{"id":67932,"date":"2020-12-24T12:09:11","date_gmt":"2020-12-24T10:09:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=67932"},"modified":"2020-12-24T12:09:13","modified_gmt":"2020-12-24T10:09:13","slug":"aarets-albumudgivelser-2020","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/aarets-albumudgivelser-2020\/","title":{"rendered":"\u00c5rets albumudgivelser 2020"},"content":{"rendered":"\n

Det var en m\u00f8rk og stille eftermiddag, da Zoom blev bragt i anvendelse.<\/em> Efter nogle pandemirelaterede betragtninger om g\u00e5ture i byen, kirkeg\u00e5rde, situationen i Sverige osv. kom denne blogs forfattere ind p\u00e5 det s\u00e6dvanlige.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Det har v\u00e6ret et meget\u2026<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>\u2026underligt \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>S\u00e5 afgjort. Jeg fik ikke h\u00f8rt s\u00e5 meget musik i \u00e5r, synes jeg. Men jeg fik lyttet til The Lamb Lies Down On Broadway<\/em> med Genesis. Det er faktisk ikke et d\u00e5rligt album. Genesis kunne noget, mens Peter Gabriel stadig var med. Og jeg fik omsider k\u00f8bt den s\u00e6rlige udgave af Sweetheart of the Rodeo<\/em> med The Byrds. <\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Hvad er der s\u00e6rligt ved den?<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Der er en ekstra cd mednumre med Gram Parsons p\u00e5 vokal og numre med The International Submarine Band. Det er et dejligt countryalbum.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Ja, det er det. Det var vel der, det begyndte for alle os, der ikke var vant til at lytte til country, men godt kunne lide The Byrds.<\/p>\n\n\n\n

Godt nyt til dig, Pastor: I \u00e5r skal vi ikke snakke om Lana del Rey, for hun har ikke udsendt noget album.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>S\u00e5 har det jo alligevel v\u00e6ret et godt \u00e5r p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Top 10<\/h2>\n\n\n\n
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Dirk Powell – When I Wait For You. <\/em>Ham kendte jeg ikke, men det er v\u00e6rd at h\u00f8re. Jeg blev opm\u00e6rksom p\u00e5 ham efter at have l\u00e6st Rhiannon Giddens\u2019 anbefaling af ham. Powell er ikke fra North Carolina men Kentucky, der ogs\u00e5 ligger i det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af USA. Jeg kan bl.a. godt lide hans sang \u201cI Ain\u2019t Singing Pretty Polly Anymore\u201d, hvor han g\u00f8r op med de s\u00e5kaldte murder ballads<\/em>, der handler om voldelige m\u00e6nd, der sl\u00e5r kvinder ihjel. Den slags sange er der ingen grund til at synge.<\/p>\n\n\n\n

    Jens:<\/strong> Nej, det er en underlig genre. Hvorfor mord er s\u00e5 \u201cunderholdende\u201d en forbrydelse, der er lavet s\u00e5 mange sange om, ved jeg ikke. Man kunne n\u00e6ppe forestille sig f.eks. \u201crape ballads\u201d <\/em>selv om det liges\u00e5dan er en afskyelig gerning.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren<\/strong>: Doves \u2014 The Universal Want. <\/em>Et vellykket comeback. Det er de tre dygtige musikere og gode sange. Man kan hos Doves og s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 hos deres venner Elbow sagtens h\u00f8re inspirationen fra Genesis i Peter Gabriel-tiden, bare uden de lange, \u201cproggede\u201d forl\u00f8b, der til tider fyldte vel meget hos Genesis.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Ja, men sangeren i The Doves er alt for anonym i forhold til Guy Garvey fra Elbow.<\/p>\n\n\n\n

    Jens<\/strong>: S\u00e5 er der Muzz<\/em>, den vel bedste Interpol-plade siden Our Love To Admire<\/em>. Paul Banks er sammen med en gammel ungdomsven og trommeslageren fra The Walkmen. Som album er det afslappet og laissez-faire. Men man finder en frihed i Paul Banks\u2019 stemme som man ikke har h\u00f8rt i mange \u00e5r. Det er det n\u00e6rmeste, vi kommer en Walkmen-udgivelse p\u00e5 min top-10, som alts\u00e5 derved desv\u00e6rre m\u00e5 melde pas til Hamilton Leithausers skrivekrampe af et album i \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren<\/strong>: Four Tet – Sixteen Oceans. <\/em>Kieran Hebden. Elektronisk, men med samples af analoge instrumenter. Denne gang er det ogs\u00e5 forholdsvis dansabelt. Bruce Springsteen kan lide Four Tet, ved jeg.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Michael Rother \u2014 Dreaming<\/em>. Han var med i det helt tidligere Kraftwerk og med i Neu.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>S\u00e5 er han en af de unge l\u00f8ver.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Det er han. Dreaming<\/em> er delvist sangbaseret og fuldst\u00e6ndig elektronisk tilbagel\u00e6net med Sophie Joher p\u00e5 vokal, og er udsendt p\u00e5 Herbert Gr\u00f6nemeyer’s pladeselskab Gr\u00f6nland. Dette er tysk vemod for den helt store sehnsucht.<\/p>\n\n\n\n

    Begge<\/strong>: Fontaines D.C. – A Heroes\u2019 Death<\/em>. Dette er fuldt p\u00e5 h\u00f8jde med f\u00f8rste album. Grian Chatten er endda begyndt at synge mere!Nogle gange kunne man godt t\u00e6nke p\u00e5 The Fall, og de<\/em> var sure hele vejen igennem. S\u00e5dan er Fontaines D.C. ikke.  Titelnummeret er dejligt \u2013 det er alt andet end surt. Og de mener det her. Det er rock p\u00e5 den vitale m\u00e5de, hvor bandet tror p\u00e5 dets egen betydning. Man kan samtidig h\u00f8re at de er fra Irland og ikke fra Manchester eller deromkring. Guitaristerne fortjener ogs\u00e5 en masse ros! Enormt forfriskende. <\/p>\n\n\n\n

    Pastoren<\/strong>: Gillian Welch & David Rawlings – All The Good Times. <\/em>De to har siddet hjemme i deres hus og har spillet de sange, de holder af. Det g\u00f8r de rigtig godt.<\/p>\n\n\n\n

    Jens:<\/strong> Ja, det er et fint, meget amerikansk album. Jeg ville dog nok r\u00e5de David Rawlings til at holde sig til harmonivokalerne, selv om han bestemt er en okay sanger, men Gillian Welch er bare klasser bedre. Det er hendes stemme man vil fortabe sig i. <\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Men han er en eminent guitarist.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>S\u00e5 har jeg her Bryan Ferrys livealbum Live at the Royal Albert Hall 1974.<\/em> Her er han sammen med musikerne fra Roxy Music, men han spiller sange fra sine soloalbums. Det er covernumre fra 1960\u2019erne og 1970\u2019erne, og der er en masse overskud her, b\u00e5de hvad sangskrivning og spil ang\u00e5r. Dette album er virkelig en magtdemonstration af hvor kunstnerisk god og attitudest\u00e6rk Ferry er som allerbedst i de \u00e5r, der skaber den karriere, som stadig kaster overraskende gode ting af sig.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren:<\/strong> Khruangbin – Mordechai. <\/em>Der er nogle sangagtige numre denne gang, men dejligt tilbagel\u00e6net. De er us\u00e6dvanligt dygtige \u2013 og visuelt betragtet er det tre meget forskellige musikere: Den skaldede, flegmatiske trommeslager, bassisten med de mange kjoler og dansetrin og guitaristen, der nulrer l\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

    Jens:<\/strong> Kunne der have v\u00e6ret bare lidt mere sang?<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Der er s\u00e5 mange andre, der synger.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Og s\u00e5 til et comeback af de helt store: The Psychedelic Furs med Made of Rain<\/em>. Postpunkerne fra London mistede den helt og aldeles sent i 1990\u2019erne, hvor de lokket af det amerikanske marked gik i en musikalsk INXS-f\u00e6lde. Men den hvide rockfunk er heldigvis fortid. Det sortsyn som dominerer Made of Rain<\/em>, passer helt fantastisk til 2020. Hvis man ikke kan lide dystopisk musik, er der nok ikke meget at komme efter her. <\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Jeg husker is\u00e6r deres tredje album, Talk Talk Talk<\/em>, det med \u201cPretty in Pink\u201d.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Det var ogs\u00e5 et us\u00e6dvanligt sortsynet album. Og et sk\u00f8nt et af slagsen. <\/p>\n\n\n\n

    Pastoren:<\/strong> Nu tilbage til Gillian Welch & David Rawlings – The Lost Songs. <\/em>Det er en k\u00e6mpestor opsamling med uudsendte numre fra tiden omkring Time The Revelator<\/em> og Soul Journey<\/em>. Hvorfor blev de aldrig udsendt? Der er utroligt meget guld at finde her.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Der er en s\u00e6r amerikansk tendens med at l\u00e6gge s\u00e5 meget tidsm\u00e6ssigt p\u00e5 et album som muligt, noget der opstod efter cd\u2019ens ankomst med spilletid p\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 80 minutter. Det f\u00f8rer til en masse amerikanske udgivelser, der opleves alt, alt for lange. Hvis alle numrene fra The Lost Songs<\/em><\/em> var kommet med p\u00e5 de rigtige albumudgivelser dengang, havde du nok ikke v\u00e6ret s\u00e5 glad for dem.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren:<\/strong> M\u00e5ske. Men det er dejligt omsider at h\u00f8re \u201cValley of Tears\u201d, en sang Welch og Rawlings oprindelig for\u00e6rede v\u00e6k til Solomon Burke, i deres egen udgave.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Protomartyr: Ultimate Success Today. <\/em>P\u00e5 \u00e9n m\u00e5de er de vel The Falls u\u00e6gte amerikanske b\u00f8rn. Musikken er den Detroit-sorteste postpunk med s\u00e6rt fusionsagtige jazz-breaks n\u00e5r man mest tror, man har regnet dem ud. Og midt i det hele kommer liges\u00e5 overraskende ud af intet nogle s\u00e6rt smukke melodiske forl\u00f8b, ja, jeg h\u00f8rer pludselig et stykke der giver mindelser om Kenya’s undersk\u00f8nne nationalmelodi, s\u00e5 helheden er noget ganske s\u00e6rligt. Jeg har set dem til to koncerter, de har den virkelig.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>H.C. McEntire – Eno Axis. <\/em>Countryrock p\u00e5 den gode m\u00e5de og fra North Carolina, en delstat der ogs\u00e5 har givet os bl.a. Rhiannon Giddens, Hiss Golden Messenger og Ryan Adams. De m\u00e5 putte et eller andet i drikkevandet, s\u00e5 meget god alternativ country, de laver i den delstat. Desv\u00e6rre f\u00e5r det dem s\u00e5 ogs\u00e5 til at stemme p\u00e5 Donald Trump. H.C. McEntire er en rigtig god vokalist, der godt kan minde lidt om Emmylou Harris \u2013 og det er en meget stor ros. Gode melodier med nogle lidt kringlede, men samtidig meget sangbare tekster. Eno Axis <\/em>har ikke noget med Brian Eno at g\u00f8re; det er navnet p\u00e5 en lokal flod.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Endnu et livealbum her – og det er Th\u00e5str\u00f6m med Klokken 2 om natten. <\/em>Det er et in-between-album, som han muligvis udsendte, fordi det tr\u00e6kker ud med at udsende n\u00e6ste regul\u00e6re album. Det er optaget over tre aftner p\u00e5 Centralmassivet<\/em>-touren med store live-versioner af de allerede kendte sange. Hans fantastiske band kommer til deres ret p\u00e5 en liveplade som denne, der dog gerne m\u00e5tte have v\u00e6ret dobbelt s\u00e5 lang.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Jeg bliver i Sverige med Mando Diao – I solnedg\u00e5ngen. <\/em>Der burde v\u00e6re et p\u00e5bud om at de kun m\u00e5 synge p\u00e5 svensk. For n\u00e5r de g\u00f8r det, er de noget helt s\u00e6rligt og synger sig ind i den svenske visetradition p\u00e5 overbevisende vis med deres vise tekster. P\u00e5 svensk er de folkeeje. N\u00e5r de synger pop-rock p\u00e5 engelsk, er de til geng\u00e6ld fuldst\u00e6ndig anonyme.<\/p>\n\n\n\n

    Jens:<\/strong> Jeg tror, Mando Diao har et stort publikum i Tyskland, der kan lide deres ret almindelige og radioorienterede pop-rock. Jeg s\u00e5 dem p\u00e5 en klub i H\u00e4lsingborg for et par \u00e5r siden \u2013 de spillede mest den slags, men pludselig kom der et nummer fra Infruset<\/em>, og publikum var som transformeret. Det bet\u00f8d noget mere.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Bob Dylan – Rough and Rowdy Ways. <\/em>Det er en af hans bedste plader nogensinde. <\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Virkelig? Bedre end Highway 61 <\/em>Revisited og Nashville Skyline <\/em>og John Wesley Harding <\/em>og Bringing It All Back Home<\/em>? <\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>I al fald p\u00e5 h\u00f8jde med dem. Han synger den apokalyptiske tid, vi lever i, ud p\u00e5 en m\u00e5de som er velg\u00f8rende, skarp, vital og med begsort humor. At en mand p\u00e5 79 kan lave et flammende album med s\u00e5dan en n\u00f8dvendighed som her, det er i sig selv stor kunst. Og s\u00e5 indeholder albummet jo ‘Murder Most Foul’, det 17-minutter lange requiem til Kennedy og den amerikanske dr\u00f8m som s\u00e5dan, der er indgangsprisen v\u00e6rd i sig selv. En sand mester i denne topform, Dylan.<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren:<\/strong> Hmmm. Bob-Bob-Bob\u2026<\/p>\n\n\n\n

    Pastoren: <\/strong>Kathleen Edwards – Total Freedom. <\/em>Det album har jeg lyttet rigtig meget til; hun er ikke engang fra North Carolina \u2013 hun er fra Canada. I sin tid trak hun sig tilbage og \u00e5bnede en caf\u00e9, men s\u00e5 fik hun lyst til at skrive sange igen. Resultatet er et dejligt og dejligt overbevisende comeback-album. Kathleen Edwards synger rigtig dejligt, m\u00e5ske lidt Heather Nova-agtigt (kan nogen huske hende?) men med mere twang. <\/em>Vi er trods alt ovre i country-rocken her. Skal h\u00f8res!<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Einst\u00fcrzende Neubauten \u2013 Alles in Allem<\/em>. Dette er mere sangorienteret end nogensinde f\u00f8r! Teksterne kommer langt omkring, ikke mindst i Vestberlin, og Blixa Bargelds diktion giver sproget tysk retf\u00e6rdighed som et af de smukkeste sprog der findes. Det kan det sagtens v\u00e6re i den rette mund.<\/p>\n\n\n\n

    Jens: <\/strong>Max Rieger fra Die Nerven har med All Diese Gewalt<\/em> lavet hvad der for mig er \u00e5rets allerbedste album, hvor han i gr\u00e6nselandet mellem den elektroniske musik, All Diese Gewalt tidligere har bev\u00e6get sig i, og en mere konventionel rockmusik rammer et organisk udtryk, der indimellem tager stor n\u00e6ring af nogle for Max Rieger ret konventionelle sangstrukturer. Et stort album. <\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 var der ogs\u00e5<\/strong>\u2026<\/h2>\n\n\n\n
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li>
    • \"\"<\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>Hamilton Leithauser – The Loves of Your Life<\/em>. Desv\u00e6rre ikke noget vellykket comeback efter fire \u00e5r. Leithauser har if\u00f8lge sig selv haft skrive-problemer, og de rigtigvis ofte lidt matte sange bliver ikke bedre af, at han skambruger sin specielle evne til at trykke den vokale speeder helt i bund. Virkelig en spildt mulighed. <\/p>\n\n\n\n

      Pastoren:<\/strong> M\u00e5ske pr\u00f8ver han at r\u00e5be produceren op?<\/p>\n\n\n\n

      Jens:<\/strong> Han har selv produceret dette album.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Nick Cave – Idiot Prayer. <\/em>De oprindelige udgaver er nok bedst. Men den enkle form er god, for sangene kan sagtens st\u00e5 selv. M\u00e5ske skal han videre fra samarbejdet med Warren Ellis?<\/p>\n\n\n\n

      Jens<\/strong>: Min gud, man savner et regul\u00e6rt album med The Bad Seeds. Og efterh\u00e5nden meget gerne uden Warren Ellis.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Bruce Springsteen – Letter To You. <\/em>Det er et brev fra en gammel ven, og den slags er selvf\u00f8lgelig velkomment i et \u00e5r som 2020. Det er godt at h\u00f8re at alt er ved det gamle, men m\u00e5ske forventede man mere.<\/p>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>Virkelig skuffet. Jeg ville s\u00e5 gerne kunne lide det her album, men kan slet ikke m\u00e6rke Springsteen i disse i overfladen s\u00e5 intense sange. Jeg t\u00e6nker undervejs, om han muligvis er st\u00e6rkt medicineret, og heller ikke selv kan m\u00e6rke det, han gerne vil synge ud. <\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Matt Berninger – Serpentine Prison<\/em>. Det er ikke sv\u00e6rt at h\u00f8re The National her. Booker T er med. <\/p>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>Der er nogle tomme kalorier i musikken her, men hans stemme og ord er altid godt selskab. Berninger er i\u00f8vrigt g\u00e6st p\u00e5 det nye album med Taylor Swift, hvor en af Dessner-br\u00f8drene har en stor finger med i spillet. Det er lidt underligt at opleve ham i lige den lidt blodfattige kontekst.<\/p>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>Paul Weller – On Sunset.<\/em> Det var hans bedste soloalbum i mange \u00e5r. Den soulmusik, han altid holdt s\u00e5 meget af, giver ham til stadighed nyt liv.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Han er begyndt at lyde lidt som David Bowie, og det er jo en ros.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Other Lives – For Their Love<\/em>. Det er vel n\u00e6rmest country p\u00e5 den dramatiske m\u00e5de. \u201cWe Wait\u201d er et fremragende nummer.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren:<\/strong> Fiona Apple – Fetch the Bolt Cutters. <\/em>Jeg er n\u00e6sten n\u00f8dt til at n\u00e6vne det, for der er s\u00e5 mange, der synes det er et helt fantastisk album.<\/p>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>Jeg st\u00e5r helt af her.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Ak ja. Jeg er heller ikke s\u00e5 begejstret som anmeldelserne. Hvad er det mon, jeg ikke har indset?<\/p>\n\n\n\n

      Jens:<\/strong> The Strokes – The New Abnormal<\/em> vil jeg heller ikke n\u00e6vne. Selvom der \u00e9t virkelig godt elektronisk nummer uden trommer. Men der er ingen sj\u00e6l i dem mere. De kommer aldrig videre fra den mesterlige rockplade som var deres debutalbum. F\u00e6nomenet The Strokes er blevet langt st\u00f8rre end deres catwalk-tomme hooklines. Tror nu godt de stadig kan spille en st\u00e6rk koncert.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Jonathan Johansson – Scirocco. <\/em>Musikalsk er vi endnu engang i synth-hj\u00f8rnet, men Johansson har desv\u00e6rre f\u00e5et en vane med at synge p\u00e5 halvengelsk, og det kl\u00e6der ham desv\u00e6rre ikke at synge f.eks. \u201cFlexa musklerna om du \u00e4r weak\u201d.<\/p>\n\n\n\n

      Pastoren:<\/strong> Rone – A Room With A View.<\/em> Boards of Canada-agtigt, men fra Frankrig og m\u00e5ske ikke s\u00e5 kuldsl\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>Molchat Doma fra Hviderusland \u2013 Monument<\/em>, der i store tr\u00e6k videref\u00f8rer deres Joy Division-inspiration, men af og til med melodimateriale, der sender tankerne afsted til \u00f8steurop\u00e6isk Melodi Grand Prix. <\/p>\n\n\n\n

      Pastoren: <\/strong>Ryan Adams har lavet et album, men det har jeg ikke h\u00f8rt i sin helhed endnu. De numre, jeg har h\u00f8rt, tegner faktisk godt. Han er i det lavm\u00e6lte hj\u00f8rne, men det ville jeg nok ogs\u00e5 v\u00e6re, hvis jeg var ham.<\/p>\n\n\n\n

      Jens: <\/strong>S\u00e5 afgjort.<\/p>\n\n\n\n

      Vild med dansk<\/h2>\n\n\n\n