{"id":60247,"date":"2018-12-22T14:54:20","date_gmt":"2018-12-22T12:54:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=60247"},"modified":"2018-12-22T15:27:17","modified_gmt":"2018-12-22T13:27:17","slug":"pastoren-taler-om-aarets-albumudgivelser-2019","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/pastoren-taler-om-aarets-albumudgivelser-2019\/","title":{"rendered":"Pastoren taler om \u00e5rets albumudgivelser 2018"},"content":{"rendered":"\n

Velkommen til en oversigt over \u00e5rets countryudgivelser, ispr\u00e6ngt black metal<\/em>, elektronisk musik fra Brasilien og svensk pop.  Der er genudgivelser og genfundne live-optagelser. Og der er en kort oversigt over nogle gode danske albums.<\/p>\n\n\n\n

En dag bliver jeg nok n\u00f8dt til at k\u00f8be en pladespiller igen. Men indtil videre har jeg stor gl\u00e6de af den streaming-tjeneste, jeg har tegnet abonnement p\u00e5, n\u00e5r jeg skal p\u00e5 opdagelse derude i vildnisset.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Gui Boratto: Pentagram<\/i><\/h5>\n\n\n\n

S\u00e5 er der igen nyt fra den elektroniske musiker fra Brasilien, og det er p\u00e5 \u00e9n og samme tid afm\u00e5lt og varm musik. Jeg var meget begejstret for hans Chromophobia-<\/em>album i sin tid, og dette er n\u00e6sten i samme liga. Der er b\u00e5de elektroniske uptempo-numre og noget sangorienteret (der er hans mindre st\u00e6rke side); mere af det f\u00f8rste, og vi havde haft et nyt Chromophobia<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Zeal & Ardor:  <\/span>Stranger Fruit<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Det er ikke meget black metal, <\/em>jeg f\u00e5r lyttet til. Det sidste album i genren, jeg kastede mig over, kom fra danske Solbrud. Dette er en overraskende og overrumplende blanding af black metal<\/i> og amerikanske spirituals fra et schweizisk band (hvis sanger og sangskriver har en afro-amerikansk far). Vreden i de to genrer er besl\u00e6gtet, og n\u00e5r blandingen af genrer bliver s\u00f8ml\u00f8s, er det virkelig vellykket. Og man kan endda forst\u00e5, hvad der bliver sunget \u2013 det er nemlig ikke br\u00f8l og growl det hele. Black metal<\/em> svinger normalt ikke en meter, men det g\u00f8r Zeal & Ardor.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Yo La Tengo: There\u2019s A Riot Going On<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Jeg har i snart mange \u00e5r fulgt med i hvad Ira Kaplan & Co. har lavet, og dette er s\u00e5 klart et af deres bedste albums. Det er meget tilbagel\u00e6net og med pr\u00e6cis den blanding af repetitive instrumentalnumre og lidt t\u00f8rt naive sange, som Yo La Tengo b\u00e6rer med sig som en arv fra Velvet Underground. Yo La Tengo er forunderligt gammeldags, men er aldrig blevet mainstream. Og vel godt det samme for dem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Okkervil River: In The Rainbow Rain<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Trofaste l\u00e6sere vil vide, at jeg n\u00e6rer et pr\u00e6cis lige s\u00e5 ukritisk positivt forhold til Okkervil River, som visse andre har til H\u00e5kan Hellstr\u00f6m og Ligegyldig Del D\u00f8gnflue. H\u00e5kan er altid H\u00e5kan, men bortset fra Will Sheff, er hele Okkervil River blevet skiftet ud siden The Stage Names<\/i> og The Stand-Ins, <\/i>der for mig repr\u00e6senterer gruppens h\u00f8jdepunkt. Men her er lyden stort set den samme som p\u00e5 netop d\u00e9 albums, og sangskrivningen p\u00e5 faktisk ogs\u00e5 p\u00e5 stort set samme niveau. En sang som “Famous Tracheotomies” burde ikke kunne fungere, men det g\u00f8r den, og Kinks-citatet fra “Waterloo Sunset” er s\u00e6rdeles velvalgt. Will Sheffs tekster er altid sangbare, velformulerende og v\u00e6rd at lytte til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Neko Case: Hell-On<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Den r\u00f8dh\u00e5rede sangerinde fra The New Pornographers har lavet endnu et album p\u00e5 egen h\u00e5nd. Det er s\u00e5 vidt jeg kan se, f\u00f8rste gang der er en sang af A.C. Newman (den r\u00f8dh\u00e5rede sanger fra The New Pornographers) med p\u00e5 hendes soloalbums. Ogs\u00e5 en duet med Carl Bachmann (som engang var med i Archers Of Loaf \u2013 de gav faktisk engang en koncert i Aalborg!) er rigtig god. Begge sange er blandt h\u00f8jdepunkterne, selv om de ogs\u00e5 p\u00e5 s\u00e6t og vis er atypiske.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Jon Hopkins: Singularity<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Jeg var s\u00e6rdeles positiv over for Immunity<\/em>, og det er jeg ogs\u00e5 for Singularity<\/em>s vedkommende. Jon Hopkins forst\u00e5r som f\u00e5 at skabe et lydbillede, der p\u00e5 \u00e9n gang rummer fremdrift og giver rum til detaljen. F\u00c5 kan som Jon Hopkins f\u00e5 knitrelyde til at lyde s\u00e5 naturligt p\u00e5g\u00e5ende! Singularity<\/em> er mere ambient end Immunity<\/em> var, og man aner en vellykket p\u00e5virkning fra denne del af Brian Enos v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Ray LaMontagne: Part Of The Light<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Jeg har fulgt med i Ray LaMontagnes g\u00f8ren og laden i et stykke tid, lige fra de mest country-pr\u00e6gede ting p\u00e5 de tidligere albums (der giver mindelser om Ryan Adams i det tyste hj\u00f8rne) over de let psykedeliske stemninger p\u00e5 Supernova<\/em> til den overraskende og lidt underlige udflugt ind i en slags stoner-rock p\u00e5 Ouroboros. <\/em> Part Of The Light<\/em> er en vellykket syntese af det musikalske udtryk fra de seneste tre albums, og jeg kan igen se, hvor denne noget introverte og dybest set idealistiske amerikaner vil hen. Titelnummeret er s\u00e6rdeles smukt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Calexico: The Thread That Keeps Us Together<\/i><\/h5>\n\n\n\n

De kan endnu, og sangskrivningen n\u00e5r igen et h\u00f8jt niveau. Calexico kan forene americana<\/em> med latinamerikansk musik, uden at det virker som kulturel appropriering, og d\u00e9t er stor kunst i sig selv. Jeg holder meget af Calexico, som jeg nu flere gange har haft den store forn\u00f8jelse af opleve p\u00e5 en scene (endda i Aalborg, da bandet var i sin vorden!). The Thread That Keeps Us Together<\/em> er en v\u00e6rdig efterf\u00f8lger til Edge Of The Sun<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Robyn: Honey<\/i><\/h5>\n\n\n\n

S\u00e6rdeles overbevisende pop. Nogle vil sige, at Robyns musik ikke er kunst, men for mig at se er det en stor kunst at skabe i\u00f8refaldende popmusik, man ikke hurtigt bliver tr\u00e6t af. Der er en egentlig meget nordisk melankoli i Robyns popunivers, som jeg efterh\u00e5nden har opdaget og er kommet til at holde af. Og ingen andre kan vel som Robyn synge Mmmmm<\/em> p\u00e5 en s\u00e5 \u00e9n gang sensuel og eftert\u00e6nksom m\u00e5de. Honey<\/em> er ikke s\u00e5 umiddelbar som Body Talk<\/em> var, men der er en linje i sangene fra \u00e5bningsnummeret “Missing You” til afslutningen “Never Again”, der fort\u00e6ller om et parforhold\/\u00e6gteskab i krisen og vejen ud af krisen (eller forholdet?), og for mig har d\u00e9t v\u00e6ret vejen ind i dette gode popalbum. “Never Again” minder forresten om Future Islands p\u00e5 en us\u00e6dvanligt god dag (eller er det mon New Gold Dream<\/em>?).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
The Young Fathers: Cocoa Sugar<\/i><\/h5>\n\n\n\n

Dette er s\u00e5 klart \u00e5rets album. Trioen fra Edinburgh befinder sig i et musikalsk univers, der b\u00e6rer pr\u00e6g af den afrikanske baggrund, to af musikerne har, men derudover er Cocoa Sugar<\/em> ikke nemt at s\u00e6tte i b\u00e5s \u2013 men hvorfor skal man egentlig d\u00e9t? Nogle vil m\u00e5ske sige, at The Young Father minder om TV On The Radio, men de er alligevel helt sig selv. Det vigtigste er at det lyder godt og er vedkommende, og det er Cocoa Sugar <\/em>i h\u00f8j grad. Sangskrivningen er p\u00e5 et konsistent h\u00f8jt niveau, og helhedstrykket er mere tilg\u00e6ngeligt end forg\u00e6ngerne. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 var der ogs\u00e5\u2026<\/b><\/p>\n\n\n\n

  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li><\/ul>\n\n\n\n
    Erika Wennerstrom: Sweet Unknown<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    En overraskende kraftfuld og indlevet vokalist, som jeg ikke havde h\u00f8rt om f\u00f8r. Nummeret “Extraordinary Love” er faktisk hele albummet v\u00e6rd. Dette er countryrock, men mere rock end country. Og hun er faktisk ikke svensk, men amerikansk.<\/p>\n\n\n\n

    Tal National: Tantabara<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Nej, det er ikke Matt Berninger og br\u00f8drene Dessner, vi har fat i her, men en gruppe  fra Niger. Som det er tilf\u00e6ldet med s\u00e5 mange vestafrikanske musikere, har de p\u00e5 \u00e9n og samme tid travlt og er tilbagel\u00e6nede ud over enhver fornuft i deres musik. Det er rock og highlife<\/em> og hvad det nu hedder.<\/p>\n\n\n\n

    Rival Consoles: Persona<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Jeg troede en lang overgang, at jeg ville ende med at overgive mig til dette engelske album med elektroniske stemninger, men det skete s\u00e5 ikke. Det blev Jon Hopkins, der vandt klart p\u00e5 point.<\/p>\n\n\n\n

    Cat Power: Wanderer<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Cat Power sukker sig gennem endnu et let kuldsl\u00e5et album. En amerikansk popsangerinde, som Jens af uvisse \u00e5rsager godt kan lide, dukker ogs\u00e5 op p\u00e5 et af numrene. Det er der ikke rigtig noget at g\u00f8re ved.<\/p>\n\n\n\n

    Tomas Andersson Wij: Avs\u00e4ndare Ok\u00e4nt<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Hans tekster er velturnerede og rummer en masse livserfaring. D\u00e9t holder jeg meget af. Lidt mindre holder jeg af den resignation, der har f\u00e5et det med at stikke hovedet frem. Eller: det fremst\u00e5r<\/em> i hvert fald som resignation. M\u00e5ske tager jeg fejl.<\/p>\n\n\n\n

    Big Red Machine: Big Red Machine<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Her har vi s\u00e5 til geng\u00e6ld Aaron Dessner fra The National sammen med Justin Vernon fra Bon Iver. Der er gemt en god EP med Bon Iver i dette album, men der er ogs\u00e5 en del, der ikke siger mig s\u00e5 meget. Og jeg bem\u00e6rker til min forbl\u00f8ffelse, at Big Red Machine<\/em> er det uofficielle navn for de lovlydige knallertentusiaster, der officielt kaldes Hells Angels. Det ved jeg ikke, hvad jeg skal ligge i.<\/p>\n\n\n\n

    Foxing: Nearer My God<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Her er et amerikansk band, jeg ikke havde h\u00f8rt om f\u00f8r. Pitchfork roste dem til skyerne, s\u00e5 jeg har givet dem et lyt (faktisk meget mere end d\u00e9t). Nearer My God<\/em> er et lidt hysterisk og meget amerikansk album med mindelser om b\u00e5de emo<\/i> og Prince., men nogle gange lykkes det at sk\u00e6re gennem flommen og opdage noget interessant.<\/p>\n\n\n\n

    Lucero: Among The Ghosts<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Dette amerikanske band har faktisk v\u00e6ret sammen i en del \u00e5r, men det er f\u00f8rst nu, jeg opdager dem. Deres musikalske univers giver mindelser om Bruce Springsteen, men det er mere country-pr\u00e6get og faktisk ogs\u00e5 mere r\u00e5t. Der er gode takter, men ikke samme dybde som hos Bruce Springsteen (det ville m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6re at forlange det umulige).<\/p>\n\n\n\n

    S\u00e4kert: Arktiska oceanen<\/i>   <\/span>[ men D\u00e4ggdjur <\/i>fra 2017 er suver\u00e6n ]<\/h6>\n\n\n\n

    Dette er kunstnernavnet for den svenske sangerinde og sangskriver Annika Norlin. Arktiska oceanen<\/em> er p\u00e5 mange m\u00e5der en vellykket ep, men albummet D\u00e4ggdjur<\/em> fra 2017, som jeg desv\u00e6rre f\u00f8rst opdagede i \u00e5r, er suver\u00e6nt. Teksterne er n\u00e6sten det hele v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

    The Arctic Monkeys: Tranquility Base Hotel & Casino<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Jeg bliver n\u00e6sten n\u00f8dt til at kommentere dette album, for jeg har en tydelig fornemmelse af, at Jens kan lide det. Jeg ville ogs\u00e5 gerne kunne lide det mere end jeg egentlig kan, men over albummet hviler \u00e5nden fra og lyden af gamle brune l\u00e6nestole med velourbetr\u00e6k, noget jeg desv\u00e6rre ikke helt kan v\u00e6rds\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

    Anna Ihlis: Avskedet 1864-2018<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Anna Ihlis har sat melodi til tekster af den svenske digter Erik Axel Karlfeldt, og p\u00e5 den m\u00e5de er albummet besl\u00e6gtet med Mando Diaos Infruset,<\/em> der satte melodi til tekster af Gustav Fr\u00f6ding, som var samtidig med Erik Axel Karlfeldt. Musikalsk er vi dog et lidt andet sted; Avskedet 1864-2018 <\/em>kan faktisk minde lidt om S\u00e4kert! Albummet er smukt t\u00e6nkt og udf\u00f8rt og v\u00e6rd at lytte til (som alle andre albums, jeg n\u00e6vner her) men ogs\u00e5 lidt k\u00f8ligt.<\/p>\n\n\n\n

    Big Star: Live at Lafayette\u2019s Music Room<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Big Star var en legende, og der er et stort vemod forbundet med at lytte til deres gyldne sange, der ikke fik det publikum, de fortjente, da de tre oprindelig var sammen. Da jeg l\u00e6ste om dette live-album, gik det op for mig, at jeg indtil da aldrig havde h\u00f8rt live-optagelser med dem. Men det har jeg nu, og jeg m\u00e5 konkludere, at Big Star ogs\u00e5 var gode p\u00e5 en scene.<\/p>\n\n\n\n

    Hiss Golden Messenger: Box Set \u2013 Devotion Songs About Spirits and Rivers and Children<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Jeg holder meget af Hiss Golden Messenger, og nu er der s\u00e5 kommet et bokss\u00e6t med deres f\u00f8rste fire albums og en ekstra skive med b-sider og outtakes.<\/em> Det er countryrock af den slags, som jeg aldrig bliver tr\u00e6t af. S\u00e5 er I advaret.<\/p>\n\n\n\n

    R.E.M.: At<\/i> The BBC<\/i><\/h6>\n\n\n\n

    Dejligt at h\u00f8re dem igen; jeg h\u00f8rte en del af disse optagelser p\u00e5 BBC, da jeg boede i Edinburgh for mange \u00e5r siden, og det v\u00e6kker gode minder om R.E.M.. Jeg savner dem, og jeg er n\u00e6ppe den eneste. Det er synd, at R.E.M. ligesom The Beatles endte med at blive krammet ihjel af al populariteten, s\u00e5 alle til sidst glemte hvor<\/em> dygtige musikere og sangskrivere de fire herrer faktisk var.<\/p>\n\n\n\n

    Fra Danmark<\/b><\/h4>\n\n\n\n

    Vanen tro tager jeg fat i udgivelser med danske tekster, for p\u00e5 dette punkt er den danske musikscene alle andre overlegen!<\/p>\n\n\n\n