{"id":64442,"date":"2019-12-28T23:46:00","date_gmt":"2019-12-28T21:46:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=64442"},"modified":"2019-12-29T23:33:10","modified_gmt":"2019-12-29T21:33:10","slug":"aarets-albumudgivelser-2019","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/aarets-albumudgivelser-2019\/","title":{"rendered":"\u00c5rets albumudgivelser 2019"},"content":{"rendered":"\n

Det var en m\u00f8rk og stormfuld decemberdag, da denne blogs forfattere vanen tro talte om \u00e5rets albumudgivelser.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Velkommen til \u00e5rets darkwave- og country-udgivelser!<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Jeg har haft sv\u00e6rt ved at samle en top 10 i \u00e5r, og min liste fort\u00e6ller som s\u00e6dvanlig mest om hvilke albums, der har betydet mest for mig i \u00e5r, ikke hvilke albums der objektivt og musikhistorisk set er \u201c\u00e5rets bedste\u201d. Jeg har h\u00f8rt en masse \u00e6ldre musik i \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>S\u00e5 er det nemt: \u00c5rets album er London Calling.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Det er det altid, og det var det is\u00e6r for nogle uger siden! Men jeg har ogs\u00e5 h\u00f8rt andet end London Calling<\/em>, bare rolig. I g\u00e5r h\u00f8rte jeg f.eks. Sandinista!<\/em> N\u00e5, lad os komme i gang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren:  <\/strong>Lad mig l\u00e6gge ud med The National: I Am Easy To Find. <\/em>Det er et anderledes album fra The National, end man er vant til. Albummet har p\u00e5 mange m\u00e5der et mere afd\u00e6mpet og direkte melankolsk udtryk, end man er vant til. Der er kvindelige vokalister med p\u00e5 alle numre, bl.a. Sharon Van Etten. Det er udtryksm\u00e6ssigt ikke s\u00e5 umiddelbart som de tidligere albums. Og det er et godt album.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er et meget langt album, og meget af det er i samme stemning. Det er novelle-tekstagtig stemningsmusik og ikke s\u00e5 melodisk sangbaseret som f.eks. High Violet<\/em>. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg aldrig er kommet ind i dette nye album, men meget faldt dog p\u00e5 plads da jeg s\u00e5 dem live i november. Matt levede op til sit s\u00e6dvanlige image (bl.a. ved at drikke sig under bordet undervejs), men de nye sange gav mening.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Og det er et mirakel, at en gruppe med to s\u00e6t br\u00f8dre ikke g\u00e5r til i interne sk\u00e6nderier!<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Faktisk havde Matt Berningers bror en overgang en rolle bag kulisserne, men han blev g\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Lad mig n\u00e6vne Boy Harsher: Careful<\/em>. Det er en duo, som vist er fra Canada. De m\u00f8dtes efter sigende p\u00e5 et dansegulv til New Order. Det er grundmelankolsk og elektronisk. Albummet er af den stemningsindirekte slags. S\u00e5 dem p\u00e5 Christiania i november, hvor de var bl\u00e6ndende gode.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Faktisk er de nu fra Georgia, siger Wikipedia \u2013 dvs. de er fra et sted i Kaukasus. Det her er darkwave.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er det.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>M\u00e5ske endda gotisk?<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Normcore-gotisk!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Jeg bliver n\u00f8dt til at n\u00e6vne Leonard Cohen: Thanks for the Dance.<\/em> Jeg havde ikke forventet noget s\u00e6rligt, men det korte album p\u00e5 kun knap en halv time er faktisk et v\u00e6rdigt farvel fra den gamle mester med sange, der skuer d\u00f8den ret i \u00f8jnene. En lille sang (eller hvad vi skal kalde den) som \u201cThe Goal\u201d f\u00e5r sagt mere v\u00e6sentligt om livet med d\u00f8den p\u00e5 lidt over et minut end man skulle tro muligt. Det er noget helt s\u00e6rligt at h\u00f8re en stor kunstners refleksioner over sin forest\u00e5ende d\u00f8d \u2013 det samme var som bekendt tilf\u00e6ldet p\u00e5 Bowies sidste album.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Jeg er enig. Thanks for the Dance<\/em> er overraskende flot l\u00f8ftet af s\u00f8nnen Adam \u2013 og af Leonard Cohen’s eget gamle band. Det er noget helt s\u00e6rligt at h\u00f8re Cohens r\u00f8st hinsides graven; han virker mere levende end samtlige boybands.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Det har han altid gjort.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Ja, men at han ogs\u00e5 g\u00f8r det tre \u00e5r efter sin d\u00f8d, er noget s\u00e6rligt. Jeg frygtede selv det v\u00e6rste, for n\u00e5r store kunstnere d\u00f8r, vil nogen ofte tjene penge p\u00e5 det posthume. <\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Ja, t\u00e6nk bare p\u00e5 Jeff Buckley.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Jeg vil s\u00e5 n\u00e6vne Operators: Radiant Dawn. <\/em>De er fra Canada og frontmand er Dan Boeckner, et medlem fra canadiske Wolf Parade. Musikken er elektronisk, kantet og minimalistisk med Boeckners mere rockede vokal oveni. <\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Dvs. mere darkwave.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er det vel. Og i al fald et fint afbr\u00e6k fra Wolf Parade.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Bruce Springsteen: Western Stars.<\/em> Det er stort sat op, s\u00e5 man kunne frygte at det hele ville blive en udvendig omgang. Men det er det slet ikke. Faktisk rummer Western Stars n<\/em>ogle af hans bedste sange gennem l\u00e6ngere tid. En meget positiv overraskelse.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Bortset fra \u201cSleepy Joe\u2019s Cafe\u201d, som er en t\u00e5krummende dansktop-boogiewoogie. Jeg kan ikke finde ud af at h\u00f8re Western Stars<\/em>, for der er noget ved den, der virker som om Springsteen spiller en rolle, lidt som om han synger en andens sange.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Men Bruce Springsteen har altid spillet en rolle. Det har bare v\u00e6ret en anden end den rolle, han giver os p\u00e5 Western Stars.<\/em> P\u00e5 Springsteen On Broadway<\/em> r\u00f8ber han faktisk, at han aldrig har haft en dags \u00e6rligt arbejde; alle arbejderfort\u00e6llingerne fra ham er, siger han, fort\u00e6llinger om hans far.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Ulf Lundell: Tranorna kommar.<\/em> Det er en vital comeback-plade og han virkede sulten, da han lavede den. Engang var Lundell utroligt produktiv, nogle gange for<\/em> produktiv med flere albumudgivelser og b\u00f8ger om \u00e5ret. S\u00e5 blev der stille fra ham i en tid. Jeg s\u00e5 hans genkomstkoncert p\u00e5 Sofiero i Helsingborg; det var bev\u00e6gende at se alle de gamle musikere og hans tilh\u00e6ngere fra hele Sverige igen. Han har allerede fulgt op p\u00e5 dette fine album med en pr\u00f8velse af en julesang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Hiss Golden Messenger: Terms of Surrender. <\/em>Mike Taylor mig om Neil Finn p\u00e5 amerikansk, b\u00e5de hvad ang\u00e5r vokalen og hvad ang\u00e5r sangene. Jeg m\u00f8dte Taylor for nogle \u00e5r siden efter hans koncert i Aarhus og fik snakket med ham; han er en rar og begavet mand, der ved en masse om folk- og countrymusik og har produceret albums med traditionelle folk-navne fra North Carolina, hvor han h\u00f8rer hjemme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Bill Ryder-Jones: Yawny Yawn. <\/em>Bill Ryder-Jones var oprindelig med i The Coral, men dette album er sangene fra has egen Yawn<\/em> genindspillet solo p\u00e5 klaver. Resultatet er klasser bedre end det f\u00f8rste album! Jeg var ude at g\u00e5 en tur i hans hjemby West Kirby uden for Liverpool for nylig, og det var naturligvis s\u00e6rligt at g\u00e5 rundt p\u00e5 de steder, hvor han f\u00e6rdes og hvor denne sarte musik er blevet til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Nick Cave & The Bad Seeds: Ghosteen<\/em>. Det er et ogs\u00e5 et album, som man skal ind i. Det er et helt anderledes album, meget mere utilsl\u00f8ret inderligt og faktisk spirituelt. Og Nick Cave synger meget bedre end han gjorde, da han var halvt s\u00e5 gammel. Teksterne er fantastisk gode.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Der er ikke meget Bad Seeds over dette album. Jeg h\u00f8rte at de indspillede albummet med hele bandet, men s\u00e5 miksede bl.a. trommerne helt v\u00e6k. Jeg kan slet ikke komme ind i Ghosteen<\/em>,  der for mig at h\u00f8re ligger i umiddelbar forl\u00e6ngelse af Skeleton Tree, <\/em>men jeg vil heller ikke tale det ned, h\u00f8jst beklage al den magt Warren Ellis har f\u00e5et over Nick Cave’s musik. Ved gud, jeg savner Blixa og Mick Harvey til at skabe en efterh\u00e5nden l\u00e6nge savnet dynamik i denne kropsl\u00f8se filmmusik. Men under alle omst\u00e6ndigheder er \u201cHollywood\u201d et magel\u00f8st nummer at slutte med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men lad mig s\u00e5 n\u00e6vne David Berman: Purple Mountains. <\/em>Han holdt en lang pause efter \u00e5rene i The Silver Jews, men l\u00f8d formm\u00e6ssigt som om han ikke havde lavet end at spille musik, da han s\u00e5 omsider vendte tilbage med det her album. F\u00e5 uger efter Purple Mountains<\/em> udkom, slog han sig selv ihjel. Og pludselig blev et gribende – og ofte ogs\u00e5 meget morsomt – album til et hjertesk\u00e6rende selvmordsbrev.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hans:<\/strong> Men nu skal vi til England, hvor Elbow udsendte Giants of All Sizes. <\/em>Efter de seneste, lidt magelige albums er dette en tilbagevenden til det mere kantede og p\u00e5g\u00e5ende udtryk fra Leaders of the Free World.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Ja, det var et st\u00e6rkt album. Jeg husker en koncert med Elbow for en tre-fire \u00e5r siden, hvor det hele var blevet alt for tilbagel\u00e6net og gemytligt. Det er godt, hvis de har fundet den gamle energi frem igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Sharon Van Etten: Remind Me Tomorrow. <\/em>M\u00e5ske skal alle nyere kunstnere denne vej forbi og indspille et synth-pr\u00e6get, firseragtigt album. Selv Paradise Lost, der ellers mest har gjort sig i gotisk metal, gjorde det en overgang. Sharon Van Etten g\u00f8r det godt, og af og til minder hun her egentlig lidt om Siouxsie and The Banshees. S\u00e5 det er n\u00e6sten<\/em> darkwave.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Ja, der er nogle gange lidt af Siouxsies dramatiske udtryk over Van Ettens vokal. Det er en faktisk en vild rejse, hun er ude p\u00e5. Hun kommer jo fra noget langt mere americana-agtigt end dette. Jeg havde h\u00f8je forventninger ud fra de tre f\u00f8rste og yderst vellykkede singler. De var d\u00f8mt til at m\u00e5tte g\u00e5 skuffede hjem. \u00c5rets med vilje og by far<\/em> grimmeste cover.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Det er s\u00e5 afgjort tilf\u00e6ldet \u2013 vi befinder os trods alt i en verden, hvor R.E.M. er g\u00e5et i opl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Lad mig s\u00e5 n\u00e6vne The Felice Brothers: Undress<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Det er \u00e5rets album med Bob!<\/p>\n\n\n\n

Jens:  <\/strong>Nej, det her er meget mere l\u00f8ssluppent end Dylan og ikke n\u00e6r s\u00e5 regelret. Meget, meget fine tekster i \u00f8vrigt. Og s\u00e5 kommer de til K\u00f8benhavn i det nye \u00e5r!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>S\u00e5 er turen kommet til Vampire Weekend: Father of the Bride. <\/em>Det er deres hidtil bedste genindspilning af Graceland. <\/em>En sang som \u201cMarried In A Gold Rush\u201d er endda en slags Graceland<\/em>-country-duet. Denne gang har de nemlig (uden sammenligning i \u00f8vrigt) gjort det samme som The National, nemlig f\u00e5et kvindelige g\u00e6stevokalister med.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>I sm\u00e5 doser er Vampire Weekend vel fint. Men den legesyge wellness-stemning bliver hurtigt for meget for mig, og at h\u00f8re fem sange i tr\u00e6k med Vampire Weekend er lidt som at spise fem hindb\u00e6rsnitter. Man f\u00f8ler sig syg indeni.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> S\u00e5 har jeg f\u00e5et mange hindb\u00e6rsnitter i \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Rammstein: Rammstein. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>N\u00e5r et band opkalder et album efter sig selv, er det typisk tegn p\u00e5 at de er ved at g\u00e5 i st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Men s\u00e5dan er det ikke her. Rammstein har en fantastisk melankolsk tone med veldoserede lydarkitekoniske katedraler af stor sk\u00f8nhed, som nogle forveksler med gammel tysk nazisme. Liebe Ist F\u00fcr Alle Da <\/em>blev for meget musikalsk uforsonlighed og tunge riffs; godt at de har fundet tilbage til det sehnsucht-melankolske og det melodi\u00f8se fundament fra Mutter<\/em>, som hidtil var deres optimale album, og v\u00e6k fra de mere vulg\u00e6rt sensationalistiske ting som f.eks. \u201cPussy\u201d og \u201cAmerika\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>I en muligvis lidt anden genre har vi The New Pornographers med In The Morse Code of Brake Lights. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Selvf\u00f8lgelig. Dem skal du jo n\u00e6vne.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Ja, det skal jeg da.Det er i h\u00f8j grad blevet Carl Newman og Neko Case, der definerer dette band; Dan Bejar er medforfatter p\u00e5 et nummer, men har tilsyneladende forladt bandet. Til geng\u00e6ld har de vist f\u00e5et en indisk dame med p\u00e5 violin og sang. Det, jeg synes s\u00e5 godt om, er de v\u00e6ldig st\u00e6rke vokalharmonier og godt melodimateriale (og de interessante tekster). Og s\u00e5 kan man p\u00e5 In The Morse Code of Brake Lights. t<\/em>ydeligt h\u00f8re en inspiration fra Jeff Lynne denne gang \u2013 ikke Satans Sovsekande, men en velplaceret strygekvartet her og der, bl.a. p\u00e5 \u201cColossus of Rhodes\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er bestemt velkomponerede sange, og de er dygtige vokalister som s\u00e5dan, men jeg synes, The New Pornographers mangler en rigtig forsanger, \u00e9n med et mere sj\u00e6lfuldt udtryk. Neko Case kan vel godt, men Carl Newman er noget mere anonym.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Nu er du jo ogs\u00e5 selv soulmusiker.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Lana Del Rey: Norman Fucking Rockwell.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Det anede mig. Jeg kan godt lide det nye album med Angel Olsen. Lana Del Rey er bare kedelig; hendes \u201cjeg er dekadent og tr\u00e6t\u201d-udtryk siger mig ingen ting.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er alts\u00e5 en virkelig god plade inden for mainstream-pop. N\u00e5r s\u00e5 mange andre er enige med mig, og n\u00e5r s\u00e5 mange musikere har hende med som g\u00e6st, m\u00e5 der v\u00e6re noget om snakken. Og jeg synes bestemt ikke, at hun lyder dekadent. Eller tr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Jeg har skam fors\u00f8gt at lytte til hvordan Norman havde k\u00f8nslig omgang med Rockwell; Lana Del Rey var muligvis ikke tr\u00e6t, men det blev jeg.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Din st\u00e6dige modstand mod hende er efterh\u00e5nden ved at antage legendestatus. En bedre og mere st\u00e6rkt profileret amerikansk sangskriver end Lana Del Rey er det i 2019 umuligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Om jeg snakker melodi eller ord? Begge dele.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>N\u00e6, lad mig s\u00e5 n\u00e6vne Orville Peck: Pony. <\/em>Han synger helt fantastisk (han minder mig om Chris Isaak, men is\u00e6r om selveste Roy Orbison) og sangmaterialet er st\u00e6rkt. Jeg n\u00e5ede kun at opleve den allersidste bid af hans koncert i G\u00f6teborg i sommers, men jeg kunne h\u00f8re, hvor dygtig han er og hvor godt hans live-band er.<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Jeg kender ikke albummet, men han synger godt uden at v\u00e6re s\u00e5 kitschet som f.eks. Chris Isaak, som han er blevet sammenlignet med. Hele det visuelle udtryk med halvmasken og de r\u00f8de farver skaber en kontrast til traditionelt set ultrakonservative country-udtryk, der normalt ikke har v\u00e6ret s\u00e5 LGBT-venligt. Han er homoseksuel, ikke?<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Jo, det er han. Og en stor kender og beundrer af traditionel country, samtidig med at han er med til at forny genren ved at appellere s\u00e5 bredt, som han jo g\u00f8r. Forresten er han fra Canada, og det er ogs\u00e5 lidt us\u00e6dvanligt i country-sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>TR\/ST: The Destroyer part I og II. <\/em>De er forresten ogs\u00e5 fra Canada.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Det er darkwave!<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Ja, det er det. Men langt mere melodi\u00f8st end d\u00e9t. Jeg s\u00e5 TR\/ST i Amsterdam for nogle uger siden. Deres sceneudtryk er lidt specielt; live-opstillingen best\u00e5r af trommeslageren fra A Place To Bury Strangers, en navnl\u00f8s kvindelig keyboardspiller, volumin\u00f8s og udfordrende kl\u00e6dt, og den h\u00f8je, tynde frontmand Robert Alfons \u2013 mere rockstjerne p\u00e5 en scene end club-musiker. Sangene inde bagved er gode \u2013 det er et sammenst\u00f8d af darkwave<\/em> og pop, og det, jeg rigtig godt kan lide, er netop kontrasten mellem det dystre og det forl\u00f8sende smukke. De to sammenh\u00e6ngende LP\u2019er gik rent ind hos mig i \u00e5r, hvor jeg har h\u00f8rt dem end\u00e6l\u00f8st meget.<\/p>\n\n\n\n

Klassisk<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Beth Gibbons og Polens Nationale Radiosymfoniorkester: Symphony of Sorrowful Songs (Goreckis 3. symfoni). <\/em>Dawn Upshaws indspilning fra 1993 med David Zinman og London Sinfonietta er egentlig referenceindspilningen, men denne har ogs\u00e5 sin plads. Dirigenten er selveste Krzysztof Penderecki, selv en stor polsk komponist.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Jeg har ikke h\u00f8rt denne udgave \u2013 synger hun egentlig godt? Der er jo et enormt spring fra at synge i Portishead til at give sig i kast med polsk kompositionsmusik (p\u00e5 polsk!) fra det 20. \u00e5rhundredes sidste halvdel.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren<\/strong>: Strengt taget ikke. Dawn Upshaw, der er operasangerinde, er teknisk langt overlegen \u2013Gibbons er jo egentlig rocksangerinde (eller hvad det nu er for en genre, Portishead bor i). Men hele den inderlige side af den tragiske Symphony of Sorrowful Songs<\/em> kommer tydeligt frem hos Gibbons, der jo bestemt ikke er fremmed for at fremf\u00f8re dyster musik.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Fran\u00e7ois-Xavier Roth & Les Si\u00e8cles: Titan – Eine Tondichtung in Symphonieform. <\/em>Dette er en indspilning med historiske instrumenter af f\u00f8rste udgave af Mahlers 1. symfoni med den oprindelige 2. sats, \u201cBlumine\u201d indf\u00f8jet. Lyden er varm og rund og helhedsindtrykket er ikke s\u00e5 \u201cmoderne\u201d, som det nogle gange ender med at v\u00e6re i nyere Mahler-fortolkninger. John Williams tr\u00e6kker enorme veksler netop p\u00e5 Mahlers 1. symfoni (og p\u00e5 Richard Strauss\u2019 Tod und Verkl\u00e4rung<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8r ogs\u00e5 n\u00e6vnes<\/h3>\n\n\n\n
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Fontaines D.C: Dogrel.<\/em> Lidt sure, men ikke s\u00e5 sure som f.eks. The Fall var \u2013 og med en god del mere humor. Og man kan h\u00f8re at de er irske. Et godt rockband. Jeg ville gerne have set dem p\u00e5 Roskilde, men jeg kom desv\u00e6rre ikke af sted i \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>The Murder Capital, som ogs\u00e5 er fra Dublin, lavede et album ved navn When I Have Fears. <\/em>Det er mere traditionelt end Fontaines D.C., men ogs\u00e5 opm\u00e6rksomhed v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Calexico Feat. Iron & Wine: Years To Burn. <\/em>Det pyntede p\u00e5 Iron & Wines lidt t\u00f8rre udtryk, at Sam Beam gik sammen med Calexico.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Ja, det vil jeg tro. Det har altid v\u00e6ret Calexico, jeg bedst kunne lide af de to.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren<\/strong>: I \u00e5r turnerede Calexico og Iron & Wine i \u00f8vrigt sammen med Orville Peck. Det ville jeg gerne have overv\u00e6ret!<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Man kan ikke komme uden om at n\u00e6vne Aldous Harding: Designer. <\/em>Gode melodier og arrangementer, men Hardings mildt sagt mystiske tekster fremf\u00f8rt med selvopfunden accent og musikvideoer fyldt med bizarre grimasser og m\u00e6rkv\u00e6rdige kostumer g\u00f8r, at det hele hendes udtryk nogle gange fremst\u00e5r for excentrisk til at man kan tage det helt alvorligt. (Faktisk er jeg ikke engang helt sikker p\u00e5 om hun vil tages alvorligt!)<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Og s\u00e5 er der Bedouine: Bird Songs of a Killjoy. <\/em>Azniv Korkejian (som er f\u00f8dt i Syrien af armenske for\u00e6ldre) er forbl\u00f8ffende t\u00e6t p\u00e5 Aldous Harding rent stilm\u00e6ssigt (det er ogs\u00e5 en slags folk-pop), men sangene er helt blottet for bizarre grimasser og mystiske tekster og synges endda p\u00e5 et p\u00e6nt og tydeligt amerikansk engelsk, og s\u00e5 er det pludselig som det er blevet for\u2026 p\u00e6nt!<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Son Volt: Union. <\/em>Det er det mest politiske udspil fra Son Volt i et stykke tid, og det er i sig selv godt, at Jay Farrar tager stilling til vigtige problemer. Desv\u00e6rre lyder han musikalsk set lidt som om rutinen er ved at s\u00e6tte ind. Farrar har lov til at have sit gode country-udtryk (det v\u00e6rds\u00e6tter jeg nemlig), men han er m\u00e5ske ved at g\u00e5 i st\u00e5. Jeg savner Uncle Tupelo.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Der er vist et par lovende ting p\u00e5 det nye album med Wilco. Deres andet album, Being There,<\/em> var godt. <\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Det var det s\u00e5 afgjort. Men lad mig s\u00e5 n\u00e6vne Justin Townes Earle: The Saint of Lost Causes. <\/em>Der er bl.a. lidt t\u00f8ffede numre, men flotte ballader.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Better Oblivion Community Center: Better Oblivion Community Center. <\/em>Her er den b\u00e6vende dreng Conor Oberst sammen med Phoebe Bridgers. Der er bl.a. nogle smukke ballader p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Man kan sige lidt det samme om Oberst som man kan sige om Lundell: Nogle gange har han bare v\u00e6ret for<\/em> produktiv.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Jeg fik ogs\u00e5 h\u00f8rt Weyes Blood: Titanic Rising. <\/em>Nogle kan v\u00e6ldig godt lide det album og sangerinden bag det; jeg synes bare, det er lidt for p\u00e6nt p\u00e5 en lidt for p\u00e6n m\u00e5de. De rigtige Carpenters var meget bedre.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Nemlig. De rigtige Carpenters skrev langt bedre sange; dette album er nemmere at beundre end at holde af \u2013 det er p\u00e6nt, dygtigt og s\u00f8vndyssende.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>The Delines: The Imperial. <\/em>Det er soul\/country med sange af Willy Vlautin, som vi ellers kender fra Richmond Fontaine og Amy Boone som sangerinde.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Det vil jeg h\u00f8re! Richmond Fontaine var gode.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Angel Olsen: All Mirrors. <\/em>\u00c5rets gode Lana Del Rey-album! Der er nogle rigtig flotte strygerarrangementer undervejs.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Det er der bestemt, men Angel Olsen skrev bedre sange f\u00f8r, synes jeg. De nye strygerarrangementer l\u00f8ber med al opm\u00e6rksomheden.<\/p>\n\n\n\n

    Danske udgivelser<\/h3>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Claus Hempler: Kuffert fuld af mursten. <\/em>Det er et overrumplende godt album, der n\u00e6rmest kom ud af det bl\u00e5. Han er en v\u00e6ldigt god tekstforfatter; han kan godt minde en del om Peter Sommer i sin sprogbeherskelse (og det er en stor ros). Det er underligt, at han ikke har lavet noget p\u00e5 dansk f\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Helt enig. Det er virkelig godt, det her. \u201cJeg dr\u00f8mmer om en sang\u201d er n\u00e6rmest en forts\u00e6ttelse af hans Cohen-fortolkning fra P\u00e5 danske <\/em>l\u00e6ber \u2013 og det er ogs\u00e5 en stor ros. Efter en masse udgivelser p\u00e5 engelsk skifter Hempler til dansk, og nu kan man klart h\u00f8re mennesket inde bag. Det er som om han sparker d\u00f8ren ind til sit eget univers!<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Kenneth Thordal: Den tid, den sorg. <\/em>Det er et st\u00e6rkt album, og ogs\u00e5 han er en fantastisk tekstforfatter. I mindre kompetente h\u00e6nder kunne bearbejdelsen af sorgen ved at miste en datter m\u00e5ske endt som noget meget akavet og privat, men s\u00e5dan er det ikke p\u00e5 Den tid, den sorg<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

    Jens:<\/strong> Helt enig. Der er meget p\u00e5 spil, og det bliver forl\u00f8st. Thordal er en begavet mand.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Kira Skov: I nat bliver vi gamle. <\/em>Det kl\u00e6der hende at skrive og synge p\u00e5 dansk. Ogs\u00e5 her kan man nu h\u00f8re mennesket bag. Der er selvf\u00f8lgelig stadig et element af sorgbearbejdelse p\u00e5 dette album. Jeg kan godt lide henvisningerne til Peter Laugesen og Tove Ditlevsen undervejs.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Helt enig.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Jens K.: Skarpladte dr\u00f8mme. <\/em>Han fortjener et st\u00f8rre publikum, synes jeg.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Jens<\/strong>: Jeg vil ogs\u00e5 n\u00e6vne Ukendt Under Andet Navn, der har udsendt en EP og en digital single i \u00e5r. Henrik Olesen’s store, tyste musik af sm\u00e5 armbev\u00e6gelser fortjener ogs\u00e5 et st\u00f8rre publikum.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Henrik er ogs\u00e5 en dygtig mand; hans tekstunivers er umiddelbart lidt \u201ctelegramagtigt\u201d i forhold til f.eks. Thordal, men ordene er fine og valgt med stor, stor omhu. Og det samme g\u00e6lder produktionen.<\/p>\n\n\n\n

    Genudsendelser<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>The Replacements: Dead Man’s Pop. <\/em>Det er sp\u00e6ndende og givende at h\u00f8re den nye udgave af Don\u2019t Tell A Soul<\/em> fra 1988 og at h\u00f8re outtakes (inklusive et par numre, hvor Tom Waits var med, og det muligvis var tilf\u00e6ldet at ikke alle var helt \u00e6dru) og en komplet liveoptagelse fra en af de gange, hvor bandet tog sig sammen og leverede en ordentlig koncert. Det forandrer indtrykket af det, jeg altid har t\u00e6nkt p\u00e5 som The Replacement\u2019s \u201cU2-plade\u201d med et meget glat og 1980\u2019er-typisk mix \u2013 og faktisk var det f\u00f8rste album med dem, som det lykkedes mig at fremskaffe i sin tid.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Helt enig. Da jeg fik Don\u2019t Tell A Soul <\/em>(og jeg kendte de tre foreg\u00e5ende albums) var jeg noget skuffet, netop fordi udtrykket var s\u00e5 \u201cradiotilpasset\u201d. S\u00e5dan som det “nye” album fremst\u00e5r, placerer det sig klart og tydeligt mellem Pleased To Meet Me<\/em> og Don’t Tell A Soul<\/em>. Jeg ville \u00f8nske, jeg i stedet havde haft den her udgave dengang.<\/p>\n\n\n\n

    Pastorens liste<\/h4>\n\n\n\n
    1. Orville Peck: Pony<\/em><\/li>
    2. The New Pornographers: In The Morse Code of the Brake Lights<\/em><\/li>
    3. Vampire Weekend: Father of the Bride<\/em><\/li>
    4. Sharon van Etten: Remind Me Tomorrow<\/em><\/li>
    5. Elbow: Giants of All Sizes<\/em><\/li>
    6. Nick Cave: Ghosteen<\/em><\/li>
    7. Hiss Golden Messenger: Terms Of Surrender<\/em><\/li>
    8. Bruce Springsteen: Western Stars<\/em><\/li>
    9. Leonard Cohen: Thanks for the Dance<\/em><\/li>
    10. The National: I Am Easy To Find<\/em><\/li><\/ol>\n\n\n\n

      Jens’ liste<\/h4>\n\n\n\n
      1. TR\/ST: The Destroyer<\/em><\/li>
      2. Lana del Rey: Norman Fucking Rockwell<\/em><\/li>
      3. Rammstein: Rammstein<\/em><\/li>
      4. The Felice Brothers: Undress<\/em><\/li>
      5. Leonard Cohen: Thanks for the Dance<\/em><\/li>
      6. Purple Mountains: Purple Mountains<\/em><\/li>
      7. Bill Ryder-Jones: Yawny Yawn<\/em><\/li>
      8. Ulf Lundell: Tranorna kommer<\/em><\/li>
      9. Operators: Radiant Dawn<\/em><\/li>
      10. Boy Harsher: Careful<\/em><\/li><\/ol>\n
        <\/fb:like><\/div>
        <\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Det var en m\u00f8rk og stormfuld decemberdag, da denne blogs forfattere vanen tro talte om \u00e5rets albumudgivelser. Pastoren: Velkommen til \u00e5rets darkwave- og country-udgivelser! Jens: Jeg har haft sv\u00e6rt ved at samle en top 10 i \u00e5r, og min liste fort\u00e6ller som s\u00e6dvanlig mest om hvilke albums, der har betydet mest for mig i \u00e5r, … L\u00e6s videre \u00c5rets albumudgivelser 2019<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n