Studenterjubilæum

hue.jpg

Jeg søger tabte venner, de steder hvor jeg voksede op…

Fredag d. 29. juni kunne begge denne blogs forfattere fejre deres 25-års studenterjubilæum på hver deres gymnasium på kontinentet. Jens var forhindret, jeg var med til min fest. En meget varm og positiv oplevelse, og ikke kun fordi vi fik lyttet til en iPod fyldt med The Clash og alle de andre fra dengang. Som treogfyrreårig bliver det sværere og sværere at holde sig længe oppe, men ved gamle venners hjælp kan det uventede lade sig gøre!

4 tanker om “Studenterjubilæum”

  1. Det har de heller ikke, men på samme tidspunkt, og de gik i en tid længe før AIDS og MTV. Jeg plejer at sige, at jeg blev student før internet og mobiltelefoner -dengang for 13 år siden.

    Så fik Jens i øvrigt ikke set Pia Larsen…

  2. Der kan man se… Jeg vidste ikke at i havde gået på gymnasiet sammen.

  3. Kl. 4.15 besluttede jeg mig til at gå i seng. Jeg fik 200 minutters søvn.

    Men du har ret – det er ikke selve det at holde sig længe oppe, men det at få en ordentlig dag bagefter, der er udfordringen. Og den bliver større og større.

  4. Synes nu slet ikke det er så fandens svært “at holde sig længe oppe”, Pastor. Det er mere det med at komme tidligt op morgenen efter, der kræver en vis sadistisk topstyring. Men så igen – har det ikke altid gjort det?

    Hvor sent blev det så til din fest, Pastor?

Skriv et svar