Bury me deep in love

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-Calenture.jpg

Sidste år så et af de bedste australske bands nogensinde, The Triffids fra Perth, blive fejret og nyopdaget med en udvidet genudgivelse af Born Sandy Devotional, det dramafyldte gennembruds-album fra 1986. The Triffids – og specielt sanger David McComb – havde en sjælden evne for romantisk, stort-orkestreret pop-musik, der lød af en helt anden verden – måske det var Australien? Historien er ikke sjælden, med de superlative anmeldelser men skuffende pladesalg, som The Triffids høstede. Man turnerede intenst i Europa, gav bl.a. nogle fremragende shows her i Danmark – i Montmartre, i Carlton, i en gammel fin teatersal i Roskilde – og forsvandt så i opbrud og frustration over manglende kommerciel respons. Mens resten af bandet fandt sig vej hjem til Australien blev kun bassist Martin P. Casey tilbage, nu som fast medlem af Nick Cave & The Bad Seeds. Forsanger David McComb, ham med den store stemme, udsendte meget senere en enkelt uinspireret solo-plade, men da var han vistnok allerede forsvundet langt ind i drug-trouble-land, hvor han i 1999 døde, kun 36 år gammel. Siden har der været stille, både omkring ham og The Triffids, lige indtil sidste års Born Sandy Devotional blev sendt i kredsløb igen. Og den får nu snart selskab af de to efterfølgende albums; In The Pines, den enkle “mellem-plade”, indspillet hurtigt og bevidst primitivt i et fåreklipper-skur i ørken-landskabet uden for Perth, og Calenture, bandets absolutte mesterværk, hvor sangmateriale, arrangementer, elegant produktion, nerve og McComb’s filmiske tekster går op i en så højere enhed, der nemt overstiger de samtidige anmelder-sammenligninger med især Echo & The Bunnymens ligeledes stort anlagte Ocean Rain. Her er tracklistingen på de kommende Triffids-discs:

CALENTURE

Disc 1
1. Bury Me Deep In Love
2. Kelly’s Blues
3. A Trick Of The Light
4. Hometown Farewell Kiss
5. Unmade Love
6. Open For You
7. Holy Water
8. Blinder By The Hour
9. Vagabond Holes
10. Jerdacuttup Man
11. Calenture
12. Save What You Can
13. Baby Can I Walk You Home (bonus track)
14. Region Unknown (bonus track)
15. Love The Fever (bonus track)
16. Bad News Always Reminds Me Of You (bonus track)
17. Everything You Touch Turns To Time (bonus track)

Disc 2
1. Bury Me Deep In Love (rehearsal demo)
2. Kelly’s Blues (rehearsal demo)
3. A Trick Of The Light (rehearsal demo)
4. Hometown Farewell Kiss (rehearsal demo)
5. There Must Be A Curse On Me (rehearsal demo)
6. Open For You (rehearsal demo)
7. Burned (rehearsal demo)
8. Blinder By The Hour (rehearsal demo)
9. Vagabond Holes (rehearsal demo)
10. Jerdacuttup Man (rehearsal demo)
11. Save What You Can (rehearsal demo)
12. Calentura (bonus track)

IN THE PINES

Suntrapper
In The Pines
Kathy Knows
25 To 5
Only One Life
Do You Want Me Near You?
A Trick Of The Light (bonus track)
Once A Day
She’s Sure The Girl I Love (bonus track)
Jerdacuttup Man (bonus track)
Just Might Fade Away
Better Off This Way
Keep Your Eyes On The Hole
Blinder By The Hour (bonus track)
Wish To See No More (bonus track)
One Soul Less On Your Fiery List
Born Sandy Devotional
Love And Affection

Og hvad betyder Calenture? Ifølge pladens cover dette: “Tropical fever or delirium suffered by sailors after long periods away from land, who imagine the seas to be green fields and desire to leap into them.” En beskrivelse der også fint illustrerer The Triffids’ længselsfulde univers…

6 tanker om “Bury me deep in love”

  1. The Black Swan er fin, omend helt anderledes og langfra en rockplade. Meget teatralsk, og ret elektronisk. Et par tynde sange sunget af Jill Birt trækker ned. ‘New Year’s Greetings’ trækker op. Det er en af de bedste ting de nåede at lave.

    Men The Black Swan er vist også på vej i en genudgivelse, så der er ingen grund til at panikke.

    Love of Will er lidt ujævn, men aldrig skidt, og også der er der et par store ting på, især nummeret til nattens sidste time, ‘I Want to Conquer You’. Den har et lidt religiøst tema, men ikke så meget at det gør ondt.

    McComb døde i øvrigt af flere ting – diverse typer misbrug, der havde ført til en hjertesygdom, en følgende transplantation, og til sidst midt i det stadige misbrug et ellers udramatisk trafikuheld, der fik hans nye hjerte til at bryde sammen i selskab med at han var fuld af heroin. Hans regning var vist skrevet på det tidspunkt, desværre.

    I øvrigt er der en spøjs detalje ved Ocean Rain, der nævnes ovenfor: den er, som Calenture, produceret af Gil Norton. I øvrigt er Ocean Rain egentlig en mere vellykket produktion. Skal man sige noget skidt om Calenture er det, at nogle af numrene lider under nogle unødigt bombastiske, stive elektroniske firsertrommer (‘Kelly’s Blues’, ‘Unmade Love’). Men sangene, og sangeren – wow… Norton skulle så i øvrigt få år senere producere Doolittle og de andre store plader fra Pixies.

  2. Black Swan er meget ujævn, ja, lyder som bandet næsten er opløst og allerede arbejder hver for sig. Dog er dens to bedste numre – American Sailors og Fairytale Love – uundværlige i enhver Triffids-forstand. De kan købes på iTunes for 16 kr. ialt.

    McCombs solo, Love Of Will, har sine øjeblikke, så hvis på Triffids kan den godt anbefales.

    Det samme kan ligeledes australske The Blackeyed Susans’ All Souls Alive-album fra 1993. Her er McComb medsangskriver af en musik, der lyder som Triffids-noir, og synger for på Leonard Cohen’s Memories.

  3. Genudgivelsen af Born Sandy Devotional var rigtig flot udført, så der er noget at glæde sig til. Calenture er også min favorit. Tror aldrig jeg har hørt McCombs solo-plade. Er den slet ikke værd at lede efter? Han havde en fantastisk stemme.

    Har The Black Swan på vinyl. En ujævn plade, så vidt jeg husker.

  4. Jeg havde engang The Black Swan, men så gjorde jeg noget dumt – jeg solgte cd’en. Jeg tror, jeg syntes, det var lidt vel kedelig musik. (Det var i en periode af mit liv, hvor jeg hørte en masse Bad Brains o.lign.)

    Og nu er den pågældende cd ikke til at skaffe. Forhåbentlig er der en derude, der er glad for sit eksemplar af dette, det sidste album med The Triffids.

    Siden da har jeg (til min husstands hyppige bekymring) nægtet at skille mig af med cd’er.

Skriv et svar