{"id":1241,"date":"2007-05-21T01:16:35","date_gmt":"2007-05-20T23:16:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1241"},"modified":"2007-05-21T01:16:35","modified_gmt":"2007-05-20T23:16:35","slug":"ensomt-tog-til-skaville","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/ensomt-tog-til-skaville\/","title":{"rendered":"Ensomt tog til Skaville"},"content":{"rendered":"

\"41jpgtbxtyl_ss500_.jpg\"<\/a><\/p>\n

Et wild shot p\u00e5 et soundtrack til den kommende sommer, er Rancid-forsanger Tim Armstrong’s solodebut Poet’s Life. Enhver der kender lidt til Rancid, et af de mere meningsfulde bands p\u00e5 en retro-bundet amerikansk punk-scene, vil forvente en h\u00e6sbl\u00e6sende samling, men nej. Istedet dykker Poet’s Life ned i Tim Armstrong’s k\u00e6rlighed til jamaicansk musik, et forhold Rancid’s egne udgivelser ogs\u00e5 selv nyder godt af, og leverer p\u00e5 naturligste vis sine 10 sange her udelukkende indenfor rock steady, ska, roots og dancehall, en overordnet retning bestyrket af pladens backingband, Californiens’s velrenommerede Jah-stylister The Aggrolites’ lysende tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n

Den jamaicanske m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5 har altid v\u00e6ret en musikalsk Bermuda-trekant for de fleste hvide artister, men ikke Tim Armstrong, hvis raspede stemme passer lige ind i disse luftige, analoglydende sanges enkle flow. Sv\u00e6rt at h\u00f8re Poet’s Life uden samtidig at t\u00e6nke p\u00e5 fransk-spanske Manu Chao, der uden besv\u00e6r selv lykkes med eget fingeraftryk p\u00e5 den ellers s\u00e5 sv\u00e6rt tilegnelige Jah-stylee. At Tim Armstrong ogs\u00e5 kan holde vejen hjem p\u00e5 den udebane er en gl\u00e6delig overraskelse. At s\u00e5 f\u00e5 nok her i landet kommer til at stifte bekendstkab med Poet’s Life er synd og skam.<\/p>\n

\"519w2r6exvl_ss500_.jpg\"<\/a><\/p>\n

En anden mandags-udgivelse er The National’s med sp\u00e6nding im\u00f8desete Boxer. The National tog indie-verden med storm p\u00e5 Alligator, deres forrige, der b\u00f8d p\u00e5 en stemningsm\u00e6ttet Interpols-\u00e6ldre-br\u00f8dre-musik tilsat litter\u00e6rt billedrige, ret foruroligende ensomheds-historier. Alligator var i sin fragmenterede tone sv\u00e6r helt at blive klog p\u00e5, men ikke at forsvinde ind i og holde af. De 4-5 sange vi her p\u00e5 forh\u00e5nd har h\u00f8rt fra Boxer peger i retning af noget mindst liges\u00e5 givende – m\u00e5 forventningens gl\u00e6de aldrig blive den st\u00f8rste!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et wild shot p\u00e5 et soundtrack til den kommende sommer, er Rancid-forsanger Tim Armstrong’s solodebut Poet’s Life. Enhver der kender lidt til Rancid, et af de mere meningsfulde bands p\u00e5 en retro-bundet amerikansk punk-scene, vil forvente en h\u00e6sbl\u00e6sende samling, men nej. Istedet dykker Poet’s Life ned i Tim Armstrong’s k\u00e6rlighed til jamaicansk musik, et forhold … L\u00e6s videre Ensomt tog til Skaville<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n