{"id":11974,"date":"2010-03-14T19:56:52","date_gmt":"2010-03-14T18:56:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=11974"},"modified":"2010-03-14T19:56:52","modified_gmt":"2010-03-14T18:56:52","slug":"nar-vi-n%c3%a6gter-at-lide","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/nar-vi-n%c3%a6gter-at-lide\/","title":{"rendered":"N\u00e5r vi n\u00e6gter at lide"},"content":{"rendered":"

\"beauty-richman1\"<\/a><\/p>\n

Jonathan Richman er en amerikansk sangskriver, jeg har lyttet meget til. Jeg tog ham for alvor til mig efter en koncert i Aalborg, og op gennem firserne blev albums som Jonathan Sings<\/em>, It’s Time For\u2026 <\/em>og Rockin’\u00a0 and Romance <\/em>blev fast inventar p\u00e5 min pladespiller. Der har altid v\u00e6ret en stor livsgl\u00e6de i de enkle, 50’er-inspirerede melodier med de lige s\u00e5 enkle tekster om livets gl\u00e6der, finurligheder og stedvise genvordigheder. Ofte har jeg grebet mig selv i at smile bredt, n\u00e5r jeg lyttede til mandens musik, for der har altid v\u00e6ret en god portion venlig humor til stede.<\/p>\n

Hvis jeg skal irritere Jens, kalder jeg Jonathan Richman det manglede led mellem Bruce Springsteen og Povl Kj\u00f8ller. Ligesom Springsteen har han en stor k\u00e6rlighed til rockens 50’er-r\u00f8dder, ligesom Kj\u00f8ller har han sunget om barnlige gl\u00e6der (og har lavet en udgave af “Hjulene p\u00e5 bussen drejer rundt og rundt” – som det vel endda var Richman, der skrev?). Jens vil s\u00e5 p\u00e5pege, at der gennem Jonathan Richmans bedste tekster l\u00f8ber en understr\u00f8m af vemod, som Povl Kj\u00f8ller aldrig rigtig gav plads til.<\/p>\n

Ofte har det virket, som om Jonathan Richman vedblev at v\u00e6re en stor, glad dreng selv som voksen. Man kan h\u00f8re ekkoer af ham i senere grupper som Eels og Weezer. Og dog. Hos Eels er vemoden i f\u00e6rd med at vinde over livsgl\u00e6den, hos Weezer er det drengede til tider t\u00e6t p\u00e5 det m\u00e5ske lige lovligt pubert\u00e6re.<\/p>\n

Ak. Tiden gik for mig, og omkring 1990 holdt jeg op med at f\u00f8lge med. Af og til er jeg st\u00f8dt p\u00e5 senere Richman-albums, men har aldrig f\u00e5et k\u00f8bt, endsige lyttet til dem. Der var s\u00e5 megen anden nyere, mere “alvorlig” musik, der lokkede.<\/p>\n

Nu har jeg f\u00e5et taget mig sammen til at f\u00e5 gjort noget ved det, og jeg er startet bagfra med Richmans seneste udspil,\u00a0Because Her Beauty is Raw and Wild <\/em>fra 2008. Dette m\u00e5 v\u00e6re det mest alvorlige album, Jonathan Richman nogen sinde har lavet. Aldrig nogen sinde har han lydt s\u00e5 gammel, s\u00e5 ramt af smerte. Alene forsidens billede m\u00e5 afsl\u00f8re det hele. “When We Refuse To Suffer” optr\u00e6der to gange p\u00e5 albummet og sl\u00e5r tonen an med sin tekst om lidelse og om hvad der sker, n\u00e5r Prozac-pillerne m\u00e5ske virker. “As My Mother Lay Lying” er en gribende sang om moderens d\u00f8dsleje. Der er “Our Party Will Be On The Beach Tonight”, der trods sin fest-tekst ikke er en ode til sol og strand som s\u00e5 ofte f\u00f8r, men en dissonant, sl\u00e6bende sang i mol.\u00a0Og der er en udgave af Leonard Cohens “Here It Is” (den, som bliver til “Her og nu” med Aud Wilken p\u00e5 P\u00e5 danske l\u00e6ber<\/em>). Man kan d\u00e5rligt forestille sig to mere forskellige sangere\/sangskrivere end Cohen og Richman – her m\u00f8des de s\u00e5.<\/p>\n

Because Her Beauty is Raw and Wild <\/em>er et gribende album, men ogs\u00e5 en samling sange, der g\u00f8r mig oprigtigt ked af det. Det er trist at h\u00f8re den livsglade mand fra Boston m\u00e6rke livet (og d\u00f8den) p\u00e5 den h\u00e5rde vis.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jonathan Richman er en amerikansk sangskriver, jeg har lyttet meget til. Jeg tog ham for alvor til mig efter en koncert i Aalborg, og op gennem firserne blev albums som Jonathan Sings, It’s Time For\u2026 og Rockin’\u00a0 and Romance blev fast inventar p\u00e5 min pladespiller. Der har altid v\u00e6ret en stor livsgl\u00e6de i de enkle, … L\u00e6s videre N\u00e5r vi n\u00e6gter at lide<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"author":498,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,20,23],"tags":[],"class_list":["post-11974","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-rocknroll","category-voksevrk"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11974","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/498"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11974"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11974\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11974"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11974"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11974"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}