Jeg har netop fået fat i det nye album Person Pitch af og med Panda Bear, pseudonym for en vis Noah Lennox, der opholder sig i Portugal, men er fra USA. Lennox laver en svært klassificerbar, men interessant collagemusik, der minder om vokalharmonierne fra Pet Sounds uden Brian Wilsons popfornemmelse, minder om ambient uden at lyde som efterkommer af Brian Eno eller Tangerine Dream, og minder i lettilgængelighed om popmusik uden at have sangstrukturer. Interessant er det i al fald; et begavet lydtapet, der aldrig tangerer muzak, men fungerer fint i baggrunden, når man/jeg sidder ved Mac’en.
4 tanker om “Pandabjørnen banker på”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Nej, men bare navnet, Pastor..
Men det minder jo netop ikke om Tangerine Dream.
Pastor, jeg er ked af det, men når jeg hører navnet Tangerine Dream, så rejser jeg børster.
Det er en fantastisk plade!