![\"memphis-bridges-1940s-2.jpg\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/images\/2007\/05\/memphis-bridges-1940s-2.jpg\")
<\/a><\/p>\nPAA MEMPHIS STATION<\/p>\n
Halvt vaagen og halvt blundende
\nsl\u00e5et af en klam Virkelighed, men endnu borte
\ni en indre Gus af danaidiske Dr\u00f8mme
\nstaar jeg og hakker T\u00e6nder
\npaa Memphis Station, Tennessee.
\nDet regner.<\/p>\n
Natten er saa \u00f8de og udslukt
\nog Regnen hudfletter Jorden
\nmed en vidl\u00f8s, dunkel Energi.
\nAlting er kl\u00e6gt og uigennemtr\u00e6ngeligt.<\/p>\n
Hvorfor holder Toget her Time efter Time?
\nHvorfor er min Sk\u00e6bne gaaet i staa her?
\nSkal jeg flygte fra Regnen og Aandsfort\u00e6relsen
\ni Danmark, Indien og Japan
\nfor at regne inde og raadne i Memphis,
\nTennessee, U.S.A.?<\/p>\n
Og nu dages det. Lyset siver gl\u00e6desl\u00f8st
\nind over dette vaade F\u00e6ngsel.
\nDagen blotter ubarmhjertigt
\nde kolde Skinner og al den sorte S\u00f8le
\nVentesalen med Chokoladeautomat,
\nAppelsinskaller, Cigar- og T\u00e6ndstikstumper
\nDagen griner igennem med spyende Tagrender
\nog et evigt Gitter af Regn,
\nRegn, siger jeg fra Himmel og til Jord.<\/p>\n
Hvor Verden er d\u00f8v og uflyttelig,
\nhvor Skaberen er talentl\u00f8s!
\nOg hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent
\ntil denne plebejiske Kneippkur af en Tilv\u00e6relse!<\/p>\n
Stille! Se hvor Maskinen,
\nden v\u00e6ldige Tingest, staar rolig og syder
\nog hyller sig i R\u00f8g, den er taalmodig.
\nT\u00e6nd piben paa fastende liv,
\nforband Gud og sv\u00e6lg din Sm\u00e6rte!<\/p>\n
Gaa s\u00e5 dog hen og bliv i Memphis!
\nDit liv er jo alligevel ikke andet
\nend et surt Regnvejr, og din Sk\u00e6bne
\nvar altid at h\u00e6nge forsinket
\ni en eller anden miserabel Ventesal –
\nBliv i Memphis, Tennessee!<\/p>\n
For inde i et af disse plakathujende Huse
\nventer Lykken dig, Lykken,
\nhvis du blot kan \u00e6de din Utaalmodighed –
\nogs\u00e5 her sover en rund ung Jomfru
\nmed \u00d8ret begravet i sit Haar,
\nhun vil komme dig i m\u00f8de
\nen fin dag p\u00e5 Gaden
\nsom en b\u00f8lge af Vellugt
\nmed en Mine som om hun kendte dig.<\/p>\n
Er det ikke Foraar?
\nFalder Regnen ikke frodigt?
\nLyder den ikke som en forelsket Mumlen,
\nen lang d\u00e6mpet K\u00e6rlighedspassiar
\nMund mod Mund
\nmellem Regnen og Jorden?
\nDagen gryede saa sorgfuldt,
\nmen se nu lyser Regnfaldet!
\nUnder du ikke Dagen dens Kampret?
\nDet er dog nu lyst. Og der slaar Muldlugt
\nind mellem Perronens rustne J\u00e6rnstivere
\nblandet med Regnst\u00f8vets ramme Aande –
\nen Foraarsanelse –
\ner det ikke tr\u00f8stigt?<\/p>\n
Og se nu, se hvor Mississipi
\ni sin seng af oversv\u00f8mmede Skove
\nvaagner mod Dagen!
\nSe hvor K\u00e6mpefloden nyder sin Bugtning!
\nHvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader
\naf Tr\u00e6er og laset Drivt\u00f8mmer i sine Hvirvler!
\nSe hvor den f\u00f8rer en uhyre Hjuldamper
\ni sin Syndflodsfavn
\nsom en Danser, der er herre paa Gulvet!
\nSe de sunkne N\u00e6s – Oh hvilken urm\u00e6gtig Ro
\nover Landskabet af druknede Skove!
\nSer du ikke, hvor Str\u00f8mmens Morgenvande
\nkl\u00e6der sig milebredt med Dagens tarvelige Lys
\nog vandrer rundt under de svangre Skyer!<\/p>\n
Fat dig ogs\u00e5 du, Uforsonlige!
\nVil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden?
\nForholder du Jorden din arme Taknemlighed?
\nHvad vil du da med dit Elskerhj\u00e6rte?<\/p>\n
Fat dig og bliv i Memphis,
\nMeld dig som Borger paa Torvet,
\ngaa ind og livsassurer dig imellem de andre,
\nbetal din Pr\u00e6mie af Lumpenhed,
\nat de kan vide sig sikre for dig,
\nog du ikke skal blive h\u00e6ldt ud af Foreningen.
\nG\u00f8r kur til hin Jomfru med Roser og Guldring
\nog start et Savsk\u00e6reri som andre Mennesker.
\nHank rolig op i Gummist\u00f8vlerne \u2026
\nSe dig ud, sm\u00f8g din vise Pibe
\ni sphinxforladte Memphis \u2026<\/p>\n
Ah, der kommer det elendige Godstog,
\nsom vi har ventet paa i seks Timer.
\nDet kommer langsomt ind – med knuste Sider,
\ndet pifter svagt, Vognene lammer paa tre Hjul,
\nog de spr\u00e6ngte Ruf drypper af Jord og Slam.
\nMen paa Tenderen mellem Kullene
\nligger fire Skikkelser
\nd\u00e6kket af blodvaade Frakker.<\/p>\n
Da pruster vor store Ekspresmaskine,
\ngaar lidt frem og standser dybt sukkende
\nog staar f\u00e6rdig til Spring. Sporet er frit.<\/p>\n
Og vi rejser videre
\ngennem de oversv\u00f8mmede Skove
\nunder regnens gabende Sluser.<\/p>\n
\u00a9 Johannes V. Jensen<\/p>\n