(Synges på melodien: Alle har en drøm at befri)
Albummet, jeg fandt på nettet
kommer først mandag om tre uger
Teksterne er af Richey James
Edwards som desværre er forsvundet
Det skete i 1995
og de andre tre var dybt berørt
for han var deres gode ven
men de fik trods alt stor succes
De spillede vel stadionrock
nærmest som et politisk Queen
fænomenologiske eksistentialister
der gerne nævnte Noam Chomsky
Teksterne kan desværre slet ikke gøres sangbare
selv over en radbrækket melodi
måske skulle de bare have ladet være
med at tage over til Steve Albini?
Pastoren – “Jeg må hellere finde den russiske uniform frem, når jeg indsynger min hit-tekst”
🙂 jeg kommer og ser dig live 😉
Fra http://en.wikipedia.org/wiki/The_Holy_Bible_(album):
Edwards forekommer mig mest at være en facade, som de tre mere ordinært fremtrædende bandmedlemmer (der så til gengæld er kompetente musikere) har kunnet gemme sig bag.
Jeg må hellere finde den russiske uniform frem, når jeg indsynger min hit-tekst.
Jamen Pastor, jeg lytter da gerne….men det skal ikke kunne være en god tekst om et kompliceret emne, musik og image og hele pakken skal være der sammen med teksterne, det er jo altid et helhedsindtryk man får.
Richey Edwards-teksterne ville f.eks. næppe gøre noget indtryk på mig, hvis de blev sunget af James Sampson eller Buttenschön (!)
Jeg var også ramt af Manics’ æstetik med de gamle russiske militæruniformer, Bradfields stemme og guitar og hele den attitude med “os mod verden”, som de selvfølgelig, blandt meget andet, lånte fra The Clash. Jeg oplevede det som stadionpunk med mening.
Jeg synes nu heller ikke det er helt fair at kritisere teksterne for at være usangbare over en bred kam – du kan klart nok finde mange eksempler der støtter dit synspunkt, men er Yes eller 4st7lbs ikke fantastiske numre alligevel?
Men i den mere simple og knap så ordrige ende af skalaen, finder vi et nummer som This Is Yesterday, der imo er et af de måske 5 smukkeste numre, der nogensinde er lavet. Die In The Summertime er også en ret traditionel men samtidig virkningsfuld tekst og sang.
Jeg kan regne ud at jeg i så fald nemt kan erobre tronen som verdens bedste tekstforfatter. Jeg har f.eks. skrevet en lille tekst om matematikkens grundlag set i relation til formelle modeller for vidensbegrebet, som Jens muligvis kan overtales til at sætte musik til (?)
Jeg må sige at Pastorens Pastiche er vellykket – men alvorligt talt er det et album, jeg næsten ikke tør sætte på.
Jeg var kæmpefan, da de lavede The Holy Bible. KÆMPE – som i “verdens bedste band”. Siden gik det lidt op og ned, mest ned de seneste år, men nu er den der måske igen. Richey Edwards’ tekster er ikke let sangbare eller let forståelige. Fuck knows hvad flere af dem handler om. Men han var og er en af de bedste tekstforfattere, fordi han aldrig forfaldt til det nemme og simple – vi snakker altså fortolkninger af verdenssocialismen indenfor rammerne af en tre minutters rocksang. Jeg nægter at kritisere hans ambitiøse og intelligente essay-stilede tekster. Jeg mener, at han virkelig brød nogle grænser og fik nogle indie-kids på biblioteket. Det kan vel ikke være andet end en god ting!?
Læs dette – http://thequietus.com/articles/01583-new-testament-manic-street-preachers-interviewed-about-journal-for-plague-lovers-richey-edwards-and-the-holy-bible – interview med Wire og Bradfield, KØB THE HOLY BIBLE hvis du ikke allerede har den – og vent med spænding på Journal For Plague Lovers. Jeg har hørt to numre indtil nu – og ja, de holder. Og nej, Rock Under Broen i Middelfart er sateme ikke hvor jeg har lyst til at gense mine gamle helte.
Og ja, nu holder jeg mund 🙂
MSP: Enjoy!
Heh, Pastor!
Hvis du lige disser Pet Shop Boys også, så har du inden for få dage ramt alle mine gamle helte.
ha ha ha. Godt skrevet Pastor.