Verden er uretfærdig

– Hver gang vi udgiver en ny plade, bliver vi beskyldt for at spille ligegyldig bluesrock. Også da vi for et par år siden udsendte albummet Running Man, der er en meget dyster og langsom plade, som udspiller sig i et stort univers af strygere og mærkelige blæsere. Orkestret Under Byen er det rene Abba i forhold til den plade, og alligevel bliver vi beskyld for at lave det samme. Det beviser, at flere anmeldere ikke gør sig ulejlighed med at høre musikken, inden de kritiserer den.

– De fine anmeldere kunne godt lære noget af deres kolleger, nyhedsjournalisterne. De går altid efter den største historie, mens det forholder sig omvendt hos anmelderne. Den enkelte kritiker elsker at gå efter små ukendte bands, selvom der ligger en indlysende historie i, at vi har solgt 140.000 eksemplarer af vores plade. Hvorfor sætte fokus på amerikanske Flaming Lips, som ingen kender, og skrive lange interviews med Henrik Hall? Jeg forstår det ikke. Han er tidligere mundharpespiller i Love Shop og har solgt 235 eksemplarer af sit soloalbum. Men det handler nok om, at de enkelte anmeldere sørger for at pisse deres territorium af og skrive om de rigtige ting.

Peter Viskinde, Big Fat Snake i Jyllands-Posten

34 tanker om “Verden er uretfærdig”

  1. Til Aakjær..

    Gad vide hvor du har den information fra , at Viskindes børn skulle gå i den instution? for det første er Viskindes børn langt fra børnehave alderen og for det andet bor de i KBH. Forresten var det 250.000.- , som skulle bruges på børneområdet,han ville gi til Århus Kommune , mod at få lov til at hænge 3 banner op på Rådhustårnet.. Noget galt i det???…
    Jeg mindes ikke at have spillet på Under Masken for 3 mennesker. Tværdigmod. Vi spiller ca 50 jobs om året altid for et godt, stort og taknemmelig publikum… Jantelov findes overalt i verden. Også i DK, hvilket er synd. Hvorfor ikke bare spille, glæde sig ved at folk køber vores plader og kommer til koncerterne.. Det er jo “bare” musik.. Steffen van Norde

  2. Lad os da gerne også runde Thomas Helmig – mere end blot et tilfælde, at han vender tilbage til at synge på dansk nu hvor den dansksprogede bølge har skum på toppen? M.h.t. Gaffa så må jeg jo også indse, at det er et firma, der skal løbe rundt. De har reklamer, der skal sælges og derfor må indholdet ikke blive for smalt. Måske er det ikke så meget anderledes end for ti år siden, men virker bare smallere fordi nettet, arbejde, venner og mange års nysgerrighed har bragt mig et stykke væk fra den musikalske alfarvej. Sladderbladstendenserne kan undskyldes med at de er nødt til at have friske nyheder dagen igennem og er der ikke nyt der er værd at skrive, så må man tage hvad der er. Soundvenue er egentlig hele den samme problematik om igen – de tager bare penge for deres blad.

    At det største band er den største historie, rummer noget sandhed. Men hvis samme band ikke har flyttet sig i ti år, så er der heller ikke det store nye at fortælle. Så er det nu engang sjovere, at læse Wayne Coynes fortællinger om hans “Christmas On Mars” film end læse om Peter Viskindes boligspekulationer. Jeg tog min søster med ind og høre Flaming Lips i Tivolis Koncertsal, min Tina Dickow, Robbie Williams m.m. lyttende søster oplevede lige pludselig alt det hun ikke forventede til en koncert og blev blæst væk – jeg havde set dem to gange før og derfor set det hele før, så selvom liveoplevelsen stadig er massiv, så kan selv Flaming Lips blive en genudsendelse, til trods for at samme oplevelse var det største nogensinde et par år før. Her kommer pointen, Flaming Lips har både en historie bag kulisserne, har genopfundet sig selv og tilføjet koncertoplevelsen nye elementer – BFS har fra starten været en genudsendelse. Derfor er Flaming Coyne & Co den bedste historie.

    Vanekøbere, kernevælgere, stokkonservative forældretyper.. Hvis de ikke var der, hvad skulle vi så gøre oprør imod?

  3. Jeg er (paradoksalt nok, vil nogle synes) enig med Peter Viskinde i, at det er urimeligt, hvis man slet ikke anmelder udgivelser med Big Fat Snake.

    Faktisk har Klaus Lynggaard og Torben Bille dog begge anmeldt udgivelser med Big Fat Snake i Information. Lynggaard var frådende og hånsk som kun han kan være det, Bille var høfligt negativ.

    Det er den forsmåede musikers kritik af anmeldernes smag, jeg ikke kan snuppe. Man kan ikke indføre et krav om at anmeldelser skal være positive.

    Men… hvis nu Big Fat Snake en dag rent faktisk begik et mesterværk, hvad gjorde vi så? (Sandsynligheden er større for at Søren Krarup får en sød arabisk kone, men alligevel…)

  4. Én pointe tror jeg dog, han har fat i. BFS og Peter Viskinde er brændemærket for altid. Selv hvis de laver en Under Byen-plade vil alle anmelderne og vi andre stadig høre, hvad vi tror, vi ved, BFS står for. (Det blev lidt indviklet…) Når først vi har lagt nogen på skafottet, så er det svært for ikke at sige umuligt at benåde dem igen. (Ikke at jeg under nogen omstændigheder vil benåde BFS…)

  5. “Jeg synes, at de burde nøjes med at skrive om det, de har noget godt at skrive om og så lade resten ligge.”

    Det bliver da godt nok en kort anmeldelse i tilfældet Poul Krebs og BFS, for der er jo ikke meget godt at skrive….

    Viskinde er da nok den bitreste og mest aggresive glatnakke at høre på, hold da kæft. Jeg, som ellers altid har syntes at hans indsats i Malurt var fantatisk, kan dog ikke sige at det undrer mig.

    Den sidste større artikel jeg læste om ham, handlede om boligspekulation, det er vist det han i virkeligheden brænder for, når han ikke er “kunstner” med sin palet og sin pensel, eller spiller “ærlig rock”…. Giv mig lige en brækpose og en plade med Henrik Hall, jeg er nemlig en af de 235 købere af hans album, mens mit antal af BFS plader er……Nul.

  6. Martin, når Gaffa – som i går – vælger at bringe såkaldte nyheder som “Courtney: Kurt var ikke en tøs” eller “Pamela A. skal skilles fra Kid Rock”, giver man lynhurtigt køb på egen journalistisk vægt, agtelse og renomé. Hvem tiltror et sladdersite at skrive seriøst om musik…?

    Men det er jo ikke der Peter Viskinde synes skoen trykker. Han giver blot udtryk for, at det størstsælgende band bærer den største historie, altså den flest læsere vil interessere sig for. Hvis Gaffa købte den logik, ville vi herefter skulle se Kandis, Lene Siel, Helmut Lotti, Big Fat Snake og Vikingerna på bladets forside. Hmm…

    Synes absolut det er de mange vanekøbere, der skulle tvinges til den praktikdag i en pladebutik. Derved kunne de få en seriøs chance for at slippe ud af det musikalske fængsel, deres manglende overskud har sat dem på livstid i.

    Tænk bare: Tindrende øjne, at gå hjem vægtløs, lettet halv-seks når butikker lukker, med nye ukendte, måske verdensåbnende plader i tasken, nu for altid kureret for den dødstruende BigFatSnakenza eller ditto ThomasHelmigitis – wow!

  7. “Få dage inden udgivelsen af Big Fat Snakes seneste album Between the Devil and the Big Blue Sea overrakte Kulturminister Brian Mikkelsen (K) dog medlemmerne af Big Fat Snake guldplader for mere end 30.000 forudbestilte eksemplarer.

    »Han kan nemlig godt lide Big Fat Snake,« tilføjer Henrik Marstal.”

    Og det er vel det endegyldige bevis på at BFS er noget ligegyldigt muzak uden sjæl og nerve…En firkantent blues light maskine, der i branchen for at tjene penge ligesom Nick og Jay.

  8. Åh nej da… Nu har jeg også læst artiklen. Marstal har jo IKKE ret. Jeg er skuffet!!! Jeg misforstod i den grad indlægget Pastoren skrev tidligere. Ja, det er sjovt at man forsvarer et band som BFS. Det forstår jeg ingenting af og gud, hvor er det bare ynkeligt at brokke sig på den måde, som Viskinde gør.

    Jeg føler med ham – han må have det hårdt.

  9. Spøjs lille artikel og sjovt at Henrik Marstal nærmest tager dem i forsvar. En del af Viskindes kritik er dog måske berettiget, der findes intet værre end anmeldere, der ikke gør deres job ordenligt og Gaffa stinker efterhånden langt væk af det. Gaffa’s daglige nyheder på nettet ligner også snart mere et uddrag fra Se og Hør end et musikblad (så fik jeg det ud). Big Fat Snake har dog ganske rigtigt en bestemt slags publikum, en forstads/lillebyudgave af white trash – hvor eksempelvis TV-2 i højere grad tiltrækker de lidt bedre uddannede. Selvom TV-2 efterhånden kører lige så meget i selvsving som BFS. Folk der køber TV-2, Poul Krebs og BFS har dog i høj grad den ting til fælles, at de er vanekøbere. Det plejer at være meget godt, så vi må hellere købe den nye, eller som min mor siger; det er ikke værre end så meget andet! Så Krebs lever stadig højt på Små Sensationer, TV-2 på en kavalkade af hits og Kvicklys reklamer sørger for at BFS aldrig dør. Den største del af pladekøberne er vanekøberne, en hver musikelsker burde tildeles en praktikdag i en pladebutik i provinsen og ved selvsyn konstantere hvor slemt det egentlig står til.

  10. Han er jo helt ude af kontrol:

    »Sig mig, har alle rockanmelderne en loge, der mødes hvert år på Roskilde Festival for at diskutere, hvad der er fedt det næste års tid? Nick Cave er selvfølgelig fed, og Johnny Cash var den største. Og Neil Young får altid ros, selvom han kun har lavet et godt album, mens John Lennon stadig er en kæmpe helt, selvom det var Paul McCartney, der skrev 20 sange om dagen og bar The Beatles frem.«

    Neil Young har kun lavet ét godt album – og Big Fat Snake og Viskinde selv har lavet en perlerække? Helledusseda.

  11. sejt, han tuder over dårlige anmeldelser…….

    han kan gøre to ting.

    ignorere dem eller bare lave noget bedre musik.

    og jeg mener det er det sidste der er aktuelt…..

  12. Henrik Marstal har jo ret…
    Undskyld mig, men der er da lidt for meget byfest og fuldemands snak agtigt over dette meget meget kedelige (såkaldte) musik. Det har været mit hade band nr.1 siden år 2003, hvor min ex-kærestes mor inviterede hele familien til BFS koncert. Alle glædede sig og jeg havde det SÅ skidt i månederne op til. Hvordan skulle jeg overleve en sådan oplevelse?!!! Heldigvis gjorde min kæreste og jeg det forbi 3-4 uger før koncerten. Det var hårdt efter et langt forhold, men så slap jeg i det mindste for en aften i selskab med VIRKELIG dårlig musik.

    Ham Peter Viskinde er skisme da lige så ynkelig som Big Brother Christian.

  13. Og i øvrigt er Running Man nok alsidigt Big Fat Snake…Men den er stadig kedelig og energi forladt.

  14. Jeg vil sige at Peter Viskinde og Big Fat Snake efter min mening ikke er så dårlige igen, jeg har nogle plader stående med dem i min reol, men det er ikke noget jeg lytter til hver dag. Men jeg syndes Viskinde er alt for opmærksomheds krævende, han skulle bare sætte sig ned på sin rige røv og glæde sig over at han tonsvis af plader. Minimal opmærksomhed og dårlige anmeldelser kan være komplet ligegyldige når man sælger så mange plader.

  15. Han er da sød Viskinde. Er der noget som smålige musikere? Så hellere Lars Lilholt, der bare spiller løs og tjener boksen i Jylland uden så meget brok. Der er for meget Thomas Helmig over Viskinde – “Jeg kræver respekt!”.

  16. Ha! Flaming Lips ukendte – det er vist kun i Viskindes ideal om et stokrose-Danmark, hvor alle hører hans rædsomme musik til rejecocktailen.

    Jeg ville aldrig kalde Big Fat Snake for ligegyldig bluesrock, hvis det kan glæde, men derimod for dødssyg suppe-steg-og-is for midaldrende folk der forlængst er holdt op med at sætte pris på musik.

  17. Aakjear, den lugter for meget af dansk jantelov.

    Bedøm manden på hans produktion, men lad være med at diskvalificere ham pga. succes med alternative aktiviteter.

  18. Men citatet

    …er en meget dyster og langsom plade, som udspiller sig i et stort univers af strygere og mærkelige blæsere. Orkestret Under Byen er det rene Abba i forhold til den plade…

    var interessant, så jeg lyttede til nogle lydklip på iTunes. Havde Big Fat Snake så lavet et glemt og miskendt mesterværk, der var Danmarks svar på Talk Talk og Portishead [britiske ensembler kendt for dyster, langsom musik med strygere og mærkelige blæsere]?

    Nej. Vi befandt os på et noget mere buttetskønt niveau.

  19. Jeg er helt enig.
    Peter Viskinde bør interviewes noget mere, da han altid bliver sur og fornærmet, og så længe han laver så ringe musik skulle det jo nok kunne blive til en sviner i ny og næ.
    At blive svinet af ham, er sku en stor ting henrik, det er kun overgået af brian Mikkelsen, der kaldte Carsten Jensen den mest vulgære debatør på venstrefløjen.

  20. God historie, Aakjaer.

    Jeg mener også at have hørt, at da Erik Jensen kom til København fra “det mørke Jylland” og begyndte at dukke op på spillesteder og værtshus, havde han ikke alene ros til over for Bon Jovi, men fortalte også vidt og bredt om at det var hans alltime favorit band. Hmmmm…

  21. For nogle år siden dumpede jeg på en hverdagsaften ind på den lille bar Under Masken i Århus. På en improviseret scene stod en forhutlet mand sin guitar. Det viste sig at være Peter Viskinde, der var på promotiontour med sit nye soloalbum. I Århus spillede han for 3 tilhørere ud over mig og mit selskab. Selvom om jeg altid havde hadet BFS, fik jeg ondt af manden, og overvejede et øjeblik om jeg skulle gå op og smide en hundredekroneseddel efter ham, så han kunne få et ordentligt måltid mad efter koncerten. Småligheden vandt over mig, og jeg gjorde det ikke.

    Lang tid efter erfarede jeg, at han ved sin af sin bibeskæftigelse som musiker er en af de mest drifti-ge ejendomsspekulanter i Århus, og at han ved salg og udlejning af ejendomme har opbygget sig en stor tocifret millionformue. I forbindelse med besparelserne på børnepasningsområdet og den tilhø-rende konflikt tidligere på året, udviste han storsind og tilbød Århus Kommune kr. 100.000 (som i parentes bemærket skulle øremærkes til den daginstitution, hvor hans egne børn går), hvis Århus Kommune ville hænge en reklame på 3 gange 10 meter op i rådhustårnet i en måned. Kommunen afslog det generøse tilbud.

    Hvorfor kan Peter Viskinde ikke gøre alle rigtige musikelskere en stor tjeneste og gøre det han er bedst til. Det gør Henrik Hall.

    aakjaer, chicago, illinois

  22. Jeg synes vi skal se Henrik Hall og Peter Viskinde afgøre deres verbale mellemværende i bokseringen 😉 Kom så Henrik! “Omgang 2 er kommet for at ta’ ham ud”

  23. Erik Jensen er beviset på at hvis man er vedholdende og skriver ligegyldigheder længe nok, så ender man som musikredaktør på Politiken.

  24. Hvor er det dog synd for Viskinde. Men hvorfor lige være efter Hr. Hall? Frit fra hukommelsen kan jeg da huske, at Henrik er citeret for at have rost Big Fat Snake for altid at få gode anmeldelser i Pengemagasinet 🙂

  25. Haha – det er jo ikke første gang, at Peter Viskinde er ude med kommentarer om, hvor god han selv og slangerne er i forhold til andre musikere.
    Jeg tror vi er mange på denne side, der mener at Big Fat Snake og Viskindes soloprojekter er nogle af de mest charmeforladte og ligegyldige pladeudgivelser i DK. Den musikalske horisont blev simpelthen sat på stand by for mange år siden.

    Hvad vil han egentlig opnå. Ja, formentlig en “spil Big Fat Snake dag” om året eller en DR2 Teamaften.
    Men når der nu sælges 140.000 eksemplarer og hallerne er fulde af mennesker, når de spiller, så kan han vel være ret ligeglad med de 10-15 anmeldere, der ikke synes, at det er så fedt.

    Og så har han da vist aldrig hørt Under Byen.

  26. I samme artikel i Jyllands-Posten citeres Henrik Marstal forresten for følgende:

    Der er et specielt fællesskab omkring Big Fat Snake. Og der er masser af mænd, som egentlig ikke interesserer sig særlig meget for musik, der gerne vil give et par hundrede kroner for at høre noget guitarrock og drikke et par fadøl med vennerne engang imellem.

  27. Tjaa. Har godt nok ikke nogle af deres Cd’er, men blev lokket til Big Fat koncert engang. Det er sku for kedelig musik.

    Men det er da godt for Peter at han har selvtilliden i orden.

    Det ligger åbenbart til branchen at man går lige så meget op i hvad de andre laver og får, som hvad man selv præsenter…

  28. Erik Jensen havde en fæl (og fælt lang) artikel i Politiken i søndags, hvor han fortæller, hvorfor han som anmelder ikke vil ofre tid på “små danske udgivelser”. Reaktionerne er ikke udeblevet.

    Se f.eks. Peter Abrahamsens blog.

    Og så søgte jeg lige på http://www.infomedia.dk, der er en database over danske avisartikler. Fra det seneste år er der kun 953 hits på “Big Fat Snake”, men hele 68 på “Henrik Hall”.

    Og var der ikke noget med at The Flaming Lips faktisk spillede for et udsolgt Store Vega, sidst de var i Danmark?

Skriv et svar