{"id":42852,"date":"2014-12-16T00:45:38","date_gmt":"2014-12-15T22:45:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=42852"},"modified":"2014-12-16T14:48:37","modified_gmt":"2014-12-16T12:48:37","slug":"aarets-albumudgivelser-2014","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/aarets-albumudgivelser-2014\/","title":{"rendered":"\u00c5rets albumudgivelser 2014"},"content":{"rendered":"

Det var en m\u00f8rk og stormfuld s\u00f8ndag aften i kongeriget. Pastoren viste Jens sin chokoladejulekalender, som han i \u00e5r har f\u00e5et r\u00e5d til at anskaffe sig. Derefter udspandt omtrent f\u00f8lgende samtale sig.<\/em><\/p>\n

\"Hounds_of_love\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det bedste album, jeg har h\u00f8rt i \u00e5r, er helt klart Hounds of Love<\/em> med Kate Bush. Men det udkom i 1985, s\u00e5 det kan jeg ikke rigtig n\u00e6vne her \u2013 heller ikke selv om det n\u00e6sten blev opf\u00f8rt i sin helhed at Kate Bush p\u00e5 Eventim Apollo. Jeg ved godt at du vil n\u00e6vne et bestemt album.<\/p>\n

Jens:<\/b> Men London Calling<\/em> med The Only Band That Matters kom ikke i 1985.<\/p>\n

\"gasparyan\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Nej. Det album er ogs\u00e5 altid aktuelt. Jeg er forresten ogs\u00e5 rigtig glad for et album med den armenske duduk-musiker Djivan Gasparyan \u2013 en dobbelt-cd med albummene I Will Not Be Sad In This World<\/em> og Moon Shines At Night<\/em>. Men det er en genudsendelse og t\u00e6ller ikke rigtig.<\/p>\n

Jens:<\/b> Faktisk er det ikke ut\u00e6nkeligt, jeg l\u00e5nte til en sang p\u00e5 min solodebut fra at have set den albumtitel et sted.<\/p>\n

\"gregory-alan-isakov-the-weatherman\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Og endelig har jeg ogs\u00e5 v\u00e6ret glad for et album med en amerikansk sanger, der hedder Gregory Alan Isakov. Albummet hedder The Weatherman<\/em>. Det er et sted i country\/folk-hj\u00f8rnet, ikke s\u00e5 langt fra Justin Townes Earle. Men det kom i 2013, s\u00e5 ikke engang d\u00e9t kan komme med her.<\/p>\n

Jens:<\/b> Ikke at forveksle med Jamaica’s legendariske \u00a0tenor Gregory Isaacs, ham med \u201cNight Nurse\u201d.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg kan nok ikke n\u00e5 at lytte ordentligt til mere end omkring 30 albums p\u00e5 et \u00e5r, men alle de albums, jeg har h\u00f8rt i \u00e5r, har givet mig noget. Ingen af dem, jeg n\u00e6vner, er egentlige skuffelser. Denne gang vil jeg n\u00e6vne alle albums, jeg har f\u00e5et anskaffet mig og h\u00f8rt. En mulig undtagelse er det nye album med U2. Hov, nu kom jeg til at n\u00e6vne det alligevel.<\/p>\n

Jens:<\/b> Der er faktisk et fint nummer p\u00e5, der hedder \u201cCedarwood Road\u201d.\u00a0Men man h\u00f8rer vel noget mere end 30 albums om \u00e5ret.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det er rigtigt, men der er mange af de albums, man kun h\u00f8rer \u00e9n gang streamet og aldrig f\u00e5r lyst til at h\u00f8re igen. Derefter er de glemt. De albums, jeg vil n\u00e6vne, er mere end bare d\u00e9t.<\/p>\n

Jens:<\/b> Det var i 2014, jeg helhjertet\u00a0gik tilbage til vinylplader. Der er noget helt s\u00e6rligt ved at have side 1 og side 2 og s\u00e5 tingsligg\u00f8relsen ved det store cover.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg er ikke s\u00e5 nostalgisk selv. Og LP\u2019erne lyder ikke s\u00e5 godt mere efter 10-15 afspilninger. M\u00e5ske er det bare fordi jeg ikke er s\u00e5 god til at passe p\u00e5 pladerne.<\/p>\n

Jens:<\/b>\u00a0Jeg er ikke nostalgisk!\u00a0Vinylplader\u00a0er bare det\u00a0perfekte medie til musik.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det er ikke sjovt at v\u00e6re hjemme ved nogen og bare se deres playlists p\u00e5 Spotify. Men jeg tror ikke at jeg f\u00e5r k\u00f8bt mig en pladespiller igen.<\/p>\n

En top 10<\/h3>\n

\"arewethere.lpout\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg forstod vel f\u00f8rst Sharon Van Ettens album Are We There?<\/em>, da jeg l\u00e6ste et interview med hende. Nogle af hendes sange er denne gang reaktioner p\u00e5 og skildringer af at have spildt fem \u00e5r af sit liv i et voldeligt og destruktivt forhold. Det er godt at det slutter med \u201cEvery Time The Sun Comes Up\u201d. Hun er en rigtig dejlig sangerinde at lytte til.<\/p>\n

Jens:<\/b> Ja, hun er god. Jeg blev f\u00f8rst opm\u00e6rksom p\u00e5 hende via The National, der spillede hendes nummer \u201cMagic Chords\u201d over PA\u2019et inden deres koncerter. Og s\u00e5 h\u00f8rte jeg Tramp<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det begyndte ogs\u00e5 med Tramp<\/em> for mig, men dette album er meget bedre.<\/p>\n

Jens:<\/b>\u00a0Der er noget lidt Interpol-agtigt over \u201cTaking Chances\u201d.<\/p>\n

\"leonardcohen_popularproblems\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> Jeg vil n\u00e6vne Popular Problems<\/em> med Leonard Cohen. Cohen er i stillegl\u00f8dende storform her og som altid helt sin egen; det m\u00e5 v\u00e6re et af \u00e5rets grimmeste covers.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det er formodentlig lavet af layouteren p\u00e5 N\u00f8rresundby Avis.<\/p>\n

Jens:<\/b> N\u00f8rresundby Avis fra 1984, vil jeg sige. Det er f\u00f8rste gang i lang tid, han ikke har skrevet musikken selv \u2013 hans producer har skrevet de fleste melodier. Cohen selv har kun skrevet musik til \u00e9n af sangene. Det g\u00f8r ikke spor. Siden han vendte tilbage, har man godt kunnet m\u00e6rke at det ikke s\u00e5 meget var musikken, som teksterne, der interesserede ham. Der kommer en musikalsk lethed og en n\u00e6rmest poppet melodik\u00a0som kl\u00e6der hans alvorlige ord.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Han har n\u00e6sten sagt alt hvad han nogensinde har beh\u00f8vet at sige? Cohen har ikke noget at skamme sig over!<\/p>\n

\"Neuroplasticity\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Cold Specks er ogs\u00e5 fra Canada, og kunne vel v\u00e6re Cohens barnebarn. Hun leverede en god koncert p\u00e5 Northside. Desv\u00e6rre kendte jeg ikke hendes numre fra Neuroplasticity<\/em> endnu. Selve albummet kom f\u00f8rst omkring to m\u00e5neder senere. Sangmaterialet er mere dystert end f\u00f8r og m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 lettilg\u00e6ngeligt. P\u00e5 et par numre er Michael Gira fra The Swans med, og s\u00e5 ved man godt hvilken vej, vi skal. Resultatet er i al fald stadig fascinerende, og er Al Spx\u2019 vokal er fabelagtig. Det er en v\u00e6rdig toer, men ikke helt oppe hvor debutalbummet er.<\/p>\n

\"strand-of-oaks-heal1\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> Heal<\/em> med Strand of Oaks. De bliver m\u00e5ske aldrig mit favoritband, men albummet har en fin samling sange med helt Replacements-agtige jeg-personlige tekster om at f\u00f8le sig ung, fucked-up og\u00a0alene i verden.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Og s\u00e5dan opdagede du Jason Molina via hyldestsangen \u201cJM\u201d \u2013 der ikke er spor Molina-agtig.<\/p>\n

Jens:<\/b> Strand of Oaks spillede p\u00e5 Ideal Bar, og det skulle have v\u00e6ret en vildt god\u00a0koncert efter anmeldelserne at d\u00f8mme. Det var faktisk p\u00e5 den m\u00e5de, jeg opdagede dem.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg kunne godt forestille mig, at de gerne ville have haft h\u00f8jere til loftet. Strand of Oaks er jo s\u00e5dan rigtig \u201crock med stort \u00c5\u201d-musik.<\/p>\n

Jens:<\/b> Nej, egentlig ikke. Det kunne albummet her\u00a0godt v\u00e6re, hvis det var blevet produceret dyrere. Men det er det\u00a0ikke. Det er s\u00e5dan rigtig overdub-musik lavet af et band i et lille \u00e6ggebakke-studie.<\/p>\n

\"spoon\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Spoon har med They Want My Soul<\/em> lavet et album med meget st\u00e6rkere sange end hvad man fandt p\u00e5 Transference<\/em> (til geng\u00e6ld var jeg rigtig glad for Ga Ga Ga Ga Ga<\/em>). D\u00e9t band har en vane med at holde meget lange pauser mellem albummene. Det er sv\u00e6rt ikke at t\u00e6nke p\u00e5 Oasis, n\u00e5r man lytter til Spoon, og det skyldes i h\u00f8j grad sangeren Britt Daniels, der lyder som Liam Gallagher, hvis han havde v\u00e6ret begavet og sympatisk.<\/p>\n

Jens:<\/b> Men det er han jo ikke.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Nej. Der er i det hele taget meget Manchester over deres lyd. Man kunne m\u00e5ske kalde det pop, men den slags betegnelse bliver efterh\u00e5nden brugt af anmeldelse, s\u00e5 snart de mener at kunne h\u00f8re en G-dur-akkord. Men Spoon er faktisk fra USA. T\u00e6nk p\u00e5 titelnummeret, n\u00e5r dine urimelige kolleger beder dig om noget, og brug det som underl\u00e6gningsmusik, n\u00e5r du siger nej til dem.<\/p>\n

\"lament_l\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Einst\u00fcrzende Neubauten med Lament<\/em>, der er deres konceptplade om F\u00f8rste Verdenskrig. Virkelig en voksenplade med stort V. Numrene blev uropf\u00f8rt i Diksmuide i Belgien, der var skueplads for et af de f\u00f8rste store slag i krigen. Det er en p\u00e5 \u00e9n gang grum og dyster og humoristisk plade, hvor de indarbejder navnene p\u00e5 steder og p\u00e5 slag og gamle krigssange, men der er ogs\u00e5 gribende\u00a0musik undervejs.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> En dobbelt-LP, m.a.o.<\/p>\n

Jens:<\/b>\u00a0Dem har verden ogs\u00e5 brug for.<\/p>\n

\"afterthedisco\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Broken Bells har med After The Disco<\/em> lavet en overbevisende opf\u00f8lger til debuten. Balladen \u201cLeave It Alone\u201d er hele albummet v\u00e6rd. James Mercer er en rigtig dygtig vokalist, og Brian Burton er en interessant producer. Det er et godt album, og det minder hverken om The Shins eller om Danger Mouse.<\/p>\n

Jens:<\/b> Der er nogle rigtig gode sange p\u00e5 den; jeg kan is\u00e6r godt lide \u201cHolding On To Life\u201d og titelnummeret. Der er en meget firseragtig stemning over lydtapetet, og coveret st\u00e5r flot.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Halvfjerdserstemninger produceret firseragtigt.<\/p>\n

\"die<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne Die Nerven fra Stuttgart og deres tysksprogede album Fun<\/em>. Det er ret heftigt og i mangel af bedre beskrivelse Sonic Youth-inspireret. De arbejder i strukturer og med dynamik; men det er ikke bare et st\u00f8jband, der er elementer af melodi og besn\u00e6rende akkordforl\u00f8b.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Dvs. der er en G-dur-akkord et sted.<\/p>\n

\"st-vincent-birth-in-reverse\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det var f\u00f8rst med \u00e5rets selvbetitlede album St Vincent<\/em>, jeg for alvor blev introduceret til St Vincents musik.<\/p>\n

Jens:<\/b> \u00c5rets plade if\u00f8lge NME.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg kan lide albummet alligevel. Mange h\u00e6fter sig ved at Annie Clark har lavet en duo-plade med David Byrne, men der er snarere noget meget ABBA-pr\u00e6get over hendes tilgang. Og s\u00e5 lyder hun nogle gange helt utroligt meget som Annifrid Lyngstad. Pr\u00f8v at h\u00f8re \u201cPsychopath\u201d og lad v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 Voulez-vous. Ikke mange t\u00e6nker p\u00e5 hvor exceptionelt dygtig en guitarist hun ogs\u00e5 er. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Robert Fripp \u2013 eller er det Adrian Belew med n\u00e6sehornsguitaren? Det er det vel.<\/p>\n

\"kent\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> Jeg vil n\u00e6vne Kent med Tigerdrottningen<\/em>. Voksenpop med mistet uskyld. Som at k\u00f8re i en by af glas, der lugter af kr\u00e6ft og motorolie. Det var en god Kent-\u00e5rgang.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg er st\u00e5et helt af p\u00e5 Kent. Det er ikke noget med at de ikke spiller guitarrock, de er bare kedelige. Kent var engang et band, jeg lyttede meget til. Men i dag synes jeg desv\u00e6rre, de er ligegyldige. Joakim Berg t\u00e6nker tydeligvis stadig over sine tekster, men sangene p\u00e5 Tigerdrottningen<\/em> lyder for meget som noget, jeg har h\u00f8rt f\u00f8r, og det hele er begravet i et lydbillede, der ikke er s\u00e6rlig sp\u00e6ndende.<\/p>\n

\"tvotr_seedslp01\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> P\u00e5 en m\u00e5de har jeg haft det med TV On The Radio, som jeg havde det med St Vincent; Dygtige musikere og gennemf\u00f8rt musik, men stadig et eller andet, der holdt mig tilbage. Men p\u00e5 Seeds<\/em> forst\u00e5r jeg for alvor TV On The Radio. Det er albummet med deres hidtil mest i\u00f8refaldende og helst\u00f8bte sange; der er p\u00e5g\u00e5ende rock og nogle meget funky forl\u00f8b ogs\u00e5. \u201cRight Now\u201d er et eksempel p\u00e5 det sidste. Tunde Adebimpe har jeg ikke helt forst\u00e5et f\u00f8r, men nu st\u00e5r det klart at han kan synge.<\/p>\n

Jens:<\/strong>\u00a0Haha, de to ord ‘funky forl\u00f8b’ siger det hele. Musik for musikkens skyld. \u00a0TV On The Radio’s muso-tilgang minder mig levende om hvorfor\u00a0punk rock m\u00e5tte komme og redde\u00a0verden.<\/p>\n

\"champs\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b>\u00a0Jeg har kun et britisk\u00a0navn\u00a0p\u00e5 min top-10 i \u00e5r. Det siger m\u00e5ske mest om hvor skidt det ser ud med engelsk musik for tiden. Det album, jeg vil n\u00e6vne, er Isle of Wight-duoen The Champs med Down Like Gold<\/em>. Det er et n\u00e6rmest pastoralt album, der kom ud af ingenting for mig, men jeg har h\u00f8rt det meget. De synger rigtig godt, m\u00e5ske n\u00e6sten for godt?<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det er meget salmeagtigt med falsetsang og det hele. M\u00e5ske n\u00e6sten lidt for meget for min smag.<\/p>\n

\"singles\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Future Islands er m\u00e5ske ogs\u00e5 n\u00e6sten for meget af det gode, men de er det p\u00e5 den gode m\u00e5de. Dem kendte jeg ikke noget til, f\u00f8r jeg s\u00e5 Lettermann-klippet af \u201cSeasons\u201d med den fascinerende koreografi og den specielle brug af growl. Og s\u00e5 ligner bandet jo fire m\u00e6nd, der lige er kommet ud fra et l\u00e6rerv\u00e6relse.<\/p>\n

Jens: <\/strong>De ligner slet ikke et band!<\/p>\n

Pastoren: <\/strong>Jeg er nok ikke den eneste, der holder af Future Islands\u2019 meget 1980\u2019er-inspirerede poplyd p\u00e5 Singles<\/em>. Simple Minds og The Fine Young Cannibals har bestemt ikke levet forg\u00e6ves! Dette er overbevisende pop, og som genren ofte fordrer, er teksterne temmelig melankolske. Jeg holder meget af Samuel T. Herrings vokal og af den m\u00e5de, bassen driver mange af numrene frem p\u00e5 (ogs\u00e5 d\u00e9t minder om Simple Minds, dengang de var gode).<\/p>\n

Jens:<\/b> Det er et fascinerende tv-klip! Og Singles<\/em> er s\u00e5dan et album, der burde f\u00e5 The Killers til at \u00e6rgre sig. For Future Islands g\u00f8r det som The Killers engang var s\u00e5 dygtige til, men for l\u00e6ngst har glemt.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> The Killers? S\u00e5 kan jeg n\u00e6sten bedre lide det rigtige Bon Jovi.<\/p>\n

\"protomartyr-under-color\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> Jeg vil n\u00e6vne Under Color of Official Right<\/em> med Protomartyr, der udkom mens jeg var i New York i \u00e5r. Dette er et meget sort-hvidt album; det er punket og g\u00e5r i tilgang\u00a0lidt i retning af b\u00e5de\u00a0The Fall og Wire, dengang de var sp\u00e6ndende. Protomartyr lyder p\u00e5 \u00e9n gang gammeldags og i stand til at bruge deres virkemidler, s\u00e5 resultatet ikke bliver retroagtigt.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> D\u00e9t album har jeg til geng\u00e6ld ikke h\u00f8rt. Desv\u00e6rre har The Fall aldrig sagt mig noget. Jeg kan ikke finde ud af om Mark E. Smith er sur eller bitter \u2013 han passer ikke rigtig ind p\u00e5 pH-skalaen.<\/p>\n

\u00a0Jens:<\/strong> Mark E. Smith er vel \u00a0f\u00f8rst og fremmest en stor engelsk excentriker. Hans interviews er bedre end hans musik.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Jeg er altid s\u00e6rligt glad for at stifte bekendtskab med et musiknavn, jeg ikke kendte, og opdage at deres musik rummer en ny og sp\u00e6ndende verden af sangskrivning. For et par \u00e5r siden var det Cold Specks. I \u00e5r har jeg stiftet bekendtskab med Hiss Golden Messenger gennem to meget forskellige albums.<\/p>\n

\"baddebt\"<\/a><\/p>\n

Bad Debt<\/em> er et optaget-hjemme akustisk album, kun M.C. Taylor og hans guitar. Han var lige blevet far og skulle ikke v\u00e6kke nogen. D\u00e9t album blev genudsendt i \u00e5r og minder om Bruce Springsteens Nebraska<\/em>, om det tredje album med Uncle Tupelo og ogs\u00e5 stemningsm\u00e6ssigt om Gillian Welch\/David Rawlings.<\/p>\n

\"latenessofdancers\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 Lateness of Dancers<\/em> f\u00e5r vi i stedet band-udgaven, og vi kan h\u00f8re en rolig country-rock-vokal og en sangskrivning, der minder om b\u00e5de Neil Finn og Bob Dylan.<\/p>\n

\"wodlp3.11298covertext\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b>\u00a0N\u00e6vnes skal bestemt ogs\u00e5 The War On Drugs med Lost In The Dream<\/em>, et afklaret, smukt album. Hvis der er et problem her, skulle det m\u00e5ske v\u00e6re, at vi\u00a0allerede har h\u00f8rt samme\u00a0lydbillede p\u00e5 The War On Drugs’\u00a0foreg\u00e5ende album.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Egentlig er det vel \u00e5rets bedste Springsteen-album.<\/p>\n

Jens:<\/b> Jeg synes ikke at de minder om Springsteen \u2013 bortset fra i et par atypiske\u00a0uptempo-numre. Men det er der andre end dig, der siger. S\u00e5 m\u00e5ske er der noget om snakken.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Der er vel ogs\u00e5 lidt Tom Petty over dem. The War On Drugs er dog ikke s\u00e5 originale sangskrivere som man m\u00e5ske kan forledes til at tro. Men \u201cBurning\u201d og titelnummeret kunne sagtens passe ind p\u00e5 Tunnel of Love<\/em>. Det er netop p\u00e5 \u201cBurning\u201d, man kan opleve hvordan ambient-lydbilledet og Springsteen-lyden fra midt i 1980\u2019erne kan m\u00f8de hinanden helt s\u00f8ml\u00f8st. D\u00e9t nummer er hele albummet v\u00e6rd.<\/p>\n

\"lana-del-rey-1403216007\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> Lana del Rey: Ultraviolence<\/em>. Er den p\u00e5 din liste?<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Der er udkommet en masse god musik i 2014, s\u00e5 svaret er nej.<\/p>\n

Jens:<\/b> Der findes ikke ret mange albums i dag, der kan mestre den sangskrivning, hun pr\u00e6sterer p\u00e5 is\u00e6r albummets f\u00f8rste fem-seks numre.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Nej, det vil jeg da sandelig ikke h\u00e5be.<\/p>\n

Jens:<\/b> Det er virkelig, virkelig gode sange, hun laver.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Hvorfor er de s\u00e5 ikke med p\u00e5 albummet?<\/p>\n

Jens:<\/b> Hvis Cat Power eller Ryan Adams havde et album med sange af den klasse, ville det blive hyldet som deres livs mesterv\u00e6rk.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> De ser i hvert fald ikke s\u00e5 godt ud i bikini.<\/p>\n

Jens:<\/b> M\u00e5ske g\u00f8r Ryan Adams. Produktionen er rigtig sp\u00e6ndende og speciel her, lyder som en bl\u00f8d valiumdr\u00f8m. God brug af rumklang. Den plade holder jeg meget af.<\/p>\n

\"the-new-pornographers-brill-bruisers\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Her er s\u00e5 til geng\u00e6ld et godt album: Brill Bruisers<\/em> med The New Pornographers. M\u00e5ske er dette det bedste album det canadiske band har lavet; der er plads til b\u00e5de de lidt mere hektiske Sparks-agtige numre der is\u00e6r var mange af p\u00e5 deres f\u00f8rste tre albums og de rolige \u00f8jeblikke. Der er ikke \u00e9t eneste svagt \u00f8jeblik p\u00e5 Brill Bruisers, hvis man sp\u00f8rger mig. Carl Newman er en rigtig dygtig sanger og sangskriver, og det er altid godt at h\u00f8re Neko Case i denne sammenh\u00e6ng. Men denne gang bidrager Dan B\u00e9jar ogs\u00e5 med nogle rigtig gode numre; is\u00e6r er jeg glad for \u201cBorn with a sound\u201d. De er ikke bange for at lyde \u201csyntetiske\u201d med falske strygere af og til, og det holder jeg ogs\u00e5 meget af.<\/p>\n

Jens:<\/b> Men bliver du ogs\u00e5 ramt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt af det?<\/p>\n

Pastoren:<\/b> S\u00e5 afgjort!<\/p>\n

\"Hamilton-Leithauser\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> \u00d8verst har jeg Black Hours<\/em> med Hamilton Leithauser. Der er en nysgerrighed i musikken, hvor han tager nye steder hen. Man kan h\u00f8re debutens friskhed og legesyge i musikken, og n\u00e5r det lykkes er det rigtig, rigtig vellykket.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Du er bestemt ikke den eneste, der er rigtig glad for det album. Det er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt ikke at n\u00e6vne The Walkmen her. Noget af lyden er der stadig, og da is\u00e6r p\u00e5 de sidste sange. Men jeg er glad for at vi nu ogs\u00e5 h\u00f8rer Hamilton Leithauser med et orkester. Man kan i det hele taget f\u00e5 bekr\u00e6ftet, hvor vigtig en skikkelse han har v\u00e6ret i bandet. Det er sv\u00e6rt at fremh\u00e6ve et enkelt nummer her; det skulle m\u00e5ske v\u00e6re \u201c5 AM\u201d.<\/p>\n

Jens: Fremragende sang, ja. Eller ‘Self Pity’.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der ogs\u00e5…<\/h3>\n