Egentlig troede vi ikke at der ville komme flere anmeldelser af Vejen hjem fra rocknroll, men i dag er der faktisk en i JydskeVestkysten. Her er et uddrag:
Første gang kan man for eksempel falde i et hul over Jens Unmacks “Vejen hjem fra Rocknroll”. Og så vil man derefter fare op af hullet og tordne over alle de anmeldere, der har uddelt stjerner som en general i en hær på flugt. For det er da en gang vaklende, slingrende, patetisk jeg skal komme efter dig…
Men når man så har siddet der – altså anden eller måske ligefrem tredje gang – kommer sangene frem. Som elverpiger af tågen. Så lytteren alligevel forsvinder ind i tonerne fra den sorte nat på motorvejen. Stående der i korte skjorteærmer i lyset fra tågelygterne. I et samfund der har åbent hele døgnet og alligevel er lukket.
…
Jens Unmack præsterer at føre det bedste videre fra Love Shop. Og dog er der i alle de fodspor, han sætter med “Joyride”, “Happy Ending” og de andre sange, efterladt et personligt aftryk i Ecco-størrelse. Love Shop-manden bidrager flot til den bølge af poesi med skægstubbe og bøllehat, der er vendt tilbage til den dansksprogede rock.
Trangen præger også musikken, der, når Jens Unmack og band er bedst, lyder som, når Savage Rose støder ind i en ung Sebastian på vej med musikken til “Den Store Flugt”.
ligner mistænktligt den hat Reni bar i The Stone Roses og sådan én Liam Gallagher bar ved lørdagens koncert i Manchester, hvor Brd. Gallagher underholdte i en uforset pause med klassikere som “Who the f…are Man Udt” og “I f…love Malcom Glazer”…Ellers vil jeg sige at dit album vokser for hvert et spin Hr. Unmack, det er høj høj klasse