Sgt. Pepper må dø!

Dagens The Guardian har en angrebslysten artikel, hvor en større håndfuld udenlandske rocknrollpersoner går på jagt efter overvurderede mesterværker indenfor moderne musik. Der skydes med skarpt mod albums fra bl.a. The Smiths, The Beatles, The Stone Roses, The Beach Boys, Television, Velvet Underground, Pink Floyd og The Strokes. Ikke engang Arcade Fire’s nye Neon Bible går fri. Her nedenfor en anden af artiklens lussinger; Mr. Flaming Lips’ hårde dom over Nirvana’s Nevermind. Lad os gerne få personlige bud ind her på hellige køer – danske som udenlandske – der fortjener at blive slagtet.

flaming_lips-balloons.jpg

“It’s better to be overrated than underrated. Besides, it’s not the musicians’ fault Nevermind is overrated – it’s the public’s, or the critics’. But you don’t find yourself ever longing to listen to it, because there were – still are, in fact – so many mediocre bands that sound like it, that you’re constantly experiencing it. I never get out Nevermind and think: what great production, what great songs. Nevermind had a poisonous, pernicious influence. It legitimised suffering. The sainthood of Kurt Cobain overshadows the album: Kurt’s lyrics, his attitudinising and navel-gazing, were hard to separate from the band’s image. You can never just hear the record. For me, Bleach and In Utero are superior. Even the album cover seems cheap: that stupid dollar bill just seems to have been airbrushed in there. If Alice in Chains had done it, we’d have thought it was a joke, but because it was Nirvana we thought it was oh-so-clever. If you think you’re going to hear an utterly original, powerful and freaky record when you put on Nevermind, as a young kid might, Christ you’re going to be disappointed. You’re going to think, “Who is this band that sounds just like Nickelback? What are these drug addicts going on about?””

Wayne Coyne, Flaming Lips om Nirvana’s Nevermind

36 tanker om “Sgt. Pepper må dø!”

  1. Lidt et kort ord om Wayne Coynes kommentar, hvor jeg synes han skyder sig i foden:

    “It legitimised suffering. The sainthood of Kurt Cobain overshadows the album: Kurt’s lyrics, his attitudinising and navel-gazing, were hard to separate from the band’s image. You can never just hear the record. For me, Bleach and In Utero are superior.

    Han kan sgu da ikke mene både at der er et stort problem med at musik og image overlapper, og at det er at legitimere lidelse – og så mene at In Utero, hans metaplade om den lidende rockstjerne (“Teenage angst has paid of well, now I’m bored and old”), hans besværlige kone (“I’m married, buried”) og hans helt grænseløse nihilisme og pessimisme (“Rape me, my friend”) skulle være BEDRE end Nevermind? Det, hvis vi så endda skiller fra, at sangene virkelig er en del stærkere på Nevermind end på den halvfærdige In Utero… men en vigtig forskel på de to albums er sgu, at det kun er det ene der udelukkende handler om Cobain selv, og det er det senere af dem.

    Hvis der er noget Kurt Cobain lavede, hvor man ikke ‘bare’ kan høre pladen, men også får hans livshistorie hældt oveni, er det netop In Utero og især Unplugged in New York.

  2. Når Wayne Coyne nu har lagt navn til denne tråd, kan det være interessant at tjekke dagsformen hos de flammende læber.

    Hop på vognen kl 21:00 i aften, hvor de spiller live direkte fra Bonnaroo festivalen i Manchester, TN.

    http://attblueroom.com/events/bonnarooschedule.php

    Til natteravnene er der også direkte transmission fra White Stripes og Wilcos koncert. Minder om de glade dage fra Grugahalle i Essen, hvor Rockpalast startede de natlige transmissioner for 30 år siden i år.

    God fornøjelse til alle der har begyndende festival abstinenser.

  3. Prøver ikke at påpege Larsen er dårlig. synes jeg ikke han er. udtrykker blot en personlig mening om at jeg finder ham lidt for hypet i forhold til kvaliteten hos andre.

    men well well, ved det er en kamp jeg ikke kan vinde 🙂

    så let’s just agree to disagree.

  4. vil ikke tale om direkte genudsendelser… synes jeg nu ikke.

    Hvis man skal pege på en genudsendelse må det dog være “hvem vil danse denne nat”

    ja den fungerede fint i et mix med Vil Du Danse med mig live, men på pladen.. ja lidt for meget flashback.

    Ellers synes jeg bare det er en sound og stil brandt har.

    sådan en har alle kunstnere vel.

    Larsen fortæller baggårds krøniker om man vil.

    Jens synger om København.

    brandt om mand kontra kvinde.

    Ikke at det er skidt. uden de værker om man vil. en slags kunstnerisk identitet.

  5. Jeg synes at Steffen brandt har sunget den samme sang i mange mange år. TV2 genudsender lidt for meget. Eneste forskel fra plade til plade er, at den har den lyd der er moderne på det givne tidspunkt.

  6. Lonely Lover – rigtig nok :)men det er nu blot sandheden (eller min mening om man vil, men kan da godt nævne flere som jeg finder mere/ligeså interessante end/som Larsen men blot for at nævne nogle: Steffen Brandt, Nikolaj Nørlund,CV, Sebastian, Jokeren (synes han er en af de få hip hoppere jeg både kan holde ud at høre og se på), gutterne fra Malk De Koijn eksempelvis.

    nu lyder jeg måske larsen fjendsk. og det er et forkert billede. Holder da meget af Larsen og vil uden at blinke indrømme han er en dygtig sangskriver (dog med sin storhedstid i Gasolin. har haft et par højdepunkter solo, men synes han var i sin bedste tid i Gasolin). Synes bare han er blevet gjort mere vigtig end manden burde når man ser på hvad han faktisk præsterer. det er ikke dårligt den vare han leverer. Men der er folk der er ligeså gode.
    (oki han er bedre end Sebastian)

  7. Dr. Martin Dan: Det er svært at tolke som andet end fedteri det der.

    Larsen og CV er nok de to bedste sangskrivere dette land har og har haft.

    det kan da godt være at Larsen er blevet fotograferet sammen med RR, men det er nok en tjeneste, fordi R var statist i Midt Om Natten.

  8. Hmm Smølle – jeg synes nu at Kim ser en anelse overrumplet ud over ham Ricardo Ragnvanldo!

  9. Lad mig da lige kaste en ting ind…

    The Stone Roses: The Stone Roses

    Ethvert engelsk musikblad med respekt for sig selv vil naturligvis have denne cd i top ti over alle tiders plader. Om man fatter det. Ufatteligt kedelig omgang, som har King Monkeys dødssyge vokal som prikken over i’et.

  10. og hvis vi tager en udenlandsk klassiker om man vil

    Meat Loaf – Bat Out of Hell (eller hvordan det nu er)

    Den er måske mere kult og kitch end klassiker når man tænker over det. Grim på den gode måde måske. Men stadig ikke titlen klassiker værd.
    Lidt for meget af det samme.

  11. hmm… hårdt angreb på larsen fra Smølle.

    Værsgo pladen kan jeg godt på med på. Synes den er alt for overhyped når tænker på hvor kedelig den faktisk er. godt være larsen har udtalt at det var sjovt at skrive sangene udenfor Gasolin og selve indspilningsprocessen ditto, men synes godt nok den er vag og bare niveauer under det som Larsen ellers har lavet.

    Men Gas 5 og Midt om Natten. nej den må du længere ud på landet med Smølle. De to plader er skam som de skal være.

    og før kritkken og modsvarene kommer.

    Nej er ikke den store Kim larsen fan. Men synes nu alligevel godt om Gas 5, Midt om natten og Forklædt som voksen.

    Men kan nu godt tilskrive mig den – lille? – skare der synes Larsen er overhyped som sangskriver. God, ja da. bestemt. Larsen/Mogensen som duo står jo bag nogle rigtig gode sange og store hit, så det kan der ikke sættes spørgsmåltegn ved.
    Men sådan et fænomen som han næsten gøres til.. nej bestemt ikke.

    Synes personligt – og det her skal ikke forstås som fedteri men blot min ærlige mening – at Jens U har langt mere interessante tekster og musikalske udfoldelser end Larsen har.

  12. Jojo, Fraklip fra det fjerne var rent musikalsk så grå som omslaget, men det beroede noget mere på C.V.’s melodiske skrivekrampe og nye kærlighed til det dronende end på noget Winding gjorde – ingen producer kunne få de sange til at funkle for alvor 🙂

    Nå, men når vi er i gang, så er der tre her, der kan få med grovfilen – Gasolin- og Kim Larsen-hovedværkerne Gas 5, Værsgo’ og Midt om natten, der er hhv knallertrock, arg prol og dansktop. Skrækkeligt med Kim Larsens kanonisering på alle niveauer. Og nu falder der brænde ned 😉

  13. Jeg er helt enig, hvad angår Kazper Winding. Endnu værre går det, når han udsender soloalbum, det er grusomt, men der er vist heller ingen klassikere imellem. Hvis man skal tale om et CV album med klassikerstatus er det vel ’Tidens Tern’.

    En dansk plade med et omdømme, som den aldrig burde have haft er Young Flowers ‘Blomsterpistolen’. Åndsfortærende dansk hippiebluesrock. Mens vi er i det hjørne af musikken er Eric Clapton’s ‘Slowhand’, den med ‘Wonderful Tonight’, også forfærdelig.

  14. CV’s Sjælland er undtagelsen der bekræfter reglen om Winding’s produktion; en fremragende plade! Efterfølgeren var – udover titelnummeret – lidt af en skuffelse, nej?

    Steppeulvene sang først på dansk, viste det kunne lade sig gøre, hurra for det, men langtidsholdbar var Hip desværre ikke – en lidelse at lytte til lige siden.

  15. Kashmir får jo klap og klassikerstatus hver gang de udsender en prut i stereo…

  16. Og har Mikkel Damgaard ikke også spillet med samme frk. Henderson, samt EyeQ og andet godt? 😉

    Winding fortjener amnesti, alene for alt hvad han har lavet med C.V. Jørgensen – numre som ‘Fraklip fra det fjerne’, som andre jo også har begået sig i…

  17. Klassikerstatus? Nej, nej. Men D.A.D., Swan Ligegyldig, Dicte og den buttetskønne er alle blevet rost til skyerne af anmeldere herhjemme.

    Der er ikke så mange danske klassikere, og ingen af dem vil jeg slagte her. Okay, Hip med Steppeulvene får næsten The Libertines til at ligne en andagt i afholdsforeningen.

  18. Right on, Vermouth, right on!

    En plade med en vis klassikerstatus her i DK, der fortjener at blive taget ned, er Cinemataztic med Caroline Henderzon. Kazper Winding, pladens iscenesætter og mastermind, er vel noget af det mest overratede og mindst musikalsk substantielle der findes i vores land. Passede han iøvrigt ikke trommer i selveste Shu-Bi-Dua engang…?

    Pastor, misbrugsproblemer eller ej, er begge Libertines-plader stort set fremragende og skarpe. Den sloppyness du beskylder dem for, findes først på Doherty’s Babyshambles-album. Fair nok, du synes Doherty er et trist vrag, men lad nu ikke kun den rationelle tanke være dømmekraften. Tilsvarende kan man jo heller ikke pr. definition afskrive musik lavet af kristne, blot fordi de er kristne.

  19. Det ironiske ved Wayne Coyne er, at mens The Soft Bulletin virkelig er klassisk, så er de to stykker candyfloss der efterfulgte den jo vanvittig overvurderede…

  20. Lonely Lover/Pastor.

    Måske jeg er på afveje, men flere af de bands/solister I nævner, har da aldrig udgivet et album, der har klassikerstatus. De er bare kedelige musikere med en pladekontrakt.

  21. Jeg kan til enhver tid tilslutte mig alle forbehold mod The Doors, der i stort omfang er prætention og druk i uskøn forening.

    I nyere tid er der The Libertines og hvad deraf fulgte, der viser, hvad der sker, når prætention møder druk og stoffer. Det kan godt være, der er begravet et talent for sangskrivning under den snøvlende, slaskede, snublende misbrugerrock, men i så fald er det fordi talentet led en tidlig død. Ja, Mick Jones har produceret, men han havde vel brug for pengene. (Eller var det mon Mick Jones fra Foreigner?)

    Herhjemme er der flere kandidater til tronen. Alle er anmelder- og publikumsfavoritter. Ingen er repræsenteret i min musiksamling.

    1. D.A.D. har leveret nogle af de suverænt mest overvurderede danske albums inden for de seneste par årtier. Det hævdes at være energisk festrock med fandenivoldske tekster og partystemning, og C.V. Jørgensen har besunget dem – men i virkeligheden er det bare letmetal med dårlige engelske tekster.

    (Jeg vil meget hellere høre The Cult. Dem tager ingen for alvor alvorligt, og Electric var et regulært riff-bjerg.)

    2. Swan Ligegyldig. Jo mindre, jeg siger, jo bedre.

    3. Sidst, men ikke mindst: Dicte har altid været voldsomt overvurderet. Allerede i skoletiden var Jens klasser over hende. Og de dårlige engelske tekster er på D.A.D.-niveau. Først for nylig, da hun fik penge af Miljøministeriet, turde hun skrive en sang på dansk.

    [ Thomas Buttenschøn kan endnu nå at påbegynde en uddannelse, der forhindrer ham i at fortsætte den toneterror, som umusikalske anmelderes igangværende hyldest er med til at anspore, så ham vil jeg ikke tage med her. ]

  22. Arcade Fire – The Neon Bible.

    Har haft den i nogle måneder nu og “what I hear in Arcade Fire is an agglomeration of mannerisms, cliches and devices. I find it solidly unattractive, texturally nasty, a bit harmonically and melodically dull, bombastic and melodramatic, and the rhythms are pedestrian. It’s monotonous in its textures and in the old-fashioned, nasty, clunky 80s rhythms and eighth-note basslines.”

    Kunne ikke skrive det bedre selv.

  23. Hvorfor skal man skyde på noget der er godt? Fordi det ikke MÅ være godt. Vent til Flaming Lips selv får klassikerstatus (hvis dette sker). Så har de nok et andet syn på tingene. Men ok, af DK værker der er overrated: Nephews musik generelt, dansk hip-hop generelt, Kashmirs sidste tre plader, Lars H.U.G.: Kiss And Hug from a happy boy, og Mikael Simpson.

  24. What’s Going On – Marvin Gaye

    Jeg giver Craig Finn fra The Hold Steady fuldstændig ret i hans omtale af Doors. Magen til pseudopoesi, skal man lede længe efter: ”There’s a killer on the road/ His brain is squirming like a toad”

Skriv et svar