{"id":69819,"date":"2021-12-30T22:01:30","date_gmt":"2021-12-30T20:01:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=69819"},"modified":"2023-11-16T21:33:02","modified_gmt":"2023-11-16T19:33:02","slug":"hvad-lyttede-pastoren-til-i-2021","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/hvad-lyttede-pastoren-til-i-2021\/","title":{"rendered":"Hvad lyttede Pastoren til i 2021?"},"content":{"rendered":"\n

Det var en m\u00f8rk og ikke specielt stormfuld decemberaften; Pastoren sad derhjemme for sig selv og inds\u00e5, at det er nemmere (men ogs\u00e5 markant kedeligere) at skrive dette uden at skulle vende indholdet med Jens. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Der er sket noget med mine lyttevaner siden pandemien begyndte. M\u00e5ske var det allerede p\u00e5 vej inden da. Alderen trykker. Pandemien liges\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Der er mange genrer og mange kunstnere, jeg kun kender lidt. Udbuddet af nyudgivelser inden for alle genrer er enormt, og jeg kan kun f\u00e5 et lille og dybest set helt tilf\u00e6ldigt indblik.<\/p>\n\n\n\n

Siden marts 2020 er jeg begyndt mest at lytte til P2 Klassisk og jeg er ogs\u00e5 begyndt at genbes\u00f8ge musik, der kom for l\u00e6nge siden. Ikke mindst The Beatles har jeg indset, at jeg altid kan vende tilbage til. Ogs\u00e5 David Bowie og Aretha Franklin og The Clash og Johnny Cash og Kate Bush og Bruce Springsteen kan jeg vende tilbage til igen og igen. Og der er andre med dem. Men det ved de mennesker, der kender mig, godt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg kommer med et s\u00e5 tilf\u00e6ldigt udpluk, som jeg g\u00f8r her, er det ikke n\u00f8dvendigvis<\/em> tegn p\u00e5 en form for alderskonservatisme (h\u00e5ber jeg da). Teksterne betyder mere og mere for mig, og der er noget, det bliver lettere at reflektere over et stykke henne i livet. The Beatles var unge, da de skrev sange som \u201cEleanor Rigby\u201d og \u201cIn My Life\u201d, der er eksempler p\u00e5 sange med en forbl\u00f8ffende stor livsvisdom, skrevet af m\u00e6nd midt i tyverne. <\/p>\n\n\n\n

Der er bestemt danske albums, jeg har lyttet til undervejs og fundet gl\u00e6de ved, men i denne gennemgang vil jeg fokusere p\u00e5 de udenlandske albums, jeg n\u00e5ede at h\u00f8re. De danske albums vil jeg skrive om en anden gang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Elbow \u2013 Flying Dream <\/em>1. Dette er p\u00e5 en m\u00e5de deres mest lavm\u00e6lte album, og der er nogle meget smukke sange p\u00e5. Jeg har aldrig helt forst\u00e5et, hvorfor Guy Garvey n\u00e6vner Talk Talk som en inspiration, men m\u00e5ske er det inderligheden i Talk Talks musik (p\u00e5 de sidste 2-3 albums) som Elbow har som ledestjerne. Og jeg holder meget af Guy Garveys vokal og den verden, hans tekster fremmaner. Det er et eftert\u00e6nksomt, men ogs\u00e5 ligetil England, som jeg ogs\u00e5 kender fra mine to s\u00f8stre, der kommer fra Manchester-egnen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Alison Krauss og Robert Plant \u2013 Raise the Roof. <\/em>Dette album kunne snildt v\u00e6re indspillet lige efter Raising Sand.<\/em> Stemningen er den samme, og produktionen er den samme. Forskellen er for mig at se, at der er langt st\u00f8rre fokus p\u00e5 kvindelige sangskrivere denne gang, og det g\u00f8r bestemt ikke noget. If it ain\u2019t broke, don\u2019t fix it<\/em>, som nogen siger. Krauss og Plant er fantastiske fortolkere, og min respekt for dem begge er stor.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

The Felice Brothers \u2013 From Dreams to Dust. <\/em>Dette album er ikke s\u00e5 Bob-agtigt som Felice Brothers var engang, men resultatet er tilbagel\u00e6net amerikansk p\u00e5 en god m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Th\u00e5str\u00f6m \u2013 Dom som skiner<\/em>. Jeg har altid godt kunnet h\u00f8re, at Joakim Th\u00e5str\u00f6m er dygtig, men det har taget mig l\u00e6ngere tid at overgive mig til ham, end jeg vel havde regnet med. Det her album er vellykket. M\u00e5ske er det noget af det mest poppede fra hans h\u00e5nd. Men ogs\u00e5 her er der en stor livsvisdom at tage af.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Solen – Totalmusik<\/em>. Solen er (ud over at v\u00e6re et velkendt himmellegeme, uden hvilket vi ikke var her) et svensk ensemble. Dem kendte jeg ikke f\u00f8r. Men der er lidt Kent over dem \u2013 ikke som Berg m.fl. l\u00f8d til sidst i deres synth-poppede og udvendige fase (hvor jeg var ved at st\u00e5 af) men som de fremstod p\u00e5 tidlige albums som Isola.<\/em> En positiv overraskelse for mig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Big Red Machine \u2013 How Long Do You Think It\u2019s Gonna Last? <\/em>har udviklet sig til at v\u00e6re  mere end bare et sideprojekt for Bon Iver og The National, synes jeg. En indikator p\u00e5 det er, at Big Red Machine ikke lyder som nogen af de to andre navne. Aaron Dessner er tilmed ved at tr\u00e6de i karakter som sanger, selv om han ikke er s\u00e5 dygtig en vokalist som Justin Vernon. Der er ogs\u00e5 en (for mig, der er gammel og tr\u00e6t) overraskende god g\u00e6steoptr\u00e6den fra Taylor Swift.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hiss Golden Messenger \u2014 Quietly Blowing It<\/em> og Come All Ye Faithful. <\/em>Ja, gruppen fra North Carolina udsendte hele to albums i \u00e5r. Jeg holder meget af Mike Taylor, der er hovedkraften i bandet. Hans sangskrivning minder mig b\u00e5de om Bob Dylan og Neil Finn og er gennemsympatisk og ligetil. Hvor Calexicos Seasonal Shift<\/em> var et udadvendt album med store armbev\u00e6gelser og dans i skoene, er Come All Ye Faithful<\/em> et meget mere inderligt julealbum, og et af slagsen, man kan tage frem ogs\u00e5 n\u00e6ste jul.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Will Stratton \u2013 The Changing Wildernesss<\/em>. Denne amerikanske sanger og sangskriver kendte jeg ikke f\u00f8r. Han g\u00f8r sig i enkel og lidt vemodig folk, inspireret af Nick Drake og ogs\u00e5 lidt af Ray LaMontagne, synes jeg. Og det er st\u00e6rk og god sangskrivning vi m\u00f8der ogs\u00e5 hos Will Stratton.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Cassandra Jenkins \u2013 An Overview on Phenomenal Nature<\/em>. Vi har p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de at g\u00f8re med arven efter David Berman. Jenkins var med i hans band Purple Mountains, men kort inden de skulle p\u00e5 turn\u00e9, slog Berman som bekendt sig selv ihjel. Nogle steder p\u00e5 albummet kan man i teksterne godt ane denne tragiske forhistorie. Men albummet kan sagtens st\u00e5 selv, og det samme kan Jenkins s\u00e5 afgjort. Hende ser jeg frem til at h\u00f8re mere fra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

London Grammar – Californian Soil<\/em>. De er ikke fra Californien, og oprindelig er de faktisk heller ikke fra London, kan jeg l\u00e6se mig til. Eller rettere: Gruppen blev dannet i Nottingham. Det er storsl\u00e5et og dramatisk pop, og som for s\u00e5 mange andre gruppers vedkommende er det reelt \u00e9t medlem, der l\u00f8ber med opm\u00e6rksomheden. Det er selvf\u00f8lgelig i meget h\u00f8j grad sangerinden Hannah Reid, der reelt er<\/em> London Grammar. Hun synger ganske enkelt fantastisk; en mindre kompetent person kunne nemt forvandle materialet til en slem gang X-Faktor-kruk, men her g\u00e5r det godt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

The Weather Station \u2013 Ignorance<\/em>. The Weather Station er et canadisk ensemble, som p\u00e5 nogle m\u00e5der m\u00e5ske ikke er s\u00e5 langt fra Cassandra Jenkins rent stilm\u00e6ssigt. Deres sangerinde Tamara Lindeman er s\u00e6rdeles dygtig, ogs\u00e5 rent teknisk (jeg er blevet glad for at lytte til dem, der synger godt).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Arooj Aftab \u2013 Vulture Prince. <\/em>Her er vi et sted henne, hvor man nogle gange bruger det fort\u00e6rskede ord \u201cverdensmusik\u201d i mangel af bedre. Hvorfor hendes musik ikke bare hedder folk<\/em>, ved jeg ikke. Hun tr\u00e6kker p\u00e5 en ghazal<\/em>-tradition, som mange nok bedst kender fra Nusrat Fateh Ali Khan, men ogs\u00e5 p\u00e5 s\u00e5 meget andet. Der er mestendels sange p\u00e5 urdu, s\u00e5 jeg forst\u00e5r ikke et ord af det meste af, hvad Arooj Aftab synger, s\u00e5 her kan jeg ikke h\u00e6vde, at teksterne betyder noget for mig. Men ogs\u00e5 hun er en sangerinde, det er v\u00e6rd at holde \u00f8je med. Hendes stemme er inderlig og bl\u00f8d som fl\u00f8jl. Helt fortjent blev Vulture Prince<\/em> nomineret til en Grammy i \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nation of Language \u2013 A Way Forward<\/em>. Min grandf\u00e6tter Kim spurgte, om de var engelske. Det er de overhovedet ikke; denne trio er fra USA, n\u00e6rmere bestemt New York. Men sj\u00e6ldent har jeg h\u00f8rt nogen v\u00e6re s\u00e5 trofaste over for lyden af OMD, en gruppe, der huserede f\u00f8r Nation of Language blev f\u00f8dt. Det er lidt naivt, men ogs\u00e5 meget oprigtigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

ABBA – Voyage<\/em>. Det var godt at h\u00f8re ABBA igen, men samtidig vemodigt, lidt p\u00e5 samme m\u00e5de som da David Bowie dukkede op igen med \u201cWhere Are We Now?\u201d i sin tid. For ogs\u00e5 helte bliver gamle, som en anden svensk sanger engang sang. Men Voyage <\/em>er ikke ABBAs The Next <\/em>Day, for det nye album er ikke p\u00e5 h\u00f8jde med gamle dages bedrifter. Der er dog gode ting p\u00e5; en katastrofe er det ikke. Det er de fire svenskere alt for dygtige til nogensinde at kunne v\u00e6re. Jeg kan ikke v\u00e6re vred eller skuffet, for jeg havde ikke forventet mig noget. Og hvorfor dog have negative f\u00f8lelser over for nogle musikere, jeg har holdt meget af?\u00a0<\/p>\n\n\n\n

De to albums, jeg har v\u00e6ret allergladest for, er<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jon Hopkins \u2013 Music for Psychedelic Therapy<\/em>. Vi har at g\u00f8re med et helt introspektivt album, helt ambient og egentlig ogs\u00e5 brugbart til meditation, men uden at forfalde til fade new age<\/em>-klicheer, selv om der b\u00e5de er str\u00f8mmende vand, hulestemning og fuglesang undervejs. Musikken er aldrig s\u00e5 vag, at man ikke bem\u00e6rker den. Jeg holdt meget af Hopkins\u2019 tidligere albums, hvor der b\u00e5de var ambient passager og uptempo-numre, og dette er helt p\u00e5 h\u00f8jde med dem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Baltic Sea Philharmonic med Kristjan J\u00e4rvi spiller Max Richter – Exiles<\/em>. Det er vel moderne symfonisk musik, men der er ogs\u00e5 inspiration fra elektronisk musik, i al fald rent kompositorisk. Jeg kendte kun den tysk-engelske komponist Max Richter fra hans filmmusik, og \u00e9t af stykkerne p\u00e5 Exiles, <\/em>nemlig \u201cOn The Nature of Daylight\u201d, kender man allerede fra ikke mindst filmen Arrival<\/em>, hvor det bliver brugt med stor effekt. Temaet i Exiles<\/em> er flygtninge (som titlen antyder), og dette at mennesker er p\u00e5 flugt og l\u00e6nges efter tryghed, udg\u00f8r en konstant smerte i verden. Denne blanding af sorg og l\u00e6ngsel kommer tydeligt til udtryk i Richters musik. Og ja, Kristian J\u00e4rvi er s\u00f8n af den estiske dirigent Neeme J\u00e4rvi.<\/p>\n\n\n\n

Jeg burde nok ogs\u00e5 n\u00e6vne <\/em>Arab Strap, som jeg desv\u00e6rre aldrig er blevet s\u00e5 begejstret for, men som jeg ved at andre s\u00e6tter h\u00f8jt. Efter lang tids frav\u00e6r er de tilbage, og de lyder som et sk\u00e6nderi p\u00e5 en skotsk pub. Jeg holder meget af Skotland, hvor jeg boede en overgang som ung, og jeg holder ogs\u00e5 af pubberne der. Men\u2026<\/p>\n\n\n\n

Inden for den mere traditionelle rock er der ogs\u00e5 kommet albums med Jesse Malin og Aeon Station (som er videref\u00f8relsen af The Wrens, som ligesom Arab Strap har v\u00e6ret tavse l\u00e6nge) og Wolf Alice. Men selv om der er gode ting p\u00e5, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, at jeg ikke har f\u00e5et lyttet s\u00e5 meget til disse kunstnere. Jeg tror, der er sket noget med mine lyttevaner i 2021.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var en m\u00f8rk og ikke specielt stormfuld decemberaften; Pastoren sad derhjemme for sig selv og inds\u00e5, at det er nemmere (men ogs\u00e5 markant kedeligere) at skrive dette uden at skulle vende indholdet med Jens. Der er sket noget med mine lyttevaner siden pandemien begyndte. M\u00e5ske var det allerede p\u00e5 vej inden da. Alderen trykker. … L\u00e6s videre Hvad lyttede Pastoren til i 2021?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n