{"id":54196,"date":"2017-12-07T22:49:46","date_gmt":"2017-12-07T20:49:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=54196"},"modified":"2017-12-08T23:11:09","modified_gmt":"2017-12-08T21:11:09","slug":"aarets-albumudgivelser-2017","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/aarets-albumudgivelser-2017\/","title":{"rendered":"\u00c5rets albumudgivelser 2017"},"content":{"rendered":"

Det var en m\u00f8rk og stormfuld aften, da to granvoksne m\u00e6nd satte sig ved hver sin MacBook, den ene med en Sierra Nevada Stout, den anden med resterne af en enorm Faxe Kondi.<\/em><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Velkommen til oversigten over \u00e5rets countryudgivelser vekslende med firserretro.<\/p>\n

Jens: <\/b>Og vi deler det fint imellem os.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Ja, det g\u00f8r vi. Og vi holder os stort set til den engelsktalende del af verden. Og det er lidt uretf\u00e6rdigt, for der er en masse god musik derude. I \u00e5r har jeg h\u00f8rt en masse portugisisk fado, og p\u00e5 det seneste har jeg lyttet en hel del til Olle Ljungstr\u00f6m, som jo desv\u00e6rre ikke er her mere. Hans posthume albumudgivelse har jeg desv\u00e6rre ikke h\u00f8rt endnu.<\/p>\n

Jens: <\/b>Men det album udkommer trods alt ogs\u00e5 f\u00f8rst nogle dage efter denne samtale.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>\u00c5rets soul-udgivelse fra udlandet er vel The Underside of Power <\/i>med Algiers; <\/i>en k\u00f8lig og vred udgivelse med tydelig samfundskritik, der tager fat p\u00e5 den racisme og den ulighed, der stikker hovedet s\u00e5 tydeligt frem i USA nu. Man aner i h\u00f8j grad Adrian Utleys rolle som producer. Den k\u00f8lige og kantede lyd fra det tredje Portishead-album er tydelig her.<\/p>\n

Jens: <\/b>Der er meget p\u00e5 spil her; der er flest p\u00e5g\u00e5ende numre og kun et par flygtige \u00f8jeblikke, hvor det hele ikke smadrer afsted. Det er et meget intenst album, og hele den politiske tilgang er noget, man ikke h\u00f8rer s\u00e5 meget til mere. Man skal nok tilbage til The O\u2019Jays eller Marvin Gaye f\u00f8rst i 1970\u2019erne for at h\u00f8re en tilsvarende samfundskritik tilsat soulmusik.<\/p>\n

Jens:<\/b> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne en plade, der godt nok har sine \u00e5benlyse svagheder, men alligevel skal med, fordi den fulgte mig meget i for\u00e5ret. Blondie: Pollinator.\u00a0<\/i><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren:<\/b> Ja, det er vigtigt at de unge ogs\u00e5 bliver repr\u00e6senteret. Debbie Harry er vel kun 72 \u00e5r.<\/p>\n

Jens: <\/b>Det er hun jo. Jeg var mere end bare vild med Blondie, da jeg var teenager, og dette er det bedste album, de har lavet siden Autoamerican<\/i> fra 1981. Det siger m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget, for der har kun v\u00e6ret udgivelser af meget uj\u00e6vn kvalitet fra Blondie siden da. Musikken er den klassiske Blondie-vekslen mellem glitrende hitlistepop og mere p\u00e5g\u00e5ende new wave, som man kaldte det dengang. Debbie Harry synger stadig som en dr\u00f8m, og selv om Pollinator<\/i> har en irriterende glat produktion, har jeg h\u00f8rt den meget. Gammel k\u00e6rlighed genoplivet.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>S\u00e5 skal vi have noget country \u2013\u00a0Tift Merritt: Stitch of the World.<\/i> Her dukker Sam Beam fra Iron & Wine op som musiker og producer.<\/p>\n

Jens: <\/b>Det bliver det nok ikke mindre countrypr\u00e6get af.<\/p>\n

Pastoren: <\/b>Nemlig. Det er n\u00e6sten folkemusik. Resultatet er roligt og tilbagel\u00e6net og smukt. Tift Merritt har s\u00e5dan en smuk stemme. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Emmylou Harris p\u00e5 en af hendes gode dage.<\/p>\n

Jens:<\/b> Og det er et rigtig flot cover. Er det en stortromme, hun har med op i tr\u00e6et?<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Ja, det er det! Og s\u00e5 er hun forresten f\u00f8dt den 8. januar, der som bekendt er en vigtig dato i musikhistorien (og for mig personligt).<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/b>Og s\u00e5 er vi n\u00e5et til John Maus: Screen Memories. <\/i>I 2011 udsendte han We Must Become the Pitiless Censors of Ourselves <\/i>som jeg havde med p\u00e5 min \u00e5rsliste. Siden da har Maus v\u00e6ret v\u00e6k, har studeret p\u00e5 universitet og brugt to \u00e5r p\u00e5 at bygge en synthesizer. Den bruger han s\u00e5 nu, og resultat er meget synth-pr\u00e6get, men p\u00e5 et par numre dukker der ogs\u00e5 lidt heftig guitar op. Retrofuturisme kaldes det ret pr\u00e6cist. Det er meget goth-pop over hans m\u00f8rke, rugende vokal.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Jeg skulle lige til at sige, at David Rawlings sagtens kan lave musik uden sin hustru Gillian Welch, men hun er jo altid ved hans side. P\u00e5 Poor David\u2019s Almanack<\/i> er arrangementerne meget mere varierede end n\u00e5r Gillian Welch er i f\u00f8rers\u00e6det; vi kommer over i et band-udtryk, og af og til m\u00e6rker man ogs\u00e5 Satans Sovsekande. David Rawlings har altid v\u00e6ret en bl\u00e6ndende guitarist, men nu er han ogs\u00e5 ved at blive en udtryksfuld country-vokalist. De tos stemmer passer s\u00e5 godt sammen.<\/p>\n

Jens: <\/b>Der er noget uhyre ensomt over Gillian Welch\u2019s musik.<\/p>\n

Pastoren: <\/b>Nogle gange, ja, men stemningen er noget mere tilbagel\u00e6net p\u00e5 Poor David\u2019s Almanac.\u00a0<\/i><\/p>\n

Jens:<\/b> Coveret er sj\u00e6ldent stygt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/b>Peter Perrett: How The West Was Won.<\/i> Han var sanger og sangskriver i det engelske band The Only Ones, et band som The Replacements var meget inspireret af. Man har ikke h\u00f8rt fra ham l\u00e6nge, men her er han s\u00e5 tilbage.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Man fornemmer tydeligt at Paul Westerberg er meget inspireret af Peter Perrett, ogs\u00e5 i sin fremtoning. How The West Was One<\/i> er faktisk et vellykket comeback.<\/p>\n

Jens: <\/b>Ja, i h\u00f8j grad. Det er noget s\u00e5 sj\u00e6ldent som en \u00f8kologisk, h\u00e5ndspillet plade med virkelig gode sange. Den slags h\u00f8rer man ikke s\u00e5 meget af i dag. Coveret her er sandelig heller kke noget specielt. Til geng\u00e6ld er selve LP\u2019en r\u00f8d vinyl.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>S\u00e5 vil jeg igen n\u00e6vne The New Pornographers. Whiteout <\/i>Conditions er et temmelig kompaktlydende album, og der er en tydelig firserlyd, men m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 mange vokalharmonier. Dan B\u00e9jar er ikke med denne gang, s\u00e5 dette er i endnu h\u00f8jere grad Carl Newmans band. Neko Case er stadig med, men ikke mere end hun plejer.<\/p>\n

Jens: <\/b>Coveret er vild firserretro. Jeg skal have h\u00f8rt det noget mere!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> S\u00e5 kommer der nogen, du burde kunne lide, netop fordi du kan lide The New Pornographers, nemlig Wolf Parade og deres Cry Cry Cry.<\/i><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Og det kan jeg! Wolf Parade er endnu et canadisk band. Og jeg har faktisk ikke h\u00f8rt dem s\u00e5 meget f\u00f8r, men Cry Cry Cry<\/i> (som vel p\u00e5 en m\u00e5de er deres comeback) er vellykket. Det er forbl\u00f8ffende, at resignation kan lyde s\u00e5 godt. Jeg synes nu ikke, de minder s\u00e5 meget om The New Pornographers, for Carl Newman & Co. er aldrig resignerede.<\/p>\n

Jens: <\/b>Det er den musikalske rastl\u00f8shed, de har f\u00e6lles med The New Pornographers. I \u00f8vrigt er det en gruppe, hvis bagkatalog er v\u00e6rd at bes\u00f8ge. Der er blevet sagt meget godt om deres debutalbum, og det sidste album f\u00f8r den lange pause havde ogs\u00e5 nogle rigtig fine numre. Men Cry, Cry, Cry<\/i> er vel m\u00e5ske deres bedste hidtil.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Lad mig s\u00e5 n\u00e6vne The Afghan Whigs: In Spades. <\/i>Coveret er besynderligt gammeldags med dj\u00e6velen og pyramiderne. Deres ene guitarist d\u00f8de i \u00e5r efter indspilningen, da Greg Dulli & co. var p\u00e5 tour uden ham. Det er p\u00e5 afstand machorock, men der er et intenst soul-element, specielt i vokalen, som g\u00f8r hele udtrykket meget mere forsonende.<\/p>\n

Pastoren: <\/b>S\u00e5 det er \u00e5rets anden souludgivelse?<\/p>\n

Jens: <\/b>Nemlig.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Jeg vil n\u00e6vne Depeche Mode: Spirit<\/i> er s\u00e5 klart det bedste, jeg har h\u00f8rt fra Depeche Mode i lang, lang tid. Den politiske vinkel er meget tydelig denne gang, og den g\u00f8r dem tydeligt mere motiverede end de har v\u00e6ret p\u00e5 de seneste albums, hvor de har vendt blikket meget indad. \u201cCover Me\u201d er nok det nummer, jeg holder allermest af. Men det er ogs\u00e5 godt at h\u00f8re nogen synge om revolutionen. Det er utroligt, at Venstre ikke har udtalt sig ford\u00f8mmende om Depeche Mode endnu.<\/p>\n

Jens: <\/b>Dave Gahan er en fantastisk sanger, og s\u00e5 klart gruppens store live-aktiv. Sj\u00e6ldent har Anton Corbijn lavet et s\u00e5 kedeligt cover som her.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne LCD Soundsystem: American Dream<\/i>, som jeg synes er deres bedste album til dato. De g\u00f8r det, som James Murphy kan s\u00e5 godt, nemlig at lave dansemusik ud af hele hans rockbaggrund. Man kan h\u00f8re Suicide, Talking Heads, Bowie og en masse andre\u00a0 – meget engageret og legesygt.<\/p>\n

Pastoren:<\/b> Det er tydeligt at han kan sin rockhistorie!<\/p>\n

Jens:<\/b> Ja, det er meget tydeligt. Jeg s\u00e5 bandet i K\u00f8benhavn her i \u00e5r, og jeg forventede ikke noget s\u00e6rligt \u2013 men jeg blev bl\u00e6st v\u00e6k! Det var virkelig intenst. Men det er et forf\u00e6rdeligt cover, n\u00e6rmest et anti-cover, American Dream<\/i> har f\u00e5et.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Jeg vil n\u00e6vne Hiss Golden Messenger fra USA \u2013 North Carolina, n\u00e6rmere bestemt. De er et sted mellem country-rock og Crowded House. Hallelujah Anyhow <\/i>er et album, der altid f\u00e5r mig i lidt bedre hum\u00f8r, ogs\u00e5 selv om tonen er lidt mere melankolsk end ellers p\u00e5 (titlen alene antyder det). Og s\u00e5 har de i \u00f8vrigt Tift Merritt med p\u00e5 kor.<\/p>\n

Jens:<\/b> Jeg vil gerne rose coveret. Det giver mig lyst til at h\u00f8re pladen!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Vi bliver i USA \u2013 det er underligt og forstemmende, at den britiske musikscene virker s\u00e5 d\u00f8d for tiden. Jeg vil n\u00e6vne Protomartyr: Relatives in Descent. <\/i>Min 15-\u00e5rige datter synes, det er et utroligt flot cover, og jeg kan kun give hende ret.<\/p>\n

Pastoren: <\/b>Og derefter tog hun p\u00e5 efterskole\u2026<\/p>\n

Jens: <\/b>Ja, det gjorde hun jo. Jeg var inde at h\u00f8re Protomartyr for nylig; de fremstod p\u00e5 en scene som et underligt, n\u00e6sten dysfunktionelt band. Sangeren stod der helt ensom midt p\u00e5 scenen med en taburet ved sin side. D\u00e9r placerede en roadie s\u00e5 seks flasker \u00f8l, og da sangeren tog en stor \u00f8l\u00e5bner frem fra inderlommen, vidste vi godt, hvad der s\u00e5 skulle ske.<\/p>\n

Pastoren: <\/b>Alts\u00e5 druk p\u00e5 scenen. Blev han s\u00e5 helt Ian McCulloch-fuld?<\/p>\n

Jens: <\/b>Nej, det opn\u00e5r trods alt kun McCulloch. Men Protomartyr er klart v\u00e6rd at h\u00f8re; de laver ind imellem forunderligt r\u00f8rende melodistumper, der bliver kl\u00e6dt p\u00e5 af sangerens m\u00f8rke s\u00f8l\u00f8vestemme og lejlighedsvise bj\u00e6ffen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>Rhiannon Giddens er ogs\u00e5 fra North Carolina. Denne gang er der fokus p\u00e5 hendes egne sange, og vi kommer vidt omkring p\u00e5 Freedom Highway<\/i>, fra udgangspunktet i country og bluegrass og over til soul og dixieland. I teksterne er det ofte den afrikansk-amerikanske befolknings h\u00e5rde vilk\u00e5r \u2013 slaveri og siden apartheid \u2013 men ogs\u00e5 kampen for ligestilling og v\u00e6rdighed, der er i fokus. Det er meget besj\u00e6let og smukt, og Rhiannon Giddens er en af de bedste vokalister, jeg har h\u00f8rt.<\/p>\n

Jens: <\/b>Coveret ligner i motiv og typografi en mainstream roots-udgivelse fra 1986. Hun er alt for p\u00e6nt kl\u00e6dt p\u00e5 til at st\u00e5 p\u00e5 en mudret grusvej.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens:<\/b> Og s\u00e5 kommer min nummer tre. Jeg fik f\u00f8rst dette album i starten af 2017, men det kom i 2016, faktisk blev jeg introduceret for det da Love Shop spillede i Vestberlin.\u00a0 Bandet er et udskud fra Stuttgart\u2019s Die Nerven, som hedder All diese Gewalt. Albummet hedder Welt in Klammern<\/i>. Coveret er naivistisk mystisk. Musikken er noget helt s\u00e6rligt; nogle gange er der nogle n\u00e6rmest ambiente passager, men sok oftest er det indiemusik af h\u00f8jeste karat. Og det tyske sprog st\u00e5r perfekt til sangerens n\u00f8gternt messende stemme. Det hele er meget ambiti\u00f8st \u2013 og utroligt vellykket.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>The National: Sleep Well Beast <\/i>er n\u00e6rmest et comeback, for det er ved at v\u00e6re l\u00e6nge siden, vi sidst h\u00f8rte fra dem. Det er lige s\u00e5 melankolsk som det plejer, men sangene holder standarden, og der har sneget sig loops ind i lydbilledet, uden at det kommer til at lyde som en samling ferske remixes af noget, vi ellers kender (jvf. Kent, der endte med at lyde som et remix af sig selv). \u201cTurtleneck\u201d er en overraskende tilbagevenden til et lidt r\u00e5t udtryk, som jeg troede at The National helt havde glemt.<\/p>\n

Jens: <\/b>Man kan m\u00e6rke, at Dessner-br\u00f8drene har arbejdet meget med filmmusik de senere \u00e5r. Jeg var meget begejstret, da jeg fik den \u2013 teksterne er ogs\u00e5 rigtig gode \u2013\u00a0men jeg har n\u00e6sten slet ikke h\u00f8rt den siden. En omvendt Blondie-oplevelse s\u00e5 at sige. Jeg savner nok mere af det liv og den vildskab, der dog er p\u00e5 \u201cTurtleneck\u201d. Mener, albummet er n\u00e6sten for gennemarbejdet. Coveret kan jeg godt lide.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens: <\/b>The War on Drugs: A Deeper Understanding<\/i>. En dr\u00f8m af en plade, det v\u00e6rk The War On Drugs gennem hele karrieren har arbejdet sig frem imod. En smuk og fin stemningsplade. Coveret tilh\u00f8rer den sj\u00e6ldne kategori, hvor musikere st\u00e5r med deres musikinstrumenter \u2013\u00a0den slags ser man sj\u00e6ldent nutildags. Bare det at se en musiker opf\u00f8re sig som en musiker p\u00e5 et pladecover!<\/p>\n

Pastoren: <\/b>Balladerne fylder stadig meget.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Pastoren: <\/b>The Navigator<\/i> er det bedste album, jeg har h\u00f8rt i \u00e5r. Jeg h\u00f8rte Hurray for the Riff Raff p\u00e5 Roskilde Festival i 2016, og dengang mindede de mest om Gillian Welch. Udgangspunktet er stadig country og bluegrass, men der er ogs\u00e5 facetter af tresserpop og af latinamerikansk musik. Gruppens eneste gennemg\u00e5ende figur, sanger og sangskriver Alynda Segarra, tager ligesom Rhiannon Giddens udgangspunkt i sin etniske baggrund (hendes for\u00e6ldre er fra Puerto Rico) og i sin rejse gennem USA, tilbage til det New York, hun voksede op i.<\/p>\n

Jens: <\/b>Et meget m\u00e6rkv\u00e6rdigt albumcover. Det signalerer en helt anden musik end den, man f\u00e5r. For Hurray for the Riff Raff er jo slet ikke i n\u00e6rheden af urban R&B.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens<\/b>: Th\u00e5str\u00f6m:\u00a0 Centralmassivet<\/i> er min nummer \u00e9t.<\/p>\n

Pastoren: <\/b>Det kommer som et chok! Ham har vi aldrig h\u00f8rt om f\u00f8r. Jeg anede ikke, at du kunne lide ham.<\/p>\n

Jens: <\/b>Det kommer som et chok, at en mand p\u00e5 60 \u00e5r kan lave noget s\u00e5 godt. Og s\u00e5 har han det der fantastiske band, der i en svensk avis ikke helt forkert fik ben\u00e6vnelsen \u2019de skandinaviske Bad Seeds\u2019. Th\u00e5str\u00f6m siger selv, at han er meget inspireret af Algiers\u2019 debutalbum. Det synes jeg godt, at man kan h\u00f8re. Coveret holder stilen fra de andre Th\u00e5str\u00f6m-covers: Industrial Nordic.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der ogs\u00e5\u2026<\/b><\/p>\n