![\"thelonebellow\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/thelonebellow-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\nPastoren: <\/b>Nu kom der jo ikke et album fra The National i \u00e5r. Men der kom et album med The Lone Bellow: Then Came The Morning, <\/i>og det er produceret af Aaron Dessner, der ogs\u00e5 har v\u00e6ret med til at skrive et af numrene \u2013 \u201cTake My Love\u201d, der lyder umiskendeligt som The National. The Lone Bellow spiller folk\/country\/countryrock, og s\u00e5 er de fra i denne sammenh\u00e6ng s\u00e5 underligt sted som Brooklyn i New York. P\u00e5 titelnummeret er der ogs\u00e5 tresserpop i stil med Dusty Springfield. Melodimaterialet er rigtig godt. Hvis der er noget, der m\u00e5ske kan tr\u00e6kke ned, er det vel at albummet rummer ganske mange sange, der hver is\u00e6r bygger op til et klimaks. Der m\u00e5 gerne komme flere afd\u00e6mpede stunder p\u00e5 det n\u00e6ste album.<\/p>\n
Jens: <\/b>Jeg s\u00e5 godt at Dessner-broren\u00a0havde produceret The Lone Bellow, men kunne ikke placere dem. Jeg vil n\u00e6vne\u00a0 en lidt mere kendt figur, nemlig Bob Dylan: Shadows In The Night. <\/i>Han valgte i \u00e5r at g\u00e5 ned i den store amerikanske sangbog<\/em> og indspille ti sange, som har det tilf\u00e6lles, at de ogs\u00e5 undervejs i hans karriere er blevet indspillet af Frank Sinatra. Det er smukt, afd\u00e6mpet bandproduceret af Mesteren selv, med pedal steel og New York City-late night-stemning. Han kan n\u00e6sten ikke komme omkring sangenes delikate melodier med sin krogede tusind\u00e5rs-tr\u00e6stemme. Det hele bliver derfor meget skr\u00f8beligt og livsmodent p\u00e5 en fin, vemodig m\u00e5de; en \u00e6ldre mand der synger om efter\u00e5rets blade der falder, og hende, den eneste ene, der forsvandt et sted p\u00e5 livsrejsen.\u00a0Et af de bedste Dylan-albums i lang tid.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Sangerinden fra The Lone Bellow minder stemmem\u00e6ssigt lidt om hende fra Low: Ones and Sixes. <\/i>Det er m\u00e5ske det bedste album, jeg har h\u00f8rt med Low i et godt stykke tid. Jeg holder meget af Mimi Parkers stemme. Det er lidt rock, lidt folk og p\u00e5 mange m\u00e5der tidl\u00f8st.<\/p>\n Jens: <\/b>Det er et originalt band. Deres stemmers harmonier\u00a0sammen og den minimalistiske m\u00e5de, de spiller p\u00e5, giver en meget fornem, n\u00e6sten forfinet enkel musik. Der er ikke \u00e9n tone for meget. Det er p\u00e5 sine\u00a0m\u00e5der meget traditionelt, men der er klart ogs\u00e5 postpunk i Low’s\u00a0tilgang og de ofte depressive rum, der males op i\u00a0deres sange.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Nemlig.<\/p>\n Jens: <\/b>Jeg vil s\u00e5 n\u00e6vne et noget anderledes amerikansk band: Protomartyr fra Detroit og deres tredje album,The Agent Intellect. <\/i>Jeg havde dem ogs\u00e5 med sidst, men denne opf\u00f8lger er en optimering. M\u00f8rk, illusionsl\u00f8s undergrundsmusik, men lavet med overraskelse og konsekvens. Deres sanger f\u00e5r Mark E. Smith fra The Fall til at lyde som Sinatra.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Eller m\u00e5ske ligefrem glad?<\/p>\n Jens: <\/b>Ja, for det er jo kulsort\u00a0det her. Undergangshjembyen Detroit destilleret ned i farvel\u00f8se toner og slag. Det musikalske kompas hos Protomartyr peget i den retning, s\u00e5 jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 hvor gode Interpol kunne<\/em> v\u00e6re blevet, hvis de ikke havde mistet orientering\u00a0i deres egen shinysorte musikformel.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det er det s\u00e6dvanlige Joy Division-agtige m\u00f8rke. Jeg har h\u00f8rt en masse af den slags musik og det er meget sv\u00e6rt at leve op til netop Joy Division. De satte sig jo heller ikke ned og gav sig til at opfinde en genre.<\/p>\n Jens: <\/b>Jo, men det er jo ogs\u00e5 blevet en genre i sig selv \u2013\u00a0hos The Killers, Interpol, osv. er det blevet mainstream. Men det bliver Protomartyr nok aldrig; de spillede i K\u00f8benhavn i \u00e5r for efter sigende omkring 30-40 mennesker. Jeg var der desv\u00e6rre ikke. For de er et af f\u00e5 bands man kan h\u00f8re idenfor denne genre uden at sukke efter, at det skulle v\u00e6re 1980 igen. Det her er nutidsmusik, sin lyd tiltrods.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Og fordi der ikke kom et nyt album fra The National, fik vi EL VY: Return to the Moon. <\/i>Ogs\u00e5 d\u00e9t lyder meget som The National, selvf\u00f8lgelig ikke mindst p\u00e5 grund af Matt Berningers vokal, som jeg har en svaghed for. Der er en del rigtig gode numre p\u00e5. Det er interessant at h\u00f8re ham i en anden sammenh\u00e6ng.<\/p>\n Jens: <\/b>Men n\u00e5r man h\u00f8rer ham her, lyder det jo alligevel tit som The National. For s\u00e5 karakteristisk er hans stemme og ord. Jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 albummet meget lige da det kom, Men m\u00e5ske var det koncerten i Pumpehuset, jeg var til, der endte med at tr\u00e6kke ned i helhedsbilledet. D\u00e9r\u00a0kom jeg til at opleve\u00a0EL VY som en \u201cprojektplade\u201d. Sange der blev pr\u00e6senteret, snarere end at de blev levet\u00a0ud. Det f\u00f8rste er for uforpligtende kedeligt. Der skal v\u00e6re noget p\u00e5 spil.<\/p>\n <\/b>Jens: R<\/b>oyal Headache: High. <\/i>Sydney-bandet har udviklet sig siden debuten for tre-fire \u00e5r siden, og \u00a0sangene her er ikke s\u00e5 fragmentarisk afklippede som sidst. Sangeren Shogun synger som en dr\u00f8m \u2013\u00a0han minder ikke s\u00e5 lidt om\u2026<\/p>\n Pastoren: <\/b>Otis Redding.<\/p>\n Jens: <\/b>Nemlig\u2026 Royal Headache’s musik\u00a0er vel\u00a0ret\u00a0traditionel i en punk\/rocknroll-forstand, men man keder sig aldrig, selvom formen er n\u00e6sten for\u00a0velkendt. Og det er nok sangeren her der g\u00f8r hele forskellen. Der er kommet mere krop i musikken \u2013\u00a0nu er numrene op til 2 minutter og 48 sekunder lange (nogle gange endda l\u00e6ngere end d\u00e9t). Vi\u00a0h\u00f8rer utallige\u00a0rockbands i dag, der b\u00e6rer\u00a0rockmusik som form mod graven, men Royal Headache f\u00e5r den\u00a0til at lyde levende og vital. Pr\u00f8v at lytte til YouTube-liveoptagelsen fra Sydney, hvor de spiller Womack & Womack\u2019s \u201cTeardrops\u201d. De speeder nummeret helt op, s\u00e6nker det ned igen, slynger C-stykket i hovedet p\u00e5 folk – \u00a0og det hele lykkes ret fantastisk.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Jeg var glad for deres f\u00f8rste album \u2013\u00a0omend det ogs\u00e5 er et \u201csm\u00e5t\u201d udtryk de har; alle deres sange er sk\u00e5ret over samme l\u00e6st. Men deres sanger Shogun er rigtig udtryksfuld. High<\/i> har jeg ikke f\u00e5et h\u00f8rt endnu.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Jeg vil n\u00e6vne Sufjan Stevens: Carrie & Lowell. <\/i>Egentlig synes jeg at det enkle folk-udtryk, som er hans udgangspunkt, kl\u00e6der ham bedst. Og det er d\u00e9t, vi f\u00e5r p\u00e5 Carrie & Lowell. <\/i>Det er et rigtig smukt album, der musikalsk bringer tankerne hen p\u00e5 de mere lyriske stunder hos Simon & Garfunkel, og tekstm\u00e6ssigt tager livtag med en kompliceret barndom (Carrie var hans mor). Og s\u00e5 har han jo optr\u00e5dt i Aalborg engang (jeg var der!) \u2013 hvor mange derude ved d\u00e9t?<\/p>\n Jens: <\/b>Aldrig orket\u00a0h\u00f8re ham. Der var for meget \u201chjerne\u201d over hans f\u00f8rste udgivelser, syntes jeg, \u00a0s\u00e5 jeg er\u00a0aldrig kommet efter ham.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det var meget eksperimenterende en overgang; nu vender han tilbage til sit akustiske udgangspunkt.<\/p>\n Jens: <\/b>Beach House: Depression Cherry. <\/i>Der kom jo to albums fra dem i \u00e5r \u2013\u00a0og de havde\u00a0begge gode ting p\u00e5. Hvis de to albums’ bedste sange var blevet sl\u00e5et sammen til et album, ville det kunne have v\u00e6ret helt fantastisk \u2013 det er lidt Sandinista!<\/i>-syndromet. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg nok var lidt tr\u00e6t af Beach House lige da Depression Cherry <\/i>kom.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Der bliver noget meget stilistisk, caf\u00e9-agtigt over deres musik.<\/p>\n Jens: <\/b>Den caf\u00e9 vil jeg gerne v\u00e6re p\u00e5. Jeg var til deres koncert i K\u00f8benhavn, og jeg frygtede at de ville v\u00e6re stillest\u00e5ende live, med det p\u00e5 pladerne s\u00e5 ufysiske lydbillede. Men s\u00e5dan\u00a0var det slet ikke. Victoria Legrand sang en anelse skurrende, lige en my falsk omkring grundtonen, og det gav hele udtrykket en skingerhed som kl\u00e6dte materialet vildt godt og forhindrede det i at blive alt for \u201cengelsk have\u201d-agtigt.. Da vi\u00a0forlod koncertens sidste toner og kom ud i baren p\u00e5 Vega, kom nyheden om terrorangrebene i Paris, der fandt sted netop den aften. Det var mildest talt\u00a0unbehagelich.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Victoria Legrand er faktisk f\u00f8dt i Paris.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Der kom heller ikke noget album med Gillian Welch i \u00e5r. Men s\u00e5 er det jo godt, at der er en mand i hendes liv. Dave Rawlings Machine: Nashville Obsolete <\/i>er et dejligt album. Hvis Gillian Welch\u2019s albums er Gillian Welch med Dave Rawlings, er Dave Rawlings Machine til geng\u00e6ld Dave Rawlings med Gillian Welch. Tonen er den samme, men lidt mere ekspansiv \u2013 vi f\u00e5r endda Satans Sovsekande<\/em> at h\u00f8re. Rawlings\u2019 lyse stemme kl\u00e6der sangene forbl\u00f8ffende godt, og han er jo en p\u00e5 \u00e9n og samme tid bl\u00e6ndende og helt prunkl\u00f8s guitarist. Jeg h\u00e5ber at de snart kommer til Danmark; sidst de var i Danmark, havde jeg billet, men jeg blev indlagt p\u00e5 hospitalet med en lungebet\u00e6ndelse.<\/p>\n Jens: <\/b>New Order: Music Complete. <\/i>S\u00e5 langt\u00a0bedre end forg\u00e6ngeren fra New Order, der var en tandl\u00f8s 45-procents-plade. P\u00e5 nogle m\u00e5der samme sted som de var p\u00e5 Technique <\/i>\u2013\u00a0alts\u00e5 langt mest i det elektroniske hj\u00f8rne. De f\u00f8rste 5-6 numre p\u00e5 Music Complete<\/em> har en kvalitet, jeg ikke har h\u00f8rt fra New Order\u00a0siden sidst i 1980\u2019erne. Det ersk\u00f8nt at opleve tidligere helte, som man \u00e9n gang har afskrevet, komme tilbage s\u00e5 st\u00e6rkt. Hvilket her p\u00e5 papiret syntes umuligt, nu attitudeminister Peter Hook var v\u00e6k og borte. Men jo, sandelig.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Jeg har v\u00e6ret meget glad for New Order, men dette album har jeg ikke h\u00f8rt. Jeg s\u00e5 Peter Hook i Aalborg, hvor han blev interviewet. Han var meget bitter, men var glad for at fort\u00e6lle om, hvor tr\u00e6ls de andre fra New Order var. Jeg har dog ogs\u00e5 en snigende en mistanke om, at Peter Hook ikke altid har v\u00e6ret s\u00e5 nem at have med at g\u00f8re.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Jeg vil n\u00e6vne to albums med Ryan Adams i samme \u00e5ndedrag. Da jeg f\u00f8rst h\u00f8rte om 1989, <\/i>vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Var det mon en gang venstreh\u00e5nds-pjat fra Adams\u2019 side? N\u00e5r man kaster sig over Taylor Swift-numre, er det un\u00e6gtelig det indtryk, man f\u00e5r. Men 1989 <\/i>viser Ryan Adams\u2019 store kompetence som fortolker af numre, og nogle af dem g\u00f8r han helt til sine egne. Jeg er is\u00e6r begejstret for \u201cHow You Get The Girl\u201d \u2013 her sk\u00e6rer han helt ind til kernen af sangen og resultatet er meget smukt. D\u00e9n sang er n\u00e6sten det hele v\u00e6rd.<\/p>\n Jens: <\/b>Jeg husker\u00a0Taylor Swifts album fra da det kom sidste \u00e5r. Det var yderst\u00a0zeitgeist-hypet, <\/i>men\u00a0desv\u00e6rre liges\u00e5 steriltlydende gennemsigtigt, og sagde mig ikke noget p\u00e5 n\u00e6r et par numre. <\/i>Men man kan jo pludselig h\u00f8re hvor dygtigt melodisk udsk\u00e5ret Swift-sangene er, n\u00e5r de kommer i h\u00e6nderne p\u00e5 en mand, der har et anderledes levet liv og sj\u00e6l at tage med. Ogs\u00e5 en stor plade med Adams for mig, den her. Ikke mindst fordi\u00a0grundmaterialet her har et helt anderledes h\u00f8jt niveau, end p\u00e5 Adams’ egne<\/em> plader, hvor der ofte er blevet for langt mellem de mindev\u00e6rdige sange.<\/p>\n Pastoren: <\/b>P\u00e5 Live at Carnegie Hall <\/i>h\u00f8rer vi til geng\u00e6ld hvor god en sangskriver Adams er, og hvor langt han kan n\u00e5 alene med sin stemme og en akustisk guitar.<\/p>\n Jens: <\/b>Men er det ikke alt\u00a0for nemt for ham at skrive de der americana\u2013<\/i>ballader som i blinde efterh\u00e5nden?<\/p>\n Pastoren: <\/b>Nej, egentlig tv\u00e6rtimod. Nogle af hans udgivelser er country, andre er countryrock eller \u201cbare\u201d rock, men p\u00e5 live-albummet kan man h\u00f8re den linje egentlig der g\u00e5r gennem hans sangskrivning, hele vejen fra Heartbreaker <\/i>og frem til det nye album, d\u00e9t der bare hedder Ryan Adams. <\/i>Man kan f\u00e5 en enkelt-cd med 14 udvalgte numre eller seks LP\u2019er <\/i>med alle sange fra begge de to koncerter.<\/p>\n Jens: <\/b>Lana del Rey: Honeymoon.<\/i><\/p>\n Pastoren: <\/b>Hende er der nogle der kan lide.<\/p>\n Jens: <\/b>Den gruppe af mennesker fornemmer\u00a0jeg ikke, du er blandt. H\u00f8rte albummet meget, mens jeg var i New York i september. Jeg k\u00f8bte\u00a0dbl-vinylen\u00a0hos Urban Outfitters p\u00e5 Broadway.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Hun passer nu ogs\u00e5 godt til en t\u00f8jreklame.<\/p>\n Jens: <\/b>Lana del Rey laver sit valium-trick og hun er i sin helt egen verden. Hvis man lide sangene, som jeg kan, er det alle tiders modv\u00e6gt til den nutidige rockmusik, jeg\u00a0ellers h\u00f8rer . Vi er inde p\u00e5 et udtryk, der i h\u00e5bl\u00f8s stemning ligger ikke fjernt fra Frank Sinatra in the wee small hours. Honeymoon<\/i>\u00a0er et album p\u00e5 hele 65 minutter, og der er m\u00e5ske halvandet nummer der ikke er totalt langsomt og i mol, dv\u00e6lende og dr\u00e6bende. Imponerende konsekvent og modigt g\u00e5et.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Hvorfor mon din beskrivelse ikke omvender mig? Lana del T\u00f8jstativ overbeviser mig ikke rigtig med sit modetriste \u201cjeg er ukendt, grim og ensom\u201d-udtryk. Beklager.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Men nu over til noget interessant. Jeg er jo rigtig glad for Calexico, og Edge of The Sun <\/i>forts\u00e6tter den umiddelbare og egentlig lidt poppede stil, de st\u00e5r for nu om dage\u00a0\u2013\u00a0der er meget langt til Giant Sand og til de f\u00f8rste par albums i eget navn. Det g\u00f8r de s\u00e5 til geng\u00e6ld rigtig godt, og Joey Burns er en rigtig dejlig vokalist. Han er ikke bange for at synge igennem! Mit yndlingsnummer er \u201cFollow The River\u201d.<\/p>\n Jens: <\/b>Det er en fin plade, en af deres absolut bedste, vel nok p\u00e5 h\u00f8jde med Carried to Dust. <\/i>K\u00f8bte du deluxe-udgaven med en ekstra EP?<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det gjorde jeg, og den er v\u00e6rd at have. Der er tilsyneladende nogle Dylan-referencer p\u00e5 tekstsiden, som er forbl\u00f8ffende t\u00e6t p\u00e5 Bobs egne ord; det er lidt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. \u201cFollow The River\u201d l\u00e5ner tekst fra \u201cNot Dark Yet\u201d, og \u201cIf You Let it All Slip Away\u201d l\u00e5ner fra \u201cI Threw It All Away\u201d .<\/p>\n Jens:<\/b> S\u00e5 m\u00e5 jeg n\u00e6vne Blur: The Magic Whip.<\/i><\/p>\n Pastoren: <\/b>\u00c5h. Dette album siger mig slet ikke noget. Jeg er ved at falde i s\u00f8vn. Jeg har lyttet albummet igennem nogle gange, omend kun af pligt. Engang var jeg glad for Blur, men det her er bare en gaber.<\/p>\n Jens: <\/b>Men\u2026 Det er en fantastisk plade! Nogle gange var Blur kedelige f\u00f8r i tiden \u2013 is\u00e6r p\u00e5 The Great Escape <\/i>blev det hele forstemmende ligegyldigt. Til geng\u00e6ld kan jeg slet ikke forst\u00e5 at du er s\u00e5 forbeholden over for The Magic Whip<\/i>. Hvordan har du det med Damon Albarns soloalbum?<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det kunne jeg faktisk godt lide, men Albarn har en tendens til at blive for tilbagel\u00e6net. The Magic Whip <\/i>er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re s\u00e5 tilbagel\u00e6net, at Blur falder ned af stolen.<\/p>\n Jens: <\/b>The Magic Whip <\/i>rummer nogle af de smukkeste sange, der er kommet fra England i \u00e5r. Og s\u00e5 er det en band-plade, hvor man godt kan h\u00f8re at det hele er blevet pillet fra hinanden og sat sammen igen. Blur’s\u00a0bedste album siden Parklife!<\/i> Damon Albarn har et musikalsk talent og en distinkt engelsk melankoli, der kommer klart\u00a0igennem, uanset hvad han s\u00e5 r\u00f8rer ved.<\/p>\n Pastoren:\u00a0 <\/b>\u00c5rets overraskelse er Four Tet: Morning Side\/Evening Side. <\/i>Jeg var meget glad for Rounds, <\/i>men det er snart en del \u00e5r siden. S\u00e5 jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til dette album. Men det er Four Tets \u201cindiske album\u201d (Kieran Hebdens mor er sydafrikansk inder), og resultatet er meget, meget smukt. Den indiske raga-form tilegner ofte en komposition til et tidspunkt p\u00e5 dagen, og det er s\u00e5 helt klart det, der tilf\u00e6ldet her. Morning Side <\/i>er en lang sang, hvor et enkelt vers af Lata Mangeshkar bliver gentaget og sv\u00f8bt ind i loops. S\u00e5 kommer der en \u201ctabla-solo\u201d, og til sidst vender sangen tilbage. Hvad sangen handler om, ved jeg ikke. Evening Side <\/i>er rent instrumental og har en rolig del med en drone-agtig lyd, inden stemningen skifter helt til hektisk percussion.<\/p>\n Jens: <\/b>Bill Ryder-Jones: West Kirby County Primary<\/i> \u2013 Ryder-Jones er den tidligere guitarist i Liverpool-bandet The Coral. Der er Velvet Underground-intimitet i leveringen af disse kringlede sange, og her t\u00e6nker jeg p\u00e5 det 1969-album, der bare hedder The Velvet Underground<\/i>. \u00a0Pladen er indspillet i Ryder.Jones\u2019 sovev\u00e6relse hos moren i The Wirral-postkortkystbyen West Kirby \u2013 det er sm\u00e5 t\u00e6tte sange, ikke postulerede, ikke med store armbev\u00e6gelser, snarere bekendende, afv\u00e6bnende, og med masser af melodisk salt ‘n’ vinegar. The Coral har et helt andet udtryk. En perle af en plade den her.<\/p>\n Pastoren: <\/b>En perleplade! Den har jeg slet ikke h\u00f8rt. Men det vil jeg!<\/p>\n Pastoren: <\/b>Father John Misty: I Love You, Honeybear <\/i>lever i h\u00f8j grad p\u00e5 en kombination af i\u00f8refaldende, lidt 1970\u2019er-agtige melodier og tekster, der p\u00e5 \u00e9n og samme tid er sarkastiske og inderlige. Bare titelnummeret veksler hele tiden mellem de to udtryk. Det er virkelig en speciel kombination, og den kr\u00e6ver sin mand at kunne f\u00f8lge til d\u00f8rs. Det er vel ellers kun Will Sheff fra Okkervil River, der form\u00e5r den slags, men Father John Misty kan det bestemt ogs\u00e5 p\u00e5 dette album. Min absolutte yndlingssang er \u201cBored In The USA\u201d \u00b7\u00a0og ja, jeg h\u00f8rte den mens jeg var i USA p\u00e5 sommerferie i \u00e5r.<\/p>\n Jens: <\/b>Det er s\u00e5dan et 2015-album, der taler langt mere til b\u00e5de hovedet og samtiden, end til hjertet. Vil p\u00e5st\u00e5 at han er langt bedre og mere umiddelbar live. S\u00e5ledes var det et\u00a0imponerende\u00a0show, han og hans band gav i K\u00f8benhavn i november.\u00a0De\u00a0var i verdensklasse og us\u00e6dvanligt vellydende. Men\u00a0Father John Misty\u00a0er godtnok meget gammelklog af en 34-\u00e5rig at v\u00e6re.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Der er faktisk meget Randy Newman over Father John Misty.<\/p>\n Jens: <\/b>Th\u00e5str\u00f6m: Den morronen.<\/i><\/p>\n Pastoren: <\/b>Ham plejer du ellers ikke kunne lide.<\/p>\n Jens: <\/b>Men det kunne jeg i \u00e5r, og han lavede sin hidtil bedste . Th\u00e5str\u00f6m\u00a0uf\u00f8rte et decideret hamskifte efter de f\u00f8rste par genkomst-soloplader med tung punkrock, og begyndte at lave nogle meget anderledes\u00a0personlige, lavm\u00e6lte sange. Han\u00a0er naturligvis meget m\u00f8rkemandsagtigt, og der er en klar arv fra The Bad Seeds i m\u00e5den der arrangeres musik p\u00e5. Men det m\u00f8rke t\u00e6ppe af europ\u00e6isk lydende\u00a0teknologi er helt hans eget. Dette album var en meget vellykket tilbygning til Sveriges nok fornemmeste sangkatalog.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Man m\u00e6rker ogs\u00e5 et sl\u00e6gtskab med Ulf Lundell.<\/p>\n Jens. <\/b>Tjo, i alvoren m\u00e5ske, men Th\u00e5str\u00f6m\u00a0er jo slet ikke s\u00e5 navnepillende som Lundell.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Rhiannon Giddens: Tomorrow Is My Turn. <\/i>Rhiannon Giddens er helt urimeligt god \u2013 hun er multiinstrumentalist, kan synge country og folk og blues og opera (!), hun ser enormt godt ud [alle musikere, vi n\u00e6vner her, ser godt ud, men Rhiannon Giddens ser enormt <\/em>godt ud \u2013 undskyld, Joakim Th\u00e5str\u00f6m]\u00a0og s\u00e5 virker hun endda til at v\u00e6re venlig og ligetil. Koncerten med hende i K\u00f8benhavn i \u00e5r er den bedste koncert, jeg har v\u00e6ret til i \u00e5revis. Hun har et helt utroligt n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 en scene. Dette er hendes f\u00f8rste soloalbum; normalt er hun med i bluegrass-bandet Carolina Chocolate Drops. Og s\u00e5 var hun forresten ogs\u00e5 med p\u00e5 The New Basement Tapes <\/i>sammen med Elvis Costello og mange flere sidste \u00e5r \u2013 og p\u00e5 Look Again To The Wind<\/i> sammen med Welch & Rawlings og mange andre.<\/p>\n Tomorrow Is My Turn <\/i>er hendes fortolkninger af en r\u00e6kke h\u00f8jst forskellige sange, der alle rummer hver deres facet af det, nogle kalder americana <\/i>og andre kalder country. <\/i>Der er Dolly Parton og Patsy Cline, der er Sister Rosetta Tharpe, der er Pete Seegers husbestyrerinde Libba Cotton, der er Nina Simone (sangen skyldes faktisk Charles Aznavour) osv. Der er ogs\u00e5 \u00e9n enkelt sang af Rhiannon Giddens selv, og den falder bestemt ikke uden for. Hvis ikke dette er \u00e5rets bedste albumudgivelse, ved jeg ikke hvad den ellers skulle v\u00e6re! Det er sj\u00e6ldent, jeg har h\u00f8rt nogen synge s\u00e5 godt som Rhiannon Giddens \u2013 uden at det g\u00e5r op i bl\u00e6ndv\u00e6rk.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det er helt utroligt, som koncertoplevelserne p\u00e5virker vores album-oplevelser.<\/p>\n Jens: <\/b>Ja. Jeg havde det p\u00e5 samme m\u00e5de, da jeg h\u00f8rte Th\u00e5str\u00f6m i Berlin i \u00e5r p\u00e5 den gamle postterminal i \u00f8st, med 36 graders varme udenfor. D\u00e9n koncert satte albummet i relief p\u00e5 en ganske s\u00e6rlig m\u00e5de.<\/p>\n Pastoren:\u00a0<\/strong>Th\u00e5str\u00f6m i Berlin \u2013 hvor uventet!<\/p>\n Pastoren: <\/b>Endelig vil jeg godt omtale et album, der udkom i \u00e5r \u2013 men alt materialet er fra 1970\u2019erne, s\u00e5 derfor skal det ikke p\u00e5 listen. Til geng\u00e6ld fortjener det s\u00e5 afgjort at f\u00e5 h\u00e6drende omtale. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 Gloria Ann Taylor: Love Is A Hurting Thing. <\/i>Det er samlingen af hendes seks singler, der udkom i 1970\u2019erne. Titelnummeret i sin lange udgave har det helt store orkestrale udtr\u00e6k med dramatiske halvfjerdservioliner og italiensk piano, Hendrix-agtig guitar, congas osv. i et s\u00e6rdeles opfindsomt arrangement, hvor Gloria Ann Taylors kraftfulde vokal dukker op halvvejs. Og s\u00e5 er der en s\u00e6rdeles sj\u00e6lfuld udgave af Dolly Partons \u201cJolene\u201d [der var Dolly Parton igen! hun er en dygtig, men underkendt sangskriver]. I dag er Gloria Ann Taylor 71 \u00e5r gammel; hun trak sig tilbage, fik 3 b\u00f8rn og synger i kirken hver s\u00f8ndag. Med genudsendelsen af de gamle singler har hun omsider f\u00e5et den anerkendelse, hun fortjener.<\/p>\n Jens: <\/b>Robert Forster: Songs To Play. <\/i>Han er s\u00e5 umoderne, at det er befriende. Slet ikke s\u00e5 st\u00e6rkt et album som forg\u00e6ngeren, The Evangelist<\/em>, men dog v\u00e6rd at h\u00f8re. Jeg fik mit eksemplar sendt fra Tyskland med autograf og det hele. Fanboy af en antihelt.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Dave Gahan & Soulsavers: Angels & Ghosts. <\/i>Dave Gahan er en fremragende vokalist, og p\u00e5 dette stort anlagte album er vi meget langt fra det maskinorienterede udtryk hos Depeche Mode, omend tvivlen og melankolien er den samme. Her er til geng\u00e6ld soulkor og Satans Sovsekande<\/em>. Nogle lidt mere varierede sange ville have skabt et helt vellykket album.<\/p>\n Jens: <\/b>Det er faktisk en ret traditionel soulplade.<\/p>\n Jens: <\/b>S\u00e5 skal jeg da ogs\u00e5 n\u00e6vne Springsteen-boksen The Ties That Bind \u2013 The River Collection.<\/i><\/p>\n Pastoren: <\/b>Den har jeg f\u00f8rst netop f\u00e5et, og jeg har ikke n\u00e5et at h\u00f8re den. Men jeg gl\u00e6der mig meget.<\/p>\n Jens: <\/b>Det skal du. Den medf\u00f8lgende DVD-koncert fra Tempe, Arizona, efter\u00e5ret 1980, er specielt\u00a0fantastisk.<\/p>\n Jens: <\/b>Soundtracket til dokuen\u00a0Lust and Sound in West Berlin 1979-1989\u00a0<\/i>skal ogs\u00e5 n\u00e6vnes. Filmen er meget speciel; den handler om en mand fra Manchester, Mark Reeder, der flytter til undergrunds-Vestberlin omkring 1980, og hans oplevelse af Mauerstadt. Det er sj\u00e6ldent et soundtrack kan nydes liges\u00e5 godt\u00a0uden filmen, men det kan det\u00a0her faktisk.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det er jo en by, der ellers aldrig har sagt dig noget.<\/p>\n Jens: <\/b>Nemlig. Det ville v\u00e6re mod mit inderste. Her er der en masse tysk musik \u2013 en masse Neue Deutsche Berliner-Welle fra den tid og ogs\u00e5 fine elektroniske\u00a0numre fra Mark Reeder’s egen h\u00e5nd.<\/p>\n Jens: <\/b>Jeg skal\u00a0ogs\u00e5 n\u00e6vne Sleaford Mods: Key Markets<\/em>. Jeg har ikke h\u00f8rt det her album\u00a0s\u00e5 meget, som jeg h\u00f8rte deres foreg\u00e5ende.<\/p>\n Pastoren:<\/b> De lyder som et sk\u00e6nderi p\u00e5 en pub.<\/p>\n Jens: <\/b>Men et sk\u00e6nderi, man har lyst til at r\u00e5be med i. De har s\u00e5dan en Sex Pistols-agtig energi.\u00a0Men er endnu mere britisk bitre og forsl\u00e5ede.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Hot Chip: Why Make Sense? <\/i>Er det et godt album? Der er nogle gode popting p\u00e5 rundt omkring, men Hot Chip har en tendens til at havne i h\u00f8h\u00f8<\/i>-f\u00e6lden.<\/p>\n Jens:\u00a0<\/strong>Ja, det skal man passe p\u00e5 med, Pastor.<\/p>\n Pastoren: <\/b>John Grant: Grey Tickles, Black Pressure. <\/i>John Grant er en rigtig dygtig vokalist, og han kan synge n\u00e6sten hvad som helst. Da jeg var i Reykjav\u00edk i \u00e5r, opdagede jeg at han bliver regnet som isl\u00e6nding \u2013 hans udgivelser st\u00e5r p\u00e5 hylderne under islandsk musik.<\/p>\n Men nogle gange ville jeg \u00f8nske at John Grant lod v\u00e6re med at synge hvad som helst. P\u00e5 dette album er det som om kynismen og distancen er lige ved f\u00e5 overtaget, is\u00e6r p\u00e5 tekstsiden. Jeg har v\u00e6nnet mig til at John Grant kan lide techno (is\u00e6r den lidt gumpetunge af slagsen), men det kl\u00e6der ham til geng\u00e6ld slet ikke ville \u201crocke igennem\u201d med distortion p\u00e5. Han er bedst til ballader, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme. Queen of Denmark <\/i>er stadig hans suver\u00e6nt bedste album.<\/p>\n Jens:\u00a0<\/strong>Jeg m\u00e5 desv\u00e6rre indr\u00f8mme at jeg ikke rigtig har set lyset hvad ang\u00e5r John Grant.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Courtney Barnett: Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit. <\/i>Endnu et album, der (ligesom Father John Misty) i h\u00f8j grad lever p\u00e5 teksterne, der p\u00e5 forbilledlig vis lever op til \u201cshow don\u2019t tell\u201d-kravet. Albumtitlen er et citat fra Peter Plys (!!) Musikken er rock p\u00e5 en meget tidlig 1990\u2019er-agtig m\u00e5de.<\/p>\n Pastoren: <\/b>The Roadside Graves: Acne\/Ears. <\/i>\u201cGospel Radio\u201d er et rigtig dejligt nummer. Synd at resten af albummet ikke kan leve op til det. Ligesom The Replacements i sin tid kan The Roadside Graves ikke altid finde ud af om de skal tage sig selv alvorligt eller tr\u00e6kke en sk\u00e6vt smilende distance ind i deres udtryk. Det er n\u00e5r distancen ikke er der, at The Roadside Graves er bedst.<\/p>\n Jens:<\/b> Dem har jeg desv\u00e6rre aldrig h\u00f8rt.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Chvrches: Every Open Eye. <\/i>M\u00e5ske burde dette album egentlig v\u00e6re p\u00e5 listen. Det er i\u00f8refaldende, firserpr\u00e6get synthpop, som gruppens medlemmer n\u00e6ppe kan have h\u00f8rt da den oprindelig kom frem. Og s\u00e5 er dette et utilsl\u00f8ret skotsk <\/i>album med tydelig, skotsk (og tydeligt skotsk) udtale af teksterne. Deres sangerinde synger godt (et af de mandlige medlemmer f\u00e5r ogs\u00e5 lov af og til). P\u00e5 minussiden skal det siges, at det m\u00e5ske er lidt for langt.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Grimes: Art Angels. <\/i>Egentlig ikke s\u00e5 langt fra Chvrches i sit popudtryk. M\u00e5ske skal jeg bare have h\u00f8rt dette lidt mere; jeg fik f\u00f8rst fat i det for nylig og det tegner rigtig fint.<\/p>\n Jens:<\/b>\u00a0Den har jeg h\u00f8rt. Overvurderet.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Det er jeg ikke sikker p\u00e5. Men man kan jo aldrig vide.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Jamie XX: In Colour. <\/i>Dette er Jamie fra The XX; det meste af albummet er rent instrumentalt. Udtrykket er rent elektronisk, og der er nogle gode uptempo-ting p\u00e5. Det er dog den korte ballade med den mandlige sanger fra The XX, jeg holder mest af.<\/p>\n Jens: <\/b>Soulsavers: Kubrick. <\/i>Dette er deres imagin\u00e6re lydspor til film af Stanley Kubrick.<\/p>\n Jens; <\/b>Har du h\u00f8rt Julia Holter: Have You In My Wilderness<\/i> ?<\/p>\n Pastoren: <\/b>Kun et par gange p\u00e5 Apple Music. Hun synger godt og umiddelbart er det da interessante arrangementer. Men\u2026<\/p>\n Jens: <\/b>Hun er jo musikalsk superkompetent, og hun er ogs\u00e5 blevet anbefalet af mange og er Album Of The Year <\/i>hos Uncut og alt det der. Men det siger mig desv\u00e6rre…intet.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Panda Bear: Panda Bear Meets The Grim Reaper. <\/i>Jeg holder mest af Merriweather Post Pavillon, <\/i>som er det album med Animal Collective, hvor Panda Bear bidrager mest. N\u00e5r han lader sig inspirere af Brian Wilson og giver det en kombination af Beach Boys-agtig vokal og pludrende elektronika, bliver resultatet som oftest vellykket.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Natalie Prass: Spacebomb. <\/i>Natalie Prass har en sart vokal, og hun bakkes op af Matthew E. Whites ensemble \u2013 det er ogs\u00e5 ham, der st\u00e5r bag den varme produktion. S\u00e5 det minder en del om ham. Han var glad for fodbold, f\u00f8r han begyndte at lave musik og gav sig til at tage p\u00e5. Hans store idol var Peter Schmeichel.<\/p>\n Jens:\u00a0<\/b>Du s\u00e6lger ham virkelig d\u00e5rligt lige nu.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Guy Garvey: Courting The Squall. <\/i>Dette album har jeg ikke h\u00f8rt ret meget endnu, s\u00e5 jeg vil t\u00f8ve med at bed\u00f8mme det. Men selvf\u00f8lgelig kommer jeg da til at t\u00e6nke p\u00e5 Elbow.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Kathryn Calder: Kathryn Calder. <\/i>Her er vi langt fra The New Pornographers og ogs\u00e5 fra Neko Case (som Kathryn Calder stemmem\u00e6ssigt minder en del om). De mere afd\u00e6mpede numre er de mest vellykkede.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Ulige Numre: Grand Prix. <\/i>Dem m\u00e5 du ikke n\u00e6vne, for s\u00e5 kommer medierne efter dig igen. <\/i>\u201cFrit land\u201d er et godt bud p\u00e5 en ny nationalsang.<\/p>\n Jens:<\/b> Ja, en fremragende sang.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Den Sorte Skole: Indians & Cowboys.\u00a0<\/i><\/b> <\/b>Det er deres mest filmiske album. Den Sorte Skole er helt utroligt dygtige til det de g\u00f8r \u2013\u00a0det er ikke bare \u201cse, vi kan f\u00e5 det til at h\u00e6nge sammen!\u201d. Jeg kan is\u00e6r godt lide at de tager fat i en masse<\/p>\n Pastoren: <\/b>Diverse: Sammen. <\/i>Godt at st\u00f8tte Dansk Flygtningehj\u00e6lp i disse tider uanset hvad. P\u00e5 den musikalske side vil jeg n\u00e6vne Suspekt og Folkeklubben, der laver et overraskende godt f\u00e6lles bidrag med \u201cDanmark\u201d, som er to af deres sange sat overraskende sammen. Her kan man pludselig h\u00f8re fornuftt i Suspekt.<\/p>\n Jens: <\/b>Jeg vil n\u00e6vne Bisse: Bitchin<\/em>. Han er en ny stemme, der ikke lyder som noget som helst andet. Der er en galskab og en kant\u00a0i ham, som er helt s\u00e6rlig. Han har udsendt hele tre\u00a0plader i \u00e5r \u2013 det er meget hysterisk og nerv\u00f8st det hele. Den seneste var min favorit.<\/p>\n Jens: <\/b>Kira Skovs album May Your Mind Explode A Blossom Tree\u00a0<\/em>fra i \u00e5r holder ogs\u00e5 rigtig h\u00f8j klasse.<\/p>\n Pastoren: <\/b>Ja, hun er god.<\/p>\n Og herefter fortonede samtalen sig i v\u00e6sentlige betragtninger om den nye Hamilton Leithauser-inspirerede stout fra Mikkeller.<\/i><\/p>\n Jens:<\/strong><\/p>\n Pastoren:<\/b><\/p>\n Pastoren: S\u00e5 er vi igen klar til at pr\u00e6sentere \u00e5rets amerikanske folk\/country\/countryrock-udgivelser. For at vise vores store im\u00f8dekommenhed, vi er jo ikke fordomsfulde og der skal v\u00e6re plads til alle, s\u00e5 l\u00e6nge de bare osv. (vi er nemlig ikke racister og alle skal hj\u00e6lpes i n\u00e6romr\u00e5derne) har vi sneget et par albums fra andre genrer … L\u00e6s videre Albumudgivelser i 2015<\/span> ![\"bob\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/bob-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"LOW_OnesSixes_cover\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/low-onessixes-900-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"protomartyr\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/protomartyr-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"El-VY-Return-to-the-Moon-Artwork\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/El-VY-Return-to-the-Moon-Artwork-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"royalheadache\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/royalheadache-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"sufjan\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/sufjan-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"beachhouse-depressioncherry-900\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/beachhouse-depressioncherry-900-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"nashvilleobsolete\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/nashvilleobsolete-400x389.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"new-order_music-complete\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/new-order_music-complete-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"taylor_swift_ryan_adams_198-large\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/taylor_swift_ryan_adams_198-large-400x400.gif\")
<\/a><\/p>\n![\"RA_Live-At-Carnegie-Hall_cover-500x500\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/RA_Live-At-Carnegie-Hall_cover-500x500-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"lanadelrey\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/lanadelrey-400x397.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"calexico\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/calexico-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"blur-magic-whip\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/blur-magic-whip-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"four-tet-morningevening\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/four-tet-morningevening-400x400.png\")
<\/a><\/p>\n![\"bill-ryder-jones-west-kirby-county-primary\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/bill-ryder-jones-west-kirby-county-primary-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"fatherjohnmisty\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/fatherjohnmisty-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"thaastroem\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/thaastroem-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Rhiannon-Giddens\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/Rhiannon-Giddens-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"gloriaanntaylor\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/gloriaanntaylor-400x400.jpg\")
<\/a><\/p>\nAndre albums<\/h3>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/RoadsideGraceAcneEargsCover1400-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/spacebomb-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/CourtingTheSquall_600_600-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/john-grant-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/Jamiexx-InColour-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/kubrick-500x500-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/sleaford_mods_new_lp_front_big_1024x1024-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/Panda_Bear_Meets_the_Grim_Reaper-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/bruce_springsteen_the_ties_that_bind_the_river_collection_box_set_cd_raw-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/35698-songs-to-play-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/courtneyb-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/B-MOVIE-Lust-Sound-Soundtrack-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/chvrches-every-open-eye-album-cover-2015-billboard-650x650-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/julia_holter_have_you_in_my_wilderness_sea_calls_me_home_tour_dates_the_405_new_music_news-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/grimes-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/kathryn-calder-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/why-make-sense-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/gahan-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>\n\t\t<\/div>\n\nDanske udgivelser<\/h3>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/KiraSkov2015-p-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/bisse-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/Den-Sorte-Skole-Indians-And-Cowboys-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/sammen-150x150.png\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/GrandPrix-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>\n\t\t<\/div>\n\n\n
\n