![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/skeletontree.jpg\")
<\/a><\/p>\n10. Nick Cave & The Bad Seeds \u2013 Skeleton Tree<\/h4>\n
Et n\u00e6sten alt for gribende og meget atypisk Nick Cave-album med s\u00f8nnens forf\u00e6rdelige d\u00f8d som omdrejningspunkt. Der er noget voyeuristisk i at skulle \u2018nyde’ dette s\u00e5 gennemprivate album. F\u00f8les mest af alt som at overv\u00e6re en fremmed persons tragedie fra f\u00f8rste parket. Ved helt \u00e6rligt ikke hvad jeg skal stille op med Skeleton Tree<\/em>, der f\u00f8rst og fremmest synes beg\u00e5et for, at dets skaber skulle kunne overleve. Derfor ligger denne uomg\u00e6ngelige plade s\u00e5 langt nede p\u00e5 \u00e5rets top-10 her. Jeg kan simpelthen ikke holde den ud. N\u00f8gletrack: \u2018I Need You\u2019.<\/p>\n Dr\u00f8mmen om svensk pop d\u00f8r aldrig. Maggio kan det der meget udanske med at skrive store radiosange med omkv\u00e6d og det hele, som dog har det der anst\u00f8d af drama, af tragik, af t\u00e5rer p\u00e5 vej, af noget meget p\u00e5 spil. De bedste af sangene p\u00e5 denne plade l\u00f8d fremragende gennem sommeren og efter\u00e5ret. Og det g\u00f8r de s\u00e5dan set stadig. N\u00f8gletrack: \u2018Svart Sommar’.<\/p>\n Efter mesterv\u00e6rket Let England Shake<\/em> skulle det altid blive vanskeligt for PJ Harvey at komme liges\u00e5 st\u00e6rkt igen. Og p\u00e5 den baggrund var The Hope Six Demolition Project<\/em> en forventet skuffelse. Og samtidig umiddelbart vanskelig at komme ind p\u00e5 livet af med en mur af wailende saxafoner, der fik musikken til at lugte for h\u00e5ndgribeligt af fugtigt 70\u2019er-\u00f8velokale og petroleumsbr\u00e6ndeovn. Det var f\u00f8rst PJ\u2019s fantastiske show i Falkoner, som fik mig til at lytte bagom disse distraktioner og opdage et album, der igen r\u00e6kker ud i verden med nysgerrighed og bekymring, med sk\u00f8nhed og gru. N\u00f8gletrack: \u2018A Line In The Sand\u2019.<\/p>\n Der er noget st\u00e6rkt altmodisch over tyske Andrea Schroeder\u2019s stemme og musik. Forgangne tider og \u00e5renes vingeslag flakker i hendes m\u00f8rke, dramat\u00edske stemme, og den ofte \u00f8konomiserede stramme musik, der p\u00e5 \u00e9n gang emmer af dekadent Weimar-republik, smadrede punkklubber i Berlin – Schroeder\u2019s hjemby – men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 af her og nu, \u00e5r 2016. Void<\/em> var mere muskul\u00f8s udfarende i sin lyd end Schroeder’s tidligere udspil og b\u00f8d gavmildt p\u00e5 store sang\u00f8jeblikke. Klart det rigtige album til de m\u00f8rke aftener\/n\u00e6tter. N\u00f8gletrack:\u00a0 \u2018Drive Me Home\u2019.<\/p>\n Doherty kom i n\u00e6rmest bogstavelig forstand tilbage fra de d\u00f8de, med et album der ikke slog sig stort op, men holdt tungen lige i munden, langt fra tabloidlivets bl\u00e6ndende projekt\u00f8rlys, og leverede de bedste, mest tilstedev\u00e6rende sange fra hans melankolske h\u00e5nd i adskillige \u00e5r. N\u00e5r det var allerbedst l\u00f8d det n\u00e6rmest som Babyshambles var blevet ringforlovet med The Smiths. N\u00f8gletrack: ‘I Don’t Love Anyone (but You’re Not Just Anyone)\u2019.<\/p>\n \u00c5rets indienyopdagelse her. NYC-bandet doserer appetitlig larm, sk\u00e6ve underspillede guitarer og indimellem et friskt svajende orgel. De har to sangere og den ene af dem er ret givende at lytte p\u00e5. Human Performance<\/em> er en smeltedigel af sneaky VU-smagende sange, h\u00e5rde storbynumre med kant, rastl\u00f8se eksperimenter og kvikke musikalske id\u00e9er i n\u00e6r, t\u00e6t produktion. Parquet Courts f\u00e5r deres tv\u00e6rg\u00e5ende rockmusik til at lyde, som har den en fremtid. H\u00e5ndholdt kamera kan give fremragende levende billeder, n\u00e5r s\u00e5 skarptstillet som her. N\u00f8gletrack: \u2018Berlin Got Blurry’.<\/p>\n Havde vi ikke frygtet det v\u00e6rste efter H\u00e5kans \u00fcberenorme popularitet i Sverige og for\u00e5rets for glatte EP?! Heldigvis overraskede H\u00e5kan p\u00e5 Du Gamla Du Fria<\/em> ved stadigv\u00e6k at turde g\u00e5 sine egne veje i produktion, i sangskrivning og ikke lade sig lamme af popularitetens krav om et masseprodukt. Det kom der et underholdende, spraglet og referencefyldt album ud af, med ialfald to-tre sange der straks skriver sig ind blandt H\u00e5kans bedste. N\u00f8gletrack: ‘\u00d6ppen Genom Hela Natten’<\/p>\n Her var endnu et album jeg havde ventet l\u00e6nge p\u00e5, og det skuffede ikke. Vampire Weekend-produceren Rostam gav Hamilton Leithauser endnu flere musikalske strenge at spille p\u00e5 end vanligt p\u00e5 denne, deres f\u00e6lles debut som duo. Og har Leithauser mon nogensinde sunget bedre, endda med The Walkmen?! I Had a Dream That You Were Mine<\/em> rakte, som altid med Leithauser, ud efter himlens \u00f8verste etager, med en romantisk musik, der synes at falde mere over sine opdagelser end s\u00f8ge dem. Leithauser form\u00e5r det sv\u00e6reste med, at f\u00e5 det hele til at lyde s\u00e5 fandens ubesv\u00e6ret og umiddelbart. Det er lige til at blive misundelig af. N\u00f8gletrack: \u2018The Morning Stars’.<\/p>\n Vel det af \u00e5rets albums jeg har h\u00f8rt mest Ovenp\u00e5 Bowie\u2019s forstemmende bortgang var der en fantastisk triumf i, at netop Iggy Pop – efter guderne m\u00e5 vide hvor mange halv- og helvsl\u00f8je albums – kom tilbage med en s\u00e5 kompleks, fuldvoksen og gennemf\u00f8rt plade som denne. Iggy tog p\u00e5 Post Pop Depression<\/em> udgangspunkt i sine to Berlin-mesterv\u00e6rker, men kunne alligevel noget helt andet her, nemlig lyde som en fuldvoksen overlever i begyndelsen af dette nye kaotiske \u00e5rtusinde. Hans koncert i Berlin var det bedste jeg har v\u00e6ret til i mange \u00e5r. At st\u00e5 i Tempodrom, f\u00e5 hundrede meter fra Hansa Studio-by-the-wall, og opleve Lust For Life\/The Idiot\/Post Pop Depression<\/em>-sangene p\u00e5 s\u00e5 fremragende og vital vis som tilf\u00e6ldet var med Iggy\u2019s stjernebesatte Josh Homme-band – vildt, velg\u00f8rende og godt. En dr\u00f8m af en aften. 1000 tak, Iggy Pop. N\u00f8gletrack: Allesammen p\u00e5 n\u00e6r kikseren \u2018Vulture\u2019, men i dette \u00f8jeblik \u2018Chocolate Drops’.<\/p>\n David Bowie\u2019s helt uventede d\u00f8d fyldte meget i 2016. At han samtidig efterlod os med et s\u00e5 intenst og overrumplende overskudsalbum gjorde ikke afskeden virkeligere eller nemmere. Eller gjorde det?! For i mods\u00e6tning til Cave og Leonard Cohen\u2019s d\u00f8dsplader er dette en man kan spille igen og igen. Fordi den er s\u00e5 vital og v\u00e6gtl\u00f8s. Fordi Bowie p\u00e5 Blackstar<\/em> ikke l\u00f8d som noget vi har h\u00f8rt f\u00f8r eller siden. Og den undersk\u00f8nne, p\u00e5 \u00e9n gang opl\u00f8ftende og hjerteknusende \u2018Lazarus\u2019 |\u2013 ja, jeg ved godt denne sang udkom i december \u201915 \u2013 var d\u00f8mt til ikke at blive overg\u00e5et af nogetsomhelst andet i 2016. Det skete heller ikke. N\u00f8gletrack: \u2018Lazarus’.<\/p>\n Hvis liveplader havde\u00a0relevans p\u00e5 en liste som denne, ville jeg helt sikkert ogs\u00e5 have n\u00e6vnt\u00a0Iggy Pop\u2019s energibombe\u00a0Live at the Royal Albert Hall<\/em>, der p\u00e5 imponerende levende vis fangede ham og hans band p\u00e5 en af de eksklusive europ\u00e6iske aftener i maj.<\/p>\n N\u00e6vnes i al hast blandt mange givende\u00a0skal Bisses spraglede overfl\u00f8dighedshorn\u00a0H\u00f8jlandet<\/em>, Michael Falchs lyriske landvinding\u00a0Pludselig Alting Samtidig\u00a0<\/em>og Nicolai Munch-Hansen\/Peter Laugesens\u00a0<\/em>fabulerende\u00a0<\/em>legesyge og yderst stemningsfulde Det Flimrende Lys Over Brabrand S\u00f8,<\/em>\u00a0hvor s\u00e5 store\u00a0sangere som Steen J\u00f8rgensen, Kira Skov og Anna Br\u00f8nsted er med til at l\u00f8fte t\u00e5rnh\u00f8jt. Men s\u00e5 var der ogs\u00e5 Nikolaj N\u00f8rlunds Villa<\/em> med\u00a0den store widescreen-vinder\u00a0‘Amerikaneren’, og Henrik Olesen’s Ukendt Under Andet Navn, der p\u00e5 Ingen Hunde Hyler Her<\/em> igen p\u00e5 fornemmeste vis fremviste den\u00a0s\u00e5 sj\u00e6ldne popmusikalske\u00a0less is more<\/em>-dyd. Og ja, det var bare for at n\u00e6vne nogle f\u00e5.<\/p>\n 2016 har v\u00e6ret et elendigt \u00e5r p\u00e5 mange m\u00e5der med us\u00e6dvanligt megen krig, d\u00f8d, had og dumhed, men der kom nogle gode albums i \u00e5r. Her er en helt subjektiv liste, der kun er udtryk for hvad jeg h\u00f8rte og kunne lide at h\u00f8re af nye albums i \u00e5ret, der svandt. (Jeg har ogs\u00e5 lyttet til en masse gamle albums, heriblandt en hel del klassisk musik.) Med andre ord: Velkommen til \u00c5rets countryudgivelser \u2013 <\/em>med enkelte indslag fra andre genrer.<\/p>\n \u00c5rets udgivelse med Neko Case er hverken et soloalbum fra hende eller et album med The New Pornographers, men en trio-udgivelse, hvor hun er sammen med k.d. lang og Laura Veirs. Jeg har et nogenlunde godt kendskab til k.d. lang, men Laura Veirs kendte jeg ikke ret meget til.<\/p>\n Neko Case og k.d lang er fremragende vokalister p\u00e5 hver deres m\u00e5de, Laura Veirs synger strengt taget ikke s\u00e5 godt igen. Men Case\/Lang\/Veirs<\/em> er et album, der f\u00e5r det bedste frem hos de tre sangerinder og deres sangskrivning, og selv om det p\u00e5 nogle sange er meget tydeligt, hvem der har bidraget med hvad, er det blevet til et behageligt helst\u00f8bt album med en meget gennemf\u00f8rt produktion af Tucker Martine. Han er i \u00f8vrigt gift med Laura Veirs. N\u00f8gletrack: \u201cAtomic Number\u201d.<\/p>\n Jeg er ikke den eneste, der har savnet The Walkmen. Mens nogle medlemmer g\u00e5r til bunds i astrologi o.lign. er Hamilton Leithauser heldigvis stadig oven vande, og samarbejdet med Rostam Batmanglij er rigtig vellykket. Det lyder hverken som Vampire Weekend eller som The Walkmen, men forener meget af det bedste fra de to bands sangskrivning. I det hele taget synes jeg at I Had A Dream That You Were Mine<\/em> tager fat i mange inspirationskilder fra det 20. \u00e5rhundredes amerikanske sangskrivningstraditioner inden for doo-wop, pop, rock, soul osv. og f\u00e5r forenet dem s\u00f8ml\u00f8st og overbevisende. N\u00f8gletrack: \u201cIn A Black Out\u201d.<\/p>\n Det er forbl\u00f8ffende, at man kan lave popmusik (eller hvad det nu er, Frank Ocean laver) stort set uden at have omkv\u00e6d og s\u00e5 alligevel f\u00e5 resultatet til at virke naturligt. Og det er forbl\u00f8ffende, at man kan v\u00e6re en s\u00e5 dygtig vokalist som Frank Ocean og s\u00e5 alligevel slippe af sted med nogle gange at processere sin vokal til noget n\u00e6r ukendelighed uden at det virker malplaceret. S\u00e5dan et album er Blonde<\/em>. P\u00e5 tekstsiden er det en ofte meget personlig sag, og et sted dukker Frank Oceans mor endda op! Det er efterh\u00e5nden tydeligt, at Frank Ocean, Justin Vernon fra Bon Iver og James Blake er tre kunstnere, der kommer fra hver deres udgangspunkt og nu er i gang med at m\u00f8des \u2013b\u00e5de i deres musikalske udtryk og i bogstavelig forstand. Det er rigtig sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i. N\u00f8gletrack; \u201cIvy\u201d (selvf\u00f8lgelig).<\/p>\n Jeg har fulgt med i Hiss Golden Messengers musik siden Bad Debt<\/em> kom, og derefter har jeg f\u00e5et h\u00f8rt alt hvad jeg kunnet f\u00e5 fat i fra Mike Taylors h\u00e5nd. Jeg holder meget af den rolige h\u00e5nd, man hele tiden fornemmer i hans sangskrivning og produktion. Der er ogs\u00e5 noget, jeg ikke helt kan s\u00e6tte fingeren p\u00e5, der minder mig om Neil og Tim Finn over hans tilgang til musikken (m\u00e5ske er det melodimaterialet?), selv om udgangspunktet s\u00e5 umiskendeligt er countryrock. Denne gang har der sneget sig nogle soul-elementer ind i det musikalske udtryk, og det virker faktisk. Hvis man har v\u00e6ret hurtigt ude, da man k\u00f8bte Heart Like A Levee<\/em>, fik man ogs\u00e5 albummet Vestapol<\/em> med. Det er helt enkelt i sin produktion og minder n\u00e6sten om Bad Debt<\/em> \u2013 og er ogs\u00e5 v\u00e6rd at h\u00f8re, selv om Heart Like A Levee<\/em> har hovedrollen. N\u00f8gletrack: \u201cBiloxi\u201d.<\/p>\n Alle ved godt, at Okkervil River er et band, jeg holder meget af. Formodentlig ved man s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg har v\u00e6ret lidt forbeholden over for de seneste par albums. Der har bestemt v\u00e6ret gode ting p\u00e5, men det har samtidig v\u00e6ret som om, Will Sheff har v\u00e6ret usikker p\u00e5 sit musikalske udtryk og der har desv\u00e6rre ogs\u00e5 nogle gange v\u00e6ret for langt mellem de rigtig gode melodier (som der er rigtig mange af p\u00e5 The Stand-Ins<\/em> og The Stage Names<\/em>). Efterh\u00e5nden er Will Sheff det eneste oprindelige medlem, der er tilbage i Okkervil River, og reelt er Away<\/em> vel n\u00e6rmest blevet hans soloprojekt med en r\u00e6kke rigtig dygtige musikere som assistance. Pitchfork kalder da faktisk ogs\u00e5 Away <\/em>for det f\u00f8rste album med Okkervil River, hvor Okkervil River ikke er med! P\u00e5 dette album er vi tilbage ved et enklere, mere folk\/country-pr\u00e6get udtryk som man husker fra tidligere, og teksterne er denne gang i det udpr\u00e6get melankolske (og selvbiografiske) hj\u00f8rne. Og det virker rigtig godt. Away<\/em> er blevet et vellykket album. Den koncert, jeg var til i Glasgow, overbeviste mig yderligere om at Okkervil River er tilbage p\u00e5 sporet. N\u00f8gletrack: \u201cComes Indiana Through the Smoke\u201d.<\/p>\n Da jeg f\u00f8rst h\u00f8rte dette album, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle mene. En del steder er Justin Vernons karakteristiske vokal blevet processeret til ukendelighed, og der har sneget sig en hel del elektronik ind. Nogle gange lyder det mest som et album indspillet af en robot. P\u00e5 en m\u00e5de er 22, A Million<\/em> vel for Bon Iver, hvad Hail To The Thief<\/em> var for Radiohead, nemlig et radikalt brud med fortidens udtryk. Men efter nogle gennemlytninger kunne jeg genfinde Bon Iver inde bag robotten, for de s\u00e6dvanlige instrumenter dukker jo stadig op \u2013 og sangskrivningen er faktisk ogs\u00e5 intakt. Da jeg f\u00f8rst var tr\u00e6ngt ind til 22, A Million<\/em>, endte med at blive rigtig glad for det . N\u00f8gletrack: \u201c29 #Strafford APTS\u201d.<\/p>\n Det var h\u00e5rdt at miste David Bowie, men det var godt nok ogs\u00e5 h\u00e5rdt at miste Leonard Cohen. Hans koncert i Aalborg i 2012 vil jeg aldrig glemme; den var intet mindre end en perfekt oplevelse. De to foreg\u00e5ende albums fra Cohens h\u00e5nd rummede gode ting, men You Want It Darker<\/em> har ekstra gode sang og en bedre, mere fyldig produktion, som hans s\u00f8n Adam Cohen tog sig af. Albummet tr\u00e6kker tr\u00e5de tilbage til Cohens gode ting fra 1980\u2019erne og 1990\u2019erne (is\u00e6r The Future<\/em> og I\u2019m Your Man<\/em>). Teksterne er selvf\u00f8lgelig i s\u00e6rklasse som altid. Ligesom det er tilf\u00e6ldet for David Bowies sidste album, er dette en sidste hilsen med al den livsvisdom som et langt og levet liv kan bibringe, og en meget vellykket \u00e9n af slagsen. N\u00f8gletrack: \u201cYou Want It Darker\u201d.<\/p>\n Jeg havde aldrig h\u00f8rt om Karl Blau, f\u00f8r jeg st\u00f8dte p\u00e5 dette album ved et rent tilf\u00e6lde, men Introducing Karl Blau<\/em> endte med at blive et af de albums, jeg har lyttet mest til i \u00e5r. Karl Blau kunne m\u00e5ske lyde som en navnet p\u00e5 en krautrock-musiker fra 1970ernes D\u00fcsseldorf, men Blau er faktisk amerikaner. Han har v\u00e6ret studiemusiker og turneret med bl.a. Laura Veirs, og har ogs\u00e5 lavet en hel masse albums med egne ting, nogle gange helt sm\u00e5 pladeselskaber, andre gange p\u00e5 \u201ceget forlag\u201d. Dette er s\u00e5 f\u00f8rste gang han bliver lanceret for et st\u00f8rre publikum. Sangene er ikke hans egne, men derimod en meget velvalgt samling countrysange fra 1970\u2019erne af Townes Van Zandt, Tom T. Hall og andre af de store sangskrivere fra dengang. Der er ogs\u00e5 et enkelt gammelt Bee Gees-nummer, \u201cTo Love Somebody\u201d, men det bliver gjort til en rigtig countryballade. Karl Blau har en rigtig dejlig country-vokal, ikke s\u00e5 langt fra f.eks. Sturgill Simpson, og det er altid godt at h\u00f8re en sanger, der tydeligvis er en voksen mand. Albummet er forresten produceret af Tucker Martin, der ogs\u00e5 producerede Case\/Lang\/Veirs<\/em> (og er gift med Laura Veirs). Det nummer, jeg f\u00f8rst faldt for, er \u201cFalling Rain\u201d; det er skrevet af Link Wray, og den meget sorgfulde tekst om et samfund, der er ved at \u00f8del\u00e6gge sig selv, og den h\u00e5bl\u00f8shed, man kan f\u00f8le derved, passer kun alt for godt p\u00e5 2016. B\u00e5de sangen selv og hele produktionen af den l\u00e6gger sig i klar forl\u00e6ngelse af Marvin Gaye\u2019s klassiker What\u2019s Going On, der er et af de albums, jeg holder allermest af. S\u00e5 n\u00f8gletracket (som det hedder p\u00e5 nudansk) er selvf\u00f8lgelig \u201cFalling Rain\u201d.<\/p>\n Det er sv\u00e6rt at f\u00f8lge op p\u00e5 Let England Shake<\/em>, der vel er det bedste, PJ Harvey har lavet. Men The Hope Six Demolition Project<\/em> er t\u00e6t p\u00e5 at n\u00e5 derop. Der er i h\u00f8j grad brug for nogen, der kan s\u00e6tte ord og musik p\u00e5 den ulighed, der kendetegner verden i dag \u2013 b\u00e5de den ulighed, der findes p\u00e5 globalt plan og den ulighed, der ogs\u00e5 findes i den rige del af verden. Det lykkes til fulde p\u00e5 dette album. Det er en stor gl\u00e6de for mig at se, hvordan PJ Harvey tager fat i gamle rock- og blues-standards og gennem at citere dem lader os opdage helt nye lag i denne kulturarv. Og det er ogs\u00e5 en stor gl\u00e6de for mig at genh\u00f8re Linton Kwesi Johnson p\u00e5 \u201cThe Ministry of Defence\u201d. Endelig vil jeg selvf\u00f8lgelig n\u00e6vne PJ Harveys koncert p\u00e5 Roskilde-festivalen, der m\u00e5ske er den bedste koncert, jeg nogensinde har v\u00e6ret til p\u00e5 d\u00e9n festival. Den cementerede indtrykket af at hun er en af vore dages helt store og vigtige rock-personligheder. Jeg vil endda h\u00e6vde, at PJ Harvey nu er den st\u00f8rste sangskriver i britisk rock i vor tid. N\u00f8gletrack: \u201cThe Ministry Of Defence\u201d.<\/p>\n Da jeg havde l\u00e6st, at David Bowie var d\u00f8d, kun to dage efter vores f\u00e6lles f\u00f8dselsdag, sad jeg og gr\u00e6d. Det gjorde jeg ogs\u00e5 i de dage, der fulgte. David Bowie er en af de musikere, der har betydet allermest for mig gennem \u00e5rene. Tilsyneladende har han v\u00e6ret en sanger og sangskriver, der \u201cforkl\u00e6dte sig\u201d som andre personer, men det var i virkeligheden hans m\u00e5de at v\u00e6re dybt personlig p\u00e5. Ziggy Stardust, The Thin White Duke og de andre var alle sider af ham selv.<\/p>\n The Next Day<\/em> var et s\u00e6rdeles v\u00e6rdigt comeback, fuldt af gode numre, men Blackstar<\/em> var endnu bedre. Jeg vil ikke kalde det hans bedste album, for det vil v\u00e6re at kaste vrag p\u00e5 alt det andet gode, han har lavet, og jeg ved end ikke om det giver mening at tale om \u201cdet bedste album\u201d fra en s\u00e5 stor og facetteret kunstner som David Bowie. Blackstar<\/em> er p\u00e5 \u00e9n og samme tid udfordrende og let tilg\u00e6ngeligt, grumt og smukt, rock og alt andet end rock. Og det stod i k\u00f8lvandet p\u00e5 Bowies d\u00f8d hurtigt klart for mig, at dette album udg\u00f8r hans afsked med verden og at denne afsked gennemsyrer alt, hvad der sker p\u00e5 Blackstar<\/em>. Af samme grund er det desv\u00e6rre blevet sv\u00e6rt for mig at h\u00f8re albummet efterh\u00e5nden, for hver gang jeg h\u00f8rer det, kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 at David Bowie ikke er blandt os l\u00e6ngere. Jeg savner ham helt usigeligt! N\u00f8gletrack: Dem alle sammen.<\/p>\n Der er som s\u00e6dvanlig ogs\u00e5 en del andre albums, jeg har h\u00f8rt og faktisk ogs\u00e5 synes om. N\u00e5r de ikke er p\u00e5 min Top 10, skyldes det ikke at jeg ikke kan lide dem. For en del af dem skyldes det simpelthen, at jeg ikke har h\u00f8rt dem tilstr\u00e6kkeligt mange gange.<\/p>\n Jeg kan l\u00e6se, at mange er glade for Lemonade<\/em> med Beyonc\u00e9, men det album har jeg kun h\u00f8rt sporadisk. Og jeg har endnu ikke f\u00e5et h\u00f8rt comeback-albummet med A Tribe Called Quest, et ensemble som jeg var ret s\u00e5 glad for i gamle dage \u2013 men det er trist, at Malik Izaak Taylor alias “Phife Dawg” d\u00f8de, lige inden We Got It From Here… Thank You 4 Your Service<\/em> var f\u00e6rdigt. Til geng\u00e6ld har jeg f\u00e5et h\u00f8rt afskedsalbummet med Kent, og det siger mig \u2013 ingen verdens ting. Jeg kan knap nok huske, hvad det hedder.<\/p>\n Angel Olsen \u2013 My Woman<\/em><\/strong><\/p>\n Vores fjerne landsmandinde lyder ikke s\u00e5 knugende, som hun har gjort f\u00f8r, og det kl\u00e6der hende. Enkelte sted lyder hun endda som en begavet udgave af Lana Del Rey.<\/p>\n Nick Cave \u2013 Skeleton Tree<\/em><\/strong><\/p>\n Skeleton Tree<\/em> er et dybt gribende, men ogs\u00e5 meget knugende album, pr\u00e6get som det er af tabet af hans s\u00f8n p\u00e5 15 \u00e5r. Det g\u00f8r det desv\u00e6rre sv\u00e6rt at lytte ordentligt til det, og det bliver endnu sv\u00e6rere, n\u00e5r man selv er far til en p\u00e5 15 \u00e5r. Jeg tror, at jeg vil v\u00e6rds\u00e6tte dette album meget mere, n\u00e5r der er g\u00e5et lidt mere tid og jeg bedre kan h\u00f8re det, for hvad det er.<\/p>\n Gojira \u2013 Magma<\/em><\/strong><\/p>\n Jeg har ikke h\u00f8rt ret meget metal i \u00e5r, men dette franske band (nu bosat i USA) er \u00e5rets helt store overraskelse for mig. Magma er forbl\u00f8ffende melodisk og tilg\u00e6ngeligt, samtidig med at der er tale om vred og voldsom metal. Det er beviset p\u00e5 at man sagtens kan forene \u201cs\u00e6dvanlig\u201d sangskrivning med mere ekstreme virkemidler \u2013 og dette ser man ogs\u00e5 i bandets lyd, hvor de g\u00f8r brug af b\u00e5de growl og s\u00e6dvanlig vokal. Nogle gange minder Gojira mig faktisk om Killing Joke p\u00e5 en god dag \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt om Helmet og om Dillinger Escape Plan. Lyt til \u201cStranded\u201d til at starte med!<\/p>\n Gregory Alan Isakov \u2013 Gregory Alan Isakov with the Colorado Symphony Orchestra<\/em><\/strong><\/p>\n Dette album har jeg h\u00f8rt en hel del. N\u00e5r jeg ikke lukker det ind p\u00e5 top 10, skyldes det vel kun, at der reelt slet ikke tale om nye numre, men i det store og hele om genindspilninger (if\u00f8rt Satans sovsekande) af numre fra Isakovs tre tidligere albums, Det er s\u00e5 til geng\u00e6ld ogs\u00e5 meget smukt og gennemf\u00f8rt. Isakov er en meget dygtig sangskriver i gr\u00e6nselandet mellem country og folk, og han fortjener et st\u00f8rre publikum. N\u00f8gletrack: \u201cThe Stable Song\u201d.<\/p>\n Radiohead \u2013 A Moon-Shaped Pool<\/em><\/strong><\/p>\n Dette er Radioheads nye, “enkle” album, og p\u00e5 nogle m\u00e5der er det en tilbagevenden til et mere tydeligt sangbaseret udtryk besl\u00e6gtet med In Rainbows<\/em>. Der er bestemt ting p\u00e5 dette album, jeg godt kan lide. Hvorfor det ikke har sat sig st\u00f8rre spor hos mig, t\u00f8r jeg desv\u00e6rre ikke sige.<\/p>\n The I Don\u2019t Cares \u2013 Wild Stab<\/em><\/strong><\/p>\n Her m\u00f8des Paul Westerberg og Julianna Hatfield. Det er altid hyggeligt at h\u00f8re fra Westerberg, men desv\u00e6rre ogs\u00e5 nogle gange mest d\u00e9t; det er tydeligt at det er ham, der sidder i f\u00f8rers\u00e6det \u2013 p\u00e5 godt og p\u00e5 ondt. Han er som s\u00e6dvanlig en rigtig dygtig sangskriver, men jeg v\u00e6nner mig nok aldrig rigtig til hans sjaskede trommespil, og det ville kl\u00e6de ham at f\u00e5 en producer udefra, der kunne udfordre ham lidt mere.<\/p>\n Ray La Montagne \u2013 Ouroboros<\/em><\/strong><\/p>\n Dette album h\u00f8rte jeg en hel del, da det kom. Det er meget anderledes end Ray La Montagnes tidligere, countrypr\u00e6gede ting \u2013 her er vi ovre i psykedelisk rock p\u00e5 en meget Led Zeppelin\u2019sk facon og med My Morning Jacket som backingband. Det bliver nok ogs\u00e5 lidt for meget af det gode, for nu at v\u00e6re helt \u00e6rlig. Jeg savner at h\u00f8re mere til de kortere, mere ligetil sider af Ray La Montagnes v\u00e6rk p\u00e5 Ouroboros<\/em>.<\/p>\n Iggy Pop \u2013 Post Pop Depression<\/em><\/strong><\/p>\n Dette er simpelthen et album, jeg ikke har h\u00f8rt nok til at kunne bed\u00f8mme retf\u00e6rdigt, og derfor kan det kun havne her. Jeg holder meget af Iggy Pop, og hans forbindelse til David Bowie betyder selvf\u00f8lgelig noget s\u00e6rligt her i Bowies d\u00f8ds\u00e5r.<\/p>\n Moderat \u2013 III<\/em><\/strong><\/p>\n Dette er den tyske trios tredje album. De er landet p\u00e5 et lidt mere skr\u00f8beligt udtryk end f\u00f8r, og det er ogs\u00e5 blevet mere sangbaseret. Det kl\u00e6der dem.<\/p>\n William Tyler \u2013 Modern Country<\/em><\/strong><\/p>\n Som titlen vel antyder, er dette countrypr\u00e6get album fra en dygtig guitarist, der bl.a. har spillet guitar for Lambchop. Modern Country <\/em>er fyldt med instrumentalnumre, der sp\u00e6nder bredt i udtryk. Jeg kan godt lide Tylers rolige guitarspil.<\/p>\n Sturgill Simpson \u2013 A Sailor\u2019s Guide to Earth<\/em><\/strong><\/p>\n M\u00e5ske skulle ogs\u00e5 dette album have v\u00e6ret med i min top 10, for der er mange gode ting p\u00e5. Sturgill Simpson er aldrig bange for at lade traditionel country m\u00f8de andre musikalske udtryk som soul og psykedelia. Blandt andet er der her en overraskende (og overraskende god) udgave af Nirvana-nummeret “In Bloom”. Og s\u00e5 stod Sturgill Simpson for en s\u00e6rdeles fin koncert p\u00e5 Roskilde Festival i \u00e5r.<\/p>\n James Blake \u2013 The Colour in Anything<\/em><\/strong><\/p>\n Bon Iver, Frank Ocean og James Blake arbejder alle tre med at dekonstruere den traditionelle sangskrivning og med at behandle deres vokal elektronisk, nogle gange til ukendelighed. Det er interessant, at tre originale sangskrivere kommer fra hvert deres udgangspunkt og nu er endt med at have musikalske udtryk, der er tydeligt besl\u00e6gtede. Og det ved de egentlig godt. Faktisk dukker b\u00e5de Frank Ocean og Justin Vernon op p\u00e5 The Colour in Anything<\/em> Jeg har desv\u00e6rre ikke f\u00e5et h\u00f8rt netop d\u00e9t album ret meget, og derfor t\u00f8r jeg ikke placere det p\u00e5 listen.<\/p>\n Jeg skal her tage det forbehold, at jeg endnu ikke har f\u00e5et h\u00f8rt Nicolai Munch-Hansen album Det Flimrende Lys Over Brabrand <\/em>med Peter Laugesen-fortolkninger i sin helhed. Albummet er et gave\u00f8nske, s\u00e5 dagen skal nok oprinde. Men her er s\u00e5 nogle danske albums, jeg har f\u00e5et h\u00f8rt.<\/p>\n Ukendt Under Andet Navn \u2013 Ingen hunde hyler her<\/em><\/strong><\/p>\n Det er godt at h\u00f8re Henrik Olesen igen (for ham er det jo). Hvor Glade dage i St. Vemod<\/em> havde en aftenstemning og var pr\u00e6get af instrumentalforl\u00f8b, har Ingen hunde hyler her<\/em> en mere for\u00e5rsagtig og u-melankolsk stemning \u2013 som man da ogs\u00e5 kan ane af det fine forsidebillede. Henriks tekster er som s\u00e5 ofte f\u00f8r n\u00e6sten haiku-agtige og rammer en stemning pr\u00e6cist med f\u00e5 ord. \u201cS\u00f8de bl\u00f8de juni\u201d (et Kirsten Hammann-citat) og \u201cHan er kunstner\u201d er gode eksempler p\u00e5 hvor enkelt og samtidig hvor rigt dette kan g\u00f8res.<\/p>\n De Efterladte \u2013 Adj\u00f8 Tristesse<\/em><\/strong><\/p>\n Og ogs\u00e5 Peter Olesen har lavet et nyt album i \u00e5r, her som del af duoen De Efterladte. Man kan ikke kalde Adj\u00f8 Tristesse<\/em> for techno, men af og til sniger der sig noget elektronik ind. Peters tekster er som altid fyldt med skarpe observationer, og nogle gange er vi ovre i et n\u00e6rmest Laugesensk udtryk. Det er rigtig gennemf\u00f8rt p\u00e5 en god m\u00f8de.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/maggio.jpg\")
<\/a><\/p>\n09 – Veronica Maggio \u2013 Den F\u00f6rsta \u00c4r Alltid Gratis<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/pjharvey.jpg\")
<\/a><\/em><\/p>\n08. PJ Harvey \u2013 The Hope Six Demolition Project<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/void.jpg\")
<\/a><\/p>\n07. Andrea Schroeder \u2013 Void<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/doherty.jpg\")
<\/a><\/p>\n06. Peter Doherty \u2013 Hamburg Demonstrations<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/humanperformance.jpg\")
<\/a><\/p>\n05. Parquet Courts \u2013 Human Performance<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/Du-gamla-du-fria1-1.jpg\")
<\/a><\/p>\n04. H\u00e5kan Hellstr\u00f6m \u2013 Du Gamla Du Fria<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/leithauser-rostam.jpg\")
<\/a><\/p>\n03. Hamilton Leithauser + Rostam \u2013 I Had a Dream That You Were Mine<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/iggypop.jpg\")
<\/a><\/p>\n02. Iggy Pop \u2013 Post Pop Depression<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/david-bowie-blackstar.jpg\")
<\/a><\/h4>\n01. David Bowie \u2013 Blackstar<\/h4>\n
Og……<\/h4>\n
Danske plader?!<\/h4>\n
Og Pastoren skrev:<\/h1>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/caselangveirs.jpg\")
<\/a><\/p>\n10. Case\/Lang\/Veirs \u2013 Case\/Lang\/Veirs<\/em><\/h4>\n
<\/a><\/h4>\n9. Hamilton Leithauser + Rostam \u2013 I Had A Dream That You Were Mine<\/em><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/frankocean.jpg\")
<\/a><\/p>\n8. Frank Ocean \u2013 Blonde<\/em><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/10_700_700_575_hgm_heartlikealevee_900px.jpg\")
<\/a><\/p>\n7. Hiss Golden Messenger \u2013 Heart Like A Levee<\/em><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/okkervilriver.jpg\")
<\/a><\/p>\n6. Okkervil River \u2013 Away<\/em><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/22amillion.jpg\")
<\/a><\/p>\n5. Bon Iver \u2013 22, A Million<\/em><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/youwantitdarker.jpg\")
<\/a><\/h4>\n4. Leonard Cohen \u2013 You Want It Darker<\/em><\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/Karl-Blau-Introducing-copy-1440x1440.jpg\")
<\/a><\/p>\n3. Karl Blau \u2013 Introducing Karl Blau<\/em><\/h4>\n
<\/a><\/p>\n2. PJ Harvey \u2013 The Hope Six Demolition Project<\/em><\/h4>\n
<\/a><\/p>\n1. David Bowie \u2013 Blackstar<\/em><\/h4>\n
Og s\u00e5 var der alle de andre albums ogs\u00e5<\/h3>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/gojira-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/radiohead-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/sturgill-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/isakov-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/angelolsen-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/10_700_700_545_williamtyler_moderncountry_900px-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/moderat-III-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/i-dont-cares-wild-stab-westerberg-hatfield-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/49662-ouroboros-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/jamesblake-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/skeletontree-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/iggypop-150x150.jpg\")
<\/a>\n\t\t\t<\/div><\/figure>\n\t\t<\/div>\n\nDanske<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/04\/Ukendt-under-andet-navn-ingen-hunde-cover-653x646.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/de-efterladte-adj\u00f8-tristesse-front.jpeg\")
<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/Bisse-Hojlandet-2LP-31.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/fixion.jpg\")
<\/a><\/p>\n