{"id":84217,"date":"2025-12-15T15:05:28","date_gmt":"2025-12-15T14:05:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=84217"},"modified":"2025-12-15T15:45:03","modified_gmt":"2025-12-15T14:45:03","slug":"musik-for-gamle-mennesker-2025-udgave-ved-pastoren","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/musik-for-gamle-mennesker-2025-udgave-ved-pastoren\/","title":{"rendered":"Musik for gamle mennesker (2025-udgave ved Pastoren)"},"content":{"rendered":"\n

Det var en m\u00f8rk og stormfuld tid ud p\u00e5 eftermiddagen, da Pastoren satte sig ved tastaturet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dette er meget t\u00e6t p\u00e5<\/em> at v\u00e6re en liste over \u00e5rets country- og new wave-udgivelser. Man kan med rette anklage mig for ikke at h\u00f8re ret meget nyt og for at vende tilbage til de samme gamle yndlingskunstnere, der bare bliver \u00e6ldre og \u00e6ldre. Og resultatet er en uprioriteret liste over musik, jeg h\u00f8rte i \u00e5rets l\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mavis Staples: Sad and Beautiful World.<\/em> Mavis Staples er efterh\u00e5nden blevet 86 \u00e5r gammel og er det sidste tilbagev\u00e6rende medlem af det, der engang var The Staples Singers. Sangene kommer fra anerkendte sangskrivere fra b\u00e5de en yngre generation \u2013 folk som Kevin Morby, Mark Linkous og Gillian Welch\/David Rawlings \u2013 og en j\u00e6vnaldrende \u2013 Leonard Cohen \u2013 og de passer perfekt. Titelnummeret, som den for l\u00e6ngst afd\u00f8de Mark Linkous indsang til Sparklehorse’s debutalbum Vivadixiesubmarinetransmissionplot<\/em> fra 1995. I d\u00e9n udgave er den en sang fra en yngre mand p\u00e5 33, der led af depression. I Mavis Staples’ smukke udgave bliver sangen til en helt anderledes sang om at se verden med et gammelt menneskes \u00f8jne og fortvivles og undres. Albummets eneste helt nye sang, “Human Mind”, er ret beset endnu bedre. Log ud fra ChatGPT og lyt til en viis gammel dame, der synger om menneskesindet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Sad and Beautiful World<\/em> vrimler det med kendte musikere i biroller \u2013 Jeff Tweedy (der tidligere har produceret for Mavis Staples), Buddy Guy og Bonnie Raitt, for nu bare at n\u00e6vne nogle af dem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nation of Language: Dance Called Memory<\/em>. Jeg oplevede Nation of Language til en koncert i Sverige i august 2024. Min grandf\u00e6tter havde h\u00f8rt nogle numre med mig, hvorefter han udbr\u00f8d: “Er de engl\u00e6ndere?”. Det er de slet ikke \u2013 de tre kommer fra New York (i USA). Men de har taget lyden fra Orchestral Manoeuvres In The Dark (som de l\u00f8d omkring Architecture and Morality<\/em> og Dazzle Ships<\/em>) til sig p\u00e5 s\u00e6rdeles overbevisende facon med hvad der godt kunne v\u00e6re analoge synthesizere i lydbilledet. En lille \u00e6ndring er, at der er mere vokalharmoni p\u00e5 Dance Called Memory<\/em> end p\u00e5 de tidligere albums \u2013 og det g\u00f8r faktisk ikke spor.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Dean Johnson: I Hope We Can Still Be Friends<\/em>. Ham havde jeg ikke h\u00f8rt f\u00f8r. Han er s\u00e5 ogs\u00e5 en ret sen debutant. Dean Johnson udsendte sit f\u00f8rste album i 2023, og da var han lige blevet 50. Sangskrivningen fejler ikke noget, og hans lyse stemme kan minde lidt om Ray LaMontagnes. Men hvor LaMontagne kan v\u00e6re h\u00f8jstemt og lidt sentimental, er Johnson ofte t\u00f8rt konstaterende og ironisk.<\/p>\n\n\n\n

Her er nogle linjer fra “Death of the party”, der giver et glimrende indblik i Dean Johnsons s\u00e6regne tekstunivers:<\/p>\n\n\n\n

Two good ears, one on either side your head
I notice you don\u2019t care to use them
I said I notice that you never use them
Someone\u2019s got a story they begin to tell
You got to take a stand if it\u2019s going over well
You cut them off and it\u2019s forgotten
Buddy, you can always top them<\/pre>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Neko Case: Neon Grey Midnight Green<\/em>. Denne gang har Case selv produceret, og der er en mellemstor udgave af Satans Sovsekande med. Resultatet er et af hendes bedste albums i lang tid. Og der er ogs\u00e5 g\u00e5et lang tid siden seneste album \u2013 Hell-On<\/em> helt tilbage fra 2018. Igen kan man h\u00f8re John Convertino (ham fra Calexico) p\u00e5 trommer her og der, og man fornemmer ogs\u00e5 at Tucker Martine, der producerede Case\/Lang\/Veirs-albummet og et album med Karl Blau, har v\u00e6ret med som lydmand og mixer.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
S.G. Goodman: Planting By The Signs<\/em>. Hende kendte jeg faktisk ikke; hun er fra USA ogs\u00e5, Kentucky n\u00e6rmere bestemt. Ogs\u00e5 her er vi ovre i country-rock\/americana\/etellerandet-land, men det er ofte mere rock and country.  Forsiden viser en skildpadde \u2013 og den dukker ogs\u00e5 op i en af sangene., “Snapping Turtle”. Bonnie Prince Billy (alias Will Oldham) er med, men vi er langt fra hans ofte nedbarberede udtryk. Nogle gange kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 H.C. McEntire, som jeg tidligere har omtalt s\u00e6rdeles positivt her p\u00e5 bloggen. Pr\u00f8v at h\u00f8re en sang som “Solitaire”, og I vil forst\u00e5 hvad jeg mener.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Suede;: Antidepressants<\/em>. Det har aldrig v\u00e6ret mig, der skrev om Suede her p\u00e5 bloggen \u2013 den slags har vi nemlig altid haft folk til. Efter de f\u00f8rste par albums mistede verdens begejstring for Suede lidt pusten, og bandet holdt en pause. Suede n\u00e5ede heller ikke over Atlanten som Blur, Pulp og Oasis gjorde; en overgang var det som om de kun var verdensber\u00f8mte i Danmark. Men p\u00e5 dette sene album har de nu solidt midaldrende engl\u00e6ndere genfundet energien og f\u00e5et den respekt, de fortjener i hjemlandet.  Det kl\u00e6der dem i h\u00f8j grad, at den desperation, der f\u00f8r i tiden har pr\u00e6get mange af Suedes sange (og som nogle gange har v\u00e6ret lidt udvendig og villet) er kanaliseret over i et solidt, reflekteret og mere p\u00e5g\u00e5ende udtryk \u2013 en form for rock med stort \u00c5 p\u00e5 den gode m\u00e5de. Klar anbefaling herfra.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Pulp: More<\/em>. Jeg var til koncert med Pulp i sommeren 2024 og min umiddelbare tanke var, at de engang var unge og hippe men efterh\u00e5nden var blevet nogle gamle nisser. S\u00e5 gik det op for mig, at musikerne i Pulp faktisk er j\u00e6vnaldrende med mig. More<\/em> er reelt en genforening af Pulp, og de lyder som de plejer \u2013 og det p\u00e5 en god m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Sharon Van Etten and The Attachment Theory: Sharon Van Etten and The Attachment Theory<\/em>. Sharon Van Etten har f\u00e5et sig et band, og resultatet er  strengt taget endnu en gang new wave<\/em> med 40 \u00e5rs forsinkelse, men det er det p\u00e5 den gode m\u00e5de. Man kan h\u00f8re Siouxsie and The Banshees i lydbilledet, men man kan ogs\u00e5 h\u00f8re ABBA i sangskrivningen. Og s\u00e5 er bassisten s\u00e6rdeles prominent p\u00e5 den gode m\u00e5de. Hvis man h\u00f8rte Sharon Van Ettens duet med Angel Olsen, vil man vide, hvad jeg mener. Jeg er overbevist om at “Afterlife” ville v\u00e6re blevet et hit og spillet p\u00e5 P3 i m\u00e5nedsvis, hvis det var blevet udsendt dengang. Lad os heller ikke glemme at Sharon Van Etten ikke stod bag d\u00f8ren, da der blev delt sangstemmer ud.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Bon Iver: Sable, Fable<\/em>. Dette er et lidt sammensat album. Hvis man husker debutalbummet, som Jens roste til skyerne i sin tid, vil man huske vokalharmonierne og den akustiske guitar. Siden tog autotune<\/em> og anden elektronik over, og Bon Iver endte p\u00e5 s\u00e6t og vis med at blive besl\u00e6gtede med Frank Ocean og James Blake. P\u00e5 Sable, Fable<\/em> er den akustiske guitar og de enkle arrangementer tilbage p\u00e5 de f\u00f8rste numre, og siden kommer der ogs\u00e5 nogle forholdsvis poppede indslag. Man er aldrig i tvivl om at vi har med Bon Iver at g\u00f8re, og p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de er det vel som om Justin Vernon denne gang graver i sin efterh\u00e5nden store kasse med soniske virkemidler.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Alan Sparhawk with Trampled By Turtles: Alan Sparhawk with Trampled By Turtles<\/em>. Alan Sparhawk var med i trioen Low og var gift med Mimi Parker fra selvsamme ensemble. Hun d\u00f8de i 2022, og i sangene p\u00e5 dette album m\u00e6rker man tydeligt Sparhawks voldsomme sorg over tabet af hustruen. Trampled By Turtles har jeg altid kendt som et lidt uregerligt og temmelig utraditionelt<\/em> bluegrass-orkester. Det kom lidt bag p\u00e5 mig, at de ville sl\u00e5 pjalterne sammen med Alan Sparhawk, men deres akustiske udtryk passer som fod i hose til det, han vil med sine sange.<\/p>\n\n\n\n
Og lad os s\u00e5 komme til Danmark for en stund.<\/strong><\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Peter Sommer: Verdens Volume<\/em>. Dette blev kaldt hans politiske album, men sp\u00f8rger man mig, er der ikke mere politisk kommentar p\u00e5 Verdens Volume<\/em> end man h\u00f8rer s\u00e5 mange andre steder. Hvis jeg fornemmer noget i Peters tekster (der som altid er velskrevne og velovervejede), er det hans afd\u00e6mpede reaktion p\u00e5 den usikre og urolige tid, vi er havnet i. Musikken er ofte i det rolige hj\u00f8rne, og netop her fornemmer man m\u00e5ske en form for resignation.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Den Sorte Skole: Ghosts and Robots<\/em> er ikke bare endnu et mashup<\/em>-album fra Martin H\u00f8jland og Simon Dokkedal. Ambitionsniveauet er blevet h\u00f8jt med tiden. Denne gang er der et tydeligt aftryk af kompositionsmusik (Copenhagen Phil og det islandske kor Staka er med), og vi har g\u00f8re med musik, som man kan fordybe sig i og lytte til i fred og ro, uden at det g\u00e5r hen og bliver egentlig ambient.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Henrik Olesen: Sange<\/em>. Jeg var til Henriks f\u00f8rste, sidste og eneste koncert i 2025 den 5. december, hvor han spillede sange fra\u2026 Sange<\/em> og ganske meget andet, Henriks sange kombinerer folk, en inspiration fra The Go-Betweens og deres \u00e5ndsf\u00e6ller og et enkelt udtryk med beats og lidt synth p\u00e5 en god og afklaret m\u00e5de. Begrebet singer-songwriter <\/em>passer glimrende p\u00e5 ham, og han fylder rollen meget ud, end jeg fornemmer at han nogle gange selv tror at han g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Og til sidst\u2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Bruce Springsteen: Tracks 2: The Lost Albums<\/em>. Hvis jeg skal n\u00e6vne \u00e5rets st\u00f8rste overraskelse, m\u00e5 det v\u00e6re dette bokss\u00e6t. 1990’erne var en sl\u00f8j periode for manden fra New Jersey. Human Touch<\/em> og Lucky Town<\/em> var ikke pinlige, men ganske enkelt svage og kedelige. Og s\u00e5 kom de omtrent samtidig med det helt anderledes gode debut-album fra nogen, der hedder Suede. Siden den tid har Bruce Springsteen v\u00e6ret en solid koncertoplevelse, men ogs\u00e5 en noget svingende albumkunstner.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst frygtede jeg, at han havde en masse rester, der var om muligt endnu kedeligere end Human Touch<\/em> og Lucky Town<\/em>. <\/em>For Tracks 2: The Lost Album<\/em> er en samling af hidtil uudgivne Bruce Springsteen-albums.<\/p>\n\n\n\n
Tracks 2: The Lost Album<\/em> er imidlertid ikke en samling af albums, der er overfl\u00f8dige sekunda-varer. Tv\u00e6rtimod. Umiddelbart ville jeg have troet, at L.A. Sessions<\/em> fra tiden mellem Nebraska<\/em> og Born In The USA<\/em> ville f\u00e6nge mest, men s\u00e5dan er det ikke. N\u00e6, den \u00e6re tilfalder derimod Streets of Philadelphia Sessions<\/em>. Sangene bygger videre p\u00e5 lydbilledet fra “Streets of Philadelphia” (der ikke<\/em> er med her) med loops og beats, og sangskrivningen er vital. Jeg vil ogs\u00e5 n\u00e6vne Somewhere North of Nashville<\/em>, der er et country-album med nogle overraskende nyfortolkninger af mindre kendte sange fra mesterens h\u00e5nd. Og den allerst\u00f8rste overraskelse for mig er vel Twilight Hours<\/em> med sange, der er en slags melankolsk modpol til Western Stars<\/em>. Her er vi ovre i en tradition, man kender fra sangskrivere som Burt Bacharach og Jimmy Webb og sangere som Glen Campbell, og meget langt fra det billede af Bruce Springsteen, mange kender.. Mest forbl\u00f8ffende er at \u2013 det virker fortr\u00e6ffeligt. Hvor er det underligt, at disse gode albums har ligget i en skuffe indtil 2025.<\/p>\n
<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det var en m\u00f8rk og stormfuld tid ud p\u00e5 eftermiddagen, da Pastoren satte sig ved tastaturet. Dette er meget t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re en liste over \u00e5rets country- og new wave-udgivelser. Man kan med rette anklage mig for ikke at h\u00f8re ret meget nyt og for at vende tilbage til de samme gamle yndlingskunstnere, der … L\u00e6s videre Musik for gamle mennesker (2025-udgave ved Pastoren)<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n