{"id":17322,"date":"2010-12-23T09:00:51","date_gmt":"2010-12-23T08:00:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?page_id=17322"},"modified":"2010-12-23T09:00:51","modified_gmt":"2010-12-23T08:00:51","slug":"albumlisten-2010","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/albumlisten-2010\/","title":{"rendered":"\u00c5rets udgivelser fra 2010"},"content":{"rendered":"

Det var blevet fjerde s\u00f8ndag i advent, og i hver sin ende af landet satte hver sin mand sig med hver sin MacBook og \u00e5bnede for iChat. To liter Coke Zero (Kbh),\u00a0 en kop julete (N’sundby) og en alt for lille sk\u00e5l pebern\u00f8dder (ogs\u00e5 N’sundby) blev konsumeret mens omtrent f\u00f8lgende samtale udspandt sig.<\/em><\/p>\n

Jens: <\/strong>S\u00e5 er 2010 jo n\u00e6sten g\u00e5et. Som altid skal det n\u00e6vnes at\u2026<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>…The Clash har lavet det bedste album. M\u00e5ske\u00a0er det bare enormt forudsigeligt efterh\u00e5nden, hvad vi synes om? Denne albumliste er ene og alene udtryk for vores subjektive indtryk. Jeg\u00a0har kun h\u00f8rt Kanye Wests meget roste album cirka halvanden gang, s\u00e5\u00a0det t\u00f8r jeg f.eks. ikke udtale mig om her.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg har kun h\u00f8rt lidt inde p\u00e5 iTunes, og mere beh\u00f8vede jeg derefter s\u00e5dan set ikke.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Realistisk set tror jeg aldrig, jeg kan n\u00e5 at komme ind i mere end 15-20 albums p\u00e5 et \u00e5r.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Men man kommer i ber\u00f8ring med langt, langt flere. Det handler vel egentlig meget om ikke at lade udbuddets overv\u00e6ldende tyngde sp\u00e6nde ben for fordybelsen i og tidsforbruget p\u00e5 de plader, som viser sig virkelig at sende p\u00e5 ens hjertes b\u00f8lgel\u00e6ngde. Uden at man m\u00e5 blive alt <\/em>for ignorant af den grund…<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Min nummer 10 i \u00e5r er Robyn – Body\u00a0Talk<\/em>. Hendes tre EP’er i \u00e5rets l\u00f8b gjorde ikke det banebrydende for mig h\u00f8rt hver for sig, men longplayer-opsamlingen af dem fremmer forst\u00e5elsens gl\u00e6de. Der er skarpt skrevne og overlegent producerede popting p\u00e5 dette album; hvis man sammenligner med\u00a0tilsvarende fors\u00f8g herhjemme (f.eks. Medina),kan man h\u00f8re, hvor imponerende h\u00f8jt et plan Robyn bev\u00e6ger sig p\u00e5. State of the art indenfor letf\u00e6ngende elektronisk pop, vel kun et bluf\u00e6rdigt hestehoved bag Lady Gaga. N\u00f8glespor: “Dancing On My Own”.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> N\u00e5r det skal v\u00e6re hitlistepop – og det skal\u00a0det indimellem – s\u00e5 lad det v\u00e6re denne elektronisk pumpede og pumpende\u00a0musik, der samtidig viser en trodsighed og selvst\u00e6ndighed, der forekommer mig mindre villet end hvad man kan finde hos f.eks. Lady\u00a0Gaga (uden at jeg af den grund kaster vrag p\u00e5 hendes uomtvistelige\u00a0kvaliteter). Det er interessant, at der kom 3 EP\u2019er og nu i ordets\u00a0egentligste forstand et opsamlingsalbum. N\u00f8glespor: \u201cHang With Me\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Hot Chip: One Life Stand<\/em>. Her gik\u00a0det op for mig – og vel ogs\u00e5 for Hot Chip selv – hvilke kvaliteter, de\u00a0egentlig har som band. Den lidt h\u00f8-h\u00f8-agtige stemning, der dukkede op p\u00e5 de foreg\u00e5ende albums – selv om de bestemt havde gode popnumre\u00a0dengang ogs\u00e5 – er afl\u00f8st af et meget mere reflekteret udtryk, hvor der\u00a0b\u00e5de er dansable numre og mere eftert\u00e6nksomme stemninger. Der er en\u00a0lang ballade midt i, der f\u00e5r albummet til at g\u00e5 lidt d\u00f8d – men ellers\u00a0er det godt. \u00c6rkeengelsk er det hele vejen igennem, og det er en\u00a0kvalitet – jvf. vores temmelig amerikansk pr\u00e6gede liste. N\u00f8glesporet\u00a0er: \u201cOne Life Stand\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Crystal Castles: Crystal Castles. <\/em>En canadisk duo, jeg ikke havde noget forhold til f\u00f8r i \u00e5r. Det, jeg godt kan lide ved dem nu er, at de p\u00e5 samme tid er et elektronisk punk- og et popband, og endda et med hang til de himmelstr\u00e6bende molakkorder. Crystal Castles er hysteriske i udtryk, og derfor ikke til at holde ud at h\u00f8re, hvis ikke man som lytter er i et vist fandenivoldsk hum\u00f8r, men n\u00e5r s\u00e5fremt, er de i den grad velg\u00f8rende. N\u00f8glesporet skal v\u00e6re \u201cBaptism\u201d, med sit over-the-top-chorus.<\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Dem har jeg ikke h\u00f8rt s\u00e5 meget. Jeg kommer lidt til at t\u00e6nke p\u00e5 Atari Teenage Riot. Nogle gange er det lidt for forvr\u00e6nget hysterisk til mine \u00f8rer.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>John Grant: Queen of Denmark<\/em>. Bl\u00f8d rock fra den tidligere sanger i The Czars – og det er bl\u00f8d rock uden at det er pinligt.<\/p>\n

Jens: <\/strong>\u00c5rets bedste plade fra 1973?<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Midlake spiller bedre som backingband end\u00a0som sig selv, og John Grant synger i mere end \u00e9n forstand som en\u00a0dr\u00f8m. Queen of Denmark<\/em> er et\u00a0velklingende, underspillet og samtidig konfronterende opg\u00f8r\u00a0med en kompliceret opv\u00e6kst som b\u00f8sse i et dybt religi\u00f8st hjem i USA –\u00a0og titlen er samtidig en hyldest til Danmark og det danske sprog, som\u00a0John Grant holder af. Godt, at der stadig er folk i udlandet, der har\u00a0det s\u00e5dan med os. N\u00f8glespor: \u201cI Wanna Go To Marz\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Blonde Redhead: Penny Sparkle.<\/em> Mere rolig og mere introvert nedd\u00e6mpet end fra den kant tidligere. Det er faldet mange for brystet, at Blonde Redhead nu har bev\u00e6get sig imod noget, der lyder langt p\u00e6nere og mere str\u00f8mlinet, end den Sonic Youth-hyldest de vel n\u00e6rmest f\u00f8rst fremstod som. Men de to italienske br\u00f8dre og hende fra Japan kan her noget helt s\u00e6rligt fintf\u00f8lende med melodi og stemning. Jeg troede, albummet ville blive hyldet af en begejstret musikpresse, som et naturligt fremskridt af Blonde Redhead’s s\u00e6rpr\u00e6g, men nej. N\u00f8glespor: \u201cLove Or Prison\u201d.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg synes, det er for glat. 23 <\/em>kunne jeg godt lide.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Roky Erickson & Okkervil River: True Love Cast Out All Evil<\/em>. Et st\u00e6rkt gribende gensyn med en mand, der konfronterer sine tab og de mange \u00e5rs kamp med den i virkeligheden helt invaliderende psykiske sygdom, der hedder skizofreni. Stemmen er ru og h\u00e6rget og udstr\u00e5ler en helt s\u00e6rlig livserfaring. Okkervil River tr\u00e6der i baggrunden som et loyalt backingband, og det er en fremragende kombination. Produktionen afsl\u00f8rer Will Sheffs sikre h\u00e5nd og k\u00e6rlighed til traditionelle amerikanske genrer som soul og country. N\u00f8glespor: \u201cThink Of As One\u201d.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg ville have valgt \u201cGoodbye Sweet Dreams\u201d. Det er et af de bedste tracks, jeg har h\u00f8rt i \u00e5r – med nogen artist.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det kunne jeg ogs\u00e5 have gjort, for det er bestemt et fantastisk nummer – men d\u00e9n sang er s\u00e5 trist og ikke helt repr\u00e6sentativ for albummets stemning, synes jeg.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens og Pastoren: <\/strong>Beach House: Teen Dream<\/em>.<\/p>\n

Jens:<\/strong> De bedste bl\u00e5tonede melodiske kvaliteter fra tidlig Band Of Horses krydset med et sv\u00e6vende skud Cocteau Twins. Der gik lang tid, f\u00f8r jeg opdagede, det var en kvinde, der sang.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Og hun er Michel Legrands datter. Beach House har en fransk-amerikansk lyd af svundne somres vemod (som filmen\u00a0The Summer of 42<\/em>); der er ikke n\u00e6r s\u00e5 meget teenagedr\u00f8m over musikken, som albumtitlen kunne antyde. Dette er voksenmusik. Men dr\u00f8mmepop i ordets bedste forstand, det er det.\u00a0 Tilbagel\u00e6net uden at v\u00e6re s\u00f8vnigt.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Idyllisk bev\u00e6gende og beroligende uden at v\u00e6re fersk. N\u00f8glespor: \u201cLover Of Mine\u201d.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>N\u00f8glespor: \u201cWalk In The Park\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Edwyn Collins: Losing Sleep. <\/em>Historien med Edwyn Collins er, at han har k\u00e6mpet sig tilbage fra at have v\u00e6ret helt lammet efter en hjernebl\u00f8dning til nu \u201ckun\u201d at v\u00e6re lammet i sin ene side. jeg synes dette er hans bedste soloplade nogen sinde. Han kommer langt tilbage fra Orange Juice, der var indbegrebet af evig ungdom og uskyld til dette trodsige album, hvor han synger om at k\u00e6mpe med alder og tab. Ikke en opgivende plade, men en med livsvilje og kraft og sarkasme og sangbare omkv\u00e6d – b\u00e5de Northern Soul og Iggy Pop-agtige 8\/8-numre er der plads til. N\u00f8glespor: \u201cI Still Believe In You\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>The New Pornographers – Together. <\/em>Sparks in memoriam og A.C. Newmans powerpop. Hvis der var nogen retf\u00e6rdighed til, gav hitlisterne genlyd af The New Pornographers. De er forresten et s\u00e6rdeles t\u00e6t sammenspillet live-navn, kunne man opdage her i efter\u00e5ret. Det tror man m\u00e5ske ikke, med\u00a0 s\u00e5 stor en bes\u00e6tning og alle de vokalharmonier – men det fungerer! Det er Kathryn Calder, der i h\u00f8j grad b\u00e6rer som kvindelig vokalist (egentlig ikke s\u00e5 meget Neko Case, som hun ofte bliver forvekslet med). N\u00f8glespor: \u201cThe Crash Years\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>H\u00e5kan Hellstr\u00f6m: 2 Steg Fr\u00e5n Paradise.<\/em> Hvor H\u00e5kan forts\u00e6tter med at blande vel svensk visetradition med yderst kvikke tyverier fra de seneste 50 \u00e5rs popul\u00e6rmusik. Jeg var lidt skuffet, lige da jeg fik den. Men den er vokset meget! Han er s\u00e5 r\u00f8rende og 100% tilstede, n\u00e5r han synger – det andre, som ogs\u00e5 st\u00e5r bag en mikrofon, dr\u00f8mmer om, men s\u00e5 sj\u00e6ldent kommer i n\u00e6rheden af. N\u00f8glespor: “River En Vacker Dr\u00f6m”<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Han kommer ogs\u00e5 tit i n\u00e6rheden af de rigtige toner. H\u00e5kan Hellstr\u00f6m kan bestemt v\u00e6re et charmerende bekendtskab. En vigtig grund til at jeg aldrig er blevet helt s\u00e5 vild med Hellstr\u00f6m som du er, er dog nok den, at han nogle gange lever lige vel meget p\u00e5 charmen efter min smag.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>MGMT: Congratulations<\/em>, som er en charmerende melankolsk popplade med klare tresser-semipsykedeliske referencer. Fra endnu et band, der i \u00e5r blev udsk\u00e6ldt for at g\u00e5 nye veje. Meget melodisk, letbenet og farverig. En kringlet plade, der tager sig mange givende omveje at k\u00f8re med p\u00e5.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det er en holdning, man kan have.<\/p>\n

Jens: <\/strong>N\u00f8glespor: \u201cCongratulation\u201d.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Er det ikke Cliff Richard?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Robert Plant: Band Of Joy<\/em>. Dette album er den naturlige opf\u00f8lger til samarbejdet med Alison Krauss og en tiltr\u00e6ngt p\u00e5mindelse om at der er veteraner, der stadig kan overraske positivt. Robert Plant er langt fra den sireneagtige vokal fra dengang i Led Zeppelin – manden er en fantastisk vokalist nu – og denne aldrende engl\u00e6nders fortrolighed med amerikansk country- og bluesmusik er intet mindre end respektindgydende. Fik jeg n\u00e6vnt, at Patty Griffin og Buddy Miller ogs\u00e5 er med hele vejen igennem? Udvalget af numre er interessant, Bl.a. f\u00e5r vi to numre af Low og Plants fortolkning af et af Townes Van Zandts sidste numre, der aldrig er udsendt med manden selv. N\u00f8glesporet er netop dette: \u201cHarm\u2019s Swift Way\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens og Pastoren: <\/strong>Arcade Fire: The Suburbs<\/em>.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Canadierne g\u00f8r det mindst lige s\u00e5 godt p\u00e5 treeren som p\u00e5 Neon Bible. <\/em>Den ikke helt s\u00e5 stort opsatte lyd og lysten til at afpr\u00f8ve forskellige musikalske udtryk g\u00f8r dette til endnu en god oplevelse; sangskrivningen er igen af en helt up\u00e5klagelig standard, og der er ikke \u00e9t nummer, der ikke er i\u00f8refaldende. Ligesom The National er Arcade Fire med til at definere en slags\u00a0\u201cindadvendt stadionrock\u201d, der p\u00e5 \u00e9n gang vender blikket indad og r\u00e6kker ud mod publikum med en bred appel. Jeg s\u00e5 dem i KB-Hallen i sin tid, og det var et stort show i bedst t\u00e6nkelige forstand. N\u00f8glespor: \u201cThe Suburbs\u201d.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Helt enig; den sangs stemning og tekst er en meget pr\u00e6cis indgang til albummet. Og det er jo faktisk et konceptuelt t\u00e6nkt album.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Ja, men samtidig er den store styrke ved dette koncept er, at sangene sagtens kan h\u00f8res hver for sig og st\u00e5r frem uafh\u00e6ngigt af hinanden. Man kan s\u00e6tte sin iPod p\u00e5 shuffle, og ingen bliver kede af det.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Det er samtidig en meget personlig plade, som l\u00e6nges efter det, der var. Arcade-sangskriver Win Butler bruger forstaden som symbol p\u00e5 noget der er tabt, noget der er forandret og aldrig kan komme tilbage. Et album der l\u00e6nges efter spildt uskyld, mistet ungdom, en enklere verden.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Samtidig er det en historie, der er almen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Min 2\u2019er er The Walkmen: Lisbon.<\/em> Og nummer 1 p\u00e5 min liste er The National: High Violet.<\/em><\/p>\n

Jens: <\/strong>Det er lige omvendt hos mig!<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>De to bands kunne sl\u00e5 sig sammen som The National Walkmen, og alle ville v\u00e6re glade.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det er forkert. S\u00e5 var der kun et fremragende band at f\u00f8lge istedet for to.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>High Violet<\/em> er det bedste album, The National nogensinde vil komme til at lave. Det er helt perfekt afstemt og i harmoni med sig selv p\u00e5 alle m\u00e5der. Matt Berninger synger bedre end nogensinde. Hans tekster er abstrakte, men alligevel til at g\u00e5 til og fortabe sig i. Dessner-br\u00f8drenes synergi er helt exceptionel; de skaber guitarm\u00f8nstre, der v\u00e6ver sig ud og ind. Det er enkel musik, men alligevel med s\u00e5 mange lag, at man kan g\u00e5 ind i musikken igen og igen. Det er et album, der t\u00f8r t\u00e6nke pop og t\u00f8r v\u00e6re pop, men p\u00e5 egne pr\u00e6misser.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Ja, dette var bestemt et af de albums, vi s\u00e5 frem til med sp\u00e6nding p\u00e5 bloggen. Og det skuffede bestemt heller ikke. High Violet <\/em>viser, som du siger, et band p\u00e5 h\u00f8jden af deres kunnen. P\u00e5 Alligator<\/em> kom de gode sange for alvor, og p\u00e5 Boxer <\/em>fintunede de produktionen. N\u00e6rv\u00e6rende albums er syntesen af alt dette. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at The National minder om The House Of Love og Guy Chadwick b\u00e5de i melodierne og teksterne – og det er en ros til begge bands! N\u00f8glesporet er \u201cConversation 16.\u201d<\/p>\n

Jens: <\/strong>Nemlig. Det er jo et delikat univers; sj\u00e6ldent har fremmedg\u00f8relse, og det at miste sig selv, lydt s\u00e5 besn\u00e6rende.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Linjen \u201c\u2026tell you miserable things after you are asleep\u201d er en helt exceptionel formulering.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Teksterne har den s\u00e6rlige kvalitet, at de skaber sm\u00e5 film inde i \u00e9ns hoved.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>\u201cShow, don\u2019t tell\u201d p\u00e5 den bedst t\u00e6nkelige facon. Matt Berninger er ikke dum!<\/p>\n

Jens: <\/strong>Men jeg havde troet, at dette album ville toppe alle \u00e5rslisterne rundt omkring. Det g\u00f8r det jo langt fra.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det er der to forklaringer p\u00e5. 1. Albummet kom tidligt p\u00e5 \u00e5ret. 2. Anmelderne har ikke l\u00e6st denne blog.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Videre til Lisbon<\/em>. <\/strong>Ikke s\u00e5 overordnet perfekt som The National-pladen, men det adelsm\u00e6rke synes heller ikke at v\u00e6re ambitionen hos The Walkmen, der som altid i den grad dyrker begrebet intuition i undfangelsesprocessen. Lisbon <\/em>var en sv\u00e6r plade at g\u00e5 ind til som lytter, fordi forg\u00e6ngeren stadig stod s\u00e5 imponerende i oplevelse og bevidsthed. De styrede her v\u00e6k fra den knugende melankoli p\u00e5 You & Me <\/em> over til noget n\u00e6sten positivt. Grunden til at The Walkmen tager f\u00f8rstepladsen hos mig (og det er jo trist at v\u00e6re s\u00e5 forudsigelig) er, at n\u00e5r de lykkes helt – p\u00e5 4-5 sange undervejs – rammer de h\u00f8jder, som er unikke.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Lisbon <\/em>er et b\u00e5de klangligt og tematisk lysere album end You & Me<\/em>. F\u00f8rst var jeg skuffet, men da jeg f\u00f8rst kom ind i dets univers og inds\u00e5 denne forskel, var jeg igen solgt. Og s\u00e5 leverede de jo ogs\u00e5 – det m\u00e5 vi ikke glemme – et mindre brag af en koncert her i efter\u00e5ret. The Walkmen er ligesom flere af de andre navne, jeg n\u00e6vner, funderet i en solid rocktradition og er gode musikere – men har deres egen lyd og et sangmateriale, der kan holde til det. Ogs\u00e5 dette er et album med sin egen lyd, men samtidig med en egen variation fra det snetyste \u201cWhile I Shovel The Snow\u201d over \u201cWoe Is Me\u201d med det lidt Orange Juice-agtige riff til \u201cStranded\u201d med alle juletrompeterne. Til sidst, p\u00e5 det smukke titelnummer m\u00f8des de to yderpunkter\u00a0 – det tyste og juletrompeterne – s\u00e5 n\u00f8glesporet er derfor netop \u201cLisbon\u201d.<\/p>\n

Jens: <\/strong>N\u00f8glesporet for mig er nok \u00e5bningsnummeret \u201cJuveniles\u201d, som jeg f\u00f8rst h\u00f8rte i sin tid p\u00e5 en liveoptagelse forkl\u00e6dt som en enkel ballade, da nummeret lige var blevet lavet. Jeg t\u00e6nkte, det nok ville blive en okay single-B-side eller noget. Men siden har “Juveniles” v\u00e6ret igennem 3-4 forskellige arrangementer, og fordi bandet t\u00f8r spille p\u00e5 den m\u00e5de de g\u00f8r, f\u00e5r de nu sangen op i h\u00f8jeste klasse med egentlig meget sm\u00e5 virkemidler. The Walkmen f\u00e5r det til at virke s\u00e5 nemt med enkelhed, men alle der har siddet med en guitar, ved at s\u00e5dan er det jo ikke! Jeg synes ikke, de minder om nogen som helst andre bands.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Nemlig. Man kan sagtens finde en masse referencer, men The Walkmen er originale. De kan lave noget, der p\u00e5 \u00e9n gang er s\u00e5 sm\u00e5t og s\u00e5 stort.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Hvilket naturligvis ogs\u00e5 skyldes Hamilton Leithauser’s specielle m\u00e5de at synge p\u00e5. S\u00e5 ligefrem og ukrukket i fremtoning, hivende sin stemme op til sangenes h\u00f8jeste toner.<\/p>\n

En skuffelse<\/h3>\n

Jens: <\/strong>Interpol har lavet et uforklarligt modl\u00f8st album, jeg ikke engang kan overveje til \u00e5rslisten.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det var en n\u00e5-plade, going through the motions. <\/em>Jeg k\u00f8bte albummet, h\u00f8rte det og t\u00e6nkte, \u201cn\u00e5, det lyder som det plejer, bare kedeligere\u201d. De har malet sig selv inde i et hj\u00f8rne. Arcade Fire og The Walkmen har deres egen lyd, men de form\u00e5r samtidig at variere deres udtryk.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Jeg havde store forventninger, jeg ville sige noget h\u00e5rdere end bare \u201cn\u00e5\u201d.<\/p>\n

Andre udgivelser, det var v\u00e6rd at n\u00e6vne.<\/h3>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Massive Attack: Heligoland.<\/em> En tilbagevenden p\u00e5 flere m\u00e5der – fra at v\u00e6re et enmandsprojekt nu igen en duo. Som s\u00e5 ofte f\u00f8r har Massive Attack fundet interessante g\u00e6stevokalister, denne gang bl.a. Tunde Adebimpe fra TV On The Radio, Guy Garvey fra Elbow og Hope Sandoval. Is\u00e6r hendes bidrag er rigtig vellykket.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Avi Buffalo: What’s In It For?<\/em> En st\u00e6rk og selvst\u00e6ndig debut fra et ungt h\u00e5befuldt band – lyden af solskin, for\u00e5r g\u00e5ende mod sommer.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Medlemmerne i Avi Buffalo er 20 \u00e5r gamle. <\/strong>TILSAMMEN.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>LCD Soundsystem: This Is Happening<\/em>. Et v\u00e6rdigt farvel, og arven fra tredive \u00e5rs rocktradition forvaltes p\u00e5 \u00e9n gang respektl\u00f8st og trofast.<\/p>\n

Jens:<\/strong> De fik lavet \u201cNightclubbing\u201d og \u201cHeroes\u201d med nye og d\u00e5rligere akkorder. Why bother?!? H\u00e5kan kunne m\u00e5ske l\u00e6re LCD et og andet om at hugge stikket hjem med stil – det handler om at efterlade eget fingeraftryk, ikke ‘bare’ kopiere.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvor meget det reelt indeb\u00e6rer at opl\u00f8se et band, hvor James Murphy er vokalist, James Murphy er guitarist, James Murphy er bassist, James Murphy er trommeslager og keyboardmand og alle sange er skrevet af James Murphy.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Der er ogs\u00e5 en cool asiatisk keyboard-pige.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det er James Murphy, der er kl\u00e6dt ud.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Tame Impala. Innerspeaker<\/em>, et band fra Perth i Australien, der n\u00e6rmest lyder som hvis The Cure var blevet dannet i 1968 og ikke 1978. Lidt for, uhm, hashrygende til man altid kan holde ud at h\u00f8re p\u00e5 dem i \u00e6druelig tilstand, men ogs\u00e5 et band med sin egen fine, klare chorus\/flangersvimle lyd. Og s\u00e5 kan australsk musik jo noget s\u00e6rligt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Broken Bells: Broken Bells<\/em>. Et velproduceret – og kort – album fra Mercer og Brian Burton (alias Dangermouse) med mindelser om britisk 1970\u2019er-rock i den lidt bl\u00f8dere ende.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Kent: En plats i solen.<\/em> En hurtig lavet plade, kan man godt h\u00f8re – den kom i slipstr\u00f8mmen, vel kun 8-9 m\u00e5neder efter forg\u00e6ngeren, R\u00f6d<\/em>. Albummet f\u00f8jer ikke decideret nyt til Kent-sangkataloget, men bandet kan igen deres nordiske melankoli her, s\u00e5 de er en forn\u00f8jelse at v\u00e6re sammen med.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>En plats i solen<\/em> har et lidt mere organisk udtryk end p\u00e5 de to foreg\u00e5ende, temmelig klinisk lydende albums. Den elektroniske lyd har f\u00e5et en mere naturlig plads. \u201cPassagerare\u201d har et s\u00e6rligt vemod, og din ukendte tvilling Rebecka T\u00f6rnqvist (f. d. 26. april 1964) er en velkommen g\u00e6st. Forh\u00e5bentlig er dette et tegn p\u00e5 at der igen givet mere plads til den slags eftert\u00e6nksomme stunder i Kents univers – ogs\u00e5 p\u00e5 den musikalske side.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Two Cow Garage: Sweet Saint Me<\/em>. Amerikansk garagerock med country-inspiration, der giver mindelser om s\u00e5vel Uncle Tupelo som The Replacements.\u00a0 Jeg tror, det her band kan blive p\u00e6nt store en dag, n\u00e5r de helt har afklaret deres udtryk. Der er to sangere, og den ene er klart den bedste. Dem har du sikkert h\u00f8rt meget?<\/p>\n

Jens: <\/strong>Enormt. Jeg har ikke lavet andet.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Deerhunter: Halycon Digest<\/em>. Her til geng\u00e6ld en amerikansk udgivelse, som n\u00e6sten er mere hypet end dens fint lydorkestrerede, men ikke altid lige sp\u00e6ndende indie-sangindhold kan b\u00e6re. Og dog – for den centrale sang “Desire Lines” er hele indgangsprisen v\u00e6rd, med sin Pixies-dr\u00f8m af en berusende endel\u00f8s instrumental-outro. Og lidt til.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Titus Andronicus: The Monitor. <\/em>Deres m\u00e6rkv\u00e6rdige epos, der lyder som en blanding af James Joyce, The Pogues og amerikansk hardcore stoppet ned i en k\u00f8dhakker og kv\u00e6rnet sammen. Et fascinerende album, som man dog kan blive temmelig m\u00e6t af.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Der er som om der er flere veje at g\u00e5, hvis man er inspireret af Bruce Springsteen. Nogle v\u00e6lger det tyste udtryk, andre v\u00e6lger fest-i-gaden-vejen som f.eks. Jesse Malin. Titus Andronicus har (ligesom The\u00a0 Hold Steady, men endnu mere udpr\u00e6get) s\u00e5 valgt det aspekt af Springsteens musik, der er br\u00f8lerocken. Det er virkelig non-stop br\u00f8lerock. Nogle gange bliver det anstrengende; det er jo enormt lange sange.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Men stadig langt mere appetitligt end f.eks. The Gaslight Anthem: American Slang<\/em>.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong> Enig. Der er nogle gode sange rundt omkring, men desv\u00e6rre er albummet pr\u00e6get af en n\u00e6sten gumpetung tilgang til det Springsteen\u2019ske univers.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Ja, \u201cgumpetung\u201d er desv\u00e6rre det rette ord. Jeg sammenlignede det selv med Big Country her p\u00e5 siden. Desv\u00e6rre ikke helt ude i skoven. Den her plade kan Gaslight Anthem’s store talent og vilje n\u00e6sten ikke v\u00e6re bekendt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jesse Malin & The St. Marks Social Club: Love It To Life<\/em>. Et meget bedre bud p\u00e5 Springsteen-rock end The Gaslight Anthem leverer. Interessant nok er de g\u00e6ster p\u00e5 hinandens albums! Jesse Malin er en sympatisk solist. Nogle gange er det g\u00e5et lidt \u201cvi skal lige f\u00e5 det til at rime\u201d- hurtigt med teksterne.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Nej, han er ikke ligefrem nogen stor sanger eller sangskriver, men en sympattisk letv\u00e6gter.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Cocorosie: Grey Oceans<\/em>. En fin stemningsplade ovre i retning af Bj\u00f6rk City, fra de to ekcentriske s\u00f8stre.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det album er der andre mennesker, der har anskaffet sig.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Plan B.: The Defamation of Strickland Banks, <\/em>som er et britisk soulalbum i traditionen fra Smokey Robinson<\/p>\n

Jens<\/strong>: Problemet er, man udelukkende f\u00e5r lyst til at s\u00e6tte en rigtig Motown-plade p\u00e5.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Det specielle indslag er at sangeren (der ikke<\/em> hedder Strickland Banks) ogs\u00e5 ind imellem rapper, og s\u00e5 lyder det pludselig meget som The Streets med Motown-backing. Nogle gange lykkes det.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Spoon: Transference<\/em>. Sangeren lyder stadig som en mere fordragelig udgave af Liam Gallagher, og lyden er stadig mere Manchester end Texas. Denne gang er der dog langt flere eksperimenter – og det kan Spoon godt lide – men sangene er ikke helt p\u00e5 samme niveau som p\u00e5 forg\u00e6ngeren Ga Ga Ga Ga Ga.<\/em> Nogle gange st\u00e5r det bare for stille. Hvis f.eks. \u201cThe Mystery Zone\u201d kun var 3 minutter langt, kunne det v\u00e6re blevet et hit, men det skulle absolut v\u00e6re 4 minutter og 59 sekunder.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Wolf Parade: Expo 86. <\/em>Det var et band, jeg faktisk slet ikke kendte for et \u00e5r siden. Der er 80\u2019er-agtige \u201cnyrock\u201d-elementer p\u00e5 spil. Ind imellem kan det godt blive lidt for wacky<\/em>, men jeg synes, de n\u00e5r som bedst form\u00e5r at bygge en stemning op i deres musik, som man kun kan lade sig rive med af.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Underworld: Barking.<\/em> Et vellykket lille comeback; det er tankev\u00e6kkende, at et s\u00e5 hipt 90-er-electroband i dag kan v\u00e6re s\u00e5 retro.<\/p>\n

Genudsendelser<\/h3>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Bruce Springsteen: The Promise. <\/em>T\u00e6nk, hvad den mand enten kasserede eller gav v\u00e6k til andre! Det er samtidig interessant at f\u00f8lge, hvordan tekst- og melodistumper lever videre i andre sange, der kom med p\u00e5 de endelige albums.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Enig. Der var ogs\u00e5 David Bowie: Station To Station. <\/em>Remastered, s\u00e5 den lyder bedre end nogensinde. Og med et helt show, der viser manden i topform p\u00e5 Station To Station-<\/em>turneen.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Utroligt, at han l\u00f8d s\u00e5 godt p\u00e5 et tidspunkt, hvor han var ude i tovene. David Bowie lavede i det hele taget ikke nogen svipsere i hele den lange periode fra Space Oddity<\/em> til og med Scary Monsters.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>S\u00e5 kom der jo ogs\u00e5 The Jam: Sound Affects. <\/em>Her slipper Weller, Foxton og Buckler for alvor punkrocken og lader sig inspirere af \u201cpostpunk\u201d, \u201cnew wave\u201d eller hvad det nu hed. The Jam er p\u00e5 en m\u00e5de min personlige tidsmaskine.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Det var ogs\u00e5 en plade, jeg h\u00f8rte meget, da den kom. Det er dog ikke min yndlingsplade med The Jam, men nok det Beatles-album, jeg bedst kan lide…<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>P\u00e5 genudgivelsen f\u00e5r vi p\u00e5 bonusdisken foruden den fremragende \u201cDreams Of Children\u201d faktisk \u201cAnd Your Bird Can Sing\u201d og \u201cRain\u201d fra Beatles\u2019 Revolver<\/em>-tid.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>T\u00e6nk, at han er endt med at lave s\u00e5dan en gang bovlam hyggerock.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Og at han lyder s\u00e5 ind\u00e6dt og vred, selv n\u00e5r han spiller sin dadrock. ‘Hvad er der dog med ham?’, t\u00e6nker man. M\u00e5ske han er i familie med Bertel Haarder?<\/p>\n

Danske udgivelser<\/h3>\n

Jens<\/strong>: Lad os tage de danske udgivelser uden rang og orden…<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Henrik Olesen: Ukendt under andet navn<\/em>. Henrik kan sagtens selv – det vidste vi nu egentlig godt, men p\u00e5 denne lidt Go Betweens-inspirerede EP burde de sidste skeptikere tie for stedse. Nu ser vi frem til Peters album, for han kan jo ogs\u00e5 sagtens selv. Det er jo to fremragende sangskrivere!<\/p>\n

Jens:<\/strong> Enig. Jeg synes ogs\u00e5, Henriks bidrag til Kain og Abel<\/em> fik for lidt opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>De eneste to: De eneste to<\/em>. De kl\u00e6der hinanden godt!<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Det g\u00f8r de. Peter Sommer har altid haft ordet i sin magt, og det er tydeligt, at han er med til at inspirere Simon Kvamm til at tage flere chancer ogs\u00e5. Omvendt har Simon Kvamm en tilgang til produktion og sound, som Peter Sommer bliver inspireret af.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Man kan h\u00f8re, at de har s\u00e5 godt gang i deres respektive karriere, at det er et lyst-projekt. Det er en forn\u00f8jelse at k\u00f8be en dansk mainstream-udgivelse med sange p\u00e5 et h\u00f8jt niveau, som man b\u00e5de kan n\u00e6rlytte og h\u00f8re i baggrunden en fredag aften, hvis man vil.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Trentem\u00f8ller: Into The Great Wide Yonder.<\/em> Engang var Trentem\u00f8llers musik meget dansabel,men nu er han nogle steder ved at r\u00f8re ved noget, der kunne v\u00e6re dark ambient. Det er godt nok dystert nogle steder.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Der er ogs\u00e5 klar inspiration fra Raveonettes. Det er godt, at der er nogen, der vil forbinde to genrer, der sj\u00e6ldent m\u00f8des.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Der er ogs\u00e5 en r\u00e6kke s\u00e6rdeles vellykkede vokale bidrag, is\u00e6r fra Marie Fisker. Hun er ikke nogen d\u00e5rlig vokalist.<\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Jens: <\/strong>A Broken Garden: Golden Sea.<\/em> Dem s\u00e5 vi, da de var opvarmning for The Walkmen.<\/p>\n

(Pastoren flytter et stort tr\u00e6 af pap.)<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Jens: <\/strong>En r\u00f8rende smuk plade med dragende melodiforl\u00f8b, der langsomt vokser. Hvis den ikke lige var dansk, ville den komme med p\u00e5 min internationale liste.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Nu ved vi, hvordan det ville lyde, hvis Enya <\/em>fik r\u00e5d til en trommeslager.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Kira: Look Up Ahead<\/em>. Kira var p\u00e5 Island over sommeren, at lave dette afd\u00e6mpede men intense stemningsalbum, hendes bedste til dato. Sangen “Copenhagen” er et must, ogs\u00e5 for andet end sin titel!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Og s\u00e5 er der Niels Skousen: Lyt til din coach. <\/em>Skousen har som altid masser p\u00e5 hjerte og t\u00f8r synge det ud. Han har skarp samfundsvinkel p\u00e5, men tager i sine tekster ofte udgangspunkt i egen person og g\u00f8r det med stor v\u00e6rdighed, indsigt og elegance.
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Og Nikolaj N\u00f8rlund lavede en dejlig EP – Plan A<\/em> – hvor han lidt gik den elektroniske vej, med synths og to trommeslagere; han er en af vores bedste og mest udtryksfulde sangere. \u00c5bningsnummeret “Den F\u00f8rste” er en dr\u00f8m af en k\u00f8resang. H\u00e5ber der vil komme en Plan B<\/em> med en sang om “Den Anden” p\u00e5!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Giana Factory: Save The Youth<\/em>. N\u00f8rlund havde ogs\u00e5 en god duet med Louise Foo fra Giana Factory, p\u00e5 den juleplade, han producerede i efter\u00e5ret. Giana Factory albumdebuterede selv med en elektronisk og diskret plade, der er dejlig at h\u00f8re om natten i K\u00f8benhavn. Sp\u00e6ndende hvor de krautrock-lyttende piger kan og vil bev\u00e6ge sig hen herefter.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Og Chimes & Bells lavede et fint, m\u00f8rkt debutalbum.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>En hyldest til trommeslageren fra The Clash?<\/p>\n

Jens: <\/strong>Chimes & Bells lavede et fint, m\u00f8rkt debutalbum.<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>En hyldest til trommeslageren fra The Clash?<\/p>\n

Jens: <\/strong>Tror ikke Chimes & Bells nogensinde har h\u00f8rt om Terry Chimes, der havde det logiske punknavn Tory Crimes. Overordnet vil jeg blot sige, at mange andre danske navne kunne have v\u00e6ret n\u00e6vnt for deres udgivelser. Musikscenen her i landet har vel aldrig nogensinde f\u00f8r v\u00e6ret s\u00e5 righoldig og varieret sp\u00e6ndende som nu.<\/p>\n

Og det kommende \u00e5r\u2026<\/h3>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg ser frem til nyt fra Elbow og Doves – jeg har l\u00e6st, at de endda vil arbejde sammen. Guy Garvey var jo med hos Massive Attack i \u00e5r. Og s\u00e5 skulle der if\u00f8lge en s\u00e6dvanligvis velunderrettet kilde (A.C. Newman) komme nyt fra Okkervil River. Det er ogs\u00e5 p\u00e5 tide; s\u00e5 kan vi f\u00e5 en ny nummer \u00e9t p\u00e5 n\u00e6ste \u00e5rs liste.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Og REM. Og PJ Harvey. Og Gaga. Og Pete Doherty. Og Bright Eyes. Og British Sea Power. Og….men der vil forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 komme de helt nye og upr\u00f8vede sultne kr\u00e6fter. Det er dem, der skal komme med det nye uh\u00f8rte og g\u00f8re musik\u00e5ret til noget ekstra specielt.<\/p>\n

Herefter begyndte de at tale om Bob Dylan og Nick Cave, inden samtalen til sidst gled over i en diskussion af navngivne ministres alkoholforbrug.<\/em><\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Listerne<\/strong>:<\/strong><\/p>\n

Pastoren<\/strong>:<\/p>\n

1. The National: High Violet<\/em>
\n2. The Walkmen: Lisbon<\/em>
\n3. Arcade Fire: The Suburbs<\/em>
\n4. Robert Plant: Band Of Joy<\/em>
\n5. Robyn: Body Talk<\/em>
\n6. The New Pornographers: Together<\/em>
\n7. Beach House: Teen Dream<\/em>
\n8. Roky Erickson & Okkervil River: True Love Cast Out All Evil<\/em>.
\n9. John Grant: Queen of Denmark<\/em>
\n10. Hot Chip: One Life Stand<\/em><\/p>\n

Jens:<\/strong><\/p>\n

01. The Walkmen: Lisbon<\/em>
\n02. The National: High Violet<\/em>
\n03. Arcade Fire: The Suburbs<\/em>
\n04. MGMT: Congratulations<\/em>
\n05. H\u00e5kan Hellstr\u00f6m: 2 Steg Fr\u00e5n Paradise<\/em>
\n06. Edwyn Collins: Losing Sleep<\/em>
\n07. Beach House: Teen Dream<\/em>
\n08. Blonde Redhead: Penny Sparkle<\/em>
\n09. Crystal Castles: Crystal Castles<\/em>
\n10. Robyn: Body Talk<\/em><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var blevet fjerde s\u00f8ndag i advent, og i hver sin ende af landet satte hver sin mand sig med hver sin MacBook og \u00e5bnede for iChat. To liter Coke Zero (Kbh),\u00a0 en kop julete (N’sundby) og en alt for lille sk\u00e5l pebern\u00f8dder (ogs\u00e5 N’sundby) blev konsumeret mens omtrent f\u00f8lgende samtale udspandt sig. Jens: S\u00e5 … L\u00e6s videre \u00c5rets udgivelser fra 2010<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n