{"id":10135,"date":"2009-12-22T09:00:06","date_gmt":"2009-12-22T07:00:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?page_id=10135"},"modified":"2009-12-22T09:00:06","modified_gmt":"2009-12-22T07:00:06","slug":"arets-udgivelser-2009","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/arets-udgivelser-2009\/","title":{"rendered":"\u00c5rets udgivelser 2009"},"content":{"rendered":"

En sen s\u00f8ndag aften ringede mobiltelefonerne tv\u00e6rs gennem kongeriget, og f\u00f8lgende samtale udspandt sig.<\/em><\/span><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Velkommen til oversigten over \u00e5rets country-udgivelser.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Tak, men hvorfor ‘country’? Er ingen af dine favoritter da lavet i byerne?<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Fordi det er der mit hjerte er havnet med \u00e5rene. Jeg er blevet \u00e6ldre – jeg har mere gr\u00e5t h\u00e5r end dig.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>S\u00e5 det er musik for \u00e6ldre, mener du? <\/strong>Country handler om at miste. Og hvad ved unge mennesker endnu om det – eller hvad?<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Nej, hvad ved de overhovedet? I \u00e5r har jeg opdaget en hel masse nyt. Der er ikke tale om begyndelsen p\u00e5 nye epoker, men jeg tror ogs\u00e5, vi har en tendens til at forvente os for meget. Jeg kommer mere og mere til at t\u00e6nke p\u00e5 mine \u00e6stetiske kriterier – hvorfor jeg holder mere af noget end af andet. Der er en masse musik, jeg ikke har ydet fuld retf\u00e6rdighed. Stakken af albums, jeg har k\u00f8bt, er meget h\u00f8jere end det, jeg n\u00e6vner her.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Der er meget at orientere sig i med det voldsomme antal af udgivelser efterh\u00e5nden, hvor det tidligere var nemmere at f\u00e5 et samlet overblik. Der er mange genrer, man m\u00e5 opgive at s\u00e6tte sig dybere ind i. Synd og skam sikkert, men heldigvis handler denne liste s\u00e5 kun om vores personlige pr\u00e6ferencer.<\/span><\/p>\n

\"neko-case-middle-cyclone\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>F\u00f8rst vil jeg n\u00e6vne Neko Case – Middle Cyclone<\/em>. Dette album virkede f\u00f8rst lidt anonymt, sangene stod ikke rigtig frem. Men med tiden kan jeg h\u00f8re, hvad det er, Neko Case\u2019s klare og kraftfulde stemme b\u00e6rer p\u00e5 i sangene, og s\u00e5 opdager jeg, hvor gode de sange egentlig kan v\u00e6re. Jeg holder meget af bl.a. titelnummeret og den afd\u00e6mpede udgave af \u201cNever Turn Your Back On Mother Earth\u201d.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg vil sige, at jeg umiddelbart blev skuffet og aldrig fik givet albummet en chance til. Hendes musik er s\u00e5dan lidt Elvis Costello-agtig talentfuld, alts\u00e5 nemmere at beundre end at blive grebet af.<\/span><\/p>\n

\"christmasintheheart\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg har nederst p\u00e5 min top-10 Dylan’s Christmas In The Heart. <\/em>En bidende morsom og satanisk juleplade for de, der bare ikke kan med julemusik. Der er b\u00e5de referencer til western-swing og p\u00e5 kvindekorsiden til corny 1990\u2019er-svensktop. Ikke en stor Bob Dylan-plade i g\u00e6ngs forstand, men interessant p\u00e5 en n\u00e6rmest perverteret utilregnelig m\u00e5de. Dylan’s \u201cregul\u00e6re\u201d udgivelse Together Through Life<\/em> var derimod ret skuffende.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det er ikke en udleverende plade; Bob kan godt lide julesangene, men han kan ogs\u00e5 godt lide at dreje dem.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>En skeptisk engelsk anmeldelse undrede sig over hvad ialverden Bob mon h\u00f8rer, n\u00e5r han h\u00f8rer sin egen stemme.<\/span><\/p>\n

\"florence-the-machine-lungs\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Florence and The Machine: Lungs\u00a0 –<\/em> Dette albums modtagelse afh\u00e6nger af hvad man forventer. Jeg ser det som et popalbum med mindelser om den lidt excentriske tilgang, man ellers kender fra Bat For Lashes, men det er Pop med P. Jeg kan godt lide lydbilledet, hvor Florence\u2019s soul-fyldte vokal m\u00f8der f.eks. harper; coverudgaven af \u201cYou\u2019ve Got The Love\u201d af Candi Staton passer perfekt ind i helheden. En overbevisende debut.<\/span><\/p>\n

Jens:<\/strong> Hun synger jo teknisk flot popmusik og det er et meget selvsikkert album – men er det ikke ret kedeligt? <\/span><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det synes jeg nu ikke helt. Det vil lidt mere. Men i \u00f8vrigt kan vi ikke diskvalificere musik, bare fordi det er pop.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Enig. Men det vigtige er vel, om popmusik kan tale direkte til sin lytter, lyde dugfrisk og v\u00e6re helt sin egen. Jeg synes Florence halter p\u00e5 alle de punkter.
\n<\/span><\/p>\n

\"vivelafete\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg vil n\u00e6vne: Vive La F\u00e9te: Disque D\u2019Or. <\/em><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Et flamsk band fra Belgien, der synger p\u00e5 fransk. Hvor st\u00e5r de mon i sprogstriden?<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>De holder med fjenden! Jeg oplevede dem engang p\u00e5 Roskilde, hvor de rocknroll-wise var langt ude i overhalingsbanen. Ikke de store sangskrivere, men deres enkle og intime synth-tilgang minder en del om tidlig Soft Cell. N\u00e5r det fungerer, og det g\u00f8r det mange gange her, er det ret charmerende. Det er m\u00e5ske \u00e5rets \u201ceurop\u00e6iske\u201d plade for mig i \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"catacombs\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Cass McCombs: Catacombs <\/em>. Et interessant nyt bekendtskab, et sted mellem country, Elvis Costello og en slags kejtet udgave af Chris Isaak (i mangel af bedre udtryk – sentimentaliteten i det musikalske udtryk er besl\u00e6gtet). Hvis man skal v\u00e6lge et Costello-inspireret album, s\u00e5 lad det v\u00e6re dette og ikke den overhypede albumdebut fra Girls. Go\u2019e gamle Karen Black synger med p\u00e5 et enkelt nummer.<\/span><\/p>\n

\"plenti\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Julian Plenti\u2026 Is Skyscraper<\/em>. Naturligvis Interpol-forsanger Paul Banks’ soloprojekt, som p\u00e5 sin vis lyder meget a la Interpol, men uden det bands signatur-st\u00e5lgr\u00e5 kappe. Man kan anderledes kigge ind mellem spr\u00e6kkerne her. Et varieret og n\u00e6rt album med voksende sange.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg har ogs\u00e5 h\u00f8rt det en del. Jeg kan godt lide arrangementerne med en lille stryger og en lille akustisk guitar her og der. Resultatet bliver lidt mere \u201c\u00e5bent\u201d end Paul Banks’ musik med Interpol. M\u00e5ske har jeg bare ikke h\u00f8rt det nok, for sangene har ikke bidt sig s\u00e5 meget fast.<\/span><\/p>\n

\"memorytapes-seek-magic\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Memory Tapes: Seek Magic – <\/em>\u00c5rets overraskelse. Endnu et navn, jeg ikke kendte. Det er sv\u00e6rt at forst\u00e5, at dette faktisk er elektronisk musik, s\u00e5 organisk som lydbilledet faktisk er. Melodierne er i s\u00e6rklasse og det hele er dansabelt.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Skal du nu til at bev\u00e6ge dig rytmisk?<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Kun n\u00e5r ingen ser det! I en retf\u00e6rdig verden var \u201cBicycle\u201d et monsterhit med den specielle blanding af David Byrne-agtig vokal, Peter Hook\u2019sk barytonguitar, syntetisk drengekor og ditto oliet\u00f8nder plus en f\u00e6ngende melodi, selvf\u00f8lgelig. B\u00f8r h\u00f8res. Igen og igen. Et hav af indflydelser bliver blandet til noget fascinerende nyt. Overraskende organisk!<\/span><\/p>\n

\"kent-rod\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Kent: R\u00f6d.<\/em> Troede aldrig, jeg skulle f\u00e5 en Kent-plade p\u00e5 \u00e5rslisten igen. Det er lykkedes dem at lave svensksindede sange om at blive voksen, fors\u00f8ge at overleve og – ikke mindst, Pastor – om at miste.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Dette album er mere vellykket end forg\u00e6ngeren. Sangmaterialet er st\u00e6rkere, og jeg har selv v\u00e6nnet mig mere til den elektroniske lyd. Nogle sammenligner det nye materiale med Depeche Mode, men det er vist mere fordi det altid ligger lige for at sige, n\u00e5r nogen laver rockmusik med elektronisk pr\u00e6g. Samtidig synes jeg nu ogs\u00e5, de af og til noget h\u00e5rdtpumpede arrangementer har det med at skygge for Joakim Bergs eftert\u00e6nksomme tekster, og det er en skam. Nogle gange kan jeg simpelthen ikke h\u00f8re, hvad han synger.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Nu er vi vist ved at blive gamle, hva\u2019!? Der er ellers teksth\u00e6fte med, skulle jeg hilse og sige..
\n<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Men man kunne da h\u00f8re ham f\u00f8r – uden at skulle l\u00e6se med.<\/span><\/p>\n

Jens:<\/strong> Hele synth-pakken fungerer s\u00e5 meget bedre end p\u00e5 forg\u00e6ngeren, hvor tangenterne for ofte l\u00f8b vild i 90\u2019er-eurodancelyde. De svenske folkemelodier og de k\u00f8lige berliner-synths kl\u00e6der hinanden godt her. Og R\u00f6d<\/em> slutter satanisk godt med to us\u00e6dvanligt st\u00e6rke numre.<\/span><\/p>\n

\"magnoliaelectric\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Heri er jeg enig. Jeg vil s\u00e5 n\u00e6vne Magnolia Electric Co. : Josephine – <\/em>Det er f\u00f8rst nu, jeg opdager denne gruppe. Josephine<\/em> er et vemodigt album, der er tidl\u00f8st og m\u00e5ske lige s\u00e5 meget et, der h\u00f8rer hjemme for 35 \u00e5r siden som nu; sangeren Jason Molina har en lidt s\u00e5rbar stemme, der is\u00e6r giver mindelser om Don McLean. Vemoden ligger ikke kun i melodierne, men ogs\u00e5 i mange af teksterne, der handler om at forsone sig med sorg og om Guds almagt. Is\u00e6r albummets f\u00f8rste halvdel er st\u00e6rk, men ogs\u00e5 den anden halvdel, der er en anelse mere rocket (uden at man dog p\u00e5 nogen m\u00e5de ville kunne forveksle med Metallica) har gode sange som f.eks. \u201cKnoxville Girl\u201d. Interessant nok er det af alle mennesker Steve Albini, der har produceret (eller “optaget”, som han kalder det).<\/span><\/p>\n

\"yonderistheclock\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>N\u00e6ste albumhit p\u00e5 min \u00e5rsopg\u00f8relse er Felice Bros: Yonder Is The Clock.<\/em><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Du mener vel <\/span>Yonder Is The Bob<\/em>?<\/span><\/p>\n

Jens<\/strong>: Nej, her lyder sangeren ikke n\u00e6r s\u00e5 meget som Dylan, som p\u00e5 det foreg\u00e5ende album. Hvis The Pogues blev klonet med Replacements, og s\u00e5 i\u00f8vrigt – som Felice Brothers g\u00f8r det – kom fra The Catskills, ville resultatet nok lyde som henimod den knastede og ut\u00e6mmelige musik p\u00e5 dette \u00e6rkeamerikanske album.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong> S\u00e5 ville der ikke v\u00e6re nogen \u00e6dru \u00f8jeblikke!<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Der er vilde levende \u00f8jeblikke fanget ind p\u00e5 mikrofon, der er fantastiske l\u00e6ngselsfulde klavertemaer, som fra fjerne tabte salonsale, og en sangskrivning, der generelt residerer p\u00e5 et meget h\u00f8jt niveau, b\u00e5de hvad toneopbygning og de mangefacetterede tekster ang\u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"moderat\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Moderat: Moderat. <\/em>F\u00f8rste album fra denne tyske trio fra Berlin. Her er det s\u00e5 ikke sv\u00e6rt at h\u00f8re, at vi har fat i elektronisk musik. Dubsteppen p\u00e5 nogle numre er ikke s\u00e5 kuldsl\u00e5et som hos Burial i sin tid. Mange numre er instrumentale eller har g\u00e6stevokal, men sanger Sascha Ring g\u00f8r det fint. <\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Det m\u00e5 v\u00e6re en hovedtelefonplade.<\/span><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det er det ogs\u00e5! \u201cRusty Nails\u201d er en fremragende sang. Det sidste hiphop-nummer er m\u00e5ske lidt malplaceret, men ellers er det et rigtig fint album.<\/span><\/p>\n

\"pe-arctic-monkeys-humbug\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Arctic Monkeys: Humbug. <\/em>Den f\u00f8rste plade med Sheffield-bandet, jeg egentlig bryder mig om. En rigtig band-plade. Og den minder vel mere om Last Shadow Puppets i tilgang og arrangement, end AM’s tidligere udgivelser. Det tr\u00e6kker dog lidt ned, at der er et par numre, hvor man tr\u00e6kker hen imod Queens Of The Stone Age – \u00a0Josh Homme fra QTSA har produceret – med deres riff-bjerge.
\n<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det er nu, jeg for alvor forst\u00e5r de arktiske aber. Denne gang er der tonet ned for bulderet og for den sure attitude, s\u00e5 sangskrivertalenterne st\u00e5r klart frem. Man kan m\u00e6rke, at Josh Homme har v\u00e6ret involveret i dette album, der er helt indspillet i USA. Der er en lidt mere dyster tone. Men man kan ogs\u00e5 m\u00e6rke, at Alex Turner’s arbejde med The Last Shadow Puppets har haft indflydelse, n\u00e5r man h\u00f8rer numre som \u201cSecret Door\u201d og ikke mindst p\u00e5 \u201cCornerstone\u201d, som jo er et lille hit.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Det er jo et fantastisk nummer.<\/span><\/p>\n

\"americancentraldust\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Son Volt: American Central Dust. <\/em>Det var i \u00e5r, jeg fik k\u00f8bt genudgivelserne af Uncle Tupelos fire albums. Uncle Tupelo betyder noget s\u00e6rligt for mig, og lige siden de gik fra hinanden, har det v\u00e6ret oplagt at sammenligne hvad Jay Farrar og Jeff Tweedy har bedrevet hver for sig. Det bliver endnu mere oplagt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at de to i det store og hele har det med at udsende deres albums p\u00e5 samme tid! Jay Farrar kom bedst fra start i sin tid med Son Volt-debuten Trace<\/em>, men s\u00e5 kom der et par gode Wilco-albums. Siden har b\u00e5de Farrar og Tweedy v\u00e6ret lidt uj\u00e6vne, og is\u00e6r Tweedys flirt med postrocken har jeg ikke v\u00e6ret s\u00e5 begejstret for. I \u00e5r er det helt klart Jay Farrar, jeg foretr\u00e6kker. American Central Dust <\/em>er det bedste Son Volt-album siden Trace<\/em>. Han synger om det glemte USA med sin karakteriske country-vokal og giver mindelser om de sidste \u00e5r med Uncle Tupelo. <\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg har pr\u00f8vet at h\u00f8re Son Volt, men kan slet ikke se lyset. Jeg har det nu ogs\u00e5 sv\u00e6rt med Wilco’s seneste album.<\/span><\/p>\n

\"lady_gaga-the_fame_monster_deluxe_e\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg vil s\u00e5 istedet n\u00e6vne Lady Gaga: The Fame Monster. <\/em>Kendte godt hendes to-tre hits p\u00e5 afstand, men denne CD med otte helt nye sange har grebet mig helt anderledes. Som ren pop med adrenalin-rush og den overgivelse der skal h\u00f8re med dertil, er det her i s\u00e6rklasse. Hun er helt sin egen – en stor personlighed. Jeg har allerede haft uendeligt meget nydelse af dette album. ‘Bad Romance’-sangen i sig selv er \u00e5rets hit – massiv og elegant p\u00e5 samme tid! Hun er for vild! Der er noget n\u00e6sten punkrockagtigt over hende – ikke musikken, men attituden hun leverer den med. <\/span><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Og m\u00e5ske den underlige frisure.<\/span><\/p>\n

\"kingdomofrust\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Doves: Kingdom Of Rust – <\/em>Et vellykket album; deres bedste siden The Last Broadcast. <\/em>Doves st\u00e5r for en moden Manchester-fornemmelse med inspiration b\u00e5de fra King Crimson\u2019sk progressiv rock og halvfemsernes storhedstid, som man ellers kun finder hos deres \u00e5ndsbesl\u00e6gtede venner og kolleger fra Elbow. Denne gang er der b\u00e5de de vemodige indslag som i det utroligt smukke titelnummer, en n\u00e6sten Kraftwerk-agtig puls i \u201cJetstream\u201d og mere rockede numre som f.eks. \u201cWinter Hill\u201d. Jeg har l\u00e6st, at Doves skal indspille i Elbows studie nu; det kunne godt g\u00e5 hen og blive interessant.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg synes ogs\u00e5 de laver flot musik, men deres sanger er for gr\u00e5 og anonym. Men \u00e5bningsnummeret \u201cFiresuite\u201d fra deres debut er nu alts\u00e5 et must.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det er det, du altid n\u00e6vner! Og det er et instrumentalnummer. Sangeren Jimi Goodwin er ikke helt i klasse med Guy Garvey fra Elbow, men han har oppet sig meget siden det f\u00f8rste nummer p\u00e5 deres f\u00f8rste album.<\/span><\/p>\n

\"ole-829-the-eternal\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Sonic Youth: The Eternal. <\/em>Det er en fantastisk forl\u00f8sende plade at s\u00e6tte p\u00e5, n\u00e5r man f\u00e5r nok af den mainstreamtsunami, der skyller ud af fjernsynet. Sonic Youth kan m\u00e5ske indimellem fremst\u00e5 n\u00e6sten for autopilot-kontr\u00e6re, men denne gang har de de gode sange til at b\u00e6re den h\u00e5rde grundf\u00f8lelse. Og s\u00e5 evner de at v\u00e6re catchy<\/em> p\u00e5 den sk\u00e6ve m\u00e5de. Fik jeg n\u00e6vnt at guitarerne indimellem The Eternal<\/em>‘s kantede bylandskaber giver himmelske mindelser om Television?
\n<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg er blevet lidt tr\u00e6t af Sonic Youth. Men det er da godt, at du kan lide deres nye album.<\/span><\/p>\n

\"pe-yeah-yeah-yeahs-its-blitz\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Yeah Yeah Yeahs: It\u2019s Blitz<\/em> – Deres mest poppede udspil, men ogs\u00e5 deres bedste, Det er lykkedes at f\u00e5 forenet det rockede udtryk, de plejer at have, med en elektronisk kant. Dave Sitek fra TV On The Radio er medproducer og skal nok have en stor del af \u00e6ren for det. Karen O er virkelig tr\u00e5dt i karakter som sangerinde og som frontfigur. Balladerne rummer en s\u00f8dme, der hidtil kun har v\u00e6ret antydet. Hvis dette ikke kan f\u00e5 Yeah Yeah Yeahs helt op i ligaen, er der ingen retf\u00e6rdighed til. Jeg synes, det er \u00e5rets moderne popalbum.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Det er noget af en forvandling, de har gennemg\u00e5et, fra et v\u00e6re et enkelt rockband til at v\u00e6re simple og i\u00f8refaldende, uden partout at skulle v\u00e6re r\u00e5. Karen O har en s\u00e5 fyldig personlighed, at det skinner igennem og s\u00e6tter et s\u00e6rligt fingeraftryk p\u00e5 dem. S\u00e5 dem i Berlin i for\u00e5ret p\u00e5 touren for denne plade, og live fungerede de nye sange ogs\u00e5 perfekt. Jeg vil s\u00e5 ogs\u00e5 anbefale O’s lethjertede soloalbum under titlen Karen O And The Wild Things <\/em>– lydsporet til en animationsfilm.<\/span><\/p>\n

\"thaastroem-album\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Min etter er Th\u00e5str\u00f6m: K\u00e4rlek \u00c4r F\u00f6r Dom.<\/em> Nok om al din country, for her er en \u00e6gte usentimental svensk cityplade, og om muligt en endnu st\u00e6rkere \u00e9n end den forg\u00e6nger, som den stilm\u00e6ssigt tager afs\u00e6t i. Jeg synes virkelig, han rammer stemning og skriver ordene, der kan st\u00e5 hele distancen.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Joakim Th\u00e5str\u00f6m er dygtig.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Og hans sangstemme er uomg\u00e6ngelig.<\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 v\u00e6rd at n\u00e6vne<\/h2>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg vil f\u00f8rst n\u00e6vne to opsamlingsalbums uden for nummer. De er begge gode, men de er samtidig sv\u00e6re at placere ind p\u00e5 listen. Derfor kommer de her.<\/span><\/p>\n

\"darkwasthenight\"<\/a><\/p>\n

Diverse: Dark Was The Night<\/em> – Dessner-br\u00f8drene fra The National har samlet et album med nye numre fra et tv\u00e6rsnit af hvad der sker lige nu blandt st\u00f8rre navne, is\u00e6r fra USA, men ogs\u00e5 fra Canada. Der er mange gode sange p\u00e5. Og s\u00e5 g\u00e5r overskuddet jo til AIDS-forskning.<\/span><\/p>\n

\"thesuncameout\"<\/a><\/span><\/p>\n

Neil Finn m.fl.: The Sun Came Out. <\/em>P\u00e5 en m\u00e5de har vi med endnu et opsamlingsalbum at g\u00f8re. Denne gang er det Neil Finn, der har inviteret Wilco, Johnny Marr, medlemmer af Radiohead, Don McGlashan, KT Tunstall, Lisa Germano og mange andre til at lave et album sammen. Det er interessant at h\u00f8re Neil Finn og Wilco sammen, men lige s\u00e5 interessant at h\u00f8re hvad sidem\u00e6nd som Philip Selway fra Radiohead og John Stirratt fra Wilco kan lave p\u00e5 egen h\u00e5nd. Selway er n\u00e6sten helt Nick Drake-agtig og har et par rigtig gode numre. John Stirratt er ovre i Crowded House-territoriet.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Der er forresten kommet et nyt album med Lisa Germano her i efter\u00e5ret – m\u00e5 med skam meddele, det endnu ikke er blevet h\u00f8rt her. <\/span><\/p>\n

\"animal_collective_merriweather\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Animal Collective: Merriweather Post Pavillon <\/em>Jeg synes ikke, dette album er s\u00e5 epokeg\u00f8rende, som mange har villet udr\u00e5be det til. Men hvis man h\u00f8rer det som det, der egentlig er, nemlig et elektronisk album med pludrevokaler, skaber det nogle sk\u00e6gge og somme tider ogs\u00e5 smukke stemningsbilleder af abstrakt art. Megen elektronisk musik er funky og griber i sidste ende tilbage til Detroit-scenens sorte pionerer, men Animal Collective er kridhvide og lader sig inspirere af Beach Boys\u2019 psykedeliske periode omkring Smile. <\/em>Det i sig selv er da sp\u00e6ndende.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Hype kan ogs\u00e5 virke modsat; jeg l\u00e6ste ogs\u00e5 de her overstr\u00f8mmende anmeldelser p\u00e5 forh\u00e5nd og blev m\u00e5ske derfor skuffet over hvor relativt lidt AC-pakken oplevelsesm\u00e6ssigt indeholdt. <\/span><\/p>\n

\"rammstein-liebe-ist-fur-alle-da-2009\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: S\u00e5 var der Rammstein: <\/span>Liebe Ist F\u00fcr Alle Da<\/em>. Deres store album er Mutter<\/em>, og man havde h\u00e5bet, de kunne svinge sig derop igen. Men denne plade st\u00e5r lidt splittet mellem det helt gamle, h\u00e5rde udtryk og noget mere afs\u00f8gende.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Tyskerne er tilbage i det onde metalhj\u00f8rne, efter at de var lige ved at blive for poppede p\u00e5 deres foreg\u00e5ende to albums. Denne gang bliver dobbeltpedalen betjent flittigt af trommeslageren, og flere gange er vokalen t\u00e6t p\u00e5 growl. Provokationerne sidder l\u00f8st og m\u00e5ske af og til lige vel l\u00f8st. Men fodg\u00e6ngerne skal springe for livet, n\u00e5r jeg kommer cyklende til tonerne af \u201cRammlied\u201d. <\/span><\/p>\n

Jens:<\/strong> Slutnummeret \u201cRoter Sand\u201d viser en flot, n\u00e6rmest Kurt Weill-agtig tonalitet, som gemmes alt for godt p\u00e5 dette album. Og bonus-CD’ens\u00a0\u201cDonaukinder\u201d\u00a0er m\u00e5ske \u00f8stberlinernes st\u00f8rste \u00f8jeblik i mange \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"daverawlings\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Dave Rawlings Machine: Friend Of A Friend. <\/em>Mens vi venter p\u00e5 n\u00e6ste udspil fra Gillian Welch i en uvis fremtid, er der nyt fra gemalen David Rawlings, der har fruen med i baggrunden. Rawlings er en intet mindre end fremragende guitarist, s\u00e5 lydbilledet er velkendt, men en ikke helt s\u00e5 markant sanger. Et solidt lille album, som b\u00f8r appellere til alle, der holder af Gillian Welch – og derfor ogs\u00e5 b\u00f8r kende hendes om ikke bedre, s\u00e5 dog lige s\u00e5 gode halvdel.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Rawlings er en k\u00f8lig sanger, og hans stemme passer perfekt til Gillian Welch\u2019s.
\n<\/span><\/p>\n

\"fever_ray\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Fever Ray: Fever Ray <\/em>– Mange svenske musiknavne, der v\u00e6lger at synge p\u00e5 engelsk, vil aldrig blive forvekslet med britiske eller amerikanske navne. Fever Ray bekr\u00e6fter dette. Karin Dreijers specielle vokal med forholdsvis tyk svensk accent og enkle, meget kuldsl\u00e5ede elektroniske lydbillede giver os sammen med teksterne, der griber fat i et typisk nordisk univers om barndom og k\u00f8lige dage, et udtryk, jeg ikke rigtig kan placere og som derfor nok er originalt.<\/span><\/p>\n

\"u2-no-line-on-the-horizon\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>U2: No Line On The Horizon<\/em>. Et h\u00e6derligt album, der dog p\u00e5 ingen m\u00e5de overhovedet er i klasse med Achtung Baby. <\/em>P\u00e5 det tydeligt Eno\u2019ske \u201cMoment Of Surrender\u201d virker Bono direkte beskeden, n\u00e5r han synger om at han ikke blev genkendt af nogen ved h\u00e6veautomaten. Det kl\u00e6der ham. Mere af det, tak. Hvis\u00a0selvfedmen svinder, passer t\u00f8jet bedre.<\/span><\/p>\n

Jens:<\/strong> Nu jeg hverken n\u00e6vner Muse eller Echo & The Bunnymen, forst\u00e5r jeg slet ikke hvorfor du vil v\u00e6re bekendt at tale om U2.
\n<\/span><\/p>\n

\"nasa-spirit-of-apollo\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Vi m\u00e5 ikke skuffe vore mange l\u00e6sere. Men s\u00e5 er der jo ogs\u00e5 NASA: The Spirit Of Apollo – <\/em>Et uj\u00e6vnt hiphop-album med et hav af prominente g\u00e6ster fra David Byrne og Chuck D over Tom Waits til M.I.A., men med gode ideer. Nummeret med Kanye West, Lykke Li og Santigold er n\u00e6sten det hele v\u00e6rd. Her kan man for en gangs skyld leve med at Kanye West elsker sig selv og sit t\u00f8j mere end noget andet. Karen O er n\u00e6sten ikke til at kende, da hun bliver sat sammen med medlemmer af Wu-Tang Clan.<\/span><\/p>\n

\"brakes\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Brakes: Touchdown.<\/em> Et p\u00e5 mange m\u00e5der habilt britisk rockalbum, der dog har lidt sv\u00e6rt ved at tr\u00e6de i karakter. Jeg kan sagtens h\u00f8re inspiration fra \u00e6ldre navne som f.eks. The Pixies og Jesus and Mary Chain, men det er ikke altid nemt at h\u00f8re hvor Brakes begynder at v\u00e6re helt sig selv.<\/span><\/p>\n

\"manic-street-preachers-journal-for-plague-lovers-2009\"<\/a><\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg m\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6vne Manic Street Preachers: Journal For Plague Lovers. <\/em>De er blevet rost for denne udgivelse, men det er et album, det er lidt sv\u00e6rt at holde rigtigt af. Heldigvis er de tre walisere ikke faldet tilbage til stilen fra The Holy Bible<\/em>; det ville have passet d\u00e5rligt nu, hvor de er alt for gamle til at v\u00e6re vrede unge m\u00e6nd. Det et tydeligt fra teksterne, der alle er af den afd\u00f8de pseudoguitarist Richey Edwards, at vi har at g\u00f8re med betragtninger fra en ung mand, der var en tur gennem det psykiatriske system og lige som s\u00e5 mange andre aldrig kom helskindet ud af det. Musikalsk er vi ikke s\u00e5 langt fra Everything Must Go<\/em> – harpen fra dengang dukker f.eks. op p\u00e5 den smukke ballade \u201cFacing Page, Top Left\u201d, men de knudrede tekster tr\u00e6kker en hel del ned. Det er tydeligt, hvem der skrev teksterne og hvem der var musikerne i bandets f\u00f8rste \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"darwin\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>The Low Anthem: Oh My God, Charlie Darwin<\/em>. De spiller tre ret fantastiske americana-ballader f\u00f8rst, men derefter kommer et andet, vulg\u00e6rt larmende og meget d\u00e5rligere band p\u00e5. Efterh\u00e5nden vender det oprindelige band dog heldigvis tilbage. Uj\u00e6vnt s\u00e5 g\u00f8r det noget, det med et uforst\u00e5eligt lavt bundniveau, men indimellem absolut godt.<\/span><\/p>\n

\"antipop_consortium-fluorescent_black_b\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Anti-Pop Consortium – Fluorescent Black – <\/em>Dette elektroniske hiphop-ensemble (der startede p\u00e5 Warp Records) er blevet gendannet i \u00e5r. Jeg kan godt lide, at teksterne undg\u00e5r de faldgruber af t\u00e5belig seksualisering, primitiv voldsromantik og tilbedelse af materielle \u201cgoder\u201d, som mainstream-hiphoppen er kommet til at lide en del under. Det elektroniske lydbillede er ogs\u00e5 ofte sp\u00e6ndende. De her fyre kan rent faktisk spille p\u00e5 deres elektronik.<\/span><\/p>\n


\n<\/span><\/p>\n

Danske<\/h2>\n

\"norlundtid\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Nikolaj N\u00f8rlund – Tid og sted. <\/em>Hans f\u00f8rste siden T\u00e6ndstik; dejligt at h\u00f8re ham her som tekstforfatter og sanger p\u00e5 modersm\u00e5let igen. Den bl\u00f8de cowboy er tilbage\u00a0 med sine underspillede sange. Et meget fint, intimt og velproportioneret album.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg er helt enig; det er godt at h\u00f8re NN p\u00e5 egen h\u00e5nd – og p\u00e5 dansk – igen. Et nummer som \u201cUnder fremmed flag\u201d burde v\u00e6re et hit.<\/span><\/p>\n

\"slaarskaar\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Mikael Simpson – Slaar skaar<\/em> – Der er helt styr p\u00e5 lydbilledet hos Simpson efterh\u00e5nden, og han er ubetinget en af de mest originale skikkelser i dansk musik. Det eneste, jeg kan anke lidt over, er at teksterne forekommer noget mere dig-og-mig-agtige end de plejer, og det er ikke en ubetinget styrke, n\u00e5r man er vant til at der bliver sk\u00e5ret mere ind til benet.<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg synes specielt de to afsluttende numre – \u201cN\u00e5r du falder i s\u00f8vn\u201d og \u201cM\u00f8jn\u201d – er uendeligt dejlige og noget af det mest r\u00f8rende han endnu har beg\u00e5et. Han kan lave de der fine natagtige stemninger, hvor alting st\u00e5r helt skarpt og billedrigt. Nogle vil dog gerne have, at han tager os et andet sted hen nu.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Du dr\u00f8mmer om et andet sted?<\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Nej nej, men det er der anmeldere, som g\u00f8r. M\u00e5ske de bare skulle slappe lidt af, og lade Mikael Simpson om at v\u00e6re Mikael Simpson – mon ikke han er bedst til det!?<\/span><\/p>\n

\"729a93b1c7ae3fc5e040010a0b0667f7\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>The Rumour Said Fire: The Life And Death Of A Male Buddy.<\/em> Noget af det mest lovende nye danske, h\u00f8rt i lang tid. De er tydeligt inspireret af Arcade Fire\/Fleet Foxes\/Bon Iver-b\u00f8lgen, men alligevel har de deres eget allerede fuldt flyvef\u00e6rdige udtryk. Og nogle fremragende luftige og vokalharmonidominerede sange. Det bliver sp\u00e6ndende at h\u00f8re deres fulde album i 2010, om alt g\u00e5r vel.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>De minder stadig om Skilfinger.<\/span><\/p>\n

\"spinning-for-the-cause\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>I Got You On Tape: Spinning For The Cause. <\/em>I Jacob Bellens har IGYOT en af de mest overbevisende sangstemmer herhjemme. Og hans engelsksprogede tekster er ogs\u00e5 i d\u00e9n grad v\u00e6rd at g\u00e5 ned i. Efter en lidt problematisk forg\u00e6nger er denne tre’er fra bandet en helst\u00f8bt og melodisk forn\u00f8jelse.<\/span><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg kommer til at t\u00e6nke en del p\u00e5 Bowie. Og det er ingen kritik.<\/p>\n

\"mellemblond_albumcover_200\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Mellemblond: Mellemblond. <\/em>Endnu et meget fint og lovende nyt band, der bygger p\u00e5 en slags dansksproget C.V. J\u00f8rgensen-m\u00f8der-BRMC-rock, der klart fortjener opm\u00e6rksomhed. Teksterne er ren poesi. Bandet har sj\u00e6l.<\/span><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg synes, det lyder lidt bluesrock-agtigt. Men det er m\u00e5ske BRMC-komponenten.<\/span><\/p>\n

\"in-and-out-of-control\"<\/a><\/span><\/p>\n

Jens: <\/strong>Raveonettes: <\/span>In And Out Of Control<\/em>. Et sjovt valg af producer her, men Sune og Sharin lykkes alligevel fint. Er Wagner ikke den mest stilrene danske sangskriver!? Han f\u00e5r som oftest det hele til at lyde meget nemmere og mere ubesv\u00e6ret end det er. For os der voksede op med st\u00f8jende Ramones-pop, er disse sange om sommer, selvmord og sex en fin nydelse.<\/span><\/p>\n

\"mariefiskercover\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Marie Fisker: <\/span>Ghost Of Love<\/em>. En dr\u00f8m af en sangerinde, \u00f8konomiserende stemmeren i enkle, langsomme sange af stor l\u00e6ngselsfuld sk\u00f8nhed. Og s\u00e5 er Rune Kjeldsen og Steen J\u00f8rgensen med. \u00c5ben musik fra et sugende tomrum.<\/span><\/p>\n

Og herefter fortonede samtalen sig i almindelig sniksnak.<\/em><\/span><\/p>\n

Jens’ top-10 for 2009<\/h3>\n

01. Th\u00e5str\u00f6m – K\u00e4rlek \u00c4r F\u00f6r Dom
\n02. Sonic Youth – The Eternal
\n03. Yeah Yeah Yeahs – It’s Blitz
\n04. Lady Gaga – The Fame Monster
\n05. Arctic Monkeys – Huimbug
\n06. The Felice Brothers – Yonder The Clock
\n07. Kent – R\u00f6d
\n08. Julian Plenti – ‘…Is Skyscraper’
\n09. Vive La Fete – Disque D’Or
\n10. Bob Dylan – Christmas In The Heart<\/strong><\/p>\n

Pastorens top-10 for 2009<\/h3>\n

1. Yeah Yeah Yeahs: It’s Blitz
\n2. Doves: Kingdom Of Rust
\n3. Son Volt: American Central Dust
\n4.\u00a0Moderat: Moderat
\n5. Magnolia Electric Co.: Josephine
\n6. Arctic Monkeys: Humbug
\n7. Memory Tapes: Seek Magic
\n8. Cass McCombs: Catacombs
\n9. Florence and The Machine: Lungs
\n10. Neko Case: Middle Cyclone<\/strong><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En sen s\u00f8ndag aften ringede mobiltelefonerne tv\u00e6rs gennem kongeriget, og f\u00f8lgende samtale udspandt sig. Pastoren: Velkommen til oversigten over \u00e5rets country-udgivelser. Jens: Tak, men hvorfor ‘country’? Er ingen af dine favoritter da lavet i byerne? Pastoren: Fordi det er der mit hjerte er havnet med \u00e5rene. Jeg er blevet \u00e6ldre – jeg har mere gr\u00e5t … L\u00e6s videre \u00c5rets udgivelser 2009<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n