http://www.liverpoolfc.tv/lfc_story/memorial/
Playlist JU
Her de alt for mange CD’s som lå ovenpå pladespilleren (hvor de ting der høres her pt. tårner sig op), da jeg lige før skulle finde den nye Yeah Yeah Yeah’s-disc:
Yeah Yeah Yeahs – “Master”, Isley Brothers – “Classic Isley Brothers”, Morrissey – “Ringleader Of The Tormentors”, The Savage Rose – “The Savage Rose”, The La’s – “The La’s”, Hank Williams – “Alone & Forsaken”, Placebo – “Meds”, Gene Pitney – “All The UK Top 40 Hits 1951-1973”, Velvet Underground – “VU”, Various Artists – “Studio One DJ’s”, Iggy Pop – “Zombie Birdhouse”, Gun Club – “Miami”, Paul Weller – “Modern Classics”, Lou Reed – “Rocknroll Heart”, Various Artists – “20 Original Mod Classics”, Death To Frank Ziyanak” – “Dirty Chords & Limericks”, T.Rex – “The Slider”, David Bowie – “Aladdin Sane”, Kira & The Kindred Spirits – “Kira & The Kindred Spirits”, Jerry Lee Lewis – “Live At The Star Club”, Brian Eno + David Byrne – “My Life In The Bush Of Ghosts”, The Lemonheads – “It’s A Shame About Ray”, Morrissey – “You Have Killed Me”, The Coral – “Magic And Medicine”, Henrik Hall – “Solo”, Gregory Isaacs – “The Early Years”, Neko Case – “Fox Confessor Brings The Flood”, King Tubby’s – “In Fine Style”, Yeah Yeah Yeahs – “Show Your Bones”, I Got You On Tape – “I Got You On Tape”, Art Brut – “Bang Bang Rock & Roll”, MC5 – “Back In The USA”, Various Artists – “Motown Chartbusters Volume 1”, New Order – “Lowlife”, Various Artists – “Femmes De Paris”, Augustus Pablo – “Original Rockers”, Talking Heads – “Remain In Light”, Roy Orbison – “Super Hits”, Elvis Presley – “Sunrise”, Scott Walker “Sings Jacques Brel”, The Afghan Whigs – “Black Love”, Ronnie Spector – “She Talks To Rainbows EP”, Dead Kennedys – “Live At The Deaf Club”, Sort Sol/Sods – “De Første År”, Rhonda Harris – “The Trouble With Rhonda Harris”, Dusty Springfield – “Classic & Collectibles”.
Alle har en drøm at befri
Stort tillykke til Italien!
Fratelli d’Italia
L’Italia s’è desta
Dell’elmo di Scipio
S’è cinta la testa.
Dove’è la Vittoria?.
Le porga la chioma;
Chè schiava di Roma
Iddio la creò.
Stringiamoci a coorte,
Siam pronti alla morte:
Italia chiamò!
Uniamoci, amiamoci;
L’unione e l’amore
Rivelano ai popoli
Le vie del Signore:
Giuriamo far libero
Il suolo natío;
Uniti per Dio
Chi vincer ci può?.
Stringiamoci a coorte,
Siam pronti alla morte:
Italia chiamò!
© Goffredo Mameli
Death of a rebel
I dag er det præcis 30 år siden Phil Ochs begik selvmord i New York City, 35 år gammel. Han startede som succesfuld topical protestsanger i samme folk-miljø som også sendte Bob Dylan afsted, men endte med at lave plader og sange, der intet konkret havde med skabelsestiden i slutningen af 60’erne at gøre, og som derfor nemt kan høres i dag. De bedste af dem (“Rehearsals For Retirement” og “Greatest Hits – 50 Phil Ochs Fans Can’t Be Wrong”, sidstnævnte trods titel IKKE en opsamlingsplade), hjemsøgt af efterårsfarvet melankoli og længsel, er båret af et sjældent melodisk talent og ditto varm, udtryksfuld stemme. Phil Ochs endte ret langt ude, besat af tanken om at være den personificerede kombination af Las Vegas-style Elvis og socialist-frihedskæmperen Che Guevara. Det gik forfærdelig galt. These days er der næsten ingen der kender ham, hvilket er stor synd og skam. For overtegnede står han langt, langt over genrebesjælede samtids-ikoner som f.eks. Tim Buckley, Nick Drake og Tim Hardin. Tjek Phil Ochs ud!
ONE-WAY TICKET HOME
I’d like a one-way ticket home, ticket home
Where I can watch television, talk on the telephone
But every town I wander there’s a billboard on a throne
Ticket home
I want a ticket home
Does anybody know my name, or recognize my face
I must have come from somewhere, but I can’t recall the place
They dropped me at the matinee, they left without a trace
Ticket home
I want a ticket home
Elvis Presley is the king, I was at his crowning
My life just flashed before my eyes, I must be drowning
Seems like only yesterday I climbed aboard the plane
Raping distance in the skies, while diving in champagne
I would be in exile now, but everywhere’s the same
Ticket home
I want a ticket home
Elvis Presley is the king, I was at his crowning
My life just flashed before my eyes, I must be drowning
Seems like only yesterday I climbed aboard the plane
Raping distance in the sky, while diving in champagne
I would be in exile now, but everywhere’s the same
Ticket home
I want a ticket home
© Phil Ochs
The oldest was the most loved
Som kan ses på billedet havde M afslutningsvis sin gule påskeskjorte på i Malmö i går aftes. I en snarligt sammenstyrtende håndboldhal oplevede vi i det overvejende danske (!) publikum en storsyngende M have en ret god dag på kontoret. Vi har her på siden før kritiseret hans band for dets Fajabefa-substandard, men tilføjelsen af både ny trommeslager og guitarist har gjort underværker, så selv endda Smiths-numrene nu endelig lød rigtige og sundt kraftfulde. “Life Is A Pigsty”, “In The Future When All’s Well”, “Last Night I Dreamt Somebody Loved Me”, “Still Ill”, “The Youngest Was The Most Loved”, “At Last I Am Born” var højdepunkter på en setliste, hvis mangel på dramaturgi godt kunne fortjene en overhaling eller to. Men det bliver ikke nu og herfra. For vi var kun glade da vi kørte hjem i kulsort mørke over broen til Drømmenes København.
PS – Simpson, Pitbull og jeg gik før koncerten ind på hvad vi fejlagtigt troede var en bar, lige ved siden af Malmö Stadion. Kom ind i et grisekødstinkende folkekøkken, hvor 20-30 af Zlatan I’s fætre spiste aftensmad og havde højrøstet (!) diskussion. Det cool ved stedet var, at alle væggene stod beklædt med vimpler fra alle de mange udenlandske klubber Malmö FF har mødt i internationale turneringer gennem årene. Den falmede mørkerøde Liverpool-vimpel fra 1967 havde jeg meget, meget gerne hjulpet ud derfra. For slet ikke at snakke om en ditto LFC-ting fra maj, 1939. Av, hvor gjorde det ondt at gå fra dem igen, fanget der på murene i madhelvedet!
PPS – På efterfølgende link ligger en optagelse af M’s verdenspremiere igår af det gamle Magazine-nummer “Song From Under The Floorboards”: http://www.badongo.com/file/445746
Morrissey indtager Malmö City i aften
Og det gør det halve København vel også. Her er setlisten fra i går aftes i Oslo:
First Of The Gang To Die / Still Ill / You Have Killed Me / The Youngest Was The Most Loved / In The Future When All’s Well / I Like You / I Will See You In Far-off Places / My Life Is A Succession Of People Saying Goodbye / Girlfriend In A Coma / Let Me Kiss You / Life Is A Pigsty / Trouble Loves Me / How Soon Is Now? / At Last I Am Born / I Just Want To See The Boy Happy / Irish Blood, English Heart // Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me
Something's gotten hold of his heart
For alle der finder at popmusik og melodrama bør hænge uløseligt sammen, er verden blevet en stor sanger fattigere. Gene Pitney blev i går morges fundet død på et hotelværelse i Cardiff, Wales. Han blev kun 65 år gammel. Her en instant personlig top-5 over GP-sange:
1. Something’s Gotten Hold Of My Heart
2. Somewhere In The Country
3. Backstage
4. A Street Called Hope
5. 24 Sycamore
Mere fremtid
Selv tak for weekenden ude i provinsen, hvor vi holdt 3 store aftener sammen med jer der kom. Vi synes selv det lykkedes perfekt at bygge videre op fra det niveau, hvor efterårets koncerter sluttede. Der var en helt anden sikker selvfølgelighed over sangene nu, hvilket med fremtid i mente lover supergodt.
Vi spiller ikke igen før i starten af maj, hvor Roskilde og København står for. Det er underligt at starte noget der ligner en tour, for så straks at sætte på vågeblus igen, men sådan er omstændighederne denne gang, fordi Rune K, Jesper L og Nicolai M-H har et sjældent travlt forår med Kira & The Kindred Spirits, hvor de jo kommer fra.
Så min tid er fri nu, hvilket jeg vil benytte til at komme videre. Der er nye sange som skal blive til, og det bliver der min koncentration ligger herfra, om alt går vel. Vi havde et enkelt nyt nummer til weekendens setliste, og at spille det gav lyst til mere!
Forvent derfor ikke at se så meget til mig her på siden lige med det samme. Måske det faktisk er sundt med noget der minder om en slags break. Ikke kun for mig, men så sandelig også for jer, der i den korte tid denne blog har kørt, har måttet stå model til alle de snart 400 indlæg, Pastoren og overtegnede har postet, phew.
Så alt for nu, ovenstående ikke ment som den afsked, jeg nu kan se det kom til at ligne, men blot som nødvendig påmindelse til mig selv om, at give alle nye og kommende sange den opmærksomhed de fortjener.
Dage i april
I dag for 12 år siden fandt man Kurt Cobain død i sit hus. En hel masse mennesker i den vestlige verden sørgede.
Dagen efter blev Rwandas præsident Juvénal Habyarimana og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira dræbt i et attentat. I de tre måneder, der fulgte, blev over 800.000 mennesker myrdet i Rwanda. Hvem i den vestlige verden gjorde noget?
Jens Unmack & The Lonely Lovers i Roskilde i aften
10/05/06: Roskilde, Gimle (support: Marie Fisker)
11/05/06: København, Vega (support: I Got You On Tape)
Århus kalder
En kort hilsen her fra det smukke nye bibliotek i Kolding, hvor jeg lige er faldet over en ledig computer. Vi har haft et par forrygende aftener i Odense og her i Kolding, og kører nu om lidt til Århus, hvor Voxhall skal stå prøven. Vi glæder os fandeme til iaften. Vi ses, venner!
PS – Bliv nu ikke alt for triste hvis København inden da sender GF længere ned mod Jetsmark & co. i 1. division. We’ll make up for it tonight.
I aften: Odense!
I aften spiller Jens og Monumenter Af Slum i Odense. På billedet ses en interiørdetalje fra Magasinet, hvor koncerten finder sted. I morgen er det så Kolding, og lørdag Århus.
Munchen er landet
Vi har i dag endelig fået øvet med Nicolai Munch, den længe savnede og sygdomsfraværende bassist. Og sagt uden falsk ubeskedenhed, så lød det hele ret fantastisk lovende med ham iblandt os igen. Ja, faktisk så godt, at der bør være favoritchancer for de store aftener nu i Odense, Kolding, Århus. Det skal blive en fornøjelse at få givet vores sange noget fynsk/jysk elektricitet og et ditto publikum – sidstnævnte må være jeres cue. Vi glæder os!
I dag for 38 år siden…
…omkom Jurij Gagarin, det første menneske i rummet, ved en flyulykke. Han blev 34 år. (Så vidt vides nåede han ikke at møde Ronnie Spector.)
"I don't do regrets…"
Siger Ronnie Spector i Observer-interviewet i dag. Hun lyver, selvklart. For alt Veronica har rørt ved siden fjerne Ronettes-dage, har haft en em af usagt beklagelse og skønne spildte muligheder over sig. The Last of the Rock Stars, hendes nye plade, udsendes 10. april og indeholder bl.a. sange som Ramones-romancen “Here Today, Gone Tomorrow”, Johnny Thunders-klassikeren “You Can’t Put Your Arms Around A Memory” og “Ode To LA”. Sidstnævnte ringer da vist en meget tung Raveonettes-klokke. Lyden af stor rocknroll-fortid er tilstede: Patti Smith, Keith Richards, endda Joey Ramone medvirker.
http://observer.guardian.co.uk/review/story/0,,1739548,00.html