{"id":60242,"date":"2018-12-22T15:03:45","date_gmt":"2018-12-22T13:03:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=60242"},"modified":"2018-12-23T09:34:30","modified_gmt":"2018-12-23T07:34:30","slug":"jens-taler-om-aarets-albumudgivelser-fra-2019","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/jens-taler-om-aarets-albumudgivelser-fra-2019\/","title":{"rendered":"Jens taler om \u00e5rets albumudgivelser fra 2018"},"content":{"rendered":"\n

2018 lakker mod enden. Desv\u00e6rre har denne decembers travlhed ikke givet Pastoren og jeg mulighed for vores \u00e5rlige snak her p\u00e5 siden om respektive personlige favoritter blandt \u00e5rets udgivelser. Men en tradition er kun en tradition for ikke at blive brudt, s\u00e5 derfor har vi istedet begge sammenfattet vores personlige top-10 skrifligt. Denne fremgangsm\u00e5de har selvf\u00f8lgelig sine ulemper. Pastoren kan s\u00e5ledes ikke torpedere min Lana Del Rey-svaghed, og jeg ligeledes ikke hans country-fetish. Men Lana har slet ikke udgivet album i \u00e5r, s\u00e5 Pastoren klarer nok den forpassede skudchance. Straks v\u00e6rre med mig og Pastorens americana-plader. Anyway, here goes, og det er vigtigt at huske i denne disciplin, det ikke n\u00f8dvendigvis drejer sig om de kunstnerisk bedste 2018-udgivelser derude, men f\u00f8rst og fremmest om dem, vi har holdt mest af og levet t\u00e6ttest med.<\/p>\n\n\n\n

10. Teleman \u2013 Family of Aliens<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En aften i Berlin faldt jeg live for dette s\u00f8lvkl\u00e6dte London-band, som jeg kun kendte overfladisk via en tidligere supporttjans for Suede. De er et lille sk\u00e6vt elektronisk baseret rockband, der p\u00e5 Family of Aliens – deres tredje album – lyder som n\u00e6re musikalske sl\u00e6gtninge til b\u00e5de Sparks og canadiske Wolf Parade. Optimistisk indie-pop med s\u00f8rgmodig undertone, melankolsk indie-rock med str\u00e5lende \u00f8jne. Der er b\u00e5de frihed og legesyge i bandets melodiske sange, og selvom produktionen kommer noget hjemmestudie-underspillet, n\u00e5es \u00f8jeblikke af en forunderlig ren pop-sk\u00f8nhed i Teleman’s fine og nysgerrige fremdrift.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2019Song For A Seagull’<\/p>\n\n\n\n

09 – Jenny Wilson \u2013 Exorcism<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hendes forrige album tog udgangspunkt i en sv\u00e6r sygdomsperiode, mens dette er aff\u00f8dt af en personlig voldt\u00e6gt. Tunge ting at sl\u00e5s med, og derfor s\u00e5 meget desto mere beundringsv\u00e6rdigt, at svenske Jenny Wilson viser masser af trods og kampgejst p\u00e5 spraglede, rastl\u00f8se, utilpassede Exorcism<\/em>. Bev\u00e6bnet med gamle analog-synthesizere og nogle yderst kantede elektroniske numre s\u00e5 jeg hende i sommer positivt smadre den gode stemning i en stor svensk slotspark, hvor hun var tv\u00e6rg\u00e5ende for-opvarmning for Th\u00e5str\u00f6m. Senere, p\u00e5 Stortorget i Malm\u00f6, spillede hun igen f\u00f8r ham, men da var hendes eget publikum ogs\u00e5 tilstede, og st\u00f8ttede anderledes op om hendes meget dramatiske sceneoptr\u00e6den, hvor hverken hjerte, engagement eller selvudlevering kan betvivles. St\u00e6rk kvindelig musik, og indimellem dj\u00e6velsk catchy i sin bitters\u00f8de konfrontation.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018Your Angry Bible\u2019<\/p>\n\n\n\n

08 – Spiritualized \u2013 And Nothing Hurt<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Spiritualized kom tilbage med noget s\u00e5 sj\u00e6ldent i disse tider som et godt engelsk rockalbum. Himmels\u00f8gende, men mere jordsl\u00e5et end nogensinde, spreder Jason Pierce falden stjernest\u00f8v i en r\u00e6kke velarrangerede numre, der for mig st\u00e5r som de mest vellykkede Spiritualized endnu har beg\u00e5et. En traditionel, n\u00e6sten Primal Scream-lydende rock, som alligevel form\u00e5r at komme b\u00e5de nutidig og relevant. Sl\u00e5et musik, dog med livskraft og dr\u00f8mmene sat p\u00e5 det helt store. Rocknumrene er ofte hypnotiske, de bedste ballader af en anden verden.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018Damaged\u2019<\/p>\n\n\n\n

07 – Insecure Men \u2013 Insecure Men<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et nyt bekendtskab for mig dette s\u00e6rt downer-udtryksl\u00f8se band fra Sydlondon. Deres debutalbum byder p\u00e5 engelsk lowlife tilsat billige keyboards, tarvelige rytmeboxe, fugtige barer og regnfulde forst\u00e6der. En p\u00e5 overfladen helt igennem h\u00e5bl\u00f8s musik, hvis underspillede sorte humor ofte slukker sidste hvide lysstofr\u00f8r i loftet. Men indimellem, n\u00e5r det hele ser mest nedsl\u00e5ende ud, dukker et popomkv\u00e6dsgenf\u00e6rd pludselig op og inviterer med ud p\u00e5 det tomme dansegulv. Insecure Men giver s\u00e5ledes minder om det helt unge Soft Cell, der ligeledes tegnede musikalske billeder af ensomt bedsit-liv i England, s\u00e5 det n\u00e6rmest fremstod helt attr\u00e5v\u00e6rdigt. I en verden fuld af falske vindere er det livsbekr\u00e6ftende med usminket tabermusik. Og den spiller Insecure Men uden t\u00f8ven.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2019Teenage Toy’<\/p>\n\n\n\n

06 – Marianne Faithfull \u2013 Negative Capability<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Med et godt t\u00e6nkt producerteam best\u00e5ende af de to Ellis\u2019er, Rob fra PJ Harvey-lejren og Warren fra The Bad Seeds, er Marianne Faithfull\u2019s 21. studiealbum formodentlig karrierens bedste. En samling vingeskudte men markant r\u00f8rende sange, hvori den modne Faithfull s\u00e6tter n\u00f8gne ord p\u00e5 sin alders tab, hjerte og erfaringer. Stemmen er slidt m\u00f8rk, hum\u00f8ret aldrig det bedste, ensomheden til at f\u00f8le p\u00e5, men der er alligevel noget yderst livsbekr\u00e6ftende i disse ukuelige fort\u00e6llinger om livets fortsatte slag, l\u00e6ngsler og tr\u00e6ngsler. En meget st\u00e6rk voksenplade.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018The Gypsy Fairie Queen\u2019<\/p>\n\n\n\n

05 – S\u00e4llskapet \u2013 Disparition<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Svenske S\u00e4llskapet – nu uden fritidssangeren Th\u00e5str\u00f6m men istedet med tyske Andrea Schroeder p\u00e5 vokal – udsendte sit tredje men f\u00f8rste tysksprogede album. Disparition er lyden af et gr\u00e5tonet Nordeuropa\u2019s storbyer, rustne jernbaneskinner, forladt industri og knuste dr\u00f8mme. P\u00e5 den vis er albummet et nyt kapitel i bandets fortsatte filmiske stemningsfort\u00e6lling, og selvom man selvf\u00f8lgelig altid godt kan savne Th\u00e5str\u00f6ms tilstedev\u00e6relse bag en mikrofon, s\u00e5 g\u00f8r Fra\u00fclein Schroeder med den m\u00f8rke, vemodige sehnsucht-klang det aldeles glimrende som nedsl\u00e5et rejsef\u00f8rer gennem dette dunkende dr\u00f8mmelandskab af melankoli og tabt momentum i livet. Altmodisch og nutidigt, h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018Die Zeit Vergeht\u2019<\/p>\n\n\n\n

04 – Arctic Monkeys \u2013 Tranquility Base Hotel & Casino<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvilken m\u00e6rkelig og m\u00e6rkv\u00e6rdigt vanedannede plade Alex Turner udsendte med sine Arctic Monkeys i \u00e5r. For sandheden var jo, at Tranquility Base Hotel & Casino langt mindre lyder som det arenaspillende Sheffield-band, end det lyder af hans fritids-projekt The Last Shadow Puppets. Men hvor sidstn\u00e6vntes seneste album var en halvbagt aff\u00e6re forlist p\u00e5 cocky attitude, er Tranquility Base Hotel & Casino the real deal indenfor dygtig wannabe-Serge Gainsbourg-sangskrivning og cocktailshaker-pop. L\u00e6g dertil en r\u00e6kke smart-observerende novelletekster fra livets afkroge og lykken er gjort for dette umage album, der kom helt uden de ventede Arctic Monkeys-stadionsingalongs og hitsingler. Men i sommerens varme, alene i lejligheden om aftenen, l\u00f8d det fantastisk, eksotisk, overskudsagtigt, som kun det bedste musikalske selskab.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018Four Out Of Five’<\/p>\n\n\n\n

03 – Bryan Ferry \u2013 Bitter-Sweet<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og hvilket comeback Bryan Ferry-leverer med dette album, hvor han genbehandler egne solo- og Roxy Music-numre, som er de pludselig skrevet i Weimar-tidens Berlin og skal spilles\/produceres derefter. En stil\u00f8velse, betinget af Ferry\u2019s musikalske arbejde til TV-serien Berlin Babylon, som s\u00e5 nemt kan g\u00e5 galt og blive ligegyldig kitsch, men som i h\u00e6nderne p\u00e5 Ferry og en r\u00e6kke fremragende musikere antager egen identitet, og giver de allerede kendte sange ny karakter og betydning. Roxy Music\u2019s tidlige udgivelser fra 70\u2019erne l\u00f8d ofte som retro-futurisme, men her er m\u00f8nten vendt, og Ferry\u2019s take p\u00e5 Weimar-schwung fremst\u00e5r omvendt som en (heldigvis) helt uironisk futurist-retro. At h\u00f8re disse smukt udformede sange og melodier vredet gennem tidsmaskine, uden at blive grebet det mindste af snigende kitsch-panik, er en vild og smuk oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018Bitter-Sweet\u2019<\/p>\n\n\n\n

02 – Avantgardet – Alla K\u00e4nnar Apan<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u00c5rets svenske album. Avantgardet fra Kalmar er blevet sammenlignet ikke s\u00e5 lidt hinsidan med The Libertines, da sanger\/sangskrivers Rasmus Arvidsson\u2019s problematiske forhold til stoffer og samfund beskrives indg\u00e5ende i bandets sange, der endda ogs\u00e5 ofte kommer med samme melodiske ubekymrethed og storml\u00f8b som hos Doherty\/Barrat. Men sammenligningen er utilstedelig, for Avantgardet har sin egen personlighed, der musikalsk, i sin svenske 70\u2019er-amerikanske tone, ligger langt t\u00e6ttere op af noget ganske andet, nemlig klassisk H\u00e5kan Hellstr\u00f6m. Men i mods\u00e6tning til H\u00e5kan er Arvidsson ikke nogen good-looking popcharmetrold med fanh\u00e5b til de unge piger. P\u00e5 Alla K\u00e4nnar Apan – bandets tredje album p\u00e5 tre \u00e5r – er han derimod en selvst\u00e6ndigt profileret og meget st\u00e6rk sangskriver, hvis indignation som n\u00f8dvendighed br\u00e6nder smukt igennem. H\u00e5kan synger viser p\u00e5 sit nye album i \u00e5r. Avantgardet synger livet p\u00e5 deres.<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018Walk Of Shame\u2019<\/p>\n\n\n\n

01 – The Good, The Bad & The Queen – Merrie Land<\/em><\/h6>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et fornemt Damon Albarn-orkestreret album, der umiddelbart ikke g\u00f8r stort og voldsomt v\u00e6sen af sig med markerede sange eller nogen enkel agenda. Merrie Land er derimod, p\u00e5 de indtryk af Brexit-engelske brydninger i tiden, Albarn samlede ind under seneste tour rundt i England med hans Gorillaz, et musikalsk kompliceret kludet\u00e6ppe der p\u00e5 forunderlig vis bliver en vanedannende rejse gennem rodl\u00f8s britisk nutid. Albarn kan den melankolske engelske sj\u00e6l i sin musik – der her sp\u00e6nder vidt fra reggae-bassgange over The Kinks-balladeintimitet til music hall-svimmelhed a la Parklife<\/em>-Blur und so weiter – som ingen anden eller andre i disse \u00e5r, og uanset hvilket artistnavn hans plader udsendes som, g\u00e5r der en klar Albarnsk identitet gennem den fornemme produktion. Seneste Blur-plade var n\u00e6rmest en musikalsk \u00e5benbaring, denne er liges\u00e5 noget helt specielt, dog m\u00f8rkere, langt mere martret i sin grundstemning, men som oftest hos Albarn pr\u00e6senteret med s\u00e6nkede parader i befriende menneskelig \u00f8jenh\u00f8jde. \u00c5rets bedste album, ja, hvorfor i alverden dog ikke?<\/p>\n\n\n\n

Sang: \u2018The Great Fire\u2019<\/p>\n\n\n\n

Og her er listen i sin helhed:<\/h6>\n\n\n\n

01. The Good, The Bad & The Queen – Merrie Land
02. Avantgardet – Alla K\u00e4nnar Apen
03. Bryan Ferry – Bitter-Sweet
04. Arctic Monkeys – Tranquility Base Hotel & Casino
05. S\u00e4llskapet – Disparition
06. Marianne Faithfull – Negative Capability
07. Insecure Men – Insecure Men
08. Spiritualized – And Nothing Hurt
09. Jenny Wilson – Exorcism
10. Teleman – Family of Aliens<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2018 lakker mod enden. Desv\u00e6rre har denne decembers travlhed ikke givet Pastoren og jeg mulighed for vores \u00e5rlige snak her p\u00e5 siden om respektive personlige favoritter blandt \u00e5rets udgivelser. Men en tradition er kun en tradition for ikke at blive brudt, s\u00e5 derfor har vi istedet begge sammenfattet vores personlige top-10 skrifligt. Denne fremgangsm\u00e5de har … L\u00e6s videre Jens taler om \u00e5rets albumudgivelser fra 2018<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n