{"id":12370,"date":"2010-04-04T15:47:34","date_gmt":"2010-04-04T14:47:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=12370"},"modified":"2010-04-04T15:47:34","modified_gmt":"2010-04-04T14:47:34","slug":"de-knuste-klokker","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/de-knuste-klokker\/","title":{"rendered":"De knuste klokker"},"content":{"rendered":"

\"brian-mikkelsen\"<\/a>\"marilynmanson\"<\/a>\"brianburton\"<\/a><\/p>\n

Erhvervs- og \u00f8konomiministeren hedder det. Marilyn Manson hedder det. Og Dangermouse hedder det – nemlig Brian. Vi kender ham fra Gorillaz, fra Gnarls Barkley og fra samarbejdet med nu afd\u00f8de Mark Linkous. Og jeg vil ikke t\u00f8ve med at h\u00e6vde, at det lige nu er denne Brian, der bedst fanger tidens toner. I det nye nummer af Soundvenue (et blad der ofte f\u00e5r mig til at f\u00f8le mig tudsegammel, men samtidig viser egen begr\u00e6nsning i sin ahistoriske og um\u00e5deholdne skamros\u00a0af en masse musiknavne, der er glemt i overmorgen) udtaler Brian Burton s\u00e5ledes:<\/p>\n

– Alt bliver i dag digitaliseret. Hvordan p\u00e5virker det musikken?<\/em><\/p>\n

– Desv\u00e6rre ender folk op med at anskaffe sig tonsvis af musik uden at give det meget tid til at synke ind. De fleste gode album vokser p\u00e5 \u00e9n.<\/p><\/blockquote>\n

Overs\u00e6ttelsen skyldes tydeligvis en dansk journalist, der ikke kan l\u00f8srive sig fra egne d\u00e5rlige anglicismer, men kvintessensen er alligevel klar – og jeg er grundl\u00e6ggende helt enig.<\/p>\n

Den farlige mus og James Mercer er lige nu albumaktuelle som duoen Broken Bells med et album af samme navn. Og James Mercer, det er ham fra The Shins. Mercer og Burton har skrevet alle sange sammen og spiller tilsammen stort set alle instrumenter; der er tydeligvis tale om en studie-kreation. Samtidig er Broken Bells<\/em> et meget organisk album. Klaus Lynggaard h\u00e6vder i sin anmeldelse i Information<\/a>, at der er mindelser om Barclay James Harvest. Det er tydeligvis ikke nogen ubetinget ros, selv om Lynggaard dog ogs\u00e5 fremh\u00e6ver den gode sangskrivning.<\/p>\n

Jeg er selv noget mindre forbeholden; Broken Bells<\/em> er i disse uger i nogenlunde fast rotation p\u00e5 min iPod. The Shins har jeg ikke rigtig noget forhold til, men James Mercers klare stemme (der af og til minder mig om Richard Ashcroft) g\u00e5r rent ind, og hele herligheden er i\u00f8refaldende. “The High Road” sl\u00e5r albummets tilbagel\u00e6nede angrebsvinkel godt an, “October” lyder nyt og velkendt p\u00e5 samme tid, slide-guitaren, der \u00e5bner den fine afslutning “The Mall & Misery” liges\u00e5.\u00a0Og hver gang, jeg h\u00f8rer “The Ghost Inside”, ender jeg med at forestille mig en cover-version beg\u00e5et af Santigold.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Erhvervs- og \u00f8konomiministeren hedder det. Marilyn Manson hedder det. Og Dangermouse hedder det – nemlig Brian. Vi kender ham fra Gorillaz, fra Gnarls Barkley og fra samarbejdet med nu afd\u00f8de Mark Linkous. Og jeg vil ikke t\u00f8ve med at h\u00e6vde, at det lige nu er denne Brian, der bedst fanger tidens toner. I det nye … L\u00e6s videre De knuste klokker<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n