{"id":11678,"date":"2010-02-26T13:39:18","date_gmt":"2010-02-26T12:39:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=11678"},"modified":"2010-02-26T13:39:18","modified_gmt":"2010-02-26T12:39:18","slug":"im-new-here","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/im-new-here\/","title":{"rendered":"I'm New Here"},"content":{"rendered":"

\"im-new-here\"<\/a><\/p>\n

Mit hoved er begyndt at ligne sig selv og jeg er igen begyndt at n\u00e6rme mig en computer. Alkoholen lader jeg forel\u00f8big vente lidt, og p\u00e5 en fredag aften er det ikke sv\u00e6rt at blive ved med at lade v\u00e6re med at se fjernsyn.\u00a0Her sidder jeg ved den gamle iMac og lytter til Gil Scott-Heron.<\/p>\n

Der findes nogle mennesker, der er begavet med en diktion, der f\u00e5r os til at lytte og f\u00e5r os til at tro p\u00e5 deres fort\u00e6llinger. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 s\u00e5 forskellige m\u00e6nd og kvinder som Thomas Winding, Dan Tur\u00e9ll, Johnny Cash, Patti Smith, Allen Ginsberg – og Gil Scott-Heron. Ligesom Johnny Cash gennem sine sange (og andres) fortalte historien om sig selv og det USA, han kom fra og sloges med, s\u00e5ledes har Gil Scott-Heron ogs\u00e5 fortalt historien om sig selv og det USA, han sloges med.<\/p>\n

Min f\u00f8rste erindring om Gil Scott-Heron er fra “The Revolution Will Not Be Televised”, en sang jeg h\u00f8rte i radioen, da jeg var stor dreng midt i 1970’erne – det var dengang, f\u00f8r P3 blev til en playliste. Den dybe, amerikanske stemme og den vrede, satiriske tekst om alle de falske l\u00f8fter, \u00a0en samfundsomv\u00e6ltning ikke<\/strong> vil opfylde, var uafrystelig. Siden h\u00f8rte jeg ham igen p\u00e5 Sun City<\/em>-albummet, hvor han var sammen med bl.a. Miles Davis p\u00e5 “Let Me See Your I.D.” og husker den dag i dag linjen “When I first heard there was trouble in the Middle East, I thought they were talking about Pittsburgh”.<\/p>\n

Gil Scott-Heron – en digter inspireret af Langston Hughes og beat-poeterne, en sanger inspireret af Robert Johnson og en slags proto-rapper; og s\u00e5 var hans far Giles Heron forresten den f\u00f8rste sorte spiller i Celtic (ja, d\u00e9t Celtic fra Glasgow!). Hans autoritative, velformulerede vokale udtryk genfinder vi hos hiphoppens politiske stentorr\u00f8ster Chuck D fra Public Enemy og Michael Franti fra Disposable Heroes of Hiphoprisy\/Spearhead – to herrer, der i dag desv\u00e6rre er old school<\/em> i en verden af bling og bikinimodeller.<\/p>\n

I lang tid h\u00f8rte man ikke noget nyt fra Gil Scott-Heron, og jeg spekulerede p\u00e5 om han mon var d\u00f8d. Det var han n\u00e6sten ogs\u00e5. Manden, der i sin tid havde tordnet mod alkohol og stoffer var selv blevet afh\u00e6ngig af crack og passerede som over 1 procent af sine landsm\u00e6nd gennem det amerikanske f\u00e6ngselsv\u00e6sens labyrint. Nu er han blevet genopdaget og forh\u00e5bentlig i mere end \u00e9n forstand rehabiliteret med comeback-albummet I’m New Here<\/em>. I gamle dage var Gil Scott-Heron del af en jazz-scene; nu er det en blanding af elektronik og akustisk guitar, der ligger neden under hans sungne og talte tekster. Overfladisk betragtet giver lydbilledet m\u00e5ske enkelte mindelser om Moby og hans Play<\/em>-album, men s\u00e5 gudskelov heller ikke mere end det. Og ordene? Der er den samme autoritet og fornemmelse af et levet og reflekteret liv, men samtidig ogs\u00e5 en kraftig understr\u00f8m af den store skr\u00f8belighed, som erfaringerne fra livet p\u00e5 samfundets bund har givet Gil Scott-Heron. En v\u00e6rdig genkomst er det under alle omst\u00e6ndigheder for den store, afro-amerikanske fort\u00e6llerstemme. H\u00f8r albummet, det er det v\u00e6rd.<\/p>\n

Og s\u00e5 m\u00e5 vi ikke glemme at Johnny Cash i dag kunne v\u00e6re blevet 78. Men det er en helt anden historie.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mit hoved er begyndt at ligne sig selv og jeg er igen begyndt at n\u00e6rme mig en computer. Alkoholen lader jeg forel\u00f8big vente lidt, og p\u00e5 en fredag aften er det ikke sv\u00e6rt at blive ved med at lade v\u00e6re med at se fjernsyn.\u00a0Her sidder jeg ved den gamle iMac og lytter til Gil Scott-Heron. … L\u00e6s videre I'm New Here<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"author":498,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,8,10,15],"tags":[],"class_list":["post-11678","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-countrywestern","category-elektronisk","category-litteratur"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11678","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/498"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11678"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11678\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11678"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11678"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11678"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}