Denne weekends uofficielle ‘Storkøbenhavn Screaming!’ med Unmack og Slagterne fortsætter iaften med start kl. 22 på Templet i Lyngby. Templet er en både seværdig og fin rockklub med beliggenhed lige ved Lyngby Station.
I aften: Albertslund
I aften med start kl. 22 er det Forbrændingen i Albertslund for Slagterne og Unmack. Forbrændingen ligger lige ved siden af Albertslund Station.
I aften: Vanløse
Efterårets tour begynder i aften kl. 20 i Vanløse Kulturhus, beliggende på Frode Jakobsens Plads 4, lige ved Vanløse Station.
Kun vejene i live i nat
Et billede kan snyde. Blacksmith Institute har således lige offentliggjort en liste over de 10 mest forurenede byer i verden. En af dem er Sumgayit i Aserbajdsjan, og det er herfra billedet stammer. Da jeg så det, fik jeg næsten lyst til en ferie ved Det Kaspiske Hav – og så alligevel ikke, da jeg huskede på olieforureningen i Baku og omegn.
Se listen over de 10 byer på http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/6995621.stm og se om også din by er med.
Unmack med hos Ulla Henningsen
Jens Unmack har en finger med i spillet, når Ulla Henningsen nu udsender sit Nikolaj Nørlund-producerede album Skønne Spildte Dage på Auditorium. Ikke bare har Unmack oversat en række af pladens engelsksprogede originalsange; han synger også kor på to numre, Cat Power-sangen ‘På Barer’ og CV Jørgensen-nyklassikeren ‘Sæsonen Er Slut’. Skønne Spildte Dage er i handelen fra mandag. Her er dens indhold:
Intet Kan Erstatte Dig (original titel: Nothing Takes The Place Of You)
To Mennesker På En Strand
På Barer (original titel: Lived In Bars)
De Skønne Spildte Dage (original titel: Yesterday When I Was Young)
Sct. Emetri
Sommeren Er Ovre (original titel: Summer Is Over)
Grædende I Døren (original titel: Standing In The Doorway)
Knuste Hjerter (original titel: What Becomes Of The Brokenhearted)
Kærlighedsbrev (original titel: Love Letters)
Du Kan Tage Ham (original titel: You Can Have Him)
Mørkeland (original titel: The Crying Game)
Der Skal Lidt Kærlighed Til (original titel: Put A Little Love In Your Heart)
Sæsonen Er Slut
En harddisk
Man skal ikke tale ondt om nogen, der er en slags kolleger. Men jeg husker hitlisterne her i foråret.
Her er et link:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2007/09/12/051427.htm?rss=true
(Billedet viser den første harddisk, konstrueret af IBM tilbage i 1956. Der var plads til hele 5 megabyte.)
Strangeways
I dag for 20 år siden udkom NME med en ekstatisk foranmeldelse af Strangeways, Here We Come, The Smiths’ fjerde og sidste egentlige studiealbum. Henover sommer var rygterne begyndt at løbe om uro i bandet, og da så Johnny Marr trådte frem i et interview, ligeledes i NME, under overskriften ‘Why I Quit The Smiths’, var der ingen vej tilbage.
Førstesingle ‘Girlfriend In A Coma’ blev sendt ud i august, med typisk Marr-ubesværet og særegen popmusik under Morrissey’s dødskredsende ord. Ofte når et band opløses, høres konflikterne og udtømningen af energi i dets sidste indspilninger, men ikke her. Kvaliteten af ‘Girlfriend…’ til trods, var der derfor alligevel udbredt bekymring for, at Strangeways ville være en krampetrækning snarere end en endelig manifestation af kollektiv styrke.
Så vi blev både opmuntrede og vemodige dengang af det NME-skriv. Lettede fordi det syntes lykkedes for The Smiths med et album på højde med, om ikke højere end, forgængeren The Queen Is Dead. Men også derfor ekstra ærgelige over, at noget SÅ blomstrende kreativt, som samarbejdet mellem Morrissey, Marr, Joyce og Rourke, nu var forbi og fortid, brændt på det alter af ‘personlige forskelligheder’, som alle orkestre – undtagen måske lige TV2, D†A†D og Rolling Stones – må lade livet på.
I interviews lige siden har både Morrissey og Marr, når samtalen falder på The Smiths, uden tøven udpeget Strangeways som favoritalbummet. Sikkert fordi det er der, bandet træder frem fra enhver aspiration og med naturligt sikker hånd leverer sin mest facetterede og afvekslende longplayer. Strangeways besidder en modenhed i udtryk, en finesse og flertydighed, som The Queen Is Dead – trods unævneligt mange andre kvaliteter – ikke er i nærheden af.
Strangeways, Here We Come udkom d. 28. september, 1987, og blev i lyset af The Smith’s opløsning mere værdsat som en gravsten over bandet og den periode det havde regeret, end som et fritstående album, med eget liv og syn på verden. Her 20 år efter, med Morrissey langt afsted på helt egen vej, med Johnny Marr så fortabt underpræsterende, er det lettere, uden det samme emotionelle drivgods, at høre Strangeways for hvad det er; et exceptionelt album af et sjældent godt band, på toppen af dets ydeevne.
Side A
1 “A Rush and a Push and the Land Is Ours”
2 “I Started Something I Couldn’t Finish”
3 “Death of a Disco Dancer”
4 “Girlfriend in a Coma”
5 “Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before”
Side B
1 “Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me”
2 “Unhappy Birthday”
3 “Paint a Vulgar Picture”
4 “Death at One’s Elbow”
5 “I Won’t Share You”
Hvem er Gud i ansigtsbogen?
Hvis man både færdes på denne blog og er bruger af Facebook, vil man måske få lyst til at besøge dette lille forum (man skal være logget ind først). For en sikkerheds skyld: Ingen af denne blogs forfattere har noget med det pågældende forum at gøre.
Sandheden på en frieftermiddag
Der var engang, da der stadig skete noget på Love Shops hjemmeside. Det var dengang, hvor Jens og jeg havde en decembertradition om at tale om årets albumudgivelser. Den tradition har vi videreført her. Men det er længe siden, helt tilbage i det herrens år 2003, at jeg nævnte Electric Version med canadiske The New Pornographers. Dengang var Jens’ korte kommentar:
“Dem har jeg aldrig hørt så meget som en tone med.”
Han talte på mange af vore landsmænds vegne, da han sagde det. Tilmed antydede han, at der nok ikke var ret mange andre i Danmark end undertegnede, der kendte gruppen. Så for en gangs skyld var jeg på forkant med udviklingen.
2005 kom, og med dét albummet Twin Cinema , indkøbt for få penge på en rejse til USA. Det var forresten et rigtig fint album, som jeg da også nævnte i årsoversigten. Og det var også omkring 2005 at canadierne spillede i Århus.
Og nu er det her så – opfølgeren, Challengers. I vore dage har selv Jyllands-Posten en anmeldelse af The New Pornographers. De er ret negative over for det nye album.
Men jeg er ligeglad. Det er som bekendt ikke første gang, den avis har dummet sig. Challengers er lige nu det album, jeg hører suverænt mest. Ligesom på Twin Cinema er stemningen rolig, ikke så hektisk som på de to første albums. Denne gang får vi dog lov til at høre lidt mere til Neko Case – og det gør intet, for hun synger jo dejligt. De fine vokalharmonier – de nye pornografer kan nemlig synge! – og de gode arrangementer er der stadig. Råmaterialet – sangene – er der heller intet i vejen med. Endnu engang er Carl Newman hovedsangskriveren.
Prøv at høre to MP3’er, nemlig “My Right Versus Yours” eller “Myriad Harbour”. Førstnævnte er mere end almindeligt iørefaldende og ville i en mere retfærdig verden blive et verdenshit, sidstnævnte er et af de få Dan Bejar-forfattede numre og har tilmed en tekst, der nævner flere af gruppens medlemmer.
Den dag tårnene blev små
Well, I shuffled through the city on the 4th of July
I had a firecracker waiting to blow
Breakin’ like a rocket who makin’ its way
To the cities of Mexico
Lived in an apartment out on Avenue A
I had a tar-hut on the corner of 10th
Had myself a lover who was finer than gold
But I’ve broken up and busted up since
And love don’t play any games with me
Anymore like she did before
The world won’t wait, so I better shake
That thing right out there through the door
Hell, I still love you, New York
Found myself a picture that would fit in the folds
Of my wallet and it stayed pretty good
Still amazed I didn’t lose it on the roof of the place
When I was drunk and I was thinking of you
Every day the children they were singing their tune
Out on the streets and you could hear from inside
Used to take the subway up to Houston and 3rd
I would wait for you and I’d try to hide
And love won’t play any games with me
Anymore if you don’t want it to
The world won’t wait and I watched you shake
But honey, I don’t blame you
Hell, I still love you, New York
Hell, I still love you, New York
New York
I remember Christmas in the blistering cold
In a church on the upper west side
Babe, I stood their singing, I was holding your arm
You were holding my trust like a child
Found a lot of trouble out on Avenue B
But I tried to keep the overhead low
Farewell to the city and the love of my life
At least we left before we had to go
And love won’t play any games with you
Anymore if you want ’em to
So we better shake this old thing out the door
I’ll always be thinkin’ of you
I’ll always love you though New York
I’ll always love you though New York, New York, New York
© Ryan Adams
Overlegen udesejr i Manchester
Manchester – Liverpool 0-1
Happy birthday, Sellers
Fantastiske Peter og Sophia Loren havde noget kørende. Her er de sammen på coveret af en plade, mine forældre havde dengang. Nu er den min.
Sellers omkom af et hjerteslag d. 24. juli. 1980. Præcis 26 år senere – altså 24. juli 2006 – døde hans eneste søn, Michael, ligeledes af hjerteslag. Kinda spooky.
I've Changed My Plea To Guilty
Det måtte jo komme en dag – Morrissey har fået sin egen musical. Titlen er identisk med titlen af dette indlæg. Se mere på DRs nyhedsside.
(Tegning snuppet fra http://www.nataliedee.com/)
MusicTeleUnmack
Her nogle lidt ældre men superheftige optrædender og klip, man vist ikke har set alt for meget til, hverken på MTV, VIVA, VH1, eller Da Voice. Hvem der end opfandt YouTube, fortjener en elefantorden eller to – enjoy!
The Avengers – We Are The One
The Gun Club – Sex Beat
The Cramps – Human Fly
Johnny Thunders – You Can’t Put Your Arms Around A Memory
Metal Urbain – Panik
Patti Smith Group – Free Money
The Clash – What’s My Name
Dead Boys – Sonic Reducer
The Saints – I’m Stranded
The Specials – A Message To You Rudy
The Jam – In The City
Ebba Grön – Staten och Kapitalet
Echo & The Bunnymen – Villiers Terrace
The Undertones – Teenage Kicks
R.E.M. – Carnival Of Sorts (Boxcars)
Faktisk…
…er det i dag 20 år siden Pet Shop Boys udsendte sin anden og verdenserobrende longplayer Actually. Er det også deres bedste? Med ‘It’s A Sin’, ‘What Have I Done To Deserve This?” og især ‘Rent’ indeholder den ialfald nogle af Lowe/Tennant’s mest profilerede sange. Snart skulle det musikalske verdenssyn blive mere eftertænksomt og voksent, men måske er det lige her, på albummet efter den blåøjede debut, billedet står klarest. Noget af en optimal electrosommer det var, med både PSB’s ‘It’s A Sin‘ og New Order’s ditto fremragende ‘True Faith/1963′ ude og langt oppe på singlehitlisterne. For ikke at glemme Basildon’s Depeche Mode, hvis egen ‘Strangelove‘ også hørtes overalt, lige til sen-august bragte næste DM-single, en vis ‘Never Let Me Down Again’. Skræmmende så unge de to nordenglændere fra Pet Shop ser ud på coverportrættet ovenfor!