![\"falling_down_a_mountain-tindersticks_480\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/falling_down_a_mountain-tindersticks_480.jpg\" "\\"falling_down_a_mountain-tindersticks_480\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Efter indledningsvis tre imponerende albums mistede Tindersticks orienteringen. De n\u00e6ste tre longplayers s\u00f8gte musikalsk mere end de fandt. V\u00e6k var den stemningsmalende autoritet, man til da havde taget som givet fra den kant. Det endte endda s\u00e5 galt, at Stuart Staples, bandets lead vox og absolut signatur, p\u00e5 Tindersticks’ 6. plade\u00a0afgav vokaler p\u00e5 flere sange – a bad idea in any band!<\/p>\n
Derfor ingen overraskelse, at Stuart Staples gik i udbrud mod en solokarriere, der til nu har kastet to fine albums af sig. Halvdelen af det oprindelige Tindersticks regrupperede dog i 2008 med Staples p\u00e5 The Hungry Saw<\/em>, et st\u00e6rkt come back, der genfandt den mere direkte kommunikation, vel mange af os havde ledt forg\u00e6ves efter p\u00e5 de senere albums. Og nu i slutningen af m\u00e5neden lander efterf\u00f8lgeren Falling Down A Mountain<\/em>.<\/p>\n Der er ikke nogen nem start p\u00e5 Falling Down A Mountain<\/em>. Stressende swingtrommer, asymetriske hornsl\u00f8jfer, lyden af en seks minutter lang jam er \u00e5bningens titelnummer. Derefter en meget tilbagel\u00e6net southern soul-pastiche; vatbl\u00f8d snaredrum, mellow guitar, smooth vokal, svag melodi.\u00a0Og s\u00e5 en duet med Mary Margaret O’Hara – ikke en af de mange store sk\u00e6bneromantiske Staples-duetter, som fra tidligere med Carla Torgerson\/Isabella Rosselini\/Lhasa de Sela\/Maria McKee. Nej, denne er p\u00e5 alle planer anderledes omklamrende, handler om peanuts, om hvordan han kan li’ peanuts, og det kan hun s\u00e5 ogs\u00e5, fordi hun er s\u00e5 fortabt i ham…!<\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt f\u00f8ler f\u00f8rstegangslytteren sig m\u00e5ske – og med rette – godt bekymret. Dog heldigvis uden grund, for p\u00e5 den anden side af en typisk Tindersticks-instrumental venter landet af m\u00e6lk og honning, hvor Stuart Staples endelig tr\u00e6kker dramaet op i fem helt anderledes veltrimmede sange.<\/p>\n Fra specielt maniske ‘Black Smoke’, i \u00e5nden\u00f8d hvor selv byens flod er druknet, over popsangen ‘Harmony At My Table’, der signaleer alt andet, videre forbi westernklingende ‘She Rode Me Down’s hastige transportbilleder af udbr\u00e6ndt sex, til \u00e6tsende ‘No Place So Alone’s jalousi, gives her et Tindersticks fyrende s\u00e5ret og stolt p\u00e5 alle cylindre.<\/p>\n Dv\u00e6lende ‘Factory Girls’ g\u00f8r tilbageskuende status over eget endelige nederlag, inden endnu et stykke \u00e5bent billeddannende musik uden ord slutter af. P\u00e5 den vis et ret utraditionelt opbygget album, der trods tidlige afstikkere ud i sv\u00e6rt fremkommelige Tindersticks-randomr\u00e5der absolut skal anbefales. Stor musik. Og det endda sagt med den peanutsang i mente…<\/p>\n