{"id":50320,"date":"2016-12-19T18:14:13","date_gmt":"2016-12-19T16:14:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=50320"},"modified":"2016-12-21T15:03:36","modified_gmt":"2016-12-21T13:03:36","slug":"pastorens-albumliste-2016","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/pastorens-albumliste-2016\/","title":{"rendered":"Pastorens albumliste 2016"},"content":{"rendered":"

2016 har v\u00e6ret et elendigt \u00e5r p\u00e5 mange m\u00e5der med us\u00e6dvanligt megen krig, d\u00f8d, had og dumhed, men der kom nogle gode albums i \u00e5r. Her er en helt subjektiv liste, der kun er udtryk for hvad jeg h\u00f8rte og kunne lide at h\u00f8re af nye albums i \u00e5ret, der svandt. (Jeg har ogs\u00e5 lyttet til en masse gamle albums, heriblandt en hel del klassisk musik.) Med andre ord: Velkommen til \u00c5rets countryudgivelser \u2013 <\/em>med enkelte indslag fra andre genrer.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

10. Case\/Lang\/Veirs \u2013 Case\/Lang\/Veirs<\/em><\/h4>\n

\u00c5rets udgivelse med Neko Case er hverken et soloalbum fra hende eller et album med The New Pornographers, men en trio-udgivelse, hvor hun er sammen med k.d. lang og Laura Veirs. Jeg har et nogenlunde godt kendskab til k.d. lang, men Laura Veirs kendte jeg ikke ret meget til.<\/p>\n

Neko Case og k.d lang er fremragende vokalister p\u00e5 hver deres m\u00e5de, Laura Veirs synger strengt taget ikke s\u00e5 godt igen. Men Case\/Lang\/Veirs<\/em> er et album, der f\u00e5r det bedste frem hos de tre sangerinder og deres sangskrivning, og selv om det p\u00e5 nogle sange er meget tydeligt, hvem der har bidraget med hvad, er det blevet til et behageligt helst\u00f8bt album med en meget gennemf\u00f8rt produktion af Tucker Martine. Han er i \u00f8vrigt gift med Laura Veirs. N\u00f8gletrack: \u201cAtomic Number\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/h4>\n

9. Hamilton Leithauser + Rostam \u2013 I Had A Dream That You Were Mine<\/em><\/h4>\n

Jeg er ikke den eneste, der har savnet The Walkmen. Mens nogle medlemmer g\u00e5r til bunds i astrologi o.lign. er Hamilton Leithauser heldigvis stadig oven vande, og samarbejdet med Rostam Batmanglij er rigtig vellykket. Det lyder hverken som Vampire Weekend eller som The Walkmen, men forener meget af det bedste fra de to bands sangskrivning. I det hele taget synes jeg at I Had A Dream That You Were Mine<\/em> tager fat i mange inspirationskilder fra det 20. \u00e5rhundredes amerikanske sangskrivningstraditioner inden for doo-wop, pop, rock, soul osv. og f\u00e5r forenet dem s\u00f8ml\u00f8st og overbevisende. N\u00f8gletrack: \u201cIn A Black Out\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

8. Frank Ocean \u2013 Blonde<\/em><\/h4>\n

Det er forbl\u00f8ffende, at man kan lave popmusik (eller hvad det nu er, Frank Ocean laver) stort set uden at have omkv\u00e6d og s\u00e5 alligevel f\u00e5 resultatet til at virke naturligt. Og det er forbl\u00f8ffende, at man kan v\u00e6re en s\u00e5 dygtig vokalist som Frank Ocean og s\u00e5 alligevel slippe af sted med nogle gange at processere sin vokal til noget n\u00e6r ukendelighed uden at det virker malplaceret. S\u00e5dan et album er Blonde<\/em>. P\u00e5 tekstsiden er det en ofte meget personlig sag, og et sted dukker Frank Oceans mor endda op! Det er efterh\u00e5nden tydeligt, at Frank Ocean, Justin Vernon fra Bon Iver og James Blake er tre kunstnere, der kommer fra hver deres udgangspunkt og nu er i gang med at m\u00f8des \u2013b\u00e5de i deres musikalske udtryk og i bogstavelig forstand. Det er rigtig sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i. N\u00f8gletrack; \u201cIvy\u201d (selvf\u00f8lgelig).<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

7. Hiss Golden Messenger \u2013 Heart Like A Levee<\/em><\/h4>\n

Jeg har fulgt med i Hiss Golden Messengers musik siden Bad Debt<\/em> kom, og derefter har jeg f\u00e5et h\u00f8rt alt hvad jeg kunnet f\u00e5 fat i fra Mike Taylors h\u00e5nd. Jeg holder meget af den rolige h\u00e5nd, man hele tiden fornemmer i hans sangskrivning og produktion. Der er ogs\u00e5 noget, jeg ikke helt kan s\u00e6tte fingeren p\u00e5, der minder mig om Neil og Tim Finn over hans tilgang til musikken (m\u00e5ske er det melodimaterialet?), selv om udgangspunktet s\u00e5 umiskendeligt er countryrock. Denne gang har der sneget sig nogle soul-elementer ind i det musikalske udtryk, og det virker faktisk. Hvis man har v\u00e6ret hurtigt ude, da man k\u00f8bte Heart Like A Levee<\/em>, fik man ogs\u00e5 albummet Vestapol<\/em> med. Det er helt enkelt i sin produktion og minder n\u00e6sten om Bad Debt<\/em> \u2013 og er ogs\u00e5 v\u00e6rd at h\u00f8re, selv om Heart Like A Levee<\/em> har hovedrollen. N\u00f8gletrack: \u201cBiloxi\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

6. Okkervil River \u2013\u00a0Away<\/em><\/h4>\n

Alle ved godt, at Okkervil River er et band, jeg holder meget af. Formodentlig ved man s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg har v\u00e6ret lidt forbeholden over for de seneste par albums. Der har bestemt v\u00e6ret gode ting p\u00e5, men det har samtidig v\u00e6ret som om, Will Sheff har v\u00e6ret usikker p\u00e5 sit musikalske udtryk og der har desv\u00e6rre ogs\u00e5 nogle gange v\u00e6ret for langt mellem de rigtig gode melodier (som der er rigtig mange af p\u00e5 The Stand-Ins<\/em> og The Stage Names<\/em>). Efterh\u00e5nden er Will Sheff det eneste oprindelige medlem, der er tilbage i Okkervil River, og reelt er Away<\/em> vel n\u00e6rmest blevet hans soloprojekt med en r\u00e6kke rigtig dygtige musikere som assistance. Pitchfork kalder da faktisk ogs\u00e5 Away <\/em>for det f\u00f8rste album med Okkervil River, hvor Okkervil River ikke er med! P\u00e5 dette album er vi tilbage ved et enklere, mere folk\/country-pr\u00e6get udtryk som man husker fra tidligere, og teksterne er denne gang i det udpr\u00e6get melankolske (og selvbiografiske) hj\u00f8rne. Og det virker rigtig godt. Away<\/em> er blevet et\u00a0 vellykket album. Den koncert, jeg var til i Glasgow, overbeviste mig yderligere om at Okkervil River er tilbage p\u00e5 sporet. N\u00f8gletrack: \u201cComes Indiana Through the Smoke\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

5. Bon Iver \u2013 22, A Million<\/em><\/h4>\n

Da jeg f\u00f8rst h\u00f8rte dette album, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle mene. En del steder er Justin Vernons karakteristiske vokal blevet processeret til ukendelighed, og der har sneget sig en hel del elektronik ind. Nogle gange lyder det mest som et album indspillet af en robot. P\u00e5 en m\u00e5de er 22, A Million<\/em> vel for Bon Iver, hvad Hail To The Thief<\/em> var for Radiohead, nemlig et radikalt brud med fortidens udtryk. Men efter nogle gennemlytninger kunne jeg genfinde Bon Iver inde bag robotten, for de s\u00e6dvanlige instrumenter dukker jo stadig op \u2013\u00a0og sangskrivningen er faktisk ogs\u00e5 intakt. Da jeg f\u00f8rst var tr\u00e6ngt ind til 22, A Million<\/em>, endte med at blive rigtig glad for det . N\u00f8gletrack: \u201c29 #Strafford APTS\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/h4>\n

4. Leonard Cohen \u2013\u00a0You Want It Darker<\/em><\/h4>\n

Det var h\u00e5rdt at miste David Bowie, men det var godt nok ogs\u00e5 h\u00e5rdt at miste Leonard Cohen. Hans koncert i Aalborg i 2012 vil jeg aldrig glemme; den var intet mindre end en perfekt oplevelse. De to foreg\u00e5ende albums fra Cohens h\u00e5nd rummede gode ting, men You Want It Darker<\/em> har ekstra gode sang og en bedre, mere fyldig produktion, som hans s\u00f8n Adam Cohen tog sig af. Albummet tr\u00e6kker tr\u00e5de tilbage til Cohens gode ting fra 1980\u2019erne og 1990\u2019erne (is\u00e6r The Future<\/em> og I\u2019m Your Man<\/em>). Teksterne er selvf\u00f8lgelig i s\u00e6rklasse som altid. Ligesom det er tilf\u00e6ldet for David Bowies sidste album, er dette en sidste hilsen med al den livsvisdom som et langt og levet liv kan bibringe, og en meget vellykket \u00e9n af slagsen. N\u00f8gletrack: \u201cYou Want It Darker\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

3. Karl Blau \u2013 Introducing Karl Blau<\/em><\/h4>\n

Jeg havde aldrig h\u00f8rt om Karl Blau, f\u00f8r jeg st\u00f8dte p\u00e5 dette album ved et rent tilf\u00e6lde, men Introducing Karl Blau<\/em> endte med at blive et af de albums, jeg har lyttet mest til i \u00e5r. Karl Blau kunne m\u00e5ske lyde som en navnet p\u00e5 en krautrock-musiker fra 1970ernes D\u00fcsseldorf, men Blau er faktisk amerikaner. Han har v\u00e6ret studiemusiker og turneret med bl.a. Laura Veirs, og har ogs\u00e5 lavet en hel masse albums med egne ting, nogle gange helt sm\u00e5 pladeselskaber, andre gange p\u00e5 \u201ceget forlag\u201d. Dette er s\u00e5 f\u00f8rste gang han bliver lanceret for et st\u00f8rre publikum. Sangene er ikke hans egne, men derimod en meget velvalgt samling countrysange fra 1970\u2019erne af Townes Van Zandt, Tom T. Hall og andre af de store sangskrivere fra dengang. Der er ogs\u00e5 et enkelt gammelt Bee Gees-nummer, \u201cTo Love Somebody\u201d, men det bliver gjort til en rigtig countryballade. Karl Blau har en rigtig dejlig country-vokal, ikke s\u00e5 langt fra f.eks. Sturgill Simpson, og det er altid godt at h\u00f8re en sanger, der tydeligvis er en voksen mand. Albummet er forresten produceret af Tucker Martin, der ogs\u00e5 producerede Case\/Lang\/Veirs<\/em> (og er gift med Laura Veirs). Det nummer, jeg f\u00f8rst faldt for, er \u201cFalling Rain\u201d; det er skrevet af Link Wray, og den meget sorgfulde tekst om et samfund, der er ved at \u00f8del\u00e6gge sig selv, og den h\u00e5bl\u00f8shed, man kan f\u00f8le derved, passer kun alt for godt p\u00e5 2016. B\u00e5de sangen selv og hele produktionen af den l\u00e6gger sig i klar forl\u00e6ngelse af Marvin Gaye\u2019s klassiker What\u2019s Going On, der er et af de albums, jeg holder allermest af. S\u00e5 n\u00f8gletracket (som det hedder p\u00e5 nudansk) er selvf\u00f8lgelig \u201cFalling Rain\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

2. PJ Harvey \u2013 The Hope Six Demolition Project<\/em><\/h4>\n

Det er sv\u00e6rt at f\u00f8lge op p\u00e5 Let England Shake<\/em>, der vel er det bedste, PJ Harvey har lavet. Men The Hope Six Demolition Project<\/em> er t\u00e6t p\u00e5 at n\u00e5 derop. Der er i h\u00f8j grad brug for nogen, der kan s\u00e6tte ord og musik p\u00e5 den ulighed, der kendetegner verden i dag \u2013\u00a0b\u00e5de den ulighed, der findes p\u00e5 globalt plan og den ulighed, der ogs\u00e5 findes i den rige del af verden. Det lykkes til fulde p\u00e5 dette album. Det er en stor gl\u00e6de for mig at se, hvordan PJ Harvey tager fat i gamle rock- og blues-standards og gennem at citere dem lader os opdage helt nye lag i denne kulturarv. Og det er ogs\u00e5 en stor gl\u00e6de for mig at genh\u00f8re Linton Kwesi Johnson p\u00e5 \u201cThe Ministry of Defence\u201d. Endelig vil jeg selvf\u00f8lgelig n\u00e6vne PJ Harveys koncert p\u00e5 Roskilde-festivalen, der m\u00e5ske er den bedste koncert, jeg nogensinde har v\u00e6ret til p\u00e5 d\u00e9n festival. Den cementerede indtrykket af at hun er en af vore dages helt store og vigtige rock-personligheder. Jeg vil endda h\u00e6vde, at PJ Harvey nu er den st\u00f8rste sangskriver i britisk rock i vor tid. N\u00f8gletrack: \u201cThe Ministry Of Defence\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

1. David Bowie \u2013 Blackstar<\/em><\/h4>\n

Da jeg havde l\u00e6st, at David Bowie var d\u00f8d, kun to dage efter vores f\u00e6lles f\u00f8dselsdag, sad jeg og gr\u00e6d. Det gjorde jeg ogs\u00e5 i de dage, der fulgte. David Bowie er en af de musikere, der har betydet allermest for mig gennem \u00e5rene. Tilsyneladende har han v\u00e6ret en sanger og sangskriver, der \u201cforkl\u00e6dte sig\u201d som andre personer, men det var i virkeligheden hans m\u00e5de at v\u00e6re dybt personlig p\u00e5. Ziggy Stardust, The Thin White Duke og de andre var alle sider af ham selv.<\/p>\n

The Next Day<\/em> var et s\u00e6rdeles v\u00e6rdigt comeback, fuldt af gode numre, men Blackstar<\/em> var endnu bedre. Jeg vil ikke kalde det hans bedste album, for det vil v\u00e6re at kaste vrag p\u00e5 alt det andet gode, han har lavet, og jeg ved end ikke om det giver mening at tale om \u201cdet bedste album\u201d fra en s\u00e5 stor og facetteret kunstner som David Bowie. Blackstar<\/em> er p\u00e5 \u00e9n og samme tid udfordrende og let tilg\u00e6ngeligt, grumt og smukt, rock og alt andet end rock. Og det stod i k\u00f8lvandet p\u00e5 Bowies d\u00f8d hurtigt klart for mig, at dette album udg\u00f8r hans afsked med verden og at denne afsked gennemsyrer alt, hvad der sker p\u00e5 Blackstar<\/em>. Af samme grund er det desv\u00e6rre blevet sv\u00e6rt for mig at h\u00f8re albummet efterh\u00e5nden, for hver gang jeg h\u00f8rer det, kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 at David Bowie ikke er blandt os l\u00e6ngere. Jeg savner ham helt usigeligt! N\u00f8gletrack: Dem alle sammen.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der alle de andre albums ogs\u00e5<\/h3>\n

Der er som s\u00e6dvanlig ogs\u00e5 en del andre albums, jeg har h\u00f8rt og faktisk ogs\u00e5 synes om.\u00a0 N\u00e5r de ikke er p\u00e5 min Top 10, skyldes det ikke at jeg ikke kan lide dem. For en del af dem skyldes det simpelthen, at jeg ikke har h\u00f8rt dem tilstr\u00e6kkeligt mange gange.<\/p>\n

Jeg kan l\u00e6se, at mange er glade for Lemonade<\/em> med Beyonc\u00e9, men det album har jeg kun h\u00f8rt sporadisk. Og jeg har endnu ikke f\u00e5et h\u00f8rt comeback-albummet med A Tribe Called Quest, et ensemble som jeg var ret s\u00e5 glad for i gamle dage \u2013 men det er trist, at Malik Izaak Taylor alias “Phife Dawg” d\u00f8de, lige inden We Got It From Here… Thank You 4 Your Service<\/em> var f\u00e6rdigt. Til geng\u00e6ld har jeg f\u00e5et h\u00f8rt afskedsalbummet med Kent, og det siger mig \u2013 ingen verdens ting. Jeg kan knap nok huske, hvad det hedder.<\/p>\n