Har kigget p\u00e5 Uncut og Mojo’s \u00e5rslister. Jeg kan simpelthen ikke finde plader til en top-10 i \u00e5r. Hvis du er heldigere stedt, kan du s\u00e5 ikke lave en st\u00f8rre ting med dine favoritter fra i \u00e5r?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
S\u00e5 nu fors\u00f8ger jeg selv med en pastoral liste i mangel af bedre. Jeg l\u00e6ser hverken Uncut eller Mojo.<\/p>\n\n\n\n
Det, I f\u00e5r, er ikke en oversigt over albums inden for alskens genrer; der er desv\u00e6rre ganske megen musik, jeg ikke n\u00e5r at h\u00f8re og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 musikalske udtryk, jeg ikke har sat mig ind og ikke kan sige noget som helst fornuftigt om. At jeg ikke n\u00e6vner f.eks. Gilli eller Ice Spice er ikke udtryk for smagsdommeri. Jeg er bare ikke s\u00e6rlig eventyrlysten mere, og det \u00e6rgrer mig. Alderen er kort og godt begyndt at trykke og at trykke h\u00e5rdt til. Mange af de albums, jeg n\u00e6vner, er en slags comeback-udgivelser, men s\u00e5 til geng\u00e6ld ogs\u00e5 nogle vellykkede af slagsen. S\u00e5 retronostalgisk er jeg blevet med tiden.<\/p>\n\n\n\n
Det giver ikke megen mening at rangordne de albums, jeg omtaler kort herunder. Jeg pr\u00e6senterer dem derfor i vild forvirring. Med andre ord er \u00e5rets gennemgang et tilf\u00e6lde af stream of consciousness<\/em>, n\u00e5r den slags er mest udpr\u00e6get. Under alle omst\u00e6ndigheder vil jeg anbefale hvert eneste af de f\u00f8lgende albums.<\/p>\n\n\n\n H.C. McEntire \u2013 Every Acre<\/em><\/p>\n\n\n\n H.C. McEntire, der kommer fra North Carolina, er vel n\u00e6rmest alt-country, og hendes vokal minder mig om Emmylou Harris (det er en stor ros). Hun synger ofte om naturen og ofte om kvinder (for hun er lesbisk), og begge dele g\u00f8r hun p\u00e5 bedste vis.<\/p>\n\n\n\n Dave Gahan og Martin Gore er nu helt alene, og selv om arbejdet med sangene begyndte inden Andy Fletchers alt for tidlige bortgang, er det sv\u00e6rt ikke at t\u00e6nke netop d\u00e9t ind i det, albummet udtrykker. Memento Mori<\/em> er \u00e5rets store og gl\u00e6delige overraskelse, for sangene er nogle af de bedste, Depeche Mode har lavet siden Ultra<\/em>, og Gahans stemme er tilmed blandt dem, der ser ud til at f\u00e5 yderligere dimensioner med \u00e5rene.<\/p>\n\n\n\n Dan Bejar er ikke med mere. Men Carl Newman og Neko Case lever op til forventningerne. Det er sj\u00e6ldent, man h\u00f8rer s\u00e5 vellykkede vokalharmonier som her. “A Firework In The Falling Snow” er endnu en af de her sange om at blive \u00e6ldre, som griber mig om hjertet. Tak for d\u00e9n \u2013 og de andre sange, der er her.<\/p>\n\n\n\n T\u00e6nk at Blur har v\u00e6ret v\u00e6k, og t\u00e6nk at de kan vende tilbage p\u00e5 s\u00e5 overbevisende facon. Blur er ikke rockmusikkens fremtid, men n\u00e5r de er bedst, er de i h\u00f8j grad dens nutid. Det er interessant, at den tiln\u00e6rmelse til “st\u00f8jrocken”, som fandt sted fra og med Blur<\/em> ser ud til at v\u00e6re lagt p\u00e5 hylden. Ikke at det g\u00f8r noget.<\/p>\n\n\n\n Everything But The Girl \u2013 Fuse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det er som om tiden st\u00e5r stille, n\u00e5r man lytter til Fuse<\/em>. Der er g\u00e5et 24 \u00e5r siden deres seneste album, og pr\u00e6cis ligesom for Blur er det musikalske udtryk i h\u00f8j grad velkendt. Tracey Thorns vokal er ogs\u00e5 den samme. Men helhedsindtrykket er ikke kun velkendt, men ogs\u00e5 vellykket. Det er som et bes\u00f8g fra en gammel ven, og ligesom for The Ballad of Darren<\/em> er det nok tilf\u00e6ldet, at vi har at g\u00f8re med et album, der nok mest vil appellere til dem, der var med dengang i 1990’erne. Det var jeg s\u00e5 blandt dem, der var.<\/p>\n\n\n\n Jeg har et bl\u00f8dt punkt for Isakovs let dr\u00e6vende, rolige sangforedrag og for hans velturnerede sangforedrag. <\/p>\n\n\n\n Det kl\u00e6der Grian at pr\u00f8ve selv uden for Fontaines D.C., og han har lagt “talesangen” bag sig. Det kl\u00e6der ham. Og jeg er glad for at han fortsat holder det irske trikoloren h\u00f8jt, sk\u00f8nt han nu har forlagt residensen til London. Nogle gange fornemmer jeg en forbindelse i det musikalske udtryk, der g\u00e5r helt tilbage til Nick Drake, og jeg forst\u00e5r nu bedre Fontaines D.C.’s medvirken p\u00e5 hyldestalbummet til ham. Lur mig om ikke Grian Chatten kan lide Nick Drakes sange.<\/p>\n\n\n\n Mike Taylors musik er en velkommen p\u00e5mindelse om at man godt kan spille countryrock uden at v\u00e6re glad for Donald Trump. Han er forresten fra North Carolina.<\/p>\n\n\n\n Rhiannon Giddens \u2013 You’re The One<\/em>. <\/p>\n\n\n\n Rhiannon Giddens er en af den slags n\u00e6sten overmenneskeligt dygtige vokalister, der ville kunne slippe af sted med at synge fra telefonbogen (hvis der ellers stadig fandtes den slags b\u00f8ger). Og s\u00e5 kan hun ogs\u00e5 spille p\u00e5 alskens strengeinstrumenter. Udtrykket er temmelig eklektisk, for det er tydeligt at hun h\u00f8rer alle slags musik \u2013 folk, country, soul og swing osv. \u2013 og f\u00e5r inspiration derfra. Jason Isbell er med. Rhiannon Giddens er forresten ogs\u00e5<\/em> fra North Carolina. Mon de putter noget i vandet d\u00e9r?<\/p>\n\n\n\n For mange \u00e5r siden lavede Paradise Lost en r\u00e6kke albums, der tog dem l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra deres oprindelige udgangspunkt i gotisk metal. Til sidst, p\u00e5 Host<\/em> fra 1999, l\u00f8d de som Depeche Mode p\u00e5 en god dag. Mange af de gamle metalfans blev forn\u00e6rmede over det elektroniske udtryk, men jeg synes at det kl\u00e6dte dem s\u00e6rdeles godt, og sangene var st\u00e6rke og i\u00f8refaldende. Derefter tog Paradise Lost desv\u00e6rre lidt efter lidt hele turen tilbage til det metalliske b\u00f8hmands-udtryk, og jeg stod af. Men nu har bandets sangskrivere Nick Holmes og Greg Mackintosh lavet duoen HOST, og resultatet er et album i samme stil som\u2026 Host<\/em>. Sangene er ikke helt p\u00e5 niveau med dengang, men mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re det. Det er nu ogs\u00e5 sv\u00e6rt at overg\u00e5 bangere<\/em> som “Say Just Words” eller “Permanent Solution”, der i en mere retf\u00e6rdig verden var blevet hits.<\/p>\n\n\n\n De, der savner Kent voldsomt, vil selvf\u00f8lgelig bide m\u00e6rke i at Winnerb\u00e4ck har f\u00e5et Joakim Berg og Martin Sk\u00f6ld til at producere albummet. Det kan man nu ogs\u00e5 godt h\u00f8re. Men jeg pr\u00f8ver at fokusere p\u00e5 det vigtige, nemlig sangene i sig selv. Og de er vellykkede. V\u00e5r tid<\/em> er endnu en af disse gribende sange, der p\u00e5 f\u00e5 minutter giver et signalement af den komplicerede nutid, 2023 er.<\/p>\n\n\n\n Denne amerikanske trio har jeg skrevet om p\u00e5 bloggen af og til. De lyder forunderligt meget som britisk synth-rock fra begyndelsen af 1980’erne, og inspirationen fra is\u00e6r Orchestral Manoeuvres In The Dark er meget tydelig. S\u00e5 ogs\u00e5 her i et tilsyneladende nyt band forfalder jeg til utilsl\u00f8ret retro. Mange af sangene p\u00e5 Strange Disciple <\/em>er gode, og hvis hit-raten (om man s\u00e5 m\u00e5 sige) bliver endnu h\u00f8jere p\u00e5 n\u00e6ste album, kunne de snildt f\u00e5 det helt store gennembrud.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde n\u00e6sten glemt Peter Gabriel (ak ja, det er selvf\u00f8lgelig ikke rimeligt). Men hans nye album er ikke d\u00e5rligt, faktisk alt andet end d\u00e5rligt. Og selv om Peter Gabriel efterh\u00e5nden er blevet 73, er hans karakteristiske vokal tilsyneladende stadig intakt. Sangen “So Much” er gribende i en grad, s\u00e5 den f\u00e5r t\u00e5rerne frem. Og s\u00e5 spiller Brian Eno ogs\u00e5 med p\u00e5 en del af numrene; jeg ved ikke om Eno og Gabriel har lavet musik sammen f\u00f8r, men det er gl\u00e6deligt at disse to kreative engl\u00e6ndere fra samme generation nu g\u00f8r det. Albummet findes i to mix (og et tredje, rumligt) og ogs\u00e5 d\u00e9t er interessant.<\/p>\n\n\n\n Et mere indadvendt og ikke helt s\u00e5 umiddelbart album som forg\u00e6ngerne, men til geng\u00e6ld ogs\u00e5 et af dem, der bliver ved med at \u00e5benbare noget nyt. Jeg er glad for at PJ Harvey er blandt dem, der hverken er desperat efter at forny sig eller st\u00e6digt holder fast i at “lyde som sig selv”.<\/p>\n\n\n\n Sigur R\u00f3s \u2013 \u00c1TTA<\/em><\/p>\n\n\n\n Dem havde jeg ogs\u00e5 n\u00e6sten glemt. Engang kaldte man Sigur R\u00f3s for post-rock, men der er ikke meget rock over dem mere. Isl\u00e6ndingenes musik er t\u00e6ttere p\u00e5 en form for neoklassisk kompositionsmusik som Arvo P\u00e4rt eller Max Richter og er velegnet til eftert\u00e6nksomme stunder. <\/p>\n\n\n\n Sufjan Stevens har v\u00e6ret gennem en sv\u00e6r tid (og har bl.a. skulle l\u00e6re at g\u00e5 igen), men forunderligt er der ud af sorgen og helbredsproblemerne kommet et smukt album, der forener hans sarte folk-udtryk (som man kender fra bl.a. Carrie and Lowell<\/em> fra 2017) og de mere storsl\u00e5ede og elektronisk pr\u00e6gede arrangementer, han ogs\u00e5 benytter sig af p\u00e5 nogle albums. Det sidste nummer p\u00e5 albummet er en udgave af et gammelt Neil Young-nummer, men det glider ubesv\u00e6ret og naturligt ind i helheden.<\/p>\n\n\n\n I \u00e5r kom der igen et album med The National, og pludselig kom der minsandten \u00e9t mere. Det er typisk tegn p\u00e5 at man enten har v\u00e6ret ekstremt kreativ eller har haft det sv\u00e6rt med begr\u00e6nsningens kunst. Begge dele g\u00f8r sig (s\u00e5 vidt jeg kan se) g\u00e6ldende her. The National er m\u00e5ske ved at blive lige lovligt magelige og lige lovligt gode til at lyde som The National, men hvis man havde koncentreret de bedste sange fra de to albums p\u00e5 \u00e9t album, kunne resultatet v\u00e6re blevet et af deres rigtig gode albums. De kan jo stadig noget.<\/p>\n\n\n\n Dem havde jeg ikke h\u00f8rt om f\u00f8r i \u00e5r, og det kan jeg kun \u00e6rgre mig over. The Paper Kites er en slags australsk alt-country. At The Roadhouse<\/em> er et langt album, der m\u00e5ske godt m\u00e5tte have v\u00e6ret lidt kortere \u2013 men den slags er nemt at r\u00e5de bod p\u00e5 i vore dage med en lille smule spilleliste-kundskab. Deres bassist hedder forresten Rasmussen til efternavn.<\/p>\n\n\n\n Den eneste, der nu b\u00e6rer videre p\u00e5 den musikalske arv fra The Replacements er deres gamle bassist mm. Tommy Stinson. Udtrykket p\u00e5 Wronger<\/em>, hvor han er sammen med Chip Roberts, er akustisk og ikke s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 The Replacements, men til geng\u00e6ld (og gudskelov) langt fra Guns’N’Roses, hvor Stinson en lang overgang tjente sit br\u00f8d. Jeg synes faktisk at han efterh\u00e5nden er ved at v\u00e6re en sangskriver p\u00e5 niveau med sin gamle kollega Paul Westerberg \u2013\u00a0som vi n\u00e6ppe kommer til at h\u00f8re mere til. Og d\u00e9t er en ros. En sang som “Dream” er dejlig.<\/p>\n\n\n\n Hvis man forventer noget, der lyder som Erasure, bliver man skuffet. Ellers bliver man forh\u00e5bentlig imponeret. Songs of Silence<\/em> er fuldst\u00e6ndig anderledes end noget, jeg tidligere har h\u00f8rt fra Vince Clarkes h\u00e5nd. Det minder om kompositionsmusik som Henryk Gorecki, Arvo P\u00e4rt og Max Richter, og stemningen er stor og ofte s\u00f8rgmodig.<\/p>\n\n\n\n Young Fathers er et ensemble, der fortjener mere opm\u00e6rksomhed, for deres udtryk, der blander keltisk og afrikansk musik med noget elektronisk, er originalt og helst\u00f8bt. Vi har at g\u00f8re med en trio fra Edinburgh, hvor to af medlemmerne har afrikansk baggrund. Nogle ville m\u00e5ske n\u00e6vne TV On The Radio som reference, men den slags sammenligninger synes jeg er underligt dovne. <\/p>\n\n\n\n Ray LaMontagne fors\u00f8gte at komme v\u00e6k fra sit udgangspunkt i americana<\/em> og over til en slags stoner-psych-rock. Nu g\u00f8r Margo Price noget lignende, men her lykkes det bedre. Der er ganske mange g\u00e6ster med, bl.a. Sharon Van Etten.<\/p>\n\n\n\n Danmark<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg har ikke v\u00e6ret god til at f\u00f8lge med i dansk musik, men jeg kan heldigvis konstatere at det er langt mere acceptabelt at udtrykke sig p\u00e5 dansk. Tiderne er skiftet siden dengang Love Shop var ensomme bannerf\u00f8rere for retten og pligten til at udtrykke sig p\u00e5 det sprog, man ellers kommunikerer p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Peter Olesen har lavet et godt album, hans f\u00f8rste egentlige soloalbum. Blues og salmer<\/em> lever op til navnet uden at v\u00e6re blues eller salmer, men indfanger den brug af sproget, som vi kender ham for.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 Peters bror Henrik Olesen vil jeg n\u00e6vne. I skrivende stund er der en EP p\u00e5 vej, og Lyset er din ven<\/em> er en vellykket forl\u00f8ber.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/HC-McEntire-Every-Acre-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/123228-depeche-mode-memento-mori-LP-63e5f0a04966d-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Depeche Mode \u2013 Memento Mori<\/em>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a3700360239_65-400x400.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
The New Pornographers \u2013 Continue As A Guest<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/1-blur-the-ballad-of-darren-softpak-edition-400x400.webp\")
<\/figure>\n\n\n\n
Blur \u2013 The Ballad of Darren<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/Everything-But-the-Girl-Fuse-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a0166442570_10-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Gregory Alan Isakov \u2013 Appaloosa Bones<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/Grian-Chatten-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Grian Chatten \u2013 Chaos for the Fly<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a2817080928_65-400x400.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Hiss Golden Messenger \u2013 Jump for Joy<\/em>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/Rhiannon-Giddens-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/R-26410580-1678737040-2159-400x395.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
HOST \u2013 IX<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/Neutronstjarnan_single_cover.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Lars Winnerb\u00e4ck \u2013 Neutronstj\u00e4rnan.<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a1596354531_10-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Nation of Language \u2013 Strange Disciple<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/PG-io-cover-3000pxl-scaled-1-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Peter Gabriel \u2013 I\/O<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/PJ-Harvey-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
PJ Harvey \u2013 I Inside The Old Year Dying<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/sr-atta-3000x3000-rgb_custom-4dcbfb286318342657f40df4cef4bf913267bdcd-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/AE_Javelin_3-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Sufjan Stevens \u2013 Javelin<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/The-National-Laugh-Track-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a3706073255_65.jpeg\")
<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
The National \u2013 First Two Pages of Frankenstein\/Laugh Track<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/the-paper-kites-1-400x400.jpg\")
The Paper Kites \u2013 At The Roadhouse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/CowboysWrongerCover_540x-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Tommy Stinson’s Cowboys In The Campfire \u2013 Wronger<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a0942159169_10-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Vince Clarke \u2013 Songs of Silence<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/a0737973087_65-400x400.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Young Fathers \u2013 Heavy Heavy<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/71XS7hiMfLL._UF10001000_QL80_-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
Margo Price \u2013 Strays<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/BLues-salmer-cover-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/henrik-400x400.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n