Coverplader er en m\u00e6rkelig st\u00f8rrelse. Et slags frikvarter for den enkelte artist, som her kan sende sangskrivning p\u00e5 orlov og istedet hylde egne helte og nogle sange, der har betydet noget helt specielt for hans\/hendes personlige l\u00f8bebane. Lars Hug lavede f.eks. herhjemme ‘Copy’, en glimrende opdatering og nyt\u00e6nkning af en samling allerede meget kendte danske numre. Det album fungerede fordi Hug gik radikalt tilv\u00e6rks og ikke var bange for at \u00e6ndre det valgte materiales form og lyd. En tilgang der er sv\u00e6r, for problemet med coverplader er nemlig, at dyb respekt ofte forhindrer nye fingeraftryk p\u00e5 gamle sange. Og hvem – udover m\u00e5ske de allermest hengivne – er interesseret i professionel karaoke…? En anden og meget nyere dansk coverplade, der tilsvarende er noget af en skatkiste, er Rhonda Harris’ ‘Tell The World We Tried’, hvor Nikolaj N\u00f8rlund & co. hylder det amerikanske f\u00e6nomen Townes Van Zandt med b\u00e5de originale og gribende udgaver af hans sange.<\/p>\n
Patti Smith er i denne uge ude med sit helt eget coverprojekt; ‘Twelve’ er titelen p\u00e5 de 12 sange, der hovedsageligt er hentet i hendes egne unge \u00e5r, fra f\u00f8r punken br\u00f8d l\u00f8s. Patti Smith, som ellers tidligere har v\u00e6ret kendt som en vild fortolker af bl.a. ‘Hey Joe’, ‘Gloria’, ‘My Generation’ og ‘We’re Gonna Have A Real Cool Time Together’, v\u00e6lger p\u00e5 ‘Twelve’ en naturalistisk n\u00f8gtern tone, der desv\u00e6rre i en for stor del af sangenes tilf\u00e6lde forhindrer effektiv transformation af dem til her og nu. At hun ovenik\u00f8bet har valgt s\u00e5 ‘sv\u00e6re’ – og allerede bef\u00e6rdede – sange som f.eks. ‘Gimme Shelter’ ( Rolling Stones), ‘Changing Of The Guards’ (Bob Dylan), ‘Helpless’ (Neil Young) og ‘Soul Kitchen’ (The Doors) g\u00f8r ikke den i forvejen vanskelige mission lettere.<\/p>\n
Der er dog heldigvis i str\u00f8mmen af velmente men ogs\u00e5 lidt gennemsigtige versioner mindst \u00e9n absolut grund til at stifte bekendtskab med ‘Twelve’; nemlig ‘Smells Like Teen Spirit’, Nirvana’s luxusliner af et opr\u00f8r, som Patti Smith befolker med adskillige hikstende banjoer, samt den samme trance-messende stemme, man ogs\u00e5 stod forsvarsl\u00f8s overfor, da hun way back br\u00f8d igennem med ‘Horses’. En meget stor version her, som fungerer ved at turde \u00e6ndre b\u00e5de instrumentering og udtryk voldsomt i forhold til originalen. En anden sang der ogs\u00e5 skal n\u00e6vnes, da den t\u00e5rner langt over middel, er Stevie Wonder’s ‘Pastime Paradise’. Wonder har vi aldrig lyttet meget til her, men denne fint akkord-progresserende sang er i Patti Smith’s navn tilsvarende et klart vidnesbyrd p\u00e5, at hun stadig – nu som 60-\u00e5rig hausfrau i Detroit – har mere p\u00e5 hjerte end de fleste. Havde hele ‘Twelve’ holdt samme standard, havde den v\u00e6ret skr\u00e6mmende.<\/p>\n