{"id":1272,"date":"2007-05-24T13:20:39","date_gmt":"2007-05-24T11:20:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1272"},"modified":"2007-05-24T13:20:39","modified_gmt":"2007-05-24T11:20:39","slug":"to-af-tidens-albums","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/to-af-tidens-albums\/","title":{"rendered":"Musen og pr\u00e6dikanterne"},"content":{"rendered":"

\"modest.jpg\"<\/a>\"tigers.jpg\"<\/a><\/p>\n

Det var tr\u00e6ls med den finale. Lad os pr\u00f8ve at se, om vi kan t\u00e6nke p\u00e5 noget andet.<\/p>\n

To meget forskellige albums, jeg h\u00f8rer en del for tiden, er We Were Dead Before The Ship Even Sank<\/em> med de altid snurrige Modest Mouse og Send Away The Tigers<\/em> med Manic Street Preachers. F\u00f8rstn\u00e6vnte gik lige ind p\u00e5 f\u00f8rstepladsen p\u00e5 USAs albumhitliste, sidstn\u00e6vnte debuterede som nummer 2 p\u00e5 den britiske hitliste. S\u00e5 det er ingenlunde undergrundsbands, vi har fat i her.<\/p>\n

Det mest interessante af de to udspil – og nok ogs\u00e5 mest idiosynkratiske – kommer fra Modest Mouse, der denne gang har vores alle sammens Johnny Marr med p\u00e5 guitar. Dette band, der minder mig om lige s\u00e5 snurrige forg\u00e6ngere som Talking Heads, Tom Waits og norske Kaizers Orchestra, forts\u00e6tter udtrykket fra forg\u00e6ngeren Good News For People Who Love Bad News<\/em>. “Dashboard” er nok t\u00e6ttest p\u00e5 en ny “Float On”, men mit eget yndlingsnummer er “Missed The Boat”, hvor Johnny Marrs ringende guitarer stikker hovedet frem p\u00e5 flottest t\u00e6nkelige vis. En klar anbefaling fra mig.<\/p>\n

“De lyder jo fuldst\u00e6ndig som de plejer”, sagde min kone, da hun h\u00f8rte Send Away The Tigers<\/em>. Den stadionegnede lyd, der skylder Queen langt mere, end nogen vil indr\u00f8mme, er intakt. M\u00e5ske er lyden t\u00e6ttere p\u00e5 bandets gennembrud Everything Must Go<\/em> fra 1996 end p\u00e5 forg\u00e6ngeren, og man aner her og der en Beatles-inspiration. Men vigtigst: de tre walisere er nu i stand til at skrive sangbare tekster, der g\u00e5r i sp\u00e6nd med kompetencen p\u00e5 instrumenterne, og temaer som k\u00e6rlighed og det at blive \u00e6ldre har for l\u00e6ngst fortr\u00e6ngt “alt er lort”-attituden fra det 15 \u00e5r gamle debutalbum. Ikke stor kunst, men habilt h\u00e5ndv\u00e6rk. “Autumnsong” er min personlige favorit, en optimistisk sang om (livets?) efter\u00e5r. En anden sang, “The Second Great Depression”, taler (af personlige \u00e5rsager) direkte til mig p\u00e5 en god m\u00e5de.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var tr\u00e6ls med den finale. Lad os pr\u00f8ve at se, om vi kan t\u00e6nke p\u00e5 noget andet. To meget forskellige albums, jeg h\u00f8rer en del for tiden, er We Were Dead Before The Ship Even Sank med de altid snurrige Modest Mouse og Send Away The Tigers med Manic Street Preachers. F\u00f8rstn\u00e6vnte gik lige … L\u00e6s videre Musen og pr\u00e6dikanterne<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n