{"id":37386,"date":"2013-12-23T16:06:38","date_gmt":"2013-12-23T14:06:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=37386"},"modified":"2013-12-23T20:17:13","modified_gmt":"2013-12-23T18:17:13","slug":"albumudgivelser-2013","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/albumudgivelser-2013\/","title":{"rendered":"Albumudgivelser 2013"},"content":{"rendered":"

Det var en m\u00f8rk gr\u00e5vejrsaften i kongeriget, da denne blogs forfattere satte sig ved deres respektive computere og begyndte en l\u00e6ngere samtale.<\/em><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Velkommen til \u00e5rets udgave af Hvide M\u00e6nd Med Guitar Med Fokus P\u00e5 Dem Vi Altid Lytter Til, denne gang dog med enkelte elektroniske indslag og et damebes\u00f8g. Som andre gange er min top 10 faktisk blevet meget mere end d\u00e9t. S\u00e5 denne gang er der faktisk tale om en top 20 fra min side.<\/p>\n

Og i nedt\u00e6llingsr\u00e6kkef\u00f8lge:<\/strong><\/p>\n

\"the-national-trouble-will-find-me-608x608-1368715051\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: The National: Trouble Will Find Me<\/em>. De g\u00f8r igen det, de er s\u00e5 fantastiske til \u2013 at lave \u201cl\u00e6kkertrist\u201d musik, der n\u00e6sten er for harmonisk wellnessagtig til at v\u00e6re sand. Problemet (hvis man t\u00f8r tale om s\u00e5dan \u00e9t) er at High Violet er s\u00e5 perfekt et album; det er meget sv\u00e6rt at kunne leve op til.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Ogs\u00e5 her har jeg en overbevisende Roskilde-koncert at l\u00e6ne mig op ad. Trouble Will Find Me<\/em> er lige s\u00e5 godt et album som forg\u00e6ngeren, synes jeg dog. Jeg blev selv forbl\u00f8ffet over at High Violet var af s\u00e5 h\u00f8j kvalitet. Jeg bliver mere og mere mindet om House Of Love og Guy Chadwicks sangskrivning, n\u00e5r jeg lytter til The National \u2013 og det er en ros.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Ja, men jeg synes dog (og jeg kunne godt lide House Of Love) at der er en betragtelig forskel. Der er en helt anden organisk stoflighed over The National’s musik. Dog skal det siges at jeg s\u00e5 dem i Forum, og det var desv\u00e6rre en minusoplevelse. De var n\u00e6rmest p\u00e5 aftenen en undskyldning for sig selv. Det var min klare fornemmelse, at de ikke havde det s\u00e5 godt med at spille deres fine musik i s\u00e5 tarvelige rammer. S\u00e5 var The National-flaget sgu langt mere sat p\u00e5 hel, da Loppen blev indtaget sidst i juni.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Forum er formodentlig fantastisk til alt andet end musik. Det bedste er at man som publikum i Forum f\u00e5r alt at h\u00f8re to gange.<\/p>\n

\"okkervil-river_the-silver-gymnasium\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Okkervil River: The Silver Gymnasium<\/em>. Will Sheff og de andre har igen et mere s\u00e6dvanligt udtryk end hvad vi h\u00f8rte p\u00e5 den noget overl\u00e6ssede forg\u00e6nger I Am Very Far<\/em>. Man kan let blive snydt af Okkervil Rivers musik; den fremst\u00e5r ofte glad, men teksterne giver et meget mere nuanceret og ofte vemodigt billede. Noget af det st\u00e6rkeste ved Okkervil River er netop denne sammenstilling af nogle meget sangbare melodier og s\u00e5 Will Sheffs tekster, de er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re sm\u00e5 noveller. Denne gang tager Will Sheff fat i sin opv\u00e6kst i det nord\u00f8stlige USA (han bor i dag i Texas), og h\u00f8jdepunktet er vel \u201cDown The Deep River\u201d. Jeg ved ogs\u00e5 at dette er Will Sheffs eget yndlingsnummer. Det er et rigtigt syng-med-nummer, men det handler om hans ven, der drukner eller er ved at drukne.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg var glad for et af deres tidligere albums, det der hed The Stand-Ins<\/em>. Men jeg har det sv\u00e6rt med Okkervil; der er for meget gymnasieband over dem. De mangler noget h\u00e5rd ledelse og de spiller med alt for slappe h\u00e5ndled.<\/p>\n

\"daftpunk\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: Daft Punk: Random Access Memories<\/em>. Jeg havde aldrig troet jeg ville have lyst til at h\u00f8re noget fra dem igen, men jeg blev meget hooked p\u00e5 det ‘Get Lucky’-hit og begyndte at lytte til hele albummet. Jeg l\u00e6ste en reportage, hvor det fremgik hvordan de rejste rundt i USA for at indspille, og om hvordan de pr\u00f8vede at lave et n\u00e6rmest luksuri\u00f8st detaljedyrkende album, som dengang i 70’erne, hvor man gik efter den feeling, at tingene var indspillet af ‘rigtige’ orkestre, og hvor sangene b\u00e5de var arrangerede og orkestrerede. Random Access Memories er meget anderledes end de plader, jeg plejer at h\u00f8re nu om dage.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Der er i det hele taget meget f\u00e5 plader nu om dage. Plader er 33 cm i diameter og lavet af sort vinyl. Det vi taler om er albums, og dette er et meget overraskende album. Det er helt tydeligt at den franske duo er formet af en 1970\u2019er-\u00e6stetik, og noget elektronisk album er det slet ikke. Alle kender \u201cGet Lucky\u201d, men det er egentlig nummeret \u201cTouch\u201d med Paul Williams, der er det mest interessante. Det er i det hele taget et overraskende sangorienteret album.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Det synes jeg ogs\u00e5. Sangskrivning rendyrket som en kunstform.<\/p>\n

\"Overgrown_James-Blake\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: James Blake: Overgrown<\/em>. Overgrown<\/em> er en overbevisende opf\u00f8lger til debuten. James Blake bebor en niche, jeg engang ikke ville have troet man kunne bo i, endsige fandtes \u2013 det meget bastunge elektroniske lydbillede og det, der egentlig er en f\u00f8lsom engelsk singer-songwriter. Jeg oplevede James Blake til Roskilde-festivalen, og det er imponerende s\u00e5 godt hans musik kan fungere sammen ogs\u00e5 i en live-sammenh\u00e6ng og er et helst\u00f8bt udtryk (med masser af bas!). Det er jo ogs\u00e5 gode sange, han skriver.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg kan ikke med James Blake.<\/p>\n

\"101744-sortie-de-lalbum-de-detroit-avec-bertrand-cantat-horizons\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: S\u00e5 er det D\u00e9troit med Horizons<\/em>.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Og det skal udtales p\u00e5 fransk – d\u00e9troit betyder \u201cstr\u00e6de\u201d.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Bertrand Cantats duo-album forts\u00e6tte de ekceptionelle takter, man troede var forsvundet med Noir D\u00e9sir, der ikke har lavet plader i omkring ti \u00e5r. Vi havde jo hele den diskussion p\u00e5 bloggen, om man kan synes om musik lavet af en, der har beg\u00e5et en s\u00e5 forf\u00e6rdelig forbrydelse som Cantat begik. Jeg v\u00e6lger at tro p\u00e5 at han nu er et andet sted. Cantat er en meget ekspressiv sanger, hvis stemme lukker sin lytter direkte ind i musikken.<\/p>\n

\"1361219468-caitlin-rose-the-stand-in\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Caitlin Rose: The Stand-In<\/em>.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Den har jeg vist l\u00e6st om.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Og jeg har h\u00f8rt den. Country-rock af den rigtig vellykkede slags, der bliver sentimental og fandenivoldsk p\u00e5 de rigtige steder. Lidt som Lucinda Williams uden sammenligning i \u00f8vrigt. Det er her, udfordringen er for country \u2013 ikke at blive sentimental (eller fandenivoldsk) p\u00e5 de forkerte steder. Jeg kan godt lide Caitlin Rose\u2019s vokal. Hvis man kan lide dette album skal\u00a0 man ogs\u00e5 pr\u00f8ve at lytte til hendes coverversion af en Arctic Monkeys-ballade (\u201cLove Is A Lazerquest\u201d). Det var s\u00e5 \u00e5rets damebes\u00f8g (eller kvindelige gidsel, om man vil).<\/p>\n

\"Ed<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: Ed Harcourt: Back Into The Woods<\/em>. Harcourt har lavet en plade, hvor han over en aften og en nat i Abbey Road har indspillet ni sange. De fleste af dem bare med ham selv p\u00e5 klaver og s\u00e5 ellers lidt overdubs med en enkelt violin og en smule kor\/guitar hist og her. Jeg har h\u00f8rt flere af hans tidligere plader; der har v\u00e6ret fine ting p\u00e5, men de har fremst\u00e5et for uj\u00e6vne. Han kan ofte virke rastl\u00f8s, som om han n\u00e6rmest selv keder sig i sin musik. Men n\u00e5r han rammer rigtigt, rammer han lige i bull\u2019s eye. Og det g\u00f8r han her. Albummet kom i for\u00e5ret, men har desv\u00e6rre ikke f\u00e5et den store opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Jeg vidste faktisk ikke engang at der var et nyt album fra ham.<\/p>\n

\"arcade-fire-reflektor-cover-500x500\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Arcade Fire: Reflektor<\/em>. Det var et album, jeg havde det sv\u00e6rt med i starten, men det er vokset med hver gennemlytning. Jeg opfattede f\u00f8rst albummet som alt for langt, men nu hvor jeg har et meget bedre overblik over det, giver det store format bedre mening. Man skal passe p\u00e5 med ikke at forveksle \u201cJeg kan ikke finde strukturen\u201d med \u201cDer er ingen struktur\u201d. Der er stadig et par numre, der vel godt kunne undv\u00e6res (herunder det kantede reggae-nummer og den underlige afslutning), men til geng\u00e6ld er der s\u00e5 f.eks. titelnummeret, \u201cHere Comes The Night Time 2\u201d ,\u201cAfterlife\u201d og \u201cSupersymmetry\u201d. Strukturen er helt klar for mig nu \u2013 disk 1 er mere p\u00e5g\u00e5ende.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Det er et album, vi har diskuteret en hel del p\u00e5 bloggen. Og det er faktisk ogs\u00e5 en kvalitet. Jeg har h\u00f8rt Reflektor<\/em> meget og f\u00e5et noget ud af det, men jeg er lidt splittet omkring det som s\u00e5dan. Arcade Fire er et band der (i mods\u00e6tning til f.eks. The Walkmen) n\u00e6sten er for bevidste omkring hvad de vil lave. Man savner m\u00e5ske en mere spontan tilgang indimellem. Reflektor<\/em>\u00a0insisterer p\u00e5 at v\u00e6re en rodebutik, og lykkes n\u00e6sten for godt. Omvendt er det beundringsv\u00e6rdigt at Arcade Fire selv tager sig ret til at definere, hvad albumformattet skal bruges til. Men dette bliver indimellem s\u00e5 komplekst pomp\u00f8st, at sk\u00e6ldsordet ‘prog rock’ ikke ligger mange byer borte.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Man kan d\u00e5rligt forestille sig at Arcade Fire til en koncert spontant bestemmer sig til at spille \u201cJohnny B. Goode\u201d.<\/p>\n

\"Kurt-Vile-Wakin-On-A-Pretty-Daze-608x608\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: Kurt Vile: Waking On A Pretty Daze<\/em>. P\u00e5 dette album er Vile endnu t\u00e6ttere p\u00e5 War On Drugs, uden dog at v\u00e6re helt s\u00e5 ambient-atmosf\u00e6riske som dem. Minus sin specielle udflydende sound ville Kurt Vile meget hurtigt kunne lyde som en sl\u00f8j omgang \u00f8velokalerock. Titelnummeret er 9 minutter langt; det bare k\u00f8rer og k\u00f8rer, men f\u00f8les ikke \u00e9t sekund for langt. Et fantastisk track.<\/p>\n

\"MANDO_INFRUSET_\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Mando Diao: Infruset<\/em>. M\u00e5ske er det snyd? Albummet kom i Sverige sidste \u00e5r, men f\u00f8rst i \u00e5r i Danmark. Infruset er et smukt album, der g\u00f8r Gustaf Fr\u00f6dings tekster \u00e6re. \u201cStr\u00f6vt\u00e5g i hembygden\u201d er allerede blevet en nyklassisk svensk vise. Det, vi h\u00f8rer p\u00e5 Infruset, er et helt nyt og meget bedre Mando Diao. N\u00e5r de synger p\u00e5 deres eget sprog kommer der en inderlighed frem, som jeg ikke har h\u00f8rt hos dem f\u00f8r. Jeg h\u00e5ber virkelig, at de vil forts\u00e6tte i denne retning.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg har ikke Mando Diao med, for den kom jo egentlig sidste \u00e5r. S\u00e5 den kan \u201ckun\u201d blive \u00e6resg\u00e6st p\u00e5 min liste for 2013. Men det er<\/em> et meget overraskende album – Mando Diao plejer jo mest at v\u00e6re et solidt, gennemsnitligt svensk rockband af den slags, der synger p\u00e5 engelsk og er popul\u00e6re specielt i Tyskland, med \u201cDance With Somebody\u201d og deres andre pophits. Sangene fra\u00a0Infruset<\/em> har modtaget meget ros i Sverige, hvor Mando Diao har turneret folkeparker med albummet og vundet fine priser. Sp\u00e6ndende hvad de nu g\u00f8r. ‘En S\u00e5ngersaga’ er min klare favorit p\u00e5 pladen.<\/p>\n

\"babyshambles_sequel_to_the_prequel-portada\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: Babyshambles: Sequel to the Prequel<\/em>. Jeg troede at Peter Doherty var for langt ude i tovene til at lave noget overbevisende. Det er han m\u00e5ske ogs\u00e5, men hans bassist har samlet nogle af Pete’s skitsestykker sammen og f\u00e6rdige hele sange af dem, som han s\u00e5 har hevet Peter Doherty og bandet i studiet med. Det er nok den bedste The Smiths-agtige udgivelse fra i \u00e5r, vil jeg mene.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Doherty og Morrissey har \u00e9n ting f\u00e6lles: de er nogle forf\u00e6rdelige pisseugler. Jo mindre jeg siger om Peter Doherty, jo bedre. Jeg har det meget sv\u00e6rt med den snalrede stemning; jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra den. Og s\u00e5 har manden to b\u00f8rn. Stakkels dem.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg tror n\u00e6ppe han vinder ‘\u00c5rets Far’-prisen, uden at skulle d\u00f8mme ham. Til geng\u00e6ld har han b\u00e5de levet liv i sin musik og den der Shane MacGowan(The Pogues)-f\u00f8lsomhed i b\u00e5de de sl\u00f8rede, indimellem r\u00f8rende tekster, samt det stak\u00e5ndede sangfordrag.<\/p>\n

\"thegracelessage_us_cover\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: John Murry: The Graceless Age<\/em>. Endnu en af \u00e5rets store positive overraskelser. Hvis andre er sentimentale, er John Murry det stik modsatte. Dette er beretningen om hans personlige nedtur, en rejse gennem et helvede af stofmisbrug og ben\u00e6gtelse, v\u00e6k fra den del af USA han kom fra og til Californian, hvor det g\u00e5r helt i hundene for ham. I \u201cLittle Colored Balloons\u201d fort\u00e6ller han om hvordan han ligger i en ambulance og er lige ved at d\u00f8. Det er et album om at finde hjem \u2013 for det g\u00f8r John Murry. Teksterne st\u00e5r meget st\u00e6rkt frem, men ogs\u00e5 melodimaterialet er helst\u00f8bt. Det er ikke som Mark Eitzel, der mest har ondt af sig selv og burde flytte ind hos en psykolog. The Graceless Age<\/em> lever et sted mellem en slags alternativ country og en tradition for r\u00e5 gadepoetisk rock, der har sit udspring i Tom Waits og den tidlige Bruce Springsteen. Og s\u00e5 kan jeg ikke undlade at bem\u00e6rke at John Murry er j\u00e6vnaldrende med Peter Doherty.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Nej, der er ingen lyser\u00f8de solnedgange her.<\/p>\n

\"hakan_hellstrom-det_kommer_aldrig_va_over_for_mig\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg vil godt n\u00e6vne H\u00e5kan Hellstr\u00f6m: Det kommer aldrig va \u00f6ver f\u00f6r mig.<\/em><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Har han virkelig lavet noget, du godt kan lide? Det kommer un\u00e6gtelig som et chok.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg var ovre at se ham i Malm\u00f6 forrige weekend, og s\u00e5 fandt jeg hans album fra i for\u00e5ret frem igen. Jeg havde n\u00e6sten glemt, hvor godt det er. N\u00e5r jeg h\u00f8rer en H\u00e5kan Hellstr\u00f6m-plade, l\u00e6gger jeg altid m\u00e6rke til, at der er en 7-8 forskellige genrer der bliver bes\u00f8gt undervejs. Han er jo en musikalsk kam\u00e6leon. S\u00e5 laver han en svensk vise, s\u00e5 laver han et wannabe-Broder Daniel-nummer, s\u00e5 hugger han et nummer fra The Killers, s\u00e5 laver han lidt northern soul, men i kraft af hans specielle stemme, de kommunikerende tekster og det s\u00e6regne tonale sprog bliver det alligevel helt s\u00e6rligt og sammenh\u00e6ngende.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Hug et hit og klip en takt.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Han er en mester til at stj\u00e6le og g\u00f8re sine tyvekoster personlige.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Jeg har alle hans foreg\u00e5ende albums; jeg kan sagtens (ud fra at have set ham til koncerter) se at han har et k\u00e6mpe live-potentiale.<\/p>\n

\"jon_hopkins_immunity\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Jon Hopkins: Immunity<\/em>. Dette er \u00e5rets store positive overraskelse p\u00e5 den elektroniske front, og Mercury-nomineringen er helt fortjent. Immunity<\/em> er b\u00e5de storsl\u00e5et og swingende og fyldt med l\u00e6ngsel. Nummeret \u201cOpen Eye Signal\u201d rummer hele dette spektrum, men lyt ogs\u00e5 til et nummer som \u201cSun Harmonics\u201d. Jon Hopkins kan virkelig male med elektronikken p\u00e5 sin egen facon. Tag hovedtelefonerne frem og lyt med \u2013 dette er et album, der i h\u00f8j grad fortjener at blive lyttet til p\u00e5 den m\u00e5de. Jeg havde egentlig troet, at det ville v\u00e6re Moderats album der ville gribe mig mest, men Hopkins kan meget af det samme som Moderat, bare bedre denne gang. Hopkins\u2019 musik har beats, men den er ikke som s\u00e5dan dansabel.<\/p>\n

\"cover_teho_teardo__blixa_bargeld_still_smiling\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/strong>: Teha Teardo og Blixa Bargeld: Still Smiling<\/em>. Bargeld blev inviteret til Rom for at lave et nummer til en film, som Teha Teardo (en italiensk komponist) skrev musik til. Men det endte med at de to lavede et helt album sammen. Blixa Bargeld reciterer\/synger tekster p\u00e5 engelsk, tysk og italiensk og han n\u00e6rmest crooner indimellem. Det er musik som er smuk, dragende og intens p\u00e5 sin egen n\u00f8gne facon. Einst\u00fcrzende Neubauten har ogs\u00e5 den slags elementer, men slet ikke med samme n\u00e6rmest melodiske snit som her.<\/p>\n

\"Push-The-Sky-Away-PACKSHOT3-768x768\"<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Nick Cave and The Bad Seeds: Push The Sky Away<\/em>. M\u00e5ske det bedste album, Nick Cave har lavet. Og det siger ikke s\u00e5 lidt. Der er en ro og en inderlighed i sangene, som griber fat i det bedste fra The Boatman\u2019s Call<\/em> uden det vemod, der pr\u00e6gede d\u00e9t album. P\u00e5 nogle af de senere albums (is\u00e6r p\u00e5 Grinderman-udgivelserne) har der v\u00e6ret rigeligt med h\u00f8h\u00f8-stemning, men det er heldigvis nedtonet her. Jeg havde vel egentlig troet at The Bad Seeds var et uerstatteligt hele, men man m\u00e6rker ikke noget d\u00e5rligt til de udskiftninger, der har v\u00e6ret.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Nemlig. Nu har han Warren Ellis som sparringspartner, hvor det f\u00f8r var Mick Harvey og vel ogs\u00e5 Blixa Bargeld. P\u00e5 den ene side er det traditionelle sange, p\u00e5 den anden side er det til tider som om musikken flyder sine helt egne veje og inspirerer Nick Cave til nye ting i b\u00e5de udtryk og form. Som tekstforfatter str\u00e5ler han \u2013\u00a0nogle af sangene er jo sm\u00e5 levende film. Tag f.eks. “Jubilee Street”.<\/p>\n

Pastoren<\/strong>: Og s\u00e5 er Nick Cave jo efterh\u00e5nden blevet en dygtig vokalist; engang br\u00f8lede han vel n\u00e6rmest. Nu synger han!<\/p>\n

\"David<\/a><\/p>\n

Pastoren<\/strong>: David Bowie: The Next Day<\/em>. Et comeback, jeg aldrig havde forudset. Det er s\u00e6rdeles overbevisende. Det er ikke som at f\u00e5 et postkort fra en l\u00e6nge savnet ven, det er som at f\u00e5 en gave og et bes\u00f8g fra en l\u00e6nge savnet ven! The Next Day<\/em> er ikke David Bowie som han l\u00f8d i 1970\u2019erne, det er summen af alt det David Bowie har gjort og har l\u00e6rt i sin karriere, der kommer frem her. Der er et Ray Davies-agtigt udtryk p\u00e5 \u201cValentine\u2019s Day\u201d, der er 70\u2019er-agtige saxofoner p\u00e5 \u201cThe Dirty Boys\u201d, der er stemninger fra de stille dele af Heroes<\/em> p\u00e5 \u201cWhere Are We Now?\u201d \u2013 listen er lang. Og sangskrivningen er helt i top. Dette er et album, jeg holder meget af.<\/p>\n

Jens<\/strong>: Jeg troede det var en d\u00e5rlig joke, den januar-dag sidste \u00e5r, da jeg fik at vide af min k\u00e6reste, at der i morgenens mulm og m\u00f8rke var kommet et nyt David Bowie-nummer. The Next Day<\/em> er et meget heterogent album \u2013 det stikker i s\u00e5 helt utroligt mange forskellige retninger. For mig er det is\u00e6r en 5-6 numre, der g\u00f8r albummet v\u00e6rd at h\u00f8re. Men det er sk\u00f8nt at Bowie kom tilbage. Og s\u00e5 at han stadig kan lave musik, der udfordrer lytteren. Han hviler ikke bare p\u00e5 laurb\u00e6rrene her. Og s\u00e5 har manden vel ikke sunget s\u00e5……direkte siden Scary Monsters<\/em> i 1981. Der er noget p\u00e5 spil igen for ham igen.<\/p>\n

N\u00e6vnes skal ogs\u00e5…<\/strong><\/p>\n