{"id":79174,"date":"2024-12-23T00:06:47","date_gmt":"2024-12-22T22:06:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=79174"},"modified":"2024-12-23T10:08:27","modified_gmt":"2024-12-23T08:08:27","slug":"musik-for-gamle-mennesker-albums-fra-2024","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/musik-for-gamle-mennesker-albums-fra-2024\/","title":{"rendered":"\u00c5rets Albumudgivelser 2024"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en delvist regnfuld decembers\u00f8ndag. Jens gik tur med sin hund Indie i silende regn. Pastoren sad hjemme. F\u00f8lgende telefonsamtale udspandt sig.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> I \u00e5r er der ingen overraskelser. Det er musik for gamle mennesker, vi taler om denne gang. <\/p>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Rolig nu, vi er ikke \u00e6ldre end musikkens puls. Tingene forandrer sig. Det skal vi v\u00e6nne os til. <\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Jeg g\u00f8r mit bedste. Engang var jeg noget bet\u00e6nkelig ved at deltage til Roskilde Festival, for jeg t\u00e6nkte, om nogen mon troede at jeg var far til en festivalg\u00e6st. S\u00e5dan har jeg det ikke mere. Nu kunne jeg v\u00e6re deres bedstefar \u2013 og derfor er jeg holdt op med at deltage.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Peter Perrett \u2013 The Cleansing. <\/em>Perrett er den tidligere forsanger for The Only Ones. Han var v\u00e6k i mange \u00e5r; The Only Ones gik i opl\u00f8sning og det gjorde han desv\u00e6rre ogs\u00e5 selv. Men inden for de seneste f\u00e5 \u00e5r har han skabt sig et helt uvirkeligt comeback.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren<\/strong>: Ja, han var p\u00e5 mange m\u00e5der en inspirationskilde for The Replacements, desv\u00e6rre ogs\u00e5 hvad opl\u00f8sningstendenserne angik.<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: P\u00e5 The Cleansing<\/em> er der hele 20 sange. Resultatet er en tilstandsplade, snarere end et helst\u00f8bt v\u00e6rk. Men resultatet er jo krads, vital rockmusik som man ikke laver det mere. Peter Perrett er utilsl\u00f8ret sur og indebr\u00e6ndt. Det sidste har han nu altid v\u00e6ret. Sangskrivningen er usminket og begsort \u2013 ikke en del af den l\u00e6kkerhedskultur, der er s\u00e5 meget af efterh\u00e5nden, ogs\u00e5 p\u00e5 indiescenen. En befriende simpel rockplade. Og s\u00e5 spiller Johnny Marr med!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>S\u00e5 er der Bill Ryder-Jones \u2013 lechyd Da<\/em>. Ryder-Jones var engang med i The Coral fra Liverpool. Man kan godt fornemme p\u00e5 albummets s\u00e6rt eskapistiske, at han har d\u00f8jet med psykiske problemer. Titlen betyder da ogs\u00e5 \u201cgodt helbred\u201d p\u00e5 walisisk. Resulatet er en samling fint orkestreret musik og i\u00f8refaldende hele vejen igennem. Er specielt vild med Ryder-Jones’ sang, der ofte lyder som om den er indspillet helt tyst og n\u00e6rt i en iPhone under dynen om natten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Ed Harcourt \u2013 El Magnifico. <\/em>Jeg var meget glad for Back Into The Woods<\/em>. Sangene var gode og enkelt arrangeret. El Magnifico<\/em> er p\u00e5 samme niveau, og som s\u00e5 ofte f\u00f8r h\u00f8rer man at Ed Harcourt er en dygtig pianist og skriver ikke-trivielle melodier. Og Greg Dulli er jo med, hvilket ikke er overraskende. Ed Harcourt var for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden med som del af live-udgaven af The Afghan Whigs p\u00e5 deres Europa-turn\u00e9.<\/p>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Jeg er helt enig omkring begge de n\u00e6vnte albums, hans nok to bedste. Ed Harcourt kan noget s\u00e6rligt; nogle gange virker hans musik n\u00e6sten semiklassisk i sit grundudtryk. Det er i \u00f8vrigt et album med et stygt cover.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Det er formodentlig skabt af Michael Stipe. Beyond The End<\/em> fra 2018 er i \u00f8vrigt et helt instrumental-album fra Ed Harcourt, hvor pianoet er i centrum.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Ray LaMontagne \u2013 Long Way Home. <\/em>Ray Lamontagne er p\u00e5 nogle m\u00e5der en sympatisk udgave af Ryan Adams uden en bagage fuld af pinligheder og sexisme. LaMontagnes udgangspunkt er i folk og country, men p\u00e5 Ouroboros <\/em>fra 2016 kastede han sig over en slags stoner-rock sammen med folk fra My Morning Jacket. Det var interessant, men s\u00e5 heller ikke mere. Efter d\u00e9t album vendte han langsomt tilbage til americana. Titlen Long Way Home <\/em>passer godt \u2013 det er sange om l\u00e6ngsel fra en introvert mand.<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Ham skal jeg h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Theo Teardo & Blixa Bargeld \u2013 Christian & Mauro<\/em>. Einst\u00fcrtzende Neubauten har ikke altid v\u00e6ret sangorienterede, is\u00e6r da ikke i starten for efterh\u00e5nden l\u00e6nge siden. Men i samarbejdet med Teardo, der er en italiensk komponist, har vi at g\u00f8re med et samarbejde som der er meget musik i. Blixa Bargeld er en meget speciel personlighed, der altid udfordrer sig selv som sine lyttere med eksperimenter og dogmer i sin musik. Og s\u00e5 har han jo en fantastisk diktion som ‘sanger’. N\u00e5r han bruger sit berlinske modersm\u00e5l, bliver man igen mindet om, at tysk sagtens ogs\u00e5 kan v\u00e6re et udtryksfuldt, rigt og s\u00e6rdeles smukt sprog. Coverets collage er i\u00f8vrigt beg\u00e5et af svenske Amanda Ooms, der har Th\u00e5str\u00f6m-forbindelser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Beth Gibbons. Lives Outgrown. <\/em>Det er meget inderligt og f\u00f8lt og godt sammenspillet. Og p\u00e5 sin vis barokt, at hun i en alder af 59 har en egentlig solodebut efter albums med Portishead og sammen med Rustin\u2019 Man. Det har f\u00f8rt til nogle h\u00f8jst forskellige albums gennem \u00e5rene, men man genkender altid hendes aftryk og udtryk. Det g\u00f8r man bestemt ogs\u00e5 p\u00e5 Lives OutGrown. <\/em>En vokalist tager altid noget med sig. Beth Gibbons er ogs\u00e5 en introvert person, vil jeg mene.<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Jeg er helt enig. Allerede da jeg h\u00f8rte den f\u00f8rste single, var jeg fanget \u2013 den var rigtig vellykket. Hele albummet holder ogs\u00e5 og er ikke kun i den stille ende. Jeg kan i \u00f8vrigt anbefale en god live-optagelse fra BBC, hvor man kan se, hvor godt sammenspillet og n\u00e6rv\u00e6rende Beth Gibbons\u2019 ensemble faktisk er. Hun spillede et af \u00e5rets koncerter i Falkonersalen p\u00e5 Frederiksberg. Havde egentlig ikke billet, men k\u00f8bte en halvanden tilne f\u00f8r; en k\u00e6mpe oplevelse med hende og et fantastisk band, der virkelig kunne farve musikken med de fineste nuancer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Kim Deal: Nobody loves you more<\/em>. Endnu en sen solodebut fra en musiker med mange \u00e5rs erfaring. Det musikalske udtryk er meget varieret; der er nogle sange, der lyder som en st\u00f8vet for\u00e5rsmark og andre, der minder mere om The Pixies og (ikke mindst) The Breeders. Kim Deal er ikke en stor vokalist som Dusty Springfield; til geng\u00e6ld er hun alligevel en god sangerinde.<\/p>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Ja, det er et s\u00e6rdeles indtagende album med en n\u00e6rmest legende tilgang. The Pixies har til geng\u00e6ld udsendt en grufuld plade! Mit indtryk er efterh\u00e5nden, at Kim Deal var den oversete kreative drivkraft i d\u00e9t band. Holder meget af hendes sangstemmes uskolede umiddelbarhed.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Ogs\u00e5 her er jeg helt enig. Hun var i virkeligheden den vigtigste person i The Pixies. P\u00e5 Nobody Loves You More<\/em> er sangene enkle, men hun kommer langt med dem. Albummet er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 Steve Albinis svanesang som recording engineer<\/em>. M\u00e5ske af den grund er det lidt overraskende at vi ogs\u00e5 m\u00f8der Satans sovsekande her.<\/p>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Og her er min regibem\u00e6rkning, at vi stort set kun har n\u00e6vnt albums af solister. Det er tilmed albums, hvor der er gjort ganske meget ud af arrangementerne. M\u00e5ske siger det noget om os, men m\u00e5ske ogs\u00e5 noget om musikkulturen nutildags. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men lad mig n\u00e6vne en trio. Egentlig er det snyd, for Sit Down for <\/em>Dinner med Blonde Redhead kom faktisk i slutningen af 2023. Engang var denne japansk\/italienske trio baseret i USA et stort indie-band, men s\u00e5 gik de bag af dansen med et par for obskure plader. Melodierne er tilbage p\u00e5 dette righoldige album, hvor de to italienske virtuos-br\u00f8dre og Kazu Mikono n\u00e5r op p\u00e5 h\u00f8jderne fra specielt 23.<\/em> Blonde Redhead havde ogs\u00e5 en k\u00f8benhavnsk aften i \u00e5r, denne i Pumpehuset i august, hvor de virkelig str\u00e5lede.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Jeg vil n\u00e6vne Elbow \u2013 AUDIO VERTIGO<\/em>. Elbow har i l\u00e6ngere tid v\u00e6ret i fare for at ende som hyggerock, men p\u00e5 det nye album har de fundet tilbage til et lidt mere urov\u00e6kkende og kantet udtryk igen (s\u00e5dan som husker dem fra de f\u00f8rste tre-fire albums), og det kl\u00e6der dem. Guy Garvey er dertil en udtryksfuld vokalist.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er han absolut. Men han minder m\u00e5ske lige vel meget om Peter Gabriel, hvis stemme jeg desv\u00e6rre godt kan have det sv\u00e6rt med. H\u00f8rte f\u00f8rstesinglen som l\u00f8d lidt a la The National dengang de var mere indierock-kantede; den kunne jeg godt lide.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Vi m\u00e5 ikke glemme The Cure \u2013 Songs Of A Lost World<\/em>. Det er en vildt overraskende genkomst og utvivlsomt deres bedste album i mange \u00e5r, m\u00e5ske endda siden Pornography.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Det er \u00e5rets festplade! Det er p\u00e5 mange m\u00e5der et vellykket album, men det minder mig nu mere om stemningen fra Disintegration <\/em>end om den fra Pornography. <\/em>Jeg har altid haft det lidt blandet med The Cure. N\u00e5r de er v\u00e6rst, har Robert Smith bare ondt af sig selv. N\u00e5r de er gode, falder det hele p\u00e5 plads. P\u00e5 Songs Of A Lost World<\/em> er der mest af det sidste.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>P\u00e5 Bloodflowers<\/em> sang Robert Smith at \u201cthe fire is almost out\u201d, og allerede da var han helt nede over snart at skulle fylde 40. Nu er han s\u00e5 65, s\u00e5 man ved bare det kun kan v\u00e6re en munter aff\u00e6re. Specielt n\u00e5r man erfarer, at v\u00e6rket (!) er skrevet ovenp\u00e5 – og omkring – for\u00e6ldrenes og brorens d\u00f8d. Alt dette misery<\/em> burde over et helt album blive patetisk og falde til jorden med et brag, men mirakul\u00f8st – og gennem en samling virkelig st\u00e6rke sange – lykkedes det The Cure at skabe noget decideret r\u00f8rende og yderst vedkommende. <\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>\u201cThe fire is almost out\u201d betyder vel \u201cDe fire er stort set v\u00e6k\u201d og er en henvisning til de medlemmer, der har forladt The Cure gennem \u00e5rene. Robert Smith er eneste gennemg\u00e5ende medlem.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er et atypisk band p\u00e5 nogle m\u00e5der. P\u00e5 den ene side er der den tunge melankoli, p\u00e5 den anden side alle deres pophits som \u201cFriday I\u2019m In Love\u201d, \u201cWhy Can\u2019t I Be You\u201d, “Lovecats” osv. Hvilket vel kun fort\u00e6ller at Robert Smith som sangskriver virkelig har musikken i sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>S\u00e5 skal vi omsider n\u00e6vne et rigtigt<\/em> band. Det er rockens store nutidige h\u00e5b: Fontaines DC \u2013 Romance<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Det album kan jeg ogs\u00e5 rigtig godt lide. Man kan stadig h\u00f8re hvem Fontaines DC er, men de finder stadig p\u00e5 noget nyt og er meget produktive og skriver tilmed sange med et rigt og varieret udtryk. Grian Chatten er en rigtig god vokalist, der ikke l\u00e6ngere foretr\u00e6kker at tale, men at synge. <\/p>\n\n\n\n

Jens:<\/strong> Ja. Og gode arrangementer er der ogs\u00e5 her! S\u00e5 vidt jeg kan l\u00e6se mig til, lytter Fontaines DC meget til hiphop. Deres s\u00f8gende musik er langt fra at v\u00e6re hiphop, men der er en form for rastl\u00f8shed og brug af beats, man egentlig godt kan fornemme hvor kommer fra.<\/p>\n\n\n\n

Det er godt, at der stadig er rockbands derude, der vil lave interessant musik og kan f\u00e5 sig et stort publikum. Der er for f\u00e5 unge bands, der vil andet og mere end at passe ind i nogle velkendte, forl\u00e6ngst afpr\u00f8vede skabeloner.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Ja, desv\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Jeg havde forn\u00f8jelsen af at opleve Fontaines DC smadre K.B. Hallen en l\u00f8rdag aften p\u00e5 deres store europ\u00e6iske efter\u00e5rstour. De havde spillet M\u00fcnchen torsdag, Berlin fredag, og var s\u00e5 p\u00e5 tredjedagen i DK, hvilket fort\u00e6ller om et h\u00e5rdtarbejdende band, der virkelig br\u00e6nder sig selv af. Hvilket ogs\u00e5 kan l\u00e6ses af, at de har lavet fire meget forskellige, stadigt udviklende albums p\u00e5 kun fem \u00e5r. Om de stadig er her om fem \u00e5r kan man godt v\u00e6re bekymret for med den succes og det h\u00e6sbl\u00e6sende tempo, men for nu er de tidens store rockband; det er mere end nok. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Jeg vil slutte med at n\u00e6vne Gillian Welch og David Rawlings: Woodland<\/em>. Det er deres f\u00f8rste album under f\u00e6lles navn med egne kompositioner. Ellers har parrets albums enten v\u00e6ret udsendt som Gillian Welch-udgivelser eller som udgivelser med Dave Rawlings Machine.<\/p>\n\n\n\n

Woodland<\/em> har sin titel fra deres studie, der blev \u00f8delagt under en tornado, der ramte Nashville i marts 2020, og m\u00e5tte genopbygges over en l\u00e6ngere periode. P\u00e5 Woodland<\/em> kan man h\u00f8re b\u00e5de Rawlings og Welch synge, og mange af numrene er duetter. P\u00e5 mange af deres hidtidige udgivelser har der kun v\u00e6ret de to med akustisk guitar og banjo, men p\u00e5 Woodland<\/em> er der (ogs\u00e5 her!) mere omfattende arrangementer, og flere gange bliver Satans sovsekande endda taget i anvendelse. Det h\u00f8rte vi sidst p\u00e5 udgivelserne med Dave Rawlings Machine.<\/p>\n\n\n\n

En sang som \u201cThe Day The Mighty Mississippi Died\u201d er en fabelagtig skildring af det splittede USA, som man ser det nu. Mississippi er den store flod, der l\u00f8ber gennem landet, men klimaforandringerne \u00f8del\u00e6gger den nu \u2013 men der er ogs\u00e5 en anden stor \u201cflod\u201d af en fornemmelse af trods alt at v\u00e6re \u00e9t USA, der er ved at t\u00f8rre ud i disse \u00e5r. Og s\u00e5 er der  \u201cWhat We Had\u201d og \u201cHowdy Howdy\u201d, der handler om den afstand og tvivl, der kan v\u00e6re i langvarige forhold.<\/p>\n\n\n\n

David Rawlings tr\u00e6der i karakter p\u00e5 Woodland<\/em>, men han er stadig ikke s\u00e5 god som sin hustru.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Det er nu ikke s\u00e5 s\u00e6rt. Hun er en us\u00e6dvanligt god sangerinde. \u201cHowdy Howdy\u201d er i \u00f8vrigt en grusom sangtitel, jeg aldrig selv ville bruge. D\u00e9t album vil jeg ikke desto mindre se at f\u00e5 h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Jeg vil slutteligt fremh\u00e6ve Th\u00e5str\u00f6m: Somliga av oss<\/em>. For vi har at g\u00f8re med endnu et yderst vellykket album fra Joakim Th\u00e5str\u00f6m, der her har ladet en ro i sin musik – om dog ikke sj\u00e6l – indfinde sig. Der var hans tidlige \u00e5r med Ebba Gr\u00f6n fra 1978 og frem, hvor der var punk rock-energi og politiske tekster, s\u00e5 rockstjerne-\u00e5rene i Imperiet, siden de sv\u00e6rt spiselige industrial-eksperimenter i flugtbandet Peace, Love and Pitbulls. I Th\u00e5str\u00f6ms solokarriere har det ligeledes v\u00e6ret en gennemg\u00e5ende ting at genopfinde udtryk og lyd l\u00f8bende, og det p\u00e5 en god m\u00e5de. ‘Alltid va p\u00e5 v\u00e4g’ synger han det selv n\u00e6rmest som overliggende mantra p\u00e5 et tidligere album<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 forrige plade l\u00f8b han endda risikoen og udskiftede sit ellers voldsomt st\u00e6rke liveband med nye musikere. Det var endnu et sats, men ogs\u00e5 det lykkedes til hans fordel.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Jeg er enig. Jeg har af uvisse \u00e5rsager aldrig v\u00e6ret s\u00e5 overstr\u00f8mmende begejstret for Th\u00e5str\u00f6m, som du er. Men dette er et album, jeg holder af. Joakim Th\u00e5str\u00f6m er p\u00e5 alder med Nick Cave, men n\u00e6ppe religi\u00f8s p\u00e5 samme m\u00e5de og i hvert fald ikke frelst. Mandens kvaliteter er store. Selv hans anvendelse af Satans sovsekande er velovervejet.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Under alle omst\u00e6ndigheder er det dejligt hver at kunne n\u00e6vne 10 givendes plader i \u00e5r. Det lykkedes os jo ikke i 2023.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 var der ogs\u00e5\u2026<\/h2>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Pastoren:<\/strong> Hvad med Nick Cave and The Bad Seeds? De udsendte Wild <\/em>God i \u00e5r, og det album fik rigtig gode anmeldelser. Desv\u00e6rre er jeg selv temmelig forbeholden. Jeg kan sagtens h\u00f8re at Nick Cave er en dygtig sanger og sangskriver og at arrangementerne er flotte. Men jeg synes desv\u00e6rre ogs\u00e5 at han er blevet s\u00e5 selvh\u00f8jtidelig, og det er d\u00e9r, jeg st\u00e5r af.<\/p>\n\n\n\n

Jens: <\/strong>Jeg kan heller ikke helt holde det ud. Anerkender fuldt ud mandens fantastiske v\u00e6rk langt hen ad vejen, bygget p\u00e5 en lynende intelligens som sangskriver, samt en karismatisk scenepersonlighed, der tr\u00e6kker mere p\u00e5 amerikanske pr\u00e6dikant-tricks end en klassisk rocknroll-tradition. Men han var alts\u00e5 bedre selskab i \u00e5rene som gammeltestamentlig end nu, hvor arenaernes sj\u00e6lelige frelse ligger ham p\u00e5 sinde. Det er jo egentlig besynderligt, at en sanger, der efterh\u00e5nden fremst\u00e5r som en s\u00e5 borgerlig, yderst royal og meget religi\u00f8s traditionalist kan appellere voldsomt til et s\u00e5 stort publikum, der som oftest vel ikke selv er nogen af delene. Han kunne fylde Royal Arena to dage i tr\u00e6k, selv om han aldrig – bortset fra Kylie Minogue-duetten – har haft et hit.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Men det har Leonard Cohen vel heller aldrig? Nick Cave griber mig ikke mere for alvor mere. Vi har ellers rost ham meget her f\u00f8r i tiden. Formodentlig er det mandens ubestridelige kvaliteter som sanger og sangskriver og hans imponerende bagkatalog, der er hovedattraktionen nu. Han har trods alt lavet musik i 50 \u00e5r efterh\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n

Jens<\/strong>: Jeg m\u00e5 lige her n\u00e6vne Blixa Bargeld igen. For han satte meget pr\u00e6cise ord p\u00e5 den voksende ubekvemhed, jeg selv f\u00f8lte omkring Wild God<\/em> efter to-tre gennemlytninger. Blixa blev spurgt om han havde h\u00f8rt sin tidligere Bad Seeds-samarbejdspartner Nick Cave’s nye plade. Hans svar var “No, I don’t have a passion for religion”. Touch\u00e9.<\/p>\n\n\n\n

Pastoren: <\/strong>Jeg lyttede ogs\u00e5 til<\/p>\n\n\n\n