Dør rock aldrig?


Ikke ifølge skriften på væggen på det aktuelle billede, pete1970 har sendt os. Vores alles Morrissey er lige nu i Italien, hvor han i Rom indspiller efterfølgeren til “You Are The Quarry”, pladen der satte ham tilbage på tidens musikalske landkort. Bowie-produceren Tony Visconti producerer de sange, der indtil videre er estimeret til udgivelse omkring april, 2006 – glæder os!!!

6 tanker om “Dør rock aldrig?”

  1. Han har spillet en del koncerter i sådan en trøje her:

    – og havde en vane med et smide et par eksemplarer af den til publikum. Men om der var mere i det end et godt urbant image fra Kray-tvillingernes og Dagenham Daves Østlondon ved jeg ikke.

    Faktisk havde jeg hørt at han engang havde erklæret at holde med Blackburn Rovers. Men kan huske forkert. Og så er det jo sket før, at Moz har bundet folk en historie på ærmet…

    For i øvrigt at give et besyv med om at elske dårlige fodboldkampe, så er det jo rigtigt, idet livet er bestrøet med 0-0’ere (især hvis man er fra Horsens!) og uinspirerede rutinepræstationer (hvis man er fra hvorsomhelst, ikke mindst København). Men det er de ringe kampe der gør de store kampe mindeværdige, ikke som i håndbold hvor man er garanteret 50+ mål og en sejr til favoritterne. Fodbold er sporten hvor et mål er vigtigt, og hvor de dårlige kan slå de gode. Det er det fascinerende ved det. Den dag f.eks. Sepp Blatter får afskaffet de afgjorte kampe er meget tabt.

  2. Faktisk er jeg ret sikker på, at gode gamle Mozzer er West Ham Utd. supporter. Kan ikke huske hvor jeg har det fra men den er vist god nok!

    I øvrigt er den “rigtige” Lloyd Cole Chelsea fan………men det er jo en anden historie.

    .

  3. Morrissey, er jo desværre Man Udt “supporter” dog ikke på lidenskabelig niveau.Men han har haft sæson kort til Glazerford.Ligesom Ian Bunnymen har til Anfield. Var udsat for en mediestorm, da han udtalte sig forstående overfor Eric Cantona episoden i Palace.

    Men ja for pokker, hvor jeg glæder mig til Mozzers nye skive.Det er jo uhørt tidligt han udsender en opfølger, og dette glæder mig jo naturligvis.

  4. Rart at se gode gamle Mozzer i noget der dog minder om en fodboldtrøje. Så vidt jeg ved skulle han mere være til boksning fremfor fodbold, hvem der så kan forstå det. Som fan af det eneste rigtige Manchester-hold er det jo rart at se trøjen er blå og ikke rød!

  5. Hej JEns

    Har lige et spørgsmål som dog ikke vedrører emnet… Overværede søndag en møg-kedelig 0-0 affære på Fredericia stadion, hvor modstanderen var Lyngby. Vi havde taget turen helt fra Varde..! På hjemturen nævnte jeg dine ‘udødelige’ ord om, “at man skal lære at elske en dårlig fodboldkamp”. Men hvad var det lige du mente, da du udtalte det..?? At man ganske enkelt skal nyde en fodboldkamp uanset resultat og uanset spændingsniveau..??

Skriv et svar