Stjæl og bliv taget

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-polizei.jpg

Alle der laver sange stjæler fra andre sangskriveres musik indimellem. Det er der ikke noget galt i. Det er det, der lidt mere okay hedder at “lade sig inspirere”. Der er dog en vigtig ting man som musikalsk berigelseskriminel er nødt til at huske: At få eget fingeraftryk sat på musik-tyvekosterne, så det man står med netop bliver ens eget, og ikke kun et hult ekko af det oprindelige udgangspunkt. Der er den kvalitet der skiller godt stjålet musik fra dårligt lånt musik. Den lektie har Red Hot Chili Peppers vist glemt på deres nuværende hitsingle “Dani California”. For av for en lighed mellem den og Tom Petty & The Heartbreakers’ “Mary Jane’s Last Dance”, både hvad tekst, riff, rytme, tempo og musik angår. Hør selv her:

13 tanker om “Stjæl og bliv taget”

  1. Nå ja, new wave på en byrdsy måde 🙂

    De ringende guitarer er umiskendelige, men ellers minder det mig om den Costello-debut der ikke var kommet endnu, og som lånte fra samme kilde.

  2. “American Girl” er da ikke new wave, men det tætteste man kan komme på at lyde som The Byrds, når man ikke selv hedder Roger Mcguinn. Mcguinn, The Byrds’ 12-strengede mastermind, hørte efter sigende “American Girl” i slut-70’erne og troede i en sikkert ret tung post-hippie-rus både det var hans egen sang og ham selv der spillede den…

  3. Arf! Jeg havde fået fat i en Petty-opsamling for at høre ligheden, og besluttede mig så for lige at høre om der ellers var gode ting imellem. Med det samme kom hans new wave-hit ‘American Girl’ – check starten på den og se om det ikke er fristende at råbe ♪ Laaaaaaaast nite, she said… ♪ ind over den intro!

    Nå ja, og ‘Learning to Fly’ lyder også mærkelig bekendt, men på en anden måde… 🙂

  4. Interessant at se om det er en storm i et glas vand eller om det bliver til en sag for advokaterne, men de lidt selvfede radioværter på Dan Gaffney Morning Show har da fået deres 15 minutters berømmelse. Er de i øvrigt skyldige i at have manipuleret med Petty klippet – synes det er i et lidt højere tempo end på min egen Tom Petty cd?

  5. Bortset fra de utallige eksempler (især i hip hop’en), hvor kunstnere direkte har samplet andres musik uden clearance fra rettighedshaverne, er det få af disse plagiatsager, der ender ved domstolene med en sejr til sagsøgeren.

    En af de der gjorde var da The Chiffons fik rettens ord for, at George Harrison med My Sweet Lord fra 1970 havde plagieret deres hit He’s So Fine fra syv år tidligere, selvom den anerkendte at han ikke havde været bevidst om det.

    Begge numre kan høres her – døm selv – den er vist god nok:
    http://www.benedict.com/Audio/harrison/harrison.aspx

    Ellers er der den sørgelige historie om The Verve, der med tilladelse fra pladeselskabet Rolling Stones’ gamle pladeselskab Decca indspillede og udgav Bittersweet Symphony, indeholdende en sampling med 5 violin toner fra en orkesterversion af det mindre kendte Rolling Stones-nummer The Last Time.

    På trods af at samplingen var clearet med Decca og gemt meget dybt nede i mixet af det, der var blevet til en helt anden sang, lagde de to tidligere Rolling Stones managers Allen Klein (der ejede rettighederne til sangen) og Andrew Loog Oldham (der ejede rettighederne til indspilningen!) uafhængigt af hinanden sager an mod The Verve, da sangen var blevet et kæmpehit. Verve havde ikke mod på store retssager og indgik derfor nødtvungent udenretslige forlig med begge parter.

    Ikke nok med at det betød at Verve ikke tjente en eneste penny på deres største hit – de måtte også finde sig i, at deres sang mod deres vilje blev brugt i en stor reklamekampagne for Nike. Det må i sandhed have været en bittersød oplevelse …

  6. Der findes bunker af sager som denne. Da Nirvana i sin tid udsendte mesterværket “Nevermind”, der indholdte nummeret “Come As You Are”, lagde flere folk mærke til ligheden mellem det bærende riff i nummeret, og Killing Jokes sang “Eighties” fra pladen “Night Time” fra 1985, den lighed er slående, men der var dog ikke tale om direkte plagiat af hele melodien.
    Det var der dog her i lille DK, da Kim Larsen udsendte “Midt Om Natten” ´der blandt flere hits indeholdt klassikeren “Papirsklip”. I et radioprogram på P3 fandt man frem til at selveste The Boss, Bruce Springsteen, nogle årm forinden havde indspillet et nummer, der dog aldrig var udsendt, men hvor melodien lå meget tæt op af det forlæg Larsen netop havde udsendt. Det er dog tvivlsomt hvorvidt Kim har hørt Springsteens kasserede numre, så i visse tilfælde er det vel bare tilfældigheder. Dog er Tom Pettys nummer jo ret alment kendt, så mon ikke Red Hot drengene har haft fingrene langt nede hvor de ikke skulle bære? Alligevel virker det vel for oplagt at stjæle et gammelt hit, men det er jo set før, bl.a. fra Sublime der lavede et nummer der hed “What I Got”, som havde en slående lighed med Beatles numret “Lady Madonna” samt Offsprings “Why Dont You Get A Job”, der havde mere end en snert af Beatles “Obladi Oblada” i det musikalske forlæg. Modsat Chili drengene, var førnævnte eksempler dog i alle tilfælde med en ny tekst, og ikke en gendigtning af en gammel traver. Kunne man forestille sig Rasmus Nøhr lave en “Pige Min” evt?

  7. ML1970, ordet plagiat står vist ingen steder. Men nu du siger det……guitarriffet er identisk, rytmen er helt ens, tempoet præcist det samme, sangene går i fælles toneart, og de to tekster fotæller ikke ligefrem forskellige historier…

    Så – innovator eller ej – bør Tom Petty vel ikke få brug for verdens bedste advokater for at vinde det, der udefra set ligner en klar sag om misbrugt ophavsrettighed. Det sidste er selvfølgelig kun teori, for ved ikke her, om der overhovedet er anlagt nogen sag.

  8. Er det ikke lidt søgt at kalde det et egentligt plagiat – akkord rækkefølger / rundgange kan vist ikke copyright beskyttes? Jeg vil tro man kan sikker finde de første 100 sange som indeholder samme forløb af akkorder. Den gode Tom Petty er jo ikke ligefrem kendt for at være nogen innovator.

  9. Sanchez, man kan da godt forsøge at forklare at to numre lyder meget ens med at de er proceret af samme person, uden dermed at slutte, at alt hvad han ellers rører ved lyder ligesådan.

    Afhængig af kunstneren og materialet kan produceren i nogle tilfælde have temmelig stor indflydelse på slutresultatet. Om det er tilfældet her ved jeg naturligvis ikke – jeg syntes blot at det var pudsigt at samme mand havde producet.

    For at det ikke skal være løgn minder numerene også en del om Jayhawk’s Waiting For The Sun,

    http://www.amazon.com/gp/music/clipserve/B000068FY1001001/0/ref=mu_sam_wma_001_001/102-4320624-3942532

    der er pudsigt nok ikke er produceret af Rick Rubin, men udgivet på Def American, der er ejet af, ja, Rick Rubin. Tilfældigheder – mon ikke det er? 😉

  10. Det kan godt være at begge sange er produceret af Rick Rubin…..meeen han har jo blot produceret skidtet – han har jo ikke skrevet hverken “Mary Jane´s Last Dance” eller “Dani California”. Og hvis han I så fald havde, ville jeg ikke se frem til nye kompostioner fra hans side – resultatet ville jo være kendt på forhånd!

  11. Her er nok en del af forklaringen 🙂 Begge sange er produceret af Rick Rubin 🙂

  12. Hail to the thief! Den er godt nok styg – det kan ikke være nogen tilfældighed … er det den samme producer?

Skriv et svar