{"id":1248,"date":"2007-05-22T11:47:55","date_gmt":"2007-05-22T09:47:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1248"},"modified":"2007-05-22T11:47:55","modified_gmt":"2007-05-22T09:47:55","slug":"wilco-revisited","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wilco-revisited\/","title":{"rendered":"Wilco revisited"},"content":{"rendered":"

\"wilco.jpg\"<\/a><\/p>\n

Okay s\u00e5. Kom hjem i nat fra recording studio, k\u00f8rte Sky Blue Sky ind p\u00e5 iPod, lagde mig p\u00e5 sofa, t\u00e6ndte, lyttede. Og jo, det slog straks, jeg umiddelbart har v\u00e6ret for h\u00e5rd ved Wilco’s nye. Ved ikke helt hvordan jeg f.eks. kunne overh\u00f8re, de 4 \u00e5bningsnumre b\u00e6rer p\u00e5 noget af det SMUKKESTE og mest LYRISKE musik Wilco nogensinde har leveret. ‘Either Way’ med FLOT UDFOLDENDE struktur, n\u00e6rmest som en blomst der \u00e5bner sig op, ‘You Are My Face’ med et svajende, stejlt B-stykke, der melodisk er i ren Television-KLASSE, og ‘Impossible Germany’, som ogs\u00e5 har en BEUNDRINGSV\u00c6RDIGHED LETHED i struktur og feeling, og igen sender et UFORBEHOLDENT K\u00c6RLIGHEDSBREV afsted til netop Television’s to guitarister, Tom Verlaine og Richard Lloyd.<\/p>\n

Netop d\u00e9n FORNEMME sang k\u00f8rer desv\u00e6rre i gr\u00f8ften tilsidst, da Wilco tager Thin Lizzy-maske p\u00e5 og jammer grundigt over et for l\u00e6ngst misbrugt twin-guitarriff. Titelsangen, en INTIM ballade, f\u00f8lger heldigvis, slentrende afsted, en parade i \u00c5BENLYS SK\u00d8NHED. Og s\u00e5dan forts\u00e6tter Sky Blue Sky, i bakke og dal, p\u00e5 en s\u00e5 GAVMILD m\u00e5de, det ikke l\u00e6ngere kan forn\u00e6gtes, den h\u00e5rde Wilco-kritik her forleden var forkert. For der er meget at komme efter p\u00e5 Sky Blue Sky, ikke mindst bare STR\u00c5LENDE sange, det selvom Wilco’s guitarer sine steder, i ukl\u00e6delige fretboard-runs, skader mere end de g\u00f8r godt. Men det f\u00e5r v\u00e6re en mindre indvending p\u00e5 et ellers \u00f8jensynligt STORT album.<\/p>\n

S\u00e5 den anden gennemlytning slutter langt mere i harmoni med Wilco og deres FORUNDERLIGE rejse, s\u00e5 langt fra tidens andre bands. Vil her slutteligt p\u00e5 det kraftigste anbefale ovenfor omtalte Television og deres amerikanske 1977-debut\/mesterv\u00e6rk Marquee Moon, der med sine ekspressive sange og uforlignelige (!) guitarer vil v\u00e6re en himmelsendt gave for enhver, der t\u00e6nder p\u00e5 Wilco’s NERVEDIRRENDE musik – s\u00e5 er det sagt.<\/p>\n

PS – Sp\u00e6ndende om Pastoren, der f\u00f8rst var tilsvarende skuffet, laver en lignende Jens U-vending…!?<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Okay s\u00e5. Kom hjem i nat fra recording studio, k\u00f8rte Sky Blue Sky ind p\u00e5 iPod, lagde mig p\u00e5 sofa, t\u00e6ndte, lyttede. Og jo, det slog straks, jeg umiddelbart har v\u00e6ret for h\u00e5rd ved Wilco’s nye. Ved ikke helt hvordan jeg f.eks. kunne overh\u00f8re, de 4 \u00e5bningsnumre b\u00e6rer p\u00e5 noget af det SMUKKESTE og mest … L\u00e6s videre Wilco revisited<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n