{"id":72933,"date":"2022-12-21T07:01:00","date_gmt":"2022-12-21T05:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=72933"},"modified":"2023-01-17T14:53:35","modified_gmt":"2023-01-17T12:53:35","slug":"hvad-lyttede-pastoren-til-i-2021-2","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/hvad-lyttede-pastoren-til-i-2021-2\/","title":{"rendered":"Hvad lyttede Pastoren til i 2022?"},"content":{"rendered":"\n

Det f\u00f8les lidt underligt at sidde her og skrive om albums, jeg har lyttet til i 2022. <\/p>\n\n\n\n

For det f\u00f8rste er det tydeligere end nogensinde f\u00f8r for mig, at jeg desv\u00e6rre lytter mere sporadisk og for de fleste albums vedkommende ikke har lyttet godt nok til dem. Jeg tror selv, at det kan f\u00f8res tilbage til de glade dage under COVID-19-nedlukningerne, hvor alle mine s\u00e6dvanlige daglige rutiner gik s\u00f8nder og hvor mange musikere led under nedlukningerne. <\/p>\n\n\n\n

Peter Garrett fra Midnight Oil har udtrykt det meget rammende:<\/a><\/p>\n\n\n\n

The pandemic showed once and for all that the political classes neither understand nor have a great deal of empathy for the performance industry and the arts in general, even though eventually some money was wheedled out of them.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Netop nu f\u00e5r jeg faktisk lyst til at lytte til meget af alt det, jeg nu skriver om, endnu engang. Noget af det fortjener mere opm\u00e6rksomhed end jeg gav det.<\/p>\n\n\n\n

For det andet er det underligt at indse, at jeg er g\u00e5et bag af dansen. Jeg er tydeligvis glade for rock og country; jeg h\u00f8rer ogs\u00e5 gerne elektronisk musik, men i \u00e5r har ogs\u00e5 d\u00e9t kun v\u00e6ret sporadisk til stede i mine lyttevaner. Og der er en masse nutidig og hypet popmusik, der desv\u00e6rre ikke rigtig taler til mig (omend jeg fors\u00f8ger at lytte). Jeg har til geng\u00e6ld lyttet til en masse klassisk musik, og \u00e5rets st\u00f8rste koncertoplevelse var faktisk at h\u00f8re Berlin Staatskapelle og Andrew Davies spille Brahms. 3. og 4. symfoni. <\/p>\n\n\n\n

Og for det tredje er der underligt og trist ikke l\u00e6ngere at have denne snak med Jens. Han h\u00f8rer dog vist mest Joakim Th\u00e5str\u00f6m og albums fra 1979 og deromkring nu om dage. Ikke et ondt ord om d\u00e9t; Joakim T. er dygtig og London Calling<\/em> er en rockklassiker.<\/p>\n\n\n\n

Her er under alle omst\u00e6ndigheder en liste med korte str\u00f8tanker. Jeg vil ikke fors\u00f8ge mig med nogen form for rangordning. M\u00e5ske kan I f\u00e5 gl\u00e6de af dette alligevel.<\/p>\n\n\n\n

Udgivelser fra verden udenfor<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Spoon: Lucifer on the Sofa. <\/em>Hvis der er et rockalbum fra i \u00e5r, jeg har v\u00e6ret rigtig glad for, har det s\u00e5 afgjort v\u00e6ret Lucifer on the Sofa<\/em>. Jeg har fulgt med i Spoons udgivelser l\u00e6nge, men her er de p\u00e5 h\u00f8jden af deres kunnen. Der er en god energi i deres musik og i deres sangskrivning, hvor de tr\u00e6kker p\u00e5 en kombination af en solid Manchester-lyd (Britt Daniel lyder lidt som en begavet og venlig udgave af Liam Gallagher) og den amerikanske rocktradition, de ogs\u00e5 er rundet af.<\/p>\n\n\n\n

Wet Leg: Wet Leg. <\/em>Wet Leg er \u00e5rets store positive overraskelse. Selvf\u00f8lgelig tr\u00e6kker de lange veksler p\u00e5 The Breeders, men det g\u00f8r ikke spor, for ogs\u00e5 her er der en god energi og masser af underspillet engelsk humor (og en vis portion double entendre<\/em>, som vi siger p\u00e5 frangelsk). Jeg h\u00e5ber s\u00e5dan, at de kan lave en god \u201csv\u00e6r toer\u201d med lige s\u00e5 gode sange som p\u00e5 debuten her.<\/p>\n\n\n\n

Bob Marley with the Chineke! Orchestra: Bob Marley with the Chineke! Orchestra. <\/em>Det burde v\u00e6re umuligt at f\u00e5 noget godt ud af at h\u00e6lde Satans sovsekande ud over Bob Marleys guldrandede klassikere. I h\u00e6nderne p\u00e5 mindre kompetente personer kunne det v\u00e6re g\u00e5et skr\u00e6kkeligt galt og v\u00e6re blevet ulideligt sentimentalt. Men Chineke! Orchestra, der er et engelsk kammerorkester hvor alle medlemmer har etnisk minoritetsbaggrund, f\u00e5r faktisk t\u00f8jlet sentimentaliteten lige pr\u00e6cis nok. En sang som \u201cTop Ranking\u201d er i sit nye arrangement n\u00e6sten svimlende aktuel i sit budskab.<\/p>\n\n\n\n

Calexico: El Mirador. <\/em>P\u00e5 \u00e9n m\u00e5de lyder de jo bare som de plejer. Og det er nok egentlig det, der er en af kvaliteterne hos Calexico. Jeg holder meget af Joey Burns’ vokal og hans og John Convertinos aldrig svigtende vilje til at anerkende m\u00f8det mellem den spanske og latinamerikanske tradition og country og rock.<\/p>\n\n\n\n

Big Thief: Dragon New Warm Mountain I Believe In You. <\/em>Big Thief er nogle gange helt underspillet, andre gange \u201cskramlet\u201d, som Jens ville sige. Jeg kan bedst lide dem, n\u00e5r de er underspillede og akustiske og rammer den s\u00e6rlige \u201cjeg sidder hjemme i k\u00f8kkenet og synger\u201d-stemning.<\/p>\n\n\n\n

The House of Love: A State of Grace. <\/em>Det var f\u00f8rst for ganske nylig, jeg opdagede at The House of Love havde lavet et nyt album i \u00e5r efter lang tids pause. Faktisk er det kun Guy Chadwick fra det gamle band, der er tilbage nu, og resultatet er lidt mere country- og blues-agtigt nu i 2022. Men det g\u00f8r ikke spor, og en sang som \u201cHey Babe\u201d viser, at Guy Chadwick sagtens kan endnu, og den tr\u00e6kker tr\u00e5de tilbage til de \u00e5r, hvor The House of Love havde det med at udsende albums, der bare hed The House of Love<\/em> og var fyldt med god sangskrivning.<\/p>\n\n\n\n

Hot Chip: Freakout\/Release. <\/em>Der er en s\u00e6rlig gl\u00e6de ved Hot Chips sange, for de er ikke bange for at skrive om den usikkerhed, man stadig kan f\u00f8le, selv om man for l\u00e6ngst er blevet en voksen mand og det indre liv burde v\u00e6re afklaret. Og alligevel er det jo en type musik, man kan danse til.<\/p>\n\n\n\n

Yard Act: The Overload. <\/em>Yard Act er endnu et engelsk band, der lyder som et sk\u00e6nderi p\u00e5 en pub. Det her er s\u00e5 heldigvis et politisk motiveret sk\u00e6nderi, hvor der bliver taget livtag med uligheden og den institutionaliserede racisme.<\/p>\n\n\n\n

Fontaines D.C.: Skinty Fia.<\/em> De irske melankolikere er lidt modstr\u00e6bende flyttet til England, kan jeg l\u00e6se mig til. De har udvidet deres udtryk; teksterne er som s\u00e6dvanlig v\u00e6rd at lytte til. P\u00e5 en m\u00e5de er dette vel ogs\u00e5 deres bedste album. Jeg h\u00e5ber at jeg en dag vil kunne opleve dem p\u00e5 en scene.<\/p>\n\n\n\n

Joakim Berg: Jag forts\u00e4tter gl\u00f6mma. <\/em>Det lyder selvf\u00f8lgelig v\u00e6ldig meget som Kent, som jeg engang holdt meget af, men til sidst tabte interessen for. Det er godt at Joakim Berg stadig skriver sange, og han kan stadig skrive gode sange.<\/p>\n\n\n\n

Wilco: Cruel Country. <\/em>Det er snart l\u00e6nge siden, jeg mistede interessen for Wilco, vel omkring det tidspunkt hvor Jay Bennett blev g\u00e5et. Siden da var det som om de gik d\u00f8d i nogle temmelig villede eksperimenter, der \u00e9n gang for alle skulle vriste dem fri af fortiden som bannerf\u00f8rere for alternativ country og g\u00f8re dem til bannerf\u00f8rere for Den Kedelige Sang. Men her vedkender de sig omsider deres arv igen, og der kommer omsider nogle mere ukomplicerede og inderlige sange fra Jeff Tweedys h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

Orville Peck: Bronco. <\/em>Det er ogs\u00e5 country, men med mere glimmer og bravado og store hatte. Og s\u00e5 er han jo ikke engang fra USA. Orville Peck synger stadig fantastisk. Produktionen er noget mere poleret end p\u00e5 hans debutalbum Pony<\/em>, og det er tydeligt, at musikindustrien tror p\u00e5 ham. Men der er nok ogs\u00e5 en gr\u00e6nse for hvor l\u00e6nge Orville Peck kan forts\u00e6tte karrieren med et image som maskeret canadisk LGBT-cowboy.<\/p>\n\n\n\n

Superchunk: Wild Loneliness. <\/em>Superchunk har v\u00e6ret sammen siden 1989, og de er dygtige, men m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt anonyme i deres sangskrivning. Jeg kan m\u00e6rke at jeg nok skulle have givet dem lidt mere opm\u00e6rksomhed gennem \u00e5rene, for nu er det lidt sv\u00e6rt at komme ind p\u00e5 livet af deres efterh\u00e5nden store bagkatalog. Men jeg vil pr\u00f8ve.<\/p>\n\n\n\n

Arcade Fire: We. <\/em>Under alle omst\u00e6ndigheder en lidt uj\u00e6vn comeback-udgivelse, og nu overskygger sagerne om Win Butlers chikane af kvinder helt deres musik. Jeg har f\u00e5et det sv\u00e6rt med at lytte til Arcade Fire p\u00e5 det seneste.<\/p>\n\n\n\n

Midnight Oil: RESIST. <\/em>Det er godt at Peter Garrett og de andre er sammen igen, omend jeg ogs\u00e5 kan l\u00e6se at dette album skulle v\u00e6re t\u00e6nkt som deres svanesang; jeg husker dem som et fremragende live-navn og der er brug for at g\u00f8re alt hvad vi overhovedet kan for at stoppe de menneskeskabte klimaforandringer. \u201cRising Seas\u201d er et st\u00e6rkt nummer om netop d\u00e9t, og ogs\u00e5 andre numre som bl.a. \u201cTo the Ends of the Earth\u201d er vellykkede. Midnight Oil er bedst, n\u00e5r de er vrede og har kombinationen af ordet og f\u00f8lelserne i deres magt. Hvis dette er afslutningen, er det faktisk et v\u00e6rdigt farvel.<\/p>\n\n\n\n

Sharon van Etten: We\u2019ve Been Going About This All Wrong. <\/em>En lidt lavm\u00e6lt omgang. Jeg havde m\u00e5ske forventet noget andet efter den fine duet med Angel Olsen. Fru Olsen har ogs\u00e5 lavet nyt i 2022, men det har jeg knap nok f\u00e5et lyttet til.<\/p>\n\n\n\n

Ondara: Spanish Villager No. 3. <\/em>Ondara er oprindelig fra Kenya, men han bor nu i USA. Sangskrivningen er rigtig god og blander americana<\/em> med en afrikansk tone, men produktionen virker underligt bedaget p\u00e5 mig \u2013 som en lidt for poleret udgave af noget, Daniel Lanois kunne have produceret sidst i 1980\u2019erne. Og det er faktisk synd, for det er bestemt gode sange.<\/p>\n\n\n\n

Bruce Springsteen: Only The Strong Survive. <\/em>Der kan v\u00e6re mange grunde til at store sangskrivere laver cover-udgivelser med gamle sange, der har betydet noget for dem. John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, David Bowie, Patti Smith og Nick Cave har alle gjort det, og Johnny Cash endte med at v\u00e6re omtrent lige s\u00e5 kendt for sine indspilninger af andres sange som for sine egne. Nu er det s\u00e5 Bruce Springsteens tur. De f\u00f8rste single-udspil fra Only The Strong Survive<\/em> tegnede lovende, men nu virker albummet i sin helhed lidt mere som en parentes. Jeg kan ikke v\u00e6re sur p\u00e5 Bruce Springsteen; han har bidraget med en masse god musik, som bliver ved med at gl\u00e6de mig, og jeg er glad for at han stadig er blandt os og har lyst til at lave musik. Men ogs\u00e5 helte bliver gamle.<\/p>\n\n\n\n

Nikki Lane: Denim & Diamonds.<\/em> Ja, det er ret beset en slags country eller m\u00e5ske snarere country-rock, og der er en god energi over hele hendes udtryk. Hende vil jeg gerne h\u00f8re mere til.<\/p>\n\n\n\n

The Reds, Pinks and Purples: Summer at Land\u2019s End.<\/em> Land\u2019s End ligger i England, og man kunne nemt tro at The Reds, Pinks and Purples var derfra. Men de er faktisk fra USA. Inspirationen fra The Smiths (som jeg desv\u00e6rre ikke kan holde ud at lytte til mere) er meget tydelig. Deres sanger viser sig at v\u00e6re en (formodentlig skaldet; strikhuen skjuler det) moden mand med briller og gr\u00e5t fuldsk\u00e6g. Alene d\u00e9t er et forsonende tr\u00e6k. Umiddelbart tror jeg ikke, at de er racister.<\/p>\n\n\n\n

Hurray for the Riff Raff: LIFE ON EARTH<\/em>. Jeg s\u00e5 dem p\u00e5 Roskilde Festival for en del \u00e5r siden, og dengang var deres udtryk t\u00e6t p\u00e5 Gillian Welch og David Rawlings. Country-tonen og de akustiske guitarer er i stort omfang lagt p\u00e5 hylden nu, og Alynda Segarra laver nu ofte en slags synth-rock, der leder tankerne hen p\u00e5 de tidlige 1980\u2019ere. Men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er der alligevel en lige linje i sangskrivningen fra dengang. Pr\u00f8v at lytte til en sang som \u201cPIERCED ARROWS\u201d (for p\u00e5 dette album HAR DEN VISUELLE DESIGNERS CAPS-LOCK-TAST VIST SAT SIG FAST) for at h\u00f8re det syntetiske udtryk og lyt til \u201cRHODODENDRON\u201d for at f\u00e5 mindelser om det akustiske udtryk.<\/p>\n\n\n\n

Danske udgivelser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Trentem\u00f8ller: Memoria. <\/em>Endnu et stil- og stemningsfuldt album, der (endnu engang) leder tankerne hen p\u00e5 This Mortal Coil, dvs. er en lidt \u201cgotisk\u201d omgang.<\/p>\n\n\n\n

Tobias Rahim: N\u00e5r sj\u00e6len kaster op. <\/em>Nu er det vel Tobias Rahim, der f\u00e5r den store medieopm\u00e6rksomhed, som Anders Trentem\u00f8ller engang fik \u2013 selv om de to bestemt er meget forskellige.<\/p>\n\n\n\n

Zar Paulo: Elendig Software<\/em>. Der er et tydeligt satirisk element i Zar Paulos sange, som nogle gange rammer plet, og andre gange godt kan begr\u00e6nse dem. Titlen m\u00e5 v\u00e6re en hyldest til danske virksomheder.<\/p>\n\n\n\n

Rigmor: Glade blinde b\u00f8rn. <\/em>Man kan nemt glemme at dette faktisk er en slags fortolkninger af Michael Strunges tekster, for Rigmor er ikke s\u00e5 bogstavn\u00e6re, som Nikolaj N\u00f8rlund var det i sin tid. Stemningen er ogs\u00e5 en anden og mindre kuldsl\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

Katinka Band: Ekstremsport<\/em>. Katinka er nu blevet til et band! Men sangskrivningen er den samme, og teksterne er veloplagte. S\u00e5dan en sang som \u201cLuftmadras\u201d er en af dem, der n\u00e6rmest bare ventede p\u00e5 at blive skrevet<\/p>\n\n\n\n

Henrik Olesen: Optaget og foreviget. <\/em>Jeg h\u00f8rte Henrik til en lille koncert i Literaturhaus i K\u00f8benhavn tidligere i \u00e5r, og det var en god oplevelse (og jeg fik hilst p\u00e5 Tommy Heisz, der har skrevet tekster til nogle af Henriks sange). Optaget og foreviget<\/em> er et vellykket album, og Henrik fortjener et st\u00f8rre publikum (selv om det naturligvis er sv\u00e6rt at konkurrere med Tobias Rahim).<\/p>\n\n\n\n

Peter Sommer: De uforelskede i K\u00f8benhavn. <\/em>Jeg tror altid, jeg vil forbinde \u201cDin idiot\u201d med Ruslands invasion af Ukraine, for jeg h\u00f8rte den f\u00f8rste gang ved den tv-transmitterede koncert f\u00e5 dage efter invasionen, og teksten kan sagtens tolkes som en sang netop om d\u00e9t. Men der er ganske meget andet p\u00e5 albummet, der er v\u00e6rd at huske. Is\u00e6r dets f\u00f8rste halvdel er god.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det f\u00f8les lidt underligt at sidde her og skrive om albums, jeg har lyttet til i 2022.  For det f\u00f8rste er det tydeligere end nogensinde f\u00f8r for mig, at jeg desv\u00e6rre lytter mere sporadisk og for de fleste albums vedkommende ikke har lyttet godt nok til dem. Jeg tror selv, at det kan f\u00f8res tilbage … L\u00e6s videre Hvad lyttede Pastoren til i 2022?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n