Det skete virkelig

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-KBH.jpg

Her John Lennon’s setliste fra de 2 Beatles-shows i KB-hallen, juni 1964. Lovende ser den ud, ikke mindst med raket-fantastiske “Twist & Shout” som næstsidste nummer, efterfulgt af speedraceren “Long Tall Sally”, den med “we’re gonna have some fun tonight”-outroen. Amerikaneren Daniel Johnston har for få år siden skrevet en ret uforglemmelig Fab4-tribute ved navn “Beatles”. Aner ikke hvordan sangen lyder, men det er næsten også ligemeget med de ord:

When I was born in ’61
They already had a hit
They worked so hard and they
Made it too
They really were very good
They deserved all their success
They earned it yes they did they didn’t
Buy their respect
And everybody wanted to be like them
Everybody wanted to be the Beatles
And I really wanted to be like him
But he died
A legendary rock group
Like history now to read
Like a magical fairy tale that’s hard to believe
But it really did happen
Four lads who shook the world
God bless them for what they done
God bless them for what they done

© Daniel Johnston

PS – Tingene hænger sammen ude i verden; Henrik Hall’s bror var i KB-hallen den aften! Og man havde kunne købe billetter fra og med den søndag jeg blev født…

Radio LS

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Rosk04.jpg

Love Shop spilles og diskuteres i et 1-times-program næste lørdag kl. 21 på DR’s P4. I studiet vil LS være repræsenteret af Henrik Hall, der inden længe bliver pladeaktuel i eget navn. Spændende om han tager en sang fra sin solo-debut med som smagsprøve i radioen…!

På denne dag… og Krøniken er tilbage

I dag vender Krøniken tilbage. Pastoren synes at netop denne dag i Pastorens år er passende, især i betragtning af at den nye omgang afsnit begynder i 1964 – et år der havde stor betydning for denne blogs forfattere.

Ved samme lejlighed kan vi afsløre at Erik ikke døde. Han vendte tilbage til USA, hvor han blev rockstjerne – flankeret af en dansk trommeslager. Se ovenstående billede for beviset.

Dramarama

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Fo.jpg

Hvem skulle have troet dét?! Robbie Fowler kan endnu, scorede hattrick i dag, i sin første start denne sæson for Manchester City. Og Liverpool, de vandt 5-3 i Luton, efter at have været nede til KO-tælling med 1-3 et kvarter inde i 2.halvleg – rocknroll!

Saturday's kids

Saturday’s boys live life with insults,
Drink lots of beer and wait for half time results,
Afternoon tea in the light-a-bite – chat up the girls – they dig it!

Saturday’s girls work in Tesco’s and Woolworths,
Wear cheap perfume ’cause its all they can afford,
Go to discos they drink Babycham – talk to Jan – in bingo accents.

Saturdays kids play one arm bandits,
they never win but that’s not the point is it,
Dip in silver paper when their pints go flat,
How about that – far out!

Their mums and dads smoke Capstan non filters,
Wallpaper lives ’cause they all die of cancer,
What goes on – what goes wrong.

Save up their money for a holiday,
To Selsey Bill or Bracklesham Bay,
Think about the future – when they’ll settle down,
Marry the girl next door – with one on the way.

These are the real creatures that time has forgot,
Not given a thought – its the system –
Hate the system – what’s the system?

Saturdays kids live in council houses,
Wear v-necked shirts and baggy trousers,
Drive Cortinas fur trimmed dash boards,
Stains on the seats – in the back of course!

© Paul Weller

Dommedag nu

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Ap.jpg

Marlon Brando døde sidste år og derfor sender DR 2 i disse uger nogle af hans mest kendte film. Ikke alle er lige interssante, men aftenens feature “Apocalypse Now” er et must. FF Coppola’s Vietnam-film fra 1979 er mere ét langt fabulerende billeddigt, end en egentlig krigsfilm. Brando er selvfølgelig med som historiens omdrejningspunkt, det menneskelige konkursbo Colonel Kurtz, men det er hovedrolleindehaver Martin Sheen, der som Cpt. Willard tager stik hjem, på sin fysiske og mentale jungle-flodrejse ind i mørkets hjerte.

DR 2 – 20.50

First of the gangs to die

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-KH.jpg

Nu lukkes holdene fra Premier League ind og dermed starter årets FA-cup for alvor i England. Turneringen hvor samtlige hold fra de 4 divisioner spiller for hæder, ære, penge selvfølgelig, og så den fjerne drøm, at skulle stå som en af de to deltagere i finalen i Cardiff i maj måned. Blandt mange spørgsmål om hvad der sker nu i weekenden, trænger disse sig på: Kan Chelsea fucke op hjemme mod Huddersfield? Kan Burton gribe sin mikroskopiske chance mod Man United? Kan L’pool huske hvor målet står i Luton? Kan Arsenal’s stille nedtur fortsætte mod Cardiff? Det logiske bud er nej, nej, ja, nej. Men FA-cup’en er ofte god for overraskelser. Vi får se…

TV3+ sender 5 FA-cup-opgør live over weekenden, så der er pæn mulighed for selv at følge med. Læg dertil 2 spanske aftenkampe på Kanal 5, en italiensk Serie A-dyst på TV4, og der er ingen grund til at male vintermørke op.

This is a public service announcement…with guitar

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-WTTW1.jpg

Iskolde vinteraftener er skabt for TV. Genså i nat “Westway to The World”, Don Letts-dokomentaren om The Clash. Har tidligere haft den på VHS, fik den før jul genindkøbt på DVD. Doku’er om rockbands kan være mange ting. Så selv i november den meget roste af slagsen om Ramones, men den gjorde mig kun trist, så åbenlyst i minus stod det menneskelige regnskab dér. “It’s been an ugly life”, slutkommenterede Dee Dee bandets løbebane og interne forhold, kort før sin egen OD-død.

Anderledes med The Clash-filmen, der på smuk vis kommer langt – og oftest positivt – omkring The Only Band That Matters. Fra målrettede punkdage i Ladbroke Grove til ufokuseret rocksuperstardom, hvor Mick Jones forsvinder op i coke-inficeret egomani og slutteligt bliver fyret af de andre, fortælles Clash-legenden i krydsklip mellem oprindelige filmstumper og nye interviews med alle medvirkende. Her stråler specielt Joe Strummer og Paul Simonon, begge forrygende historiefortællere.

Og på trods af The Clash’s rodede endeligt er det den rigtige følelse af det band, der havde alle antenner ude mod omverdenen musikalsk som menneskeligt, man efterlades med. “We did our job and that’s the story, and now we’ re gone”, siger Simonon til sidst uden beklagelse. Og så enkelt synes det. Bandet var stort, måske det største nogensinde, alligevel har man som enkeltpersoner – modsat stakkels Ramones – både nutid, værdighed og format i behold. Selv junk-plagede Topper Headon fortæller sin version straight, uden slinger i valsen.

PS – “Westway to The World”-DVD’en indeholder iøvrigt også 20 minutters-filmen “Clash on Broadway”, om de mytiske 2 uger i maj/juni 1981, da The Clash spillede 16 koncerter i klubben Bonds på Times Square, New York City. Udover de inspirerede liveoptagelser vil det måske her være interessant for denne sides mere fanatiske brugere, at spotte lige præcis hvilket stykke intro-musik The Clash går på scenen til…!

Et citat fra interviewet

Her er et citat fra interviewet med Jens:

»Jeg strukturerer min dag, så jeg begynder at arbejde, når jeg har afleveret min datter kl. 10.00. Jeg arbejder tre timer, inden jeg holder frokostpause og besøger pladebutikker inde i byen. Tilbage i lejligheden tager jeg en time mere, inden den står på familieliv og fodbold. Kl. 23 begynder jeg igen og kører typisk til kl. 02.«
I øjeblikket foregår arbejdet på den måde, at han sætter skiftende musik på stereoanlægget og lytter intenst. Indimellem føder musikken ideer til korte strukturer, som han straks spiller på klaver eller guitar og optager på en almindelig transportabel kassettebåndoptager.
»Man begynder ikke med loftsmaling til Det Sixtinske Kapel. Her er der tale om små indledende penselstrøg, akkorder og temaer, som falder mig ind. Frem mod Vejen hjem fra Rocknroll samlede jeg 270 minutters optagelser. Jeg lover dig, at det kan være en plage at høre båndene. 80-90 procent af det er uhyggelig ordinært, blege kopier af noget, folk har hørt før.«
Heldigvis er der også brudstykker med potentiale.
»Jeg sier de dårlige ting fra og gemmer de gode på et nyt kassettebånd, så jeg har 60-70 minutter at arbejde med,« siger Jens Unmack og rejser sig fra sofaen for at gå til sin reol.

JU i JP

Fredagsudgaven af Jyllands-Posten bringer i en ny kultursektion et anderledes interview med Jens U, hvor der udelukkende snakkes arbejdsmetodik. Det er ikke nær så tørt som det lyder.

Teenage rocknroll!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-VHFR.jpg

GAFFA’s læsere kårer i den spritnye januar-udgave Vejen Hjem Til Rocknroll som 5. bedste danske CD i 2005. Og ikke nok med det – i kategorien “årets danske sanger” tilfalder 3-pladsen Jens U. Vi takker for æren og den positive overraskelse!

Mountains sit in a line, Leonard Bernstein. Leonid Breshnev, Lenny Bruce and Lester Bangs. Birthday party, cheesecake, jelly bean, boom!

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-MiSt.jpg

Michael Stipe, den kølige mand med de vilde Elvis-moves, bliver 46 idag. Her er i den anledning en ret ok sangtekst af ham:

Nightswimming deserves a quiet night
The photograph on the dashboard, taken years ago,
Turned around backwards so the windshield shows
Every streetlight reveals the picture in reverse
Still, it’s so much clearer
I forgot my shirt at the water’s edge
The moon is low tonight

Nightswimming deserves a quiet night
I’m not sure all these people understand
It’s not like years ago,
The fear of getting caught,
Of recklessness and water
They cannot see me naked
These things, they go away,
Replaced by everyday

Nightswimming, remembering that night
September’s coming soon
I’m pining for the moon
And what if there were two
Side by side in orbit
Around the fairest sun?
That bright, tight forever drum
Could not describe nightswimming

You, I thought I knew you
You, I cannot judge
You, I thought you knew me,
This one laughing quietly underneath my breath
Nightswimming

The photograph reflects,
Every streetlight a reminder
Nightswimming deserves a quiet night, deserves a quiet night

© Michael Stipe

Jens Unmacks officielle weblog