{"id":954,"date":"2007-03-22T00:39:15","date_gmt":"2007-03-21T23:39:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?page_id=954"},"modified":"2007-03-22T00:39:15","modified_gmt":"2007-03-21T23:39:15","slug":"om-aftenland-express","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feature\/om-aftenland-express\/","title":{"rendered":"Om Aftenland Express"},"content":{"rendered":"

Pastoren tog en snak med Jens om Aftenland Express.<\/em> (Pastorens sp\u00f8rgsm\u00e5l er i kursiv<\/em>, skulle nogen v\u00e6re i tvivl.)<\/p>\n

Hvad kan man som lytter forvente sig af Aftenland Express?<\/em><\/p>\n

Ikke s\u00e5 lidt, for albummet kommer langt omkring. Efter Vejen Hjem Fra Rocknroll’s meget homogene udtryk, der samtidig for mig personligt var et helt nyt afs\u00e6t, var det vigtigt for os straks at komme videre i teksten ved at udfordre nye ting. S\u00e5 vi har i indspilningsprocessen skudt p\u00e5 alt, uden hensyntagen til stilarter og et mere konventionelt rockband-\u00f8nske om “det samlede udtryk”.<\/p>\n

S\u00e5 Aftenland Express<\/em> er helt sikkert en st\u00f8rrelse, man skal h\u00f8re flere gange, f\u00f8r den falder p\u00e5 plads. Det er ogs\u00e5 en plade, der nok vil udfordre musikanmelderne og deres rummelighed for, hvad et album kan\/skal\/b\u00f8r v\u00e6re.<\/p>\n

Der er mange flere sange p\u00e5 dit nye album end der plejer at v\u00e6re. Hvad var det, der f\u00f8rte dig til at v\u00e6re s\u00e5 produktiv?<\/em><\/p>\n

N\u00e5r man ikke er aktiv i noget band, med alt hvad det indeb\u00e6rer af samv\u00e6r, er der meget mere tid alene. S\u00e5 det kom ret naturligt, da jeg f\u00f8rst gik i gang og sagde hallo til min guitar og mit klaver.<\/p>\n

Vi kunne nu ogs\u00e5 lavet lavet mange flere sange i LS, hvis ikke selve indspilningsprocessen havde taget s\u00e5 ekstremt meget tid og fokus. Men okay, s\u00e5 var pladerne nok ogs\u00e5 blevet meget anderledes, for better or for worse…<\/p>\n

Hvilke g\u00e6ster er med p\u00e5 albummet?<\/em><\/p>\n

Ikke s\u00e5 mange. Sara Indrio spiller tambourine og lidt metal rundt omkring. Michael (M\u00f8ller) fra moi Caprice synger kor p\u00e5 nogle f\u00e5 sange. De der endnu har h\u00f8rt disse har straks sagt “klassisk LS”, n\u00e5r de h\u00f8rer hans lyse stemme sammen med min \ud83d\ude42<\/p>\n

Og s\u00e5 spiller Nikolaj N\u00f8rlund en stor musikalsk rolle p\u00e5 pladen via adskillige instrumenter. Vi har for fanatikernes skyld lavet en liste p\u00e5 coveret den her gang, hvor man kan se, hvem der spiller pr\u00e6cis hvad p\u00e5 hvilke numre. Der vil man kunne se hvor han er med.<\/p>\n

Du er nu igen inde i en rolle, hvor de musikere, du har med i studiet, i stort omfang ogs\u00e5 er med p\u00e5 turneerne. Hvordan har det p\u00e5virket indspilningsprocessen? Var det anderledes end i Love Shop-dagene?<\/em><\/p>\n

Ja, meget, og det er ogs\u00e5 en af grundene til N\u00f8rlund er s\u00e5 forfriskende at arbejde med. I LS-dagene var folk med p\u00e5 plader f\u00f8rst og fremmest fordi de var gode til at spille. Her skal de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re supergode, men samtidig m\u00e5 de gennem deres input meget gerne i den grad v\u00e6re med til at farve sangene og musikken, hvilket er en helt anderledes ting. De personlige fingeraftryk i den rolle folk spiller her er vigtige. S\u00e5dan var det aldrig i Love Shop, hvor jeg f.eks. ikke mindes at have h\u00f8rt Mikkel Damgaard spille sine egne keyboard-roller nogensinde. Og det er jo netop deres kvalitet, der g\u00f8r ham til en sand stjerne her!<\/p>\n

Aftenland Express bruger flere synthesizere end Vejen Hjem Fra Rocknroll uden af den grund at v\u00e6re en techno-udgivelse. Hvordan gik det til?<\/em><\/p>\n

F\u00f8r vi gik igang med at indspille, sagde Nikolaj N\u00f8rlund noget tankev\u00e6kkende. Nemlig, at hver plade man g\u00e5r i gang med, kr\u00e6ver sit eget liv, sit helt egen fokus for at kunne lykkes. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Netop fordi vi er glade for Vejen Hjem Fra Rocknroll, var det vigtigt at nulstille for at komme videre, i stedet for at fors\u00f8ge en genskabelse af den plades stemning ved at ops\u00f8ge helt samme arbejdsmetode og m\u00e5l igen.<\/p>\n

Og vi ville selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 gerne nye steder hen. Hele id\u00e9en med at lave ting uden for Love Shop kom jo netop af en ustillet lyst til at kunne f\u00f8lge indskydelser og ikke v\u00e6re bundet af det f\u00e6lles fodslag, man vel som oftest f\u00f8lger som medlem af et band. Ikke for at gentage mig selv, men: der er s\u00e5 mange m\u00e5der at lave musik p\u00e5, s\u00e5 mange steder at g\u00e5 hen, at det ville v\u00e6re en skam at st\u00e5 stille.<\/p>\n

I \u00f8vrigt var lyden p\u00e5 f\u00f8rste plade ikke en reaktion mod synths og sequencers, som jeg selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 holder meget af. Den var bare en naturlig m\u00e5de at komme meget hurtigt og langt v\u00e6k fra der, hvor jeg kom fra.<\/p>\n

Ogs\u00e5 denne gang f\u00e5r vi en sang om K\u00f8benhavn (“K\u00f8benhavn i dine \u00f8jne”) og en sang om at vokse op i Midtjylland (“Survival Kit”). Det vil gl\u00e6de stampublikummet! Men samtidig fornemmer jeg ogs\u00e5 nogle nye vinkler denne gang – i numre som “Nu sover de p\u00e5 TV”, “Louise siger” og “Sidste sang for os”. Har jeg ret?<\/em><\/p>\n

Det m\u00e5 du specificere lidt n\u00e6rmere. Vi havde flere sange end jeg nogensinde har pr\u00f8vet at have i luften p\u00e5 \u00e9n gang, s\u00e5 der var r\u00e5d til at g\u00e5 i forskellige retninger og ikke v\u00e6re s\u00e5 fandens uptight omkring det hele. Og det er jo ogs\u00e5 s\u00e5dan albummet skal h\u00f8res. F\u00f8rste gang vil det nok v\u00e6re en stor mundfuld og virke lidt \u00f8hm…rodet, men forh\u00e5bentlig, ved flere gennemlytninger, falder sangenes forskellighed p\u00e5 plads og komplimenterer hinanden.<\/p>\n

Det er en meget anderledes situation at lave s\u00e5 mange sange, fordi hver enkelt af dem ikke beh\u00f8ver at kunne klare rollen som b\u00e6rende element, noget, der derimod er n\u00f8dvendigt p\u00e5 et album med 10-11 sange. De fleste albums nu om dage tager den direkte vej fra A til B. Den her plade giver sig tid og tager gerne p\u00e5 sightseeing, langt v\u00e6k fra hovedvejen. S\u00e5 den kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed, hvis man har travlt.<\/p>\n

Hermed ikke v\u00e6re sagt, at Aftenland Express ikke har “b\u00e6rende” sange, for de findes selvf\u00f8lgelig p\u00e5 albummet. Mener blot, at der er r\u00e5d til numre, der ikke beh\u00f8ver at indtage den rolle, n\u00e5r nu vi har s\u00e5 mange i alt.<\/p>\n

Nogle sangskrivere fort\u00e6ller, at sangteksten vokser frem af en enkelt vending eller m\u00e5ske et bestemt ord. Andre skaber en “rimet fort\u00e6lling”. Hvordan voksede dine tekster frem? [Et eksempel ville v\u00e6re meget illustrativt]<\/em><\/p>\n

Det kan v\u00e6re hvad som helst. En sangtitel som f.eks. Jeg Har Mistet Mere (End Du Nogensinde F\u00e5r) gav n\u00e6sten sangen selv. At titlen s\u00e5 er lidt af et l\u00e5n fra Primal Scream beh\u00f8ver vi ikke snakke om her \ud83d\ude42 Andre gange kommer man tilf\u00e6ldigt i gang med en fort\u00e6lling, som skriver sig selv, f.eks. som Holiday Inn, eller har en id\u00e9 p\u00e5 en vinkel man gerne vil skrive en sang udfra, som f.eks.K\u00f8benhavn I Dine \u00d8jne.<\/p>\n

Hvilket illustrerer, at en sang kan gemme sig i hvadsomhelst – befriende at vide.<\/p>\n

Du har op til tilblivelsen af nye albums sommetider talt om dine kvaler med at finde en god titel. Titlen “Aftenland Express” er interessant. Jeg ved at “Vejen hjem…” en overgang havde “Aftenland” som arbejdstitel. Hvordan kom titlen til? Er der en bevidst sammenh\u00e6ng med sangen “Aftenland”?<\/em><\/p>\n

Vi havde en sang, der ikke kom med p\u00e5 Vejen hjem Fra Rocknroll som hed Aftenland, men udover titlen har den intetsomhelst med den nye sang at g\u00f8re. Den endelige pladetitel er som oftest en sv\u00e6r en, fordi den ikke m\u00e5 v\u00e6re hverken for pr\u00e6tenti\u00f8s eller for ordin\u00e6r.<\/p>\n

I en pladetitel vil man gerne have et udsagn eller nogle ord som p\u00e5 en gerne lidt tv\u00e6rg\u00e5ende m\u00e5de sl\u00e5r albummets stemning an. Og d\u00e9t er tit ikke s\u00e5 nemt at finde, som man m\u00e5ske skulle tro.<\/p>\n

Jeg er ikke nogen stor musiker, men jeg har en helt anden fornemmelse i kroppen, n\u00e5r jeg spiller bas end n\u00e5r jeg spiller guitar – selv om instrumenterne for den umiddelbare, naive beskuer ligner hinanden meget. Nogle sangskrivere siger da ogs\u00e5, at de skriver andre slags sange, n\u00e5r de bruger f.eks. en bas eller et klaver som kompositions-instrument end n\u00e5r de bruger en seksstrenget guitar. Hvilke sange p\u00e5 det nye album er “klaversange”, og hvilke er “guitarsange”? (Jeg har selv en fornemmelse, men den er muligvis ikke altid korrekt.) M\u00e6rker du selv forskellen? Hvordan?<\/em><\/p>\n

Hvad kan jeg sige, andet end at det er to meget forskelliige instrumenter at spille p\u00e5, og at det som kommer ud af at arbejde med dem hver for sig b\u00e6rer pr\u00e6g deraf? En guitar er for mig perfekt til regul\u00e6re, simple ting, mens lidt mere forfinede akkord-progressioner nemmere opst\u00e5r p\u00e5 et klaver.<\/p>\n

Men okay, her er en facitliste:<\/p>\n

Guitarsange: Film, Coke, Hvem Skulle Have Troet?, Mandalay, K\u00f8benhavn, Santanas Yngel, TV, Showtime, Aftenland, Mistet, Sidste Sang
\nKlaversange: Holiday, Stilhed, Louise, Kit, Slagterne,<\/p>\n

I dine tidlige sange fra “1990” var dit fokus p\u00e5 at vokse op, flytte hjemmefra og finde en ny begyndelse. Dine nye sange virker meget bevidste om krisers betydning og det, N.F.S. Grundtvig ville kalde “tidens fylde” – afslutninger og nye begyndelser (f.eks. “det bliver et helt andet liv, n\u00e5r f\u00f8rst du falder til ro”, som du synger i “Holiday Inn” eller “V\u00e5gner op hver morgen ved at noget g\u00e5r tabt; m\u00e5ske det bare er mig” fra “Hele vejen til Mandalay”). “Aftenland Express” er i stort omfang udtryk for en midaldrende mands overvejelser om at v\u00e6re midt i livet [jeg h\u00e6vder at kende den slags fra mig selv] . Hvad siger du til den udl\u00e6gning?<\/em><\/p>\n

M\u00e5ske du har ret, selv om jeg absolut ikke bryder mig om ordet “midaldrende”, for uanset faktuel alder, har jeg aldrig nogensinde f\u00f8lt mig indeni som lige netop det. Jeg er ikke s\u00e5 bevidst om hvad sangene vil eller skal fort\u00e6lle n\u00e5r de bliver skrevet, en stor forskel fra de helt gamle plader, hvor der p\u00e5 forh\u00e5nd ofte var en klar forh\u00e5nds-id\u00e9 om, hvad skulle indkredses.<\/p>\n

S\u00e5 det er alts\u00e5 f\u00f8rst nu jeg ogs\u00e5 selv skal til at finde ud af, hvad der overordnet synges om p\u00e5 Aftenland Express. Ikke at jeg s\u00e5 n\u00f8dvendigvis forst\u00e5r det:-)<\/p>\n

Sange som “Louise siger”, “Holiday Inn” og “Coke Lovebirds” er (s\u00e5dan l\u00e6ser jeg dem i al fald) sange om folk, der har alvorlige misbrugsproblemer. Hvad siger du til den udl\u00e6gning?<\/em><\/p>\n

Louise Siger er absolut ikke en misbrug-sang. Men Coke og Holiday Inn kan vel godt tages fra den vinkel. Synes det er bedst ikke at moralisere, n\u00e5r man befinder sig i det omr\u00e5de. Coke er en nok en love song,<\/em> hvor Bonnie & Clyde-hovedpersonerne interesserer sig for apoteker istedet for banker.<\/p>\n

Hvilken udgave af den gamle “Mandalay” kan du bedst lide? Den bedst kendte udgave er den med Four Jacks, og uagtet John Mogensen og Otto Brandenburgs kvaliteter, synes jeg at den er alt for “krobalsagtig”. Den stille udgave med Mogens Wieth g\u00e5r derimod rent ind.<\/em><\/p>\n

Jeg kender desv\u00e6rre ikke den med Mogens Wieth. K\u00f8rte rundt i min Astraworld-bil ved Vesterhavet i sommer og havde der en cd, hvor John Mogensen sang Mandalay solo. Ikke at den var fantastisk, men n\u00e5r John sang om den “sjip-sjap-v\u00e5de havn” blev jeg lidt ramt.<\/p>\n

Four Jacks-versionen kan jeg ogs\u00e5 godt li’ – dens omkv\u00e6d kommer i den grad ud i hovedet p\u00e5 en! Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 en ret gribende klaverudgave fra omkring krigstiden med Lulu Ziegler.<\/p>\n

En af mine personlige favoritter er “Sidste sang for os” – denne sang har nogle us\u00e6dvanligt fine “lejrb\u00e5lskvaliteter”. Hvordan blev netop denne sang til?<\/em><\/p>\n

Jeg troede en nat jeg havde lavet det mest Johnny Marr-agtige riff siden The Smiths gik i opl\u00f8sning. Men n\u00e6ste dag kunne jeg h\u00f8re det lille guitarstykke slet ikke var nogen Smiths-sang, men snarere begyndelsen p\u00e5 en salme. S\u00e5 det blev det.<\/p>\n

Dette er et album, hvor der (som du selv siger) ikke er nogle enkelte sange, der “b\u00e6rer” albummet. Der er stor forskellighed i numrene. Men alligevel m\u00e5 der vel altid v\u00e6re nogle sange, man er s\u00e6rlig stolt af og glad for. Har du nogle personlige yndlinge her?<\/em><\/p>\n

Jamen, de skifter heldigvis fra dag til dag. Det hele er s\u00e5 nyt, og der er s\u00e5 meget af det, at jeg ikke kan se s\u00e5dan p\u00e5 det endnu.<\/p>\n

En slags opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l: “Satans yngel” debuterede ved koncerterne sidste \u00e5r. Den slags var (med en enkelt undtagelse omkring “Anti”) stort set tabu i Love Shop-dagene. Er live-situationen blevet en st\u00f8rre inspiration for dig i sangskrivningsprocessen?<\/em><\/p>\n

Nej, og faktisk kan det godt v\u00e6re et problem at have nye sange med ud live f\u00f8rst, fordi det arrangement, der fungerer for et nummer p\u00e5 en scene ikke n\u00f8dvendigvis er det samme som vil g\u00f8re det optimalt i en studie-version. Og n\u00e5r m\u00e5den hvorp\u00e5 man spiller en sang f\u00f8rst er fastlagt, kan det v\u00e6re sv\u00e6rt, at se den anderledes. Netop derfor kr\u00e6vede Satans Yngel en hel del arbejde og omarrangering f\u00f8r den endelig faldt p\u00e5 plads.<\/p>\n

“K\u00f8benhavn i dine \u00f8jne” giver i mine \u00f8rer (eller \u00f8jne?) mindelser om de Love Shop-numre om samme by, der efterh\u00e5nden kom en del af. Ikke kun teksten, men ogs\u00e5 arrangementet (den syngende guitarsolo i starten og den dramatiske coda). Det ser ud som om du altid kan finde mere at skrive om, n\u00e5r det g\u00e6lder K\u00f8benhavn. Har dit syn p\u00e5 hovedstaden \u00e6ndret sig gennem \u00e5rene?<\/em><\/p>\n

Sange om K\u00f8benhavn er ikke noget problem, men at blive med at finde p\u00e5 nye ting at sige derom er sv\u00e6rt. Jeg er n\u00e5et til et punkt, hvor jeg pr\u00f8ver at undg\u00e5 enhver interview-vinkel, der tager udgangspunkt i byen her; jeg tror de fleste har h\u00f8rt langt mere end nok om den sag fra min mund.<\/p>\n

P\u00e5 Aftenland Express er der flere “falske slutninger” – p\u00e5 “Coke Lovebirds” og “K\u00f8benhavn i dine \u00f8jne” bliver dette brugt meget effektfuldt. Til geng\u00e6ld er det l\u00e6nge siden, jeg har h\u00f8rt numre fra din h\u00e5nd, der slutter med en udfadning (ikke at det g\u00f8r noget). Min tese er at det er lige s\u00e5 sv\u00e6rt at slutte originalt som et begynde originalt. Nogen kommentarer?<\/em><\/p>\n

Vi har ingen udfadninger, fordi N\u00f8rlund som producer fortr\u00e6kker regul\u00e6re slutninger, hvilket er helt fint med mig. Man skal jo alligevel finde p\u00e5 en slutning n\u00e5r man skal ud at spille koncerter, s\u00e5 hvorfor ikke allerede lave den, mens man indspiller!?<\/p>\n

M\u00e5ske du har ret i, at slutninger sj\u00e6ldent er originale, men s\u00e5 igen skal de jo heller ikke stj\u00e6le opm\u00e6rksomhed fra den stemning og den sang de sidder for enden af. En god slutning er nok mere et punktum end et udr\u00e5bstegn.<\/p>\n

I Love Shop-dagene var der en lang post-produktionsproces med masser af lagkage p\u00e5. Hvordan var forholdet mellem G\u00f6teborg-indspilningerne og post-produktion?<\/em><\/p>\n

I forhold til Vejen Hjem, som var ret basal og fritflydende, har der v\u00e6ret meget mere “dubbing” denne gang. Og s\u00e5 indspillede vi ogs\u00e5 f\u00f8rst nogle af de mindre, ikke-bandbaserede sange efter vi var hjemme igen fra G\u00f6teborg.<\/p>\n

Er det bare mig, eller har “Mandalay” mindelser om Jens Lekman eller Magnetic Fields? (vokalmixet, den mandolinagtige guitarlyd)<\/em><\/p>\n

Det er nok bare dig. Selv har jeg ikke et \u00f8jeblik t\u00e6nkt i de baner, selvom jeg holder meget af Lekman’s fornavn og endnu mere af den sublime sang med ham, der vistnok hedder Another Sweet Summers Night On Hammer Hill. Jeg synes mere Mandalay som sang p\u00e5 sin egen lidt gammeldags m\u00e5de lyder som en fjern, uspoleret Sydhavs-sl\u00e6gtning til I Den Nye By.<\/p>\n

“Louise siger” er f\u00f8rste gang, man h\u00f8rer dig lave et reggae-nummer med dub-effekter. Jeg ved, at du i mange \u00e5r har v\u00e6ret begejstret for Lee “Scratch” Perry. Hvordan endte “Louise siger” i sit eksisterende arrangement?<\/em><\/p>\n

Ikke specielt Lee Perry, mere alt jamaicansk musik fra ca. 1960 til midten af 80’erne, en gylden era for “the loudest island in the world”: Folk til vores koncerter kender til denne musik, da den som oftest er PA-musik f\u00f8r showtime. Faktisk overvejede N\u00f8rlund og jeg at indspille den her plade p\u00e5 Jamaica, men logistikken viste sig sv\u00e6rere end umulig og flere folk med kendskab til omr\u00e5det frar\u00e5dede os overordnet at tage derover, hvor de mente, vi som hvide europ\u00e6ere ville l\u00f8be ind i alvorlige problemer. \u00d8ens racisme mod ikke-farvede er efterh\u00e5nden mere end blot berygtet. Ikke fordi man skal lade sig styre af den slags, men Jamaica har en ret heftig crime-rate, p\u00e5 ca. 40-50 mord hver uge. Det er p\u00e6nt for en \u00f8 med ca. 3 millioner indbyggere. Vi valgte istedet n\u00e6sten liges\u00e5 eksotiske G\u00f6teborg.<\/p>\n

Men Louise Siger var bare en klaver-demo, m\u00e5ske mere soul-inspireret, som kom i bandh\u00e6nder og tog karakter. Mikkel Damgaard har h\u00f8rt Exodus med Marley & The Wailers meget i efter\u00e5ret, og det h\u00f8res p\u00e5 keyboardet. Ian Caple (mixer) har ogs\u00e5 fremh\u00e6vet Jah-elementet i sangen.<\/p>\n

“Ensomt tog” er den f\u00f8rste cover-version, du har indspillet og udsendt p\u00e5 et album. Hvad er historien bag din udgave?<\/em><\/p>\n

Historien er denne: jeg har altid holdt meget af rockabilly-originalen fra 1956 med Johnny Burnette & The Rocknroll Trio. Kom ved et tilf\u00e6lde til at lave en anderledes og fordansket musichall-demo af den en aften sidste sommer, og den syntes N\u00f8rlund til min overraskelse havde en vis stemning, s\u00e5 vi tog sangen med i studiet, hvor den s\u00e5 overlevede hen til selve pladen. Ensomt Tog er et godt eksempel p\u00e5 en lille ubetydelig sang, der nok aldrig var sluppet med p\u00e5 et kortere, mere stramt album. Det skulle da lige v\u00e6re pga. dens melodica-spil i verdensklasse…<\/p>\n

Du har arbejdet med to meget forskellige producere p\u00e5 hovedparten af dit output. Har du lyst til selv at fors\u00f8ge dig i rollen?<\/em><\/p>\n

Nej, det evner jeg ikke. Jeg har meget stor brug for en musikalsk producer med den b\u00e5de klanglige og udtryksm\u00e6ssige vision, jeg kan f\u00f8lge.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pastoren tog en snak med Jens om Aftenland Express. (Pastorens sp\u00f8rgsm\u00e5l er i kursiv, skulle nogen v\u00e6re i tvivl.) Hvad kan man som lytter forvente sig af Aftenland Express? Ikke s\u00e5 lidt, for albummet kommer langt omkring. Efter Vejen Hjem Fra Rocknroll’s meget homogene udtryk, der samtidig for mig personligt var et helt nyt afs\u00e6t, … L\u00e6s videre Om Aftenland Express<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n