs pushed off so you can’t tape over it ever
A couple of friends hanging out with each other
Just swapping songs to soundtrack our summer

© Art Brut

Jens Unmacks officielle weblog