{"id":22372,"date":"2011-12-23T10:00:04","date_gmt":"2011-12-23T09:00:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=22372"},"modified":"2011-12-23T18:13:01","modified_gmt":"2011-12-23T17:13:01","slug":"arets-udgivelser-2011","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/arets-udgivelser-2011\/","title":{"rendered":"\u00c5rets udgivelser 2011"},"content":{"rendered":"

Det var en m\u00f8rk og meget lidt stormfuld fjerde tirsdag i advent, da to midaldrende m\u00e6nd med gr\u00e5 huer startede iChat.<\/em><\/p>\n

Pastoren<\/strong> Det var ikke s\u00e5 d\u00e5rligt et album\u00e5r, som nogen synes. Jeg er efterh\u00e5nden tilfreds, hvis der kommer 2-3 albums, jeg rigtig kan holde af. Jeg tror ikke, der er mange albums, der kan klare en test of time award. Der er s\u00e6rlige \u00e5r som 1991, hvor der kommer en masse godt.<\/p>\n

Jens<\/strong> Jeg sad lige og kiggede p\u00e5 listerne og der var klart nogle udgivelser p\u00e5 \u00e5rets liste, der ikke ville v\u00e6re kommet med dengang. P\u00e5 den m\u00e5de har det v\u00e6ret et lidt d\u00f8dt \u00e5r. Well, lad os starte rejsen ned mod \u00e5rets bedste plade.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Papercuts: Fading Parade<\/em>. Et amerikansk SubPop-band med en lyd, der b\u00e5de er lidt jingle-jangle og shoegaze-agtig. De har en sanger med h\u00f8jpitchet stemme, der synger nogle l\u00e6ngselsfulde og smukke popsange. Meget ukompliceret musik, fyldt med f\u00f8lelse af, at gr\u00e6sset altid er gr\u00f8nnere p\u00e5 den anden side.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Er der ikke lidt Luna over det? Det lyder lidt blodfattigt.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Luna, m\u00e5ske – men ogs\u00e5 oversete Felt. Det er meget \u00e6terisk og ufysisk musik, det er det.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Ryan Adams: Ashes & Fire<\/em>. M\u00e5ske ikke et comeback-album, men s\u00e5 alligevel. Jeg havde forventet mig lidt af hvert efter hans problemer f\u00f8rst med misbrug og siden med Meni\u00e8res sygdom, men resultatet er en samling i\u00f8refaldende country-ballader. En tydeligt modnet og reflekteret Ryan Adams.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Den er meget stille og stemningsfuld. En plade lavet i et lille rum; hundrede gange bedre end Cardinals-pladerne, synes jeg.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Lykke Li: Wounded Rhymes<\/em>. Det er ikke alle numrene, der er lige st\u00e6rke, men hun har langt mere temperament end langt de andre kendte skandinaviske popsangerinder. Selv i tilsyneladende banalt smukke sange som f.eks. \u201cSadness Is A Blessing\u201d er der en understr\u00f8m af drama og noget uforl\u00f8st, som giver d\u00e9t ekstra rigtig fint. Hun g\u00f8r tingene p\u00e5 sin egen m\u00e5de. Jeg er ked af at jeg ikke var i K\u00f8benhavn i slut-april, da hun gav koncert i Vega.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Der er andre (f.eks. Amy Winehouse), der har ladet sig inspirere af tresser-pop-sangerinder, men i tilf\u00e6ldet Lykke Li er resultatet blevet et album, der kombinerer wall-of-sound-lydbilledet med drama og en stor melankoli. Selv om sproget er engelsk og Lykke Li er sl\u00e5et igennem i USA, er dette stadig en meget svensk tilgang til pop.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Feist: Metals<\/em> – Ogs\u00e5 her er det sv\u00e6rt at f\u00f8lge op efter en succesrig albumforg\u00e6nger. Der er nok ikke nogle umiddelbare pophits som \u201c1234\u201d p\u00e5 Metals. Sangskrivningen er lidt mere bluespr\u00e6get, og til geng\u00e6ld er der skruet ned for den lidt Lisa Ekdahl-agtige jazz-pop. Albummet har i det hele taget et lidt m\u00f8rkere pr\u00e6g end forg\u00e6ngeren, og det g\u00f8r ikke spor. Og s\u00e5 har jeg et meget svagt punkt for Leslie Feists stemme, der kan v\u00e6re b\u00e5de engle-agtigt smuk og snerrende, af og til p\u00e5 samme tid. Den vigtige sang: \u201cA Graveyard\u201d.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Hun har meget musik i sig; det kommer n\u00e6sten for let til hende, hvis man kan sige det s\u00e5dan. Synes hun ofte bliver lidt for hippie\/legebarns-agtig.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Dirty Beaches: Badlands<\/em>. Var det ikke dig, der sagde at sangeren (han er koreaner, ikke?) l\u00f8d som om han var formand for Suicides fanklub?<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> M\u00e5ske. Jeg synes snarere, han lyder som en selvmordstruet Chris Isaak. Alex Zhang Hungtai er faktisk fra Taiwan. Noget er i al fald Isaak-agtigt, andet er, som du ville sige, mere skramlet.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Zhang Hungtai er i al fald meget filmisk, cinematografisk David Lynch-agtig i sin tilgang – fyldt med st\u00f8vede samplinger og late night-vejscenarier. Men han er samtidig et helt andet sted end Chris Isaak, der bare (i positiv forstand) er en slags Elvis-imitator. Jeg s\u00e5 Dirty Beaches til deres f\u00f8rste koncert uden for USA – det var i K\u00f8dbyen. Han stod d\u00e9r \u00a0alene i r\u00f8dt og sort lys – man kunne n\u00e6sten ikke se hans ansigt – og sang ind i en ekkomaskine. L\u00f8d som et s\u00e5ret dyr. Det jeg godt kan lide er netop, at det ikke kun er smadder – der er ogs\u00e5 numre, hvor han decideret crooner l\u00f8s. F.eks. p\u00e5 \u201cTrue Blue\u201d, der klart er mit Dirty Beaches-yndlingsnummer.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det er et rigtig godt nummer – og det er meget Chris Isaak-agtigt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Bon Iver: Bon Iver<\/em> – Tydeligvis en \u201cband-plade\u201d efter debut\u2019en. Lydbilledet er mere ekspansivt, og Justin Vernons vokal er igen i s\u00e6rklasse. Denne gang er der tidspunkter, hvor han ogs\u00e5 udforsker det dybe register – og s\u00e5 lyder han forbl\u00f8ffende meget som Tunde Adebimpe fra TV On The Radio. Det er sv\u00e6rt at f\u00f8lge op p\u00e5 en s\u00e5 suver\u00e6n debut, og alt andet vil automatisk kunne komme til at skuffe. Men selv om overraskelsen fra den gang nok aldrig vil kunne gentages, er der tale om en vellykket to\u2019er. Man skal huske, at der er tale om samme mand, men om et andet udtryk – det er noget andet, han vil.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det var et album, jeg var topskuffet over. Savner du ikke den umiddelbarhed, der var over debuten? Jeg endte med at slette albummet fra mit iTunes-bibliotek.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> N\u00e6. Pr\u00f8v at starte med \u201cCalgary\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Beirut: The Rip Tide<\/em> – Dengang Gulag Orkestar udkom, kunne jeg ikke v\u00e6re helt fri for at synes, at Zach Condon brugte inspirationen fra Balkan-musik til en billig \u201ckan I h\u00f8re, jeg har v\u00e6ret i Europa?\u201d-gimmick. S\u00e5 jeg var ikke s\u00e5 begejstret som visse andre. Nu synes jeg, jeg kan h\u00f8re, hvor han vil hen med sin musik, der nu ikke er bange for at st\u00e5 ved at det faktisk er amerikansk musik. Balkan-trompeterne er meget bedre integreret, og jeg synes ogs\u00e5, jeg kan ane en inspiration fra Neutral Milk Hotel.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Den er ogs\u00e5 p\u00e5 min top-10-liste for 2011. Du har \u00e6ndret mening om det band, kan jeg h\u00f8re. Det har jeg vel ogs\u00e5 – var vild med debuten, hvorimod hans foreg\u00e5ende album fungerede ikke for mig. Men The Rip Tide<\/em> er et godt lille album, der hviler i sig selv, det er det bedste, han har lavet overhovedet. Og titelnummeret er magel\u00f8st.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Kurt Vile: Smoke Ring For My Halo<\/em>. Det er det album, jeg dr\u00f8mte om at Brian Jonestown Massacre ville lave, lige siden vi f\u00f8rst faldt for deres s\u00e5 fine Bravery, Repetition & Noise-<\/em>album. Det gjorde Kurt Vile s\u00e5 istedet her, i en st\u00f8vet, varm mellemtonelyd, m\u00e5ske ikke standout-melodier, men alligevel sange, der g\u00f8r det helt rigtige p\u00e5 de rigtige steder. Det er sj\u00e6ldent, man kan h\u00f8re musik, der er s\u00e5 tilbagel\u00e6net men alligevel har en gl\u00f8d og den nerve, der g\u00f8r dette til et meget fornemt og helst\u00f8bt album.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg troede, det var Kurt Vile, der ville l\u00f8be med \u00e6ren, men det blev s\u00e5 hans gamle band, The War On Drugs, der gjorde. Det er ikke noget skidt album som s\u00e5dan, men det er nok i virkeligheden netop fordi melodierne ikke g\u00f8r s\u00e5 meget v\u00e6sen af sig selv.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Elbow: Build A Rocket Boys!<\/em> Elbow spillede, mens jeg l\u00e5 p\u00e5 hospitalet med lungebet\u00e6ndelse. Build A Rocket Boys! er en v\u00e6rdig opf\u00f8lger til The Seldom Seen Kid, hvor Manchester-gruppen ikke fors\u00f8ger at lefle for det store publikum. Faktisk minder dette album p\u00e5 nogle m\u00e5der mest om deres debut, Asleep In The Back. Elbow kan v\u00e6re meget inderlige i deres skildring af de s\u00e5rbare unge \u00e5r, de nu ser tilbage p\u00e5 (p\u00e5 \u201cThe Birds\u201d), men ogs\u00e5 nogle gange lidt truende (\u201cNeat Little Rows\u201d). Ogs\u00e5 her har vi at g\u00f8re med en af de vokalister, man ikke glemmer – nemlig Guy Garvey.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Elbow er et meget musikalsk kompetent band, og det kunne man ogs\u00e5 h\u00f8re live i K\u00f8benhavn. Jeg synes bare, at denne plade bliver for hyggelig – en slags Radiohead, man kan drikke te til. Jeg kunne langt bedre lide dem, da de var mere kantede.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Arctic Monkeys: Suck It And See<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Kan du virkelig lide det album?<\/p>\n

Jens:<\/strong> B\u00e5de ja og nej. Jeg kan godt h\u00f8re, at de var meget Smiths-inspirerede da de indspillede, men ogs\u00e5 at de har arbejdet for meget sammen med Josh Homme fra de forf\u00e6rdelige Queens Of The Stone Age.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Der er nogle rigtig fine popnumre p\u00e5 som f.eks. \u201cLove Is a Laserquest\u201d. Men det er som om de s\u00e6tter sig mellem to stole. Af og til siger de \u201cNu skal vi v\u00e6re sure!\u201d – og s\u00e5 spiller de nogle sure numre, hvor de synkoperer l\u00f8s. Andre gange kommer der nogle virkelig i\u00f8refaldende og nuancerede sange fra deres h\u00e5nd.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det er jeg enig med dig i. Jeg er heller ikke helt tilfreds; jeg h\u00e5ber at de vokser og at supertalentfulde Alex Turner stadig gemmer p\u00e5 sit store mesterv\u00e6rk. Stadig synes jeg dog, at der er en h\u00e5ndfuld sange p\u00e5 albummet, der er helt fantastiske. Krydsede fingre herfra for at hans n\u00e6ste udspil bliver med anderledes helst\u00f8bte The Last Shadow Puppets.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> The War On Drugs: Slave Ambient<\/em>. \u00c5rets overraskelse. Traditionel sangskrivning m\u00f8der ambient. Melodim\u00e6ssigt er der tale om traditionel rock i traditionerne fra U2, Springsteen og Bob, men p\u00e5 dette album dukker sangene op fra en ambient-dis, folder sig ud og forsvinder s\u00e5 efterh\u00e5nden igen. Slave Ambient er vel i virkeligheden en konsekvent efterlevelse af den vision, der l\u00e5 bag U2s The Unforgettable Fire<\/em>. Og s\u00e5 er det Kurt Viles gamle band.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg har knap h\u00f8rt dette album, men det, jeg har h\u00f8rt, l\u00f8d rigtig godt.<\/p>\n

Jens:<\/strong> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Jonathan Johansson: Klagomuren<\/em>.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Den har jag inte h\u00f6rt \u00e4n. Men jag har h\u00f6rt s\u00e5 mycket annat han har gjort.<\/p>\n

Jens:<\/strong>\u00a0Den nye plade her er rigtig fin – og n\u00e6rmest en synth-plade.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Alt, hvad han laver, er jo synth-musik.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det f\u00f8rste ikke-s\u00e5-sp\u00e6ndende album l\u00f8d dog mere band-pr\u00e6get, gjorde det ikke? Hans musik er n\u00e6sten klinisk ren p\u00e5 en lydfladeagtige m\u00e5de, som giver positive mindelser om Kent. De f\u00f8rste gange jeg h\u00f8rte Klagomuren, sagde den mig ikke s\u00e5 meget, men der var alligevel noget, der fik mig til at vende tilbage. En musik der vokser langsomt fra et overlegent melankolsk og melodisk struktureret v\u00e6rk.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Gillian Welch: The Harrow & The Harvest<\/em> – Den koncert, jeg \u00e6rgrer mig mest over at v\u00e6re g\u00e5et glip af. Jeg havde billetten, men s\u00e5 fik jeg lungebet\u00e6ndelse. Satan og helvede! Desv\u00e6rre kan jeg l\u00e6se, at koncerten i Det Kongelige Teater var s\u00e6rdeles vellykket. Albummet er tilsyneladende meget enklere end Soul Journey<\/em>; der er tilbagevenden til duo-formen fra Time, The Revelator<\/em>, som jo er et kongealbum. Igen f\u00e5r vi at h\u00f8re, hvor fremragende en guitarist David Rawlings er. Og samtidig rummer Gillian Welch\u2019s vokal en masse erfaring. Samtidig har vi at g\u00f8re med et album, hvor sangene tager nogle lidt mere komplicerede livstemaer op; Soul Journey var mere selvbiografisk. \u201cHard Times\u201d, der er den mest bev\u00e6gende ballade, jeg l\u00e6nge har h\u00f8rt. Andre kunne have k\u00f8rt dette nummer op med stort orkester osv. men her f\u00e5r vi en helt enkel og inderlig udgave.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:\u00a0<\/strong>R.E.M.:\u00a0Collapse Into Now<\/em>. Nogle vil sige, at det lidt er en provokation, for mange ved, at jeg var sur over de h\u00e5nlige reaktioner, da gruppen valgte at sige farvel i \u00e5r. Og bevares, de har da ogs\u00e5 lavet nogle kedelige albums ind imellem, siden Bill Berry trak sig tilbage. Men\u00a0Collapse Into Now<\/em>\u00a0er faktisk et rigtig vellykket album, hvor vi kommer rundt i gruppens sangunivers, lige fra de umiddelbare rocknumre (\u201cMine Smell Like Honey\u201c) over de lidt valseagtige akustiske numre (\u201cOh My Heart\u201d) til det humoristiske hj\u00f8rne, man ogs\u00e5 glemmer at R.E.M. ogs\u00e5 af og til bebor (\u201cAlligator Aviator Autopilot Antimatter\u201d). R.E.M. har p\u00e5 en m\u00e5de sejret sig ihjel p\u00e5 samme m\u00e5de som Beatles, for de er blevet s\u00e5 meget en del af den gode mainstream-rock, at man helt har glemt hvor us\u00e6dvanligt dygtige de er. Collapse Into Now er s\u00e5 godt et album, at jeg rigtig kommer til at savne dem.<\/p>\n

Jens:<\/strong>\u00a0Det synes jeg jo er rigtigt. R.E.M. kunne vel aldrig senere igen komme til at forny rocknroll, s\u00e5dan som de gjorde igennem 1980\u2018erne og starten af 1990\u2018erne, hvor de satte ny standard. Derfor har s\u00e5 mange en tendens til at se dem som et lidt konservativt band, fordi de ikke overraskede mere. Man kendte ligesom deres tricks. Det er altid pionerernes lod f\u00f8rst at blive anerkendt og s\u00e5 siden at blive vr\u00e6nget af, n\u00e5r de ikke l\u00e6ngere kan forny sig. R.E.M. har ganske rigtigt lavet nogle forf\u00e6rdeligt kedelige plader siden 1996, og man har godt kunnet m\u00e6rke, at de havde mistet en af gruppens hj\u00f8rnestene i form af Bill Berry. Det nye album, hvor de virkelig har taget sig sammen, er dog deres langt bedste og mest relevante udspil i 15 \u00e5r. Et v\u00e6rdigt farvel, og et voksent album.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> John Maus: We Must Become The Pitiless Censors Of Ourselves<\/em>. Der er ikke mange rockplader, der har fanget mig s\u00e5 meget i \u00e5r som den her m\u00e6rkelige st\u00f8rrelse.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det her er ikke engang en rockplade.<\/p>\n

Jens:<\/strong>\u00a0De albums, jeg har h\u00f8rt mest i \u00e5r, er dem, der har et anderledes fingeraftryk. John Maus har en helt speciel m\u00e5de at bruge synthesizere p\u00e5, producere p\u00e5 og lave numre p\u00e5. Han synger med dyb stemme og spiller de storladne melankolske keyboardtemaer p\u00e5 nogle gamle synths. Ofte gange producerer han s\u00e5 sk\u00f8desl\u00f8st hifi-d\u00e5rligt, at sangene b\u00e6rer h\u00f8jt ekkomaskinesus og noget der lyder som b\u00e5ndst\u00f8j. Men alligevel vender jeg tilbage til albummet igen og igen. En fin, fin vibrerende natplade – med et fantastisk cover.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg synes, produktionen er for tyndbenet. Det, du kan lide, er pr\u00e6cis d\u00e9t, jeg st\u00e5r af p\u00e5. Hvis Ariel Pinks stemme gik i overgang og han fik en depression, ville det lyde s\u00e5dan her.<\/p>\n

Jens:<\/strong> John Maus sl\u00e5r uden besv\u00e6r Ariel Pink med flere omgange p\u00e5 min racerbane.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> P.J. Harvey: Let England Shake<\/em>. P.J. Harveys bedste album til dato, og det siger ikke s\u00e5 lidt. Hun er trods alt en af de helt store. Denne gang henter Harvey inspiration fra krigens underlige og grusomme univers, og det er som om det f\u00e5r hendes sangskrivning til at tale endnu tydeligere til mig. Det musikalske indtryk vidner om det, P.J. Harvey har l\u00e6rt ved at lave White Chalk – hendes vokale udtryk er is\u00e6r \u00e6ndret – omsat til et band-pr\u00e6get udtryk med de tidligere musikalske samarbejdspartnere. Den vigtige sang er \u201cThe Words That Maketh Murder\u201d, der opsummerer meget af det, albummet handler om, p\u00e5 smukkeste og grusomste vis – en sang om lig, der h\u00e6nger i tr\u00e6erne.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det er en besk sang! Let England Shake<\/em> topper ogs\u00e5 min liste. Hvor sj\u00e6ldent, at man h\u00f8rer en plade i dag, der uden at virke frelst, t\u00f8r tage verden omkring sig s\u00e5 alvorligt. Og hun taler i sine tekster om nationalf\u00f8lelse og hvad den g\u00f8r ved mennesker – den skade, det g\u00f8r at handle i flok p\u00e5 baggrund af den slags f\u00f8lelser. P\u00e5 en m\u00e5de opfinder hun en ny genre. Det lyder dybt traditionelt og s\u00e5 alligevel ikke som noget, man har h\u00f8rt f\u00f8r. Hun kombinerer en melodisk s\u00f8dme med de tragiske fort\u00e6llinger om mennesker, der mister alt i det nationale spil, de er fanget i.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der alle de andre albums, der ikke kom p\u00e5 listen.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>
\n<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Fucked Up: David Comes To Life<\/em>. Canadisk br\u00f8lerock, der ikke er n\u00e6r s\u00e5 metal-orienteret, som jeg engang troede. Faktisk er musikken temmelig melodi\u00f8s, men sangerens br\u00f8levokal g\u00f8r det nogle gange sv\u00e6rt at l\u00e6gge \u00f8re til, og teksterne er af samme grund ofte umulige at dechiffrere – synd, n\u00e5r nu albummet er en slags konceptalbum. P\u00e5 sin vis har vi her fat i meget af det samme som hos sidste \u00e5rs album med Titus Andronicus – b\u00e5de styrker og svagheder ved udpr\u00e6get br\u00f8lerock. Sangen \u201cQueen Of Hearts\u201d er et godt sted at starte.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg har kun h\u00f8rt lidt af det. M\u00e5ske var Titus Andronicus lettere for mig, fordi deres udtryk trods alt er mere traditionelt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/strong>Apropos hvem der r\u00e5ber, s\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Tom Waits – Bad As Me<\/em>. Her har han lavet et af sine bedste albums l\u00e6nge. For han vr\u00e6nger slet ikke s\u00e5 meget her, men synger mere. Waits og Kathleen Brennan er dygtig sangskrivere b\u00e5de tekstligt og melodisk; Bad As Me beviser p\u00e5 det smukkeste han slet ikke beh\u00f8ver g\u00f8re sig s\u00e5 massiv bastant for at tr\u00e6nge igennem.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Enig. Langt mindre skramlet end man har h\u00f8rt ham l\u00e6nge; jeg tror, dette album vil vokse i statur med tiden.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> EMA – Past Life Martyred Saints<\/em>. Et lidt 90\u2019er-agtigt album med amerikanske Erika M. Anderson. Hvis Courtney Love ikke var s\u00e5 konsekvent fuld og tr\u00e6ls, kunne hun m\u00e5ske lyde s\u00e5dan.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong>\u00a0Jeg m\u00e5 n\u00e6vne Father Son Holy Ghost<\/em> med Girls. Jeg kunne ikke have det med p\u00e5 listen, for der var nogle 70\u2019er-workouts, der burde anholdes af musikpolitiet. Ind imellem spiller de n\u00e6rmest soul, selv om de er hvide indiefyre. Andre gange tager de ideen for langt ud p\u00e5 den freeformagtige m\u00e5de. Hvid soul!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Okkervil River: I Am Very Far<\/em>. Et stort anlagt album med masser af musikere, der l\u00e6gger lyd til Will Sheffs s\u00e6dvanlige h\u00f8je standard for sangskrivning. Vi kommer langt omkring, fra meget Springsteen-agtige sange til en slags Marvin Gaye. Igen er fundamentet 70\u2018er-inspireret og en blanding af country, rock og soul. Nogle gange g\u00e5r hans gode tekster dog lidt tabt i arrangementerne. Den vigtige sang: \u201cWe Need A Myth\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Det m\u00e5 virkelig have v\u00e6ret et skuffende album, n\u00e5r det ikke havner p\u00e5 din top 10 for i \u00e5r! S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Wilco: The Whole Love<\/em>. Endnu et Wilco-album, det er nemmere at beundre end at holde af. Men der er selvf\u00f8lgelig gode sange ind imellem. For f\u00f8rste gang i mange \u00e5r kedede jeg mig ikke f\u00f8rste gang, jeg h\u00f8rte dem. Det skete f\u00f8rst anden gang.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det album f\u00e5r mig til at l\u00e6nges efter Uncle Tupelo.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Red Hot Chili Peppers – I\u2019m With You<\/em>. Et lidt uj\u00e6vnt album, men med gode takter. Jeg troede, det ville g\u00e5 helt skidt efter John Frusciantes exit, men der er heldigvis stadig gode melodier rundt omkring. Stadium Arcadium var alt for stort og bl\u00e6vret; det er dette album ikke. Mit indtryk af Red Hot Chili Peppers er blevet yderligere positivt efter deres s\u00e6rdeles vellykkede koncert i Herning her i efter\u00e5ret.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg stod af helt og absolut af det sekund John Frusciante forlod bandet.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> British Sea Power: Valhalla Dancehall.<\/em> Noget af det eneste britiske rock, jeg har h\u00f8rt i 2011. Musikalsk er det m\u00e5ske ikke altid nyskabende, men der er sange, der vil noget. Og et band der hiver fat i en og vil noget – hvor sj\u00e6ldent er det ikke?<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg synes, der g\u00e5r lidt h\u00f8-h\u00f8 i deres sange sommetider. Det er da okay, men jeg har h\u00f8rt s\u00e5 meget, der trods alt er bedre.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Kate Bush – 50 Words For Snow<\/em>. Jeg var lidt skuffet, for det var et album, jeg havde gl\u00e6det mig (og s\u00e5 bliver man som regel skuffet). Der er tydeligvis gjort meget ud af at skabe en vinterstemning, og sangene giver sig god tid – nogle gang rigelig tid – men produktionen er lidt for fesen og glat for min smag. Jeg kunne faktisk bedre lide hendes Director\u2019s Cut<\/em>-udgivelse. Lydbilledet er mere interessant, og sangene er ikke s\u00e5 statiske.<\/p>\n

Jens: <\/strong>En firkantet sovepille. Kandis13-produktionen svigter de fine sangtiltag f\u00e6lt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Das Racist – Relax<\/em>. Den amerikanske hiphop-trios egentlige debut efter to frit tilg\u00e6ngelige mix. Lydbilledet er spr\u00e6lsk, og teksterne liges\u00e5. Mon ikke de er USAs Malk de Koijn?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> M83 – Hurry Up, We\u2019re Dreaming. Filmisk og lettilg\u00e6ngelig pop, der ikke altid stikker s\u00e5 dybt, som det gerne ville. Interessante g\u00e6steoptr\u00e6dender.<\/p>\n

Og s\u00e5 faldt talen p\u00e5 danske albums.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Ulige Numre – kun en EP, men us\u00e6dvanligt lovende. Kan man tillade sig at n\u00f8jes med at sige det? De kan jo en masse allerede.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det er jo \u201ckun\u201d en EP. Men det er et visitkort fra fremtiden! Hvor er det fedt at h\u00f8re en sanger, der har sin egen stemme. \u201cNavn i sne\u201d og ‘K\u00f8benhavn’ er godt – men jeg b\u00f8r ikke fremh\u00e6ve enkelte numre.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Kun de ulige, m\u00e5ske.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne The Raveonettes – Raven In The Grave.<\/em> Sune Wagner kan en masse, b\u00e5de som sangskriver, stilist og som guitarist. Her tr\u00e6der her Raveonettes-universet ud af teenageuniverset og ind i en mere voksen, m\u00f8rk verden.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Med tre akkorder kommer man langt.<\/p>\n

Jens: <\/strong>Ja, hvis det er de rigtige. Men de er ikke nemme at finde. Wagner kan.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> De Efterladte – Traditionen Utro. <\/em>Peter Olesen har ordet i sin magt. Der kommer en hel del dansksproget musik efterh\u00e5nden, og det er ikke alt, der er lige godt. Men Peter er rigtig god.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Man har lyst til at h\u00f8re ham, til at lytte p\u00e5 hvad han har p\u00e5 hjerte. Peter er jo interessant som person – og han har vel heller ikke brug for de store, poppede sange; han har jo ordet i sin magt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Mellemblond – Elastisk. <\/em>Den er rigtig god! L\u00e6gger sig stilistisk et fint og personligt sted mellem m\u00e5ske tidlig C.V. J\u00f8rgensen og s\u00e5 Black Rebel Motorcycle Club. Og det er positivt; sangene har p\u00e5 \u00e9n gang denne h\u00e5rdhed og en sk\u00e6v form for poesi. Det er kun en EP; man har lyst til at h\u00f8re mere!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Mikael Simpson – Noget laant noget blaat<\/em> , der er hans mest bandorienterede udgivelse. Det er nu som om hans live- og hans studieudtryk omsider m\u00f8des. P\u00e5 tekstsiden er han m\u00e5ske lidt i fare for at lukke sig inde i et dig-og-mig-univers.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg synes, det var h\u00e5rdt med de anmeldere, der var ude efter ham fordi han – ikke mindst i tr\u00e5d med deres egen opfordring i tidligere anmeldelser – lavede en bandorienteret plade. Han er jo ogs\u00e5 en personlighed, utroligt talentfuld, og jeg tror stadig, at hans allerbedste album venter forude.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Michael M\u00f8ller: A Month Of Unrequited Love.<\/em> Vi kender jo historien; han sendte en sang ud hver dag i maj og samlede penge ind til det fysiske album via crowdfunding. En dejlig, dejlig samling sange, ikke mindst fordi han er en af de f\u00e5 danske tekstforfattere, der kan skrive sig ubesv\u00e6ret ud p\u00e5 engelsk.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Der er lidt Billy Mackenzie over ham.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Ja – det er der bestemt. Han synger jo fantastisk.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/strong> Iceage – New Brigade.<\/em> Man kan h\u00f8re hvordan de tager en egentlig stagneret genre og l\u00e6gger deres eget i den. De g\u00e5r uimponeret til v\u00e6rks og g\u00f8r det godt. M\u00e5ske ville dette album v\u00e6re min nummer \u00e9t i det hele taget, hvis jeg var yngre.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Ja, det er et rigtig fint album.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Malk De Koijn – Toback to the fromtime.<\/em> Et album, der p\u00e5 en gang er dybsindigt og sjofelt og morsomt og med velturnerede oldschool-beats. En forn\u00f8jelse at lytte til og en modgift mod de t\u00e5belige potensforl\u00e6ngertendenser, der befolker dansk hiphop for tiden.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg er helt blank her. Fost\u00e5r p\u00e5 afstand ikke et ord af deres rablende tekster. Ryger du meget hash, Pastor?<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det har jeg faktisk aldrig gjort. Og jeg tror ikke, deres tekster skal \u201cforst\u00e5s\u201d. Men jeg synes, der er for lidt leg med ord i dansk hiphop for tiden. Malk De Koijn er blandt de f\u00e5, der stadig leger.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg synes under alle omst\u00e6ndigheder at det er en positiv historie, at de kan f\u00e5 et comeback og have to udsolgte koncerter p\u00e5 Tap1. Det er godt at se, at det ikke altid er dem med laveste f\u00e6llesn\u00e6vner, der f\u00e5r succes\u2019en, men at det ogs\u00e5 kan lykkes for et band, der har sit helt eget specielle udtryk.<\/p>\n

Pastorens liste:<\/h1>\n
    \n
  1. P.J. Harvey: Let England Shake<\/li>\n
  2. Gillian Welch: The Harrow & The Harvest<\/li>\n
  3. The War On Drugs: Slave Ambient<\/li>\n
  4. Elbow: Build A Rocket Boys!<\/li>\n
  5. Lykke Li: Wounded Rhymes<\/li>\n
  6. Beirut: The Rip Tide<\/li>\n
  7. Bon Iver: Bon Iver<\/li>\n
  8. Feist: Metals<\/li>\n
  9. Ryan Adams: Ashes & Fire<\/li>\n
  10. R.E.M.: Collapse Into Now<\/li>\n<\/ol>\n

    Jens\u2019s liste:<\/h1>\n
      \n
    1. PJ Harvey: Let England Shake<\/li>\n
    2. John Maus: We Must Become the Pitiless Censors of Ourselves<\/li>\n
    3. R.E.M. :Collapse Into Now<\/li>\n
    4. Jonathan Johansson: Klagomuren<\/li>\n
    5. Arctic Monkeys: Suck It And See<\/li>\n
    6. Kurt Vile: Smoke Ring For My Halo<\/li>\n
    7. Beirut: The Rip Tide<\/li>\n
    8. Dirty Beaches: Badlands<\/li>\n
    9. Lykke Li: Wounded Rhymes<\/li>\n
    10. Papercuts – Fading Parade<\/li>\n<\/ol>\n
      <\/fb:like><\/div>
      <\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Det var en m\u00f8rk og meget lidt stormfuld fjerde tirsdag i advent, da to midaldrende m\u00e6nd med gr\u00e5 huer startede iChat. Pastoren Det var ikke s\u00e5 d\u00e5rligt et album\u00e5r, som nogen synes. Jeg er efterh\u00e5nden tilfreds, hvis der kommer 2-3 albums, jeg rigtig kan holde af. Jeg tror ikke, der er mange albums, der kan … L\u00e6s videre \u00c5rets udgivelser 2011<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n