{"id":809,"date":"2006-12-18T10:29:22","date_gmt":"2006-12-18T09:29:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=809"},"modified":"2006-12-18T10:29:22","modified_gmt":"2006-12-18T09:29:22","slug":"udgivelser-i-2006","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/udgivelser-i-2006\/","title":{"rendered":"Udgivelser i 2006"},"content":{"rendered":"

En l\u00f8rdag eftermiddag ringede telefonen i den europ\u00e6iske del af kongeriget, og herefter udspandt sig ca. f\u00f8lgende samtale:<\/em><\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det var et godt \u00e5r. Der kommer forbl\u00f8ffende meget musik af h\u00f8j kvalitet. Der er ikke \u00e9t eneste album her, som er svagt.<\/p>\n

<\/p>\n

Et af de albums, jeg har v\u00e6ret allergladest for, m\u00e5 jeg egentlig slet ikke n\u00e6vne: InSides<\/em> med Orbital fra 1996. Nummeret “Out There Somewhere (Part 2)” er smukt, komplekst og opl\u00f8ftende p\u00e5 samme tid. Jeg kan ikke komme i tanke om ret mange andre albums, der bliver afsluttet s\u00e5 perfekt. Hvis man tror at techno er kedelig og stereotyp og uden gode melodier, har man aldrig h\u00f8rt Orbital. Jeg fandt cd’en i mit lokale biblioteks udsalgskasse til 2 kroner. Lige pr\u00e6cis “Out There Somewhere (Part 2)” var ridset til ukendelighed, s\u00e5 jeg endte med at k\u00f8be cd’en i ny udgave og har h\u00f8rt den et utal af gange.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg har det problem, at jeg ikke ved om et par af de \u00f8verste 5 albums, jeg n\u00e6vner, faktisk er berettiget en plads s\u00e5<\/em> langt oppe. M\u00e5ske er 2006 et \u00e5r, hvor kvaliteten har v\u00e6ret generelt h\u00f8j, men hvor man har savnet de helt afstikkende h\u00f8jdepunkter.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det er ikke hvert \u00e5r der kommer et nyt Nevermind<\/em>.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det snakkede vi vist ogs\u00e5 om sidste \u00e5r. M\u00e5ske er det bare s\u00e5dan, moderne rytmisk musik er blevet nu. M\u00e5ske er det ogs\u00e5 fordi vi med vores erfaring og baggrund l\u00e6nges efter de albums, der s\u00e6tter nye standarder. Dem kommer der ikke ret mange af. Nej, det er de gammelkendte redskaber, man har arbejdet med p\u00e5 dette \u00e5rs rockscene.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Sonic Youth kan stadig lave et album med 45 minutters solo for skruetr\u00e6kker.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Men det gjorde de ogs\u00e5 for 20 \u00e5r siden. Nu lyder de s\u00e5 lidt mere veltilpassede.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Min nummer 10 i \u00e5r er amerikanske Yeah Yeah Yeahs: Show Your Bones<\/em>. De har en vildere m\u00e5de at t\u00e6nke musik p\u00e5 end mange af de andre New York City-bands. Deres sanger Karen O er forfriskende anderledes end den s\u00e6dvanlige typecastede kvindelige frontfigur – hverken p\u00e6n pige-sangerinde, sex-symbol eller Courtney Love-kaot. Hun s\u00e6lger ikke sit band med sex, selvom hun nemt kunne.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg aner ikke engang hvordan hun ser ud.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Nemlig.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg har ogs\u00e5 albummet, og det er solid amerikansk halv-alternativ rock. Det gjorde nu ikke s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 mig.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Helt solidt er det vel ikke? Der er f.eks. ingen bas! Show Your Bones<\/em> er ikke et perfekt album, men der bliver pr\u00f8vet ting af. Og n\u00e5r de lykkes, er resultatet meget givende. “Dudley” er et suver\u00e6nt godt nummer.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Enig!<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> S\u00e5 vil jeg n\u00e6vne et album, jeg f\u00f8rst har f\u00e5et for nylig: The Guillemots: Through The Windowpane<\/em>. Her er interessante arrangementer og forbl\u00f8ffende gode sange af Fyfe Dangerfield. The Guillemots har en meget britisk sound. P\u00e5 s\u00e6t og vis er det i virkeligheden \u00e5rets bedste Ed Harcourt-album, for det er ham, de minder om. Ed Harcourt lavede ogs\u00e5 et album i \u00e5r, men helt s\u00e5 vellykket var det ikke.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg h\u00f8rte f\u00f8rst om The Guillemots for ganske nylig, og kender kun et nummer fra TV. Det gav ogs\u00e5 mig mindelser om samme slags melodramatiske sangskrivning som hos Ed Harcourt. Sangen l\u00f8d som opdateret Hothouse Flowers i verset, hvilket ikke er godt, men s\u00e5 kom der til geng\u00e6ld et rigtigt flot omkv\u00e6d. Nogle har kaldt dem symfoniske, et ord der giver mig scary associationer – m\u00e6nd med langt h\u00e5r og indviklede keyboardarrangementer.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> S\u00e5 er der Beirut med albummet Gulag Orkestar<\/em>. Egentlig lidt en noveltyplade: en ung amerikaners rejse i \u00d8steuropa der f\u00f8rte ham til at skrive sange hjemme i USA om sin rejse. Men det virker! Et meget vemodigt album. Som om muren ikke var faldet endnu, sange fra et sted med meget svagt lys i brostensbelagte aftengader.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Mig minder Gulag Orkestar<\/em> om Boban Markovic, den store serbiske trompetist. Jeg l\u00e6ste et interview med Zack Condon, manden bag Beirut, hvor han faktisk ogs\u00e5 n\u00e6vner at han er inspireret af netop Markovic. Gulag Orkestar er i det hele taget eksponent for en “sig\u00f8jnermusik”-genre med inspiration fra romaernes musik og anden musik fra \u00d8steuropa\/Balkan. Gogol Bordello er et andet navn fra den genre, der er meget i v\u00e6lten for tiden.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Gulag Orkestar<\/em> var en plade jeg h\u00f8rte meget i sommer. Den vil sikkert ogs\u00e5 lyde perfekt i en ipod en sen decemberdag i Prags gader.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Eller i Sarajevo. Markovic har jo arbejdet sammen med Emir Kusturica, den bosnisk-serbiske filminstrukt\u00f8r og musiker.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg vil forts\u00e6tte i folk-hj\u00f8rnet med Bruce Springsteen: We Shall Overcome – The Seeger Sessions<\/em>. Et forfriskende bud p\u00e5 en ny Springsteen-lyd og en kommentar fra fortiden til nutidens USA. Pete Seegers samfundskritik er mere aktuel end nogensinde.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg synes ogs\u00e5, at den plade har helt fine ting. Jeg har altid forbundet Seeger med det v\u00e6rste af det fodformede protestsangeri; det var ogs\u00e5 Pete Seeger, der ville klippe kablet, da Bob Dylan spillede elektrisk p\u00e5 Newport Folk Festival. The Seeger Sessions<\/em> lyder som The Pogues med en meget mere \u00e6druelig forsanger. Der er dog visse steder, hvor der g\u00e5r lidt vel meget squaredance i det. Albummet kunne v\u00e6re endnu bedre hvis Bruce Springsteen havde sorteret de mest tr\u00e6skopr\u00e6gede sange fra.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Wilco og Billy Bragg gjorde det samme – alts\u00e5 gav Woody Guthrie fornyet aktualitet, men Guthrie var nu ogs\u00e5 en vildere sangskriver end Seeger. Han skulle paradoksalt nok ikke st\u00f8ves s\u00e5 meget af.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Placebo: Meds<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Den har jeg ikke.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Placebo har altid v\u00e6ret et band, jeg har bev\u00e6get mig lidt i periferien af. Deres forvredne univers afbilleder et samfund p\u00e5 sammenbrudets rand. Og denne gang igen med en lettere hysterisk musik, der giver en slags migr\u00e6neoptur. En typisk tekstlinje er “…follow the cops back home and rob their houses”. Man fornemmer opl\u00f8sning, n\u00e5r man lytter til Meds. P\u00e5 dage, hvor flaget ikke er p\u00e5 hel, kan det v\u00e6re ret opl\u00f8ftende.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Alts\u00e5 et rigtigt alt-er-lort-album?<\/p>\n

Jens:<\/strong> Nej, s\u00e5 konkret er det ikke. Brian Molko synger sin smerte og sine kinky-ismer ud helt uden vemod og beklagelse. Placebo er et band, der bruger sine virkemidler godt, og det er man vel ogs\u00e5 n\u00f8dt til, n\u00e5r nu man er en trio..<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Og interessant, at sangere med navnet Brian ender med at kl\u00e6de sig i damet\u00f8j. Der er Brian Molko fra Placebo og Brian Warner (Marilyn Manson).<\/p>\n

Jens:<\/strong> Nu mangler vi bare kulturministeren. Har han ikke udgivet en single?<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Nej, det var S\u00f8ren Pind.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Min fejl, men de to minder om hinanden.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Gnarls Barkley: St. Elsewhere<\/em>. En sp\u00e6ndende fornyelse af den gode gamle soulgenre. N\u00e5r nu Al Green ikke synger den slags mere, s\u00e5 er det godt, at andre g\u00f8r. Det er forbl\u00f8ffende hvad Danger Mouse kan lave; han spiller stort set alt p\u00e5 albummet. Sangeren Cee-Lo har jeg ikke v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5 f\u00f8r. Og der er f.eks. et Violent Femmes-covernummer, “Gone Daddy Gone”. Det er forresten p\u00e5faldende at n\u00e6sten alle tekster handler om psykisk ubalance eller regul\u00e6r psykisk sygdom.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg kender kun deres hit, “Crazy”. Jeg kan ikke rigtig afkode Gnarls Barkley; jeg s\u00e5 dem p\u00e5 TV og kan ikke finde ud af om det er for MTV-agtigt. Men med Twilight Singers er “Crazy” et helt utroligt nummer.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> S\u00e5 er der Stuart Staples: Leaving Songs<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Den med Skagen-broderiet. Jeg kan stadig bedst lide den rigtige Nick Cave.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg kunne engang ikke klare at h\u00f8re Tindersticks, fordi Michael Boier havde gjordt mig opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor meget Stuart Staples’ stemme lyder som Roger Whittaker. Den erfaring tog det mig desv\u00e6rre mange \u00e5r at ford\u00f8je. Jeg havde ogs\u00e5 Stuart Staples med p\u00e5 listen sidste \u00e5r, men dette album er m\u00e5ske endnu bedre. Man kan i de her dejlige sange tydeligt h\u00f8re hvor inputtet i Tindersticks kom fra. Staples har en af de mest karakteristiske stemmer i rock i dag – og dog minder han om Roger Whittaker.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg vil n\u00e6vne Tom Waits: Orphans<\/em>. Hvis man h\u00f8rte Real Gone, t\u00e6nkte man formodentlig at “nu bliver det lige lovlig skramlet”. Orphans skal snarere ses som forts\u00e6ttelsen til Mule Variations. P\u00e5 Orphans er der naturligvis en del gammelt materiale, men der er faktisk ogs\u00e5 meget nyt. Vi har at g\u00f8re med en udgivelse af et s\u00e5 m\u00e6gtigt omfang, at den er sv\u00e6r at gabe over – lige som en rigtig god sandwich kan v\u00e6re det. Der er guldkorn efter guldkorn her. Der er f.eks. en helt f\u00e6nomenal sang, “The Road To Peace”, som er en us\u00e6dvanligt konkret tekst om konflikten i Pal\u00e6stina.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Lige pr\u00e6cis den sang er nok for konkret. Jeg kan bedst lide cd 2, Bawlers, den med balladerne. Perfekt musik for imagin\u00e6re whiskey-reklamefilm.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Den er god, men ogs\u00e5 cd 1, Brawlers, swinger helt f\u00e6nomenalt.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Orphans<\/em> er en Kim Larsen-stor mundfuld. Det er p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 godt, at man skal investere sig selv, n\u00e5r der er 54 sange. Det er lidt som at v\u00e6lge at g\u00e5 i biografen for at se en 8 timer lang film. Der er ingen tvivl om at der er store v\u00e6rdier gemt. H\u00e5ber de finder mig en dag.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> The Walkmen: A Hundred Miles Off<\/em>. Det er et band, du har talt varmt for tidligere. Jeg var ikke p\u00e5 deres f\u00f8rste to albums og slet ikke p\u00e5 Jonathan Fire-Eater, som tre af medlemmerne har f\u00e6lles fortid i. I al den snak der har v\u00e6ret om New Yorker-sounden er The Walkmen dette \u00e5rs mest forfriskende og positivt overraskende indslag. Jeg har set denne plades lyd beskrevet som en ung Bob Dylan, der synger for i The Strokes.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg synes nu mere, de minder om en h\u00e6s Bono, der synger p\u00e5 The Basement Tapes<\/em>.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det lyder f\u00e6lt!<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> S\u00e5dan var det nu ikke ment. Deres foreg\u00e5ende album var en k\u00e6lderudgave af U2. Her er U2-inspirationen mindre pr\u00e6sent.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg har l\u00e6st at The Walkmen har investeret i en masse gammelt udstyr, og at de indspiller p\u00e5 Lenny Kravitz-facon, alts\u00e5 analog. The Walkmen er eddermaneme musik der skramler. Der lever et vildt popanarki i sangene nu, som jeg slet ikke h\u00f8rte p\u00e5 deres to f\u00f8rste albums.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> James Dean Bradfield: The Great Western<\/em>. Det er en forbl\u00f8ffende holdbar debut fra sangeren i Manic Street Preachers: Der er sangbare tekster og de s\u00e6dvanlige gode melodier, et stort talent. Det er helt klart, n\u00e5r man h\u00f8rer det her, hvem der skrev melodierne i Manic Street Preachers…<\/p>\n

Jens:<\/strong> …og teksterne. Bassisten Nicky Wire, der skrev teksterne i bandet, har ogs\u00e5 lavet et album. Han kan strengt taget ikke synge. men det kan James Dean Bradfield p\u00e5 en m\u00e5de heller ikke. Efter min smag har hans stemme alt for mange Freddie Mercury-manerer. Og jeg har aldrig brudt mig om Queen. Manic Street Preachers er et m\u00e6rkeligt band – den blanding af politisk agiteren og heavy rock-uvaner. Deres sidste album var fladt som et punkteret hjul, synes jeg.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> James Dean Bradfields soloalbum er mere poppet og ligetil. Den mest politiske tekst er faktisk hans fortolkning af et Jacques Brel-nummer oversat til engelsk.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> The Killers: Sam’s Town<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Og du siger, du ikke kan lide Meat Loaf. Sam’s Town<\/em> er store amerikanske manerer stort udstillet.<\/p>\n

Jens:<\/strong> The Killers er blevet rakket ned for det her album af n\u00e6sten samtlige anmeldere. Man synes, de svigter set i forhold til deres f\u00f8rste album, der n\u00e6rmest levede p\u00e5 distance. Det er en uretf\u00e6rdig kritik, f\u00f8ler jeg. For Sam’s Town<\/em> er et af \u00e5rets mest veludrustede albums, b\u00e5de hvad pop-hooks og forl\u00f8sende omkv\u00e6d ang\u00e5r. Men nu, hvor The Killers s\u00e5 istedet for manerer investerer hjerteblod i sangene, vendes tommelfingeren ned. Hvis det her album var blevet lavet i 70erne, ville det st\u00e5 som en powerpop-klassiker, er jeg sikker p\u00e5. Der er en charmerende ubehj\u00e6lpsomhed over teksterne, fordi Brandon Flowers ikke helt kan udtrykke, alt det han har p\u00e5 hjerte.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Men han fors\u00f8ger.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Ja, der er masser af store ord i teksterne. Lidt vulg\u00e6rt p\u00e5 den amerikanske facon. Men fordi The Killers g\u00f8r hvad de g\u00f8r inden for rammerne af en mere traditionel rockskabelon, kommer mange med for mig helt uforst\u00e5elige sammenligninger med Bruce Springsteen, som jeg holder meget af, og Meat Loaf, som jeg aldrig har kunnet udst\u00e5!<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> M. Ward: Post-War<\/em>. En rigtig god overraskelse. Et behageligt album uden p\u00e5 nogen m\u00e5de at v\u00e6re tandl\u00f8st.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Og samtidig en meget tidl\u00f8s udgivelse. Den lyder ikke samtidig, men heller ikke gammeldags. M. Ward er en fantastisk sangskriver, ikke ulig Elliott Smith.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Men heldigvis stadig i live. Behageligheden er virkelig ikke tandl\u00f8s! F.eks. er der en fin, fin fortolkning af “To Go Home”, Daniel Johnston-sangen med den underligt syrlige tekst. Og Neko Case synger med! M. Ward er unik. Jeg ved ikke pr\u00e6cis hvad han g\u00f8r, men det er rigtig fint. \u00c5rets behageligste album.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> The Thermals: The Body, The Blood, The Machine<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Rock med stort \u00c5.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Eller punk med lille “p”. Alts\u00e5 ikke punk som vil v\u00e6re punk, men “punk ved et tilf\u00e6lde”. De dyrker ikke stilen p\u00e5 den udvendige Green Day-agtige facon. I virkeligheden er det jo bare hurtig, f\u00e6ngende rockmusik med tidsrelevante ord. De synger p\u00e5 en alt andet end kedelig m\u00e5de, om et m\u00e6gtigt land mod vest, hvor politiske kr\u00e6fter med baggrund i fundamentalistsk religion er i gang med at true demokratiet i hidtil uset omfang.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Utroligt, hvad man kan opn\u00e5 med 2, sommetider 3 akkorder. De allerbedste numre er dem, hvor de skruer lidt ned for fuzzpedalen – synes jeg.<\/p>\n

Jens:<\/strong> De andre numre er alts\u00e5 endnu mere vellykkede. Det g\u00e5r dog lidt ned ad bakke til sidst p\u00e5 albummet…<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Men s\u00e5 kommer “I Hold The Sound”.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Nemlig. Et fint, fint nummer! Jeg kan h\u00f8re inspiration fra The Pixies i The Thermals’ musik med deres brug af start-stop-effekter og vekslende dynamik, men alligevel minder de ikke om The Pixies og der er heller ikke det samme weirde univers som hos Frank Black\/Black Francis. Det er som om The Thermals kaster spillereglerne op i luften til ny revision. Der er en friskhed i b\u00e5de deres tekstunivers og deres musik. Sjovt at musik, der omhandler s\u00e5 megen d\u00e5rligdom kan v\u00e6re s\u00e5 opl\u00f8ftende.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> De kan godt g\u00e5 hen og f\u00e5 deres store gennembrud! (Og s\u00e5 er deres album forresten produceret af selveste Brendan Canty, trommeslageren fra Fugazi.)<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Cat Power: The Greatest<\/em>. Det var det album, hvor jeg rigtig forstod hende. Det var her, hun slap v\u00e6k fra den “du er tr\u00e6ls og jeg er fuld”-stemning, der havde pr\u00e6get de tidligere udgivelser og hun bev\u00e6gede sig hen mod et mere varmt lydbillede, men stadig med sange om s\u00e5rbarhed. Hvis man skal v\u00e6re lidt grov, kan man sige at hun sukker sig igennem et helt album. Men det virker! Her er sangskrivning p\u00e5 et h\u00f8jt plan.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Fine sange, uanset hvem der sang dem. The Greatest er indspillet nede sydp\u00e5 i USA med folk fra Al Greens band. Det kunne der v\u00e6re blevet noget v\u00e6rre turistmusik ud af, men s\u00e5dan gik det slet ikke. Cat Power – eller Chan Marshall, som hun rigtigt hedder – er en stjerne! Og hvor er det sk\u00f8nt at der er kvinder, der laver noget s\u00e5 fremragende og selvst\u00e6ndigt – og uden at blive lanceret som sexet kvinde.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Muse: Black Holes and Revelations<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Det er altid interessant, n\u00e5r Rush kan f\u00e5 en ren\u00e6ssance. Jeg har ogs\u00e5 det album. En dag h\u00f8rte jeg det p\u00e5 arbejde, og en af mine kolleger spurgte mig om jeg h\u00f8rte U2.<\/p>\n

Jens:<\/strong> P\u00e5 dette album giver de U2 m.fl. en lektion i hvordan stadionrock kan lyde. Det er et album med stort overskud.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg har det meget blandet med det album. Det er progressiv rock i gammeldags forstand. Sciencefiction-teksterne om sorte huller og intergalaktiske civilisationer, guitarbl\u00e6ret og keyboardkrummelurerne bliver nogle gange for meget, alt for meget.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Muse’s tekster siger heller ikke mig meget. Hvis man udelukkede skulle vurdere albums p\u00e5 baggrund af tekster, kom Black Holes and Revelations<\/em> ikke engang i Top 50. Men det er en fantastisk popplade. Muse er ikke bundet af den gode smag – men heller ikke af den d\u00e5rlige. De tr\u00e6kker p\u00e5 alt, hvad der ogs\u00e5 h\u00f8res i den tydelige l\u00e5n fra klassisk musik.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> N\u00e5r Muse er bedst, minder de mig om System Of A Down – der er tydeligt inspireret af s\u00e5 forskellige udtryk som armensk folkemusik, Nick Drake, Beatles, Dead Kennedys og Radiohead, men alligevel f\u00e5r skabt en helhed.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Muse’s er nok den mest rastl\u00f8se plade, der er kommet i \u00e5r. Rastl\u00f8se albums som dette har en vild energi.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Neko Case: Fox Confessor Brings The Flood<\/em> er \u00e5rets album i min bog. Neko Case kan det hele – hendes stemme har en twang, som man troede var afg\u00e5et ved d\u00f8den efterh\u00e5nden som den kommercielle country kom til at dominere. Musikken er egentlig hvad man m\u00e5 betegne som country, men det er country som ikke er forvist til b\u00e5sen og kan nydes af alle. Teksterne er sm\u00e5 historier om kvindesk\u00e6bner. Og s\u00e5 kan man godt h\u00f8re at Calexico er med; Joey Burns og John Convertino udg\u00f8r en bundsolid rytmesektion. Danske musikere (og ikke mindst danske sangerinder) b\u00f8r vide, at de er oppe imod s\u00e5 store musikalske begavelser som Neko Case, hvis de v\u00e6lger at synge p\u00e5 engelsk!<\/p>\n

Og ligesom f.eks. Bob Dylan laver Neko Case musik, som man kan man h\u00f8re uanset hvilken stemning, man selv befinder sig i. Mange af de andre navne, vi har n\u00e6vnt, har ikke den universalegenskab.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det er en rigtig fin albumudgivelse. Jeg er is\u00e6r vild med sangen “Hold On, Hold On”.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Bob Dylan: Modern Times<\/em>. Der er mange grunde til at kunne lide et album. Nogle kommer efter teksterne, andre kun efter musikken. Hos Bob er tekst og musik en helhed, der er s\u00e5 vision\u00e6r og kunstnerisk og uden at v\u00e6re villet, at jeg netop vil tillade mig at tale om stor kunst. Ellers er det vel sv\u00e6rt at forestille sig hvorfor et album der musikalsk minder mere om 1948 end 2006 skulle kunne komme med p\u00e5 en top 10 over dette \u00e5rs udgivelser. Men med de meget nutidige tekster, der kan opleves i mange lag, er det en plade jeg kan h\u00f8re igen og igen. Der er st\u00f8rre vitalitet i Dylan’s tekster end der er har v\u00e6ret l\u00e6nge. Og s\u00e5 synger han jo fantastisk!<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Helt enig! Det er et stort og tidl\u00f8st album.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det kr\u00e6ver sin mand at kunne tage en s\u00e5 traditionel musik og ubesv\u00e6ret f\u00e5 den til at lyde 100% relevant her og nu!<\/p>\n

“Boblere”<\/h2>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Lambchop: Damaged<\/em>. Den rolige, t\u00f8rre og lidt sarkastiske alt-country appellerer til mig. Arrangementerne er top-notch, men intensiteten, hvis man kan sige det om s\u00e5 tilbagel\u00e6net musik, falder lidt til sidst.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Den har jeg slet ikke h\u00f8rt. Men s\u00e5 er der Joseph Arthur: Nuclear Daydream<\/em>. Her lykkes det for f\u00f8rste gang Joseph Arthur, at pr\u00e6sentere en hel samling af vellykkede sange. Og ligesom M. Ward har han sin helt egen lyd. Jeg har albummet som import; det er tilsyneladende ikke udkommet i Europa endnu. N\u00e5r det g\u00f8r, vil det blive lagt m\u00e6rke til!<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Portastatic: Be Still Please<\/em>. Det er Matthew MacCaughan fra Superchunk, men det her er ren pop, ikke Superchunk-rock. Stilm\u00e6ssigt er vi et sted mellem Guillemots og noget mere amerikansk. Solid amerikansk indie med gode melodier.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Razorlight: Razorlight<\/em>. En dejlig plade at h\u00f8re, men samtidig lidt en skuffelse; Jeg havde set frem til en samling udfordrende rock-sange, men istedet kom der en enkel singalong-plade med for banale ord og nogle meldier, der svinger mellem det skabelonagtige og s\u00e5 det fantastiske, som p\u00e5 f.eks. “America”. Sanger Johnny Borell er en nydelse at h\u00f8re p\u00e5, men jeg \u00e6rgrer mig alligevel lidt over den gennemsigtige vej han har taget sit band.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Psapp: The Only Thing I Ever Wanted<\/em>. Skramlet lydbillede, folk med kvindelig vokal tilsat lyden af kaged\u00e5ser og laptop – og gode melodier.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det kender jeg ikke. Men s\u00e5 var der Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not<\/em>.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> \u00c5rets sureste album. De er s\u00e5 sure, at Mark E. Smith fra The Fall virker som en hum\u00f8rbombe til sammenligning.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Det synes jeg nu ikke. Jeg har vist v\u00e6ret h\u00e5rd ved dem tidligere, men nu har jeg givet dem en reel chance. Den energi, et band har, der laver sin debutplade, kan give noget helt s\u00e6rligt. Det kan man h\u00f8re her. Hvis man er 19 er det nok en klassiker. For os andre er det bare en energipille.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Paul Westerberg: Open Season<\/em>. Ikke et fantastisk album, men godt at h\u00f8re ham ordentligt produceret uden slaskede trommer. Tegnefilmen har jeg ikke f\u00e5et set endnu.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg har slet ikke h\u00f8rt hans nye sange endnu. Til geng\u00e6ld er der Neil Young: Living WIth War<\/em>. Om ikke andet, s\u00e5 har Irak-krigen f\u00e5et ham til at lave en rigtig god plade inspireret af George Bush-regimets urimeligheder. Han har her skrevet nogle af sine allerbedste sange i lang tid. I 70’erne og 60’erne var det nok ikke helt s\u00e5dan, men i dag bliver der n\u00e6sten udelukkende udgivet musik, hvor teksterne bev\u00e6ger sig i et eventyr- eller parforholdsunivers. Der er ialfald ikke meget popul\u00e6rmusik der kommunikerer om nutiden og temaer i nutiden, desv\u00e6rre. Men her er \u00e9n stolt undtagelse.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Ed Harcourt: The Beautiful Lie<\/em>. Solid sangskrivning. Ed Harcourt er en lidt hysterisk singer\/songwriter med inspiration fra b\u00e5de Buckley Jr. og Sr. Hvis alle sange kunne leve op til albummets f\u00f8rste halvdel, kunne albummet v\u00e6re p\u00e5 top 10. Nu blev det s\u00e5 The Guillemots, der havnede d\u00e9r. Deres Ed Harcourt-album var trods alt bedre.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Isobel Campbell & Mark Lanegan: Ballad of the Broken Seas<\/em>. Det album er et nutidigt take p\u00e5 Lee Hazelwood og Nancy Sinatra. En speciel udgivelse – og overraskende. Campbell og Lanegan er to sangere, man aldrig ville have forbundet med hinanden: Hun kommer fra Belle & Sebastians twee-pop, han kommer fra Screaming Trees og en solokarriere med r\u00e5, kulsorte sange, og kendt g\u00e6steoptr\u00e6den hos Queens Of The Stone Age.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Yo La Tengo: I Am Not Afraid Of You And I Will Beat Your Ass<\/em>. Yo La Tengo som de plejer at lyde, men p\u00e5 dette album med den vendelbo-agtige titel har de en lille bl\u00e6ser eller to p\u00e5. Og det pynter. Yo La Tengo er ikke s\u00e5 epokeg\u00f8rende som de m\u00e5ske var for 15 \u00e5r siden, men deres musik er altid interessant, godt skrevet og fremf\u00f8rt. Det nye album starter med en af deres s\u00e6dvanlige lange jams, der ingen vegne f\u00f8rer. F\u00f8rst herefter kommer sangene s\u00e5.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Og s\u00e5 er der endelig det norske techno-gidsel, Hans-Peter Lindstr\u00f8m: It’s A Feedelity Thing<\/em> med en opsamling af hans udgivelser p\u00e5 eget selskab. Her er tale om dansabel elektronisk musik lidt i stil med Trentem\u00f8ller, men mere p\u00e5virket af halvfjerdserikoner som Kraftwerk og Giorgio Moroder. Lyt til “I Feel Space”, der er et h\u00f8jdepunkt.<\/p>\n

Skuffelser<\/h2>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Red Hot Chili Peppers: Stadium Arcadium<\/em>. Jeg havde ud fra den melankolsk-melodi\u00f8se side af de to forrige RHCP-albums visse forventninger til dette album. Men der indeholder for mange funk-\u00f8velser og ikke-sange, og der er ganske enkelt for meget af det hele. Man k\u00f8rer d\u00f8d i de 2 gange 65 minutter.<\/p>\n

Og s\u00e5 er First Impressions Of Earth<\/em> med Strokes f\u00e6nomenalt d\u00e5rligt.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Jeg var skuffet over Richard Ashcroft: Keys To The World<\/em>. Singlen “Break The Night With Colour” er en fantastisk sang, noget af det bedste, han har lavet siden The Verve. S\u00e5 jeg forventede mig meget – og blev skuffet. For det meste af resten af albummet er lommefilosofiske tekster om Gud, musikken og det evige liv tilsat strygere. Jeg havde forventet mig meget mere af ham med de sange, han har lavet i The Verve og tidligere i sin solokarriere.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg blev heller ikke vild med det album.<\/p>\n

Hjemme i Danmark<\/h2>\n

Pastoren:<\/strong> Lad os ikke rangordne.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Nemlig; det er der ingen grund til.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Egentlig m\u00e5 vi slet ikke n\u00e6vne et album, vi begge har aktier i p\u00e5 hver sin m\u00e5de, men alligevel: Henrik Hall: Solo<\/em>. For det er et godt album, en positiv overraskelse af de helt, helt store. Jeg havde ingen anelse om hvad Henrik ville finde p\u00e5.<\/p>\n

Jens:<\/strong> En supergod udgivelse. Henrik Hall er g\u00e5et fra at spille mundharpe i Love Shop til at v\u00e6re fuldfed solist med b\u00e5de gode sange og tekster.<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg vil n\u00e6vne I Got You On Tape: I Got You On Tape<\/em> – et suver\u00e6nt stemningsfuldt album. Jeg har h\u00f8rt dem rigtig meget. Vi havde det held at spille sammen med dem i maj i K\u00f8benhavn. De er et forrygende liveband med en meget karismatisk sanger.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Med det navn kunne man frygte, at de brugte playback. Jeg vil n\u00e6vne Salem: Nord1<\/em>. Det album skal man v\u00e6nne sig til. Salem befinder sig et s\u00e6regent sted mellem Ennio Morricone, Tom Jones og folkeviser. Jeg havde aldrig troet at en duo, der tidligere havde skrevet tekster p\u00e5 engelsk, kunne skrive s\u00e5 gennemf\u00f8rte danske tekster – og det helt uden engelske l\u00e5neord. Tilmed f\u00e5r de en gammel sang af Sebastian (“Den gamles dr\u00f8m”) til at lyde godt. Salem rammer den nordiske tone godt. Hvor det er bedst, kan man ikke h\u00f8re forskel p\u00e5 de gamle sange og deres egne sange.<\/p>\n

Jens:<\/strong> Her er et andet album, jeg selv optr\u00e6der sporadisk p\u00e5 – s\u00e5 det er vel ogs\u00e5 snyd.<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Vi kan lave en liste over de albums, du har medvirket p\u00e5 og er s\u00e6rligt glad for.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg taler om Rhonda Harris: Tell The World We Tried<\/em>. Det er en sk\u00f8n plade. Sangmaterialet er helt utroligt. Jeg kendte ikke Townes Van Zandt f\u00f8r Nikolaj N\u00f8rlund introducerede mig for hans musik. Van Zandt er en meget stor, overset amerikansk sangskriver. Og N\u00f8rlund synger hans ofte fortabte sange med stor sk\u00f8nhed og autoritet.<\/p>\n

<\/p>\n

Pastoren:<\/strong> Klondyke: Verdensmand<\/em>. S\u00f8rgeligt overset. Endnu et anmelderrost album, som ingen har k\u00f8bt. Meget gennemt\u00e6nkte og sangbare tekster; men ikke alle kan lide sangerens stemme. Jeg kan godt! Sangen “15 graders frost” er helt f\u00e6nomenal. Verdensmand er ikke helt s\u00e5 country-pr\u00e6get som de to f\u00f8rste. Salems album er mere country.<\/p>\n

I de seneste \u00e5r er der dukket forbl\u00f8ffende mange gode danske sangskrivere op, der t\u00f8r skrive p\u00e5 dansk. Naturligvis er der ogs\u00e5 d\u00e5rlige, buttetsk\u00f8nne sangskrivere. Men der er faktisk kommet mange gode.<\/p>\n

<\/p>\n

Jens:<\/strong> Jeg er enig. Med s\u00e5 mange danske tekstforfattere m\u00e5 der desv\u00e6rre ogs\u00e5 v\u00e6re en del usle iblandt. Men lad mig s\u00e5 n\u00e6vne en engelsksproget dansk gruppe med engelske tekster, der ikke falder igennem: moi Caprice: The Art of Kissing Properly<\/em>. Deres engelske tekster er s\u00e5 s\u00e6regne, at man p\u00e5 intet tidspunkt t\u00e6nker over at gruppen er dansk. De har ogs\u00e5 en rigtig god sanger, med en fantastisk stemme, der i den grad synger den h\u00e5befulde moi Caprice-melankoli helt hjem.<\/p>\n

<\/p>\n

Begge:<\/strong> Mikael Simpson: Stille og uroligt<\/em>. Dette album cementerer hans position som en af de v\u00e6sentligste danske sangskrivere lige nu. Han har dannet sit eget univers et sted mellem line\u00e6r dub og regul\u00e6r pop med enkle, \u00f8konomiske tekster. Det er ikke blevet d\u00e5rligere efter Trentem\u00f8ller er kommet ind over!<\/p>\n

Jens:<\/strong> Alene sangen “Vi 2”, vel den fineste Simpson endnu har lavet, er alle pengene v\u00e6rd.<\/p>\n

Genudgivelser<\/h1>\n

Pastoren:<\/strong> Lad os slutte med at n\u00e6vne nogle vigtige genudgivelser:<\/p>\n

Brian Eno & David Byrne: My Life In The Bush of Ghosts<\/em>
\nJohn Cale: Paris 1919<\/em>
\nBallet M\u00e9canique: The Icecold Waters of The Egocentric Calculation<\/em>
\nBruce Springsteen & The E Street Band: Hammersmith Odeon, London ’75<\/em><\/p>\n

Jens:<\/strong><\/p>\n

The Triffids: Born Sandy Devotional<\/em>
\nTalking Heads: Remain In Light<\/em>
\nJosef K: Entomology<\/em>
\nDenim: Back In Denim<\/em><\/p>\n

(Og herefter fortonede samtalen sig i almindelig l\u00f8rdag-eftermiddagssnak.)<\/em><\/p>\n

Jens’s top 10 for 2006<\/h3>\n

1. Bob Dylan – Modern Times
\n2. Muse – Black Holes & Revelations
\n3. The Thermals – The Body The Blood The Machine
\n4.The Killers – Sam’s Town
\n5.The Walkmen – A Hundred Miles Off
\n6.Cat Power – The Greatest
\n7.Stuart A. Staples – Leaving Songs
\n8.Placebo – Meds
\n9.Beirut – Gulag Orkester
\n10.Yeah Yeah Yeahs – Show Your Bones<\/p>\n

Pastorens top 10 for 2006<\/h3>\n

1. Neko Case: Fox Confessor Brings The Flood
\n2. Cat Power: The Greatest
\n3. M. Ward: Post-War
\n4. Bob Dylan: Modern Times
\n5. The Thermals: The Body, The Blood, The Machine
\n6. Tom Waits: Orphans
\n7. James Dean Bradfield: The Great Western
\n8. Gnarls Barkley: St. Elsewhere
\n9. Bruce Springsteen: We Shall Overcome – The Seeger Sessions
\n10. The Guillemots: Through The Windowpane<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En l\u00f8rdag eftermiddag ringede telefonen i den europ\u00e6iske del af kongeriget, og herefter udspandt sig ca. f\u00f8lgende samtale: Pastoren: Det var et godt \u00e5r. Der kommer forbl\u00f8ffende meget musik af h\u00f8j kvalitet. Der er ikke \u00e9t eneste album her, som er svagt. Et af de albums, jeg har v\u00e6ret allergladest for, m\u00e5 jeg egentlig slet … L\u00e6s videre Udgivelser i 2006<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n