<\/p>\n
I dag fortsatte jeg med at fylde l\u00f8s af min cd-samling p\u00e5 min 60 GB iPod. Turen var kommet til den netop hedengangne amerikanske gruppe Guided By Voices, som jeg l\u00e6nge har v\u00e6ret fan af. Deres output har v\u00e6ret af s\u00e6rdeles svingende karakter, og der har v\u00e6ret talrige udskiftninger undervejs. Faktisk er eneste gennemg\u00e5ende figur sangeren og sangskriveren Robert Pollard.<\/p>\n
Deres mesterv\u00e6rk er albummet Bee Thousand<\/em> fra 1994. I denne periode havde gruppen sin efter min mening bedste bes\u00e6tning (med bl.a. Tobin Sprout, der bidrog med sange af samme kvalitet som Robert Pollards). Guided By Voices er sikkert ikke for de mest traditionelt orienterede lyttere – der er masser af numre p\u00e5 under et halvt minut, og det hele er optaget p\u00e5 en firespors analog b\u00e5ndoptager med godt med sus. Sangtitlerne (og teksterne) yderst kryptiske: The Goldheart Mountaintop Queen Directory<\/em>, A Big Fan Of The Pigpen<\/em>, Kicker Of Elves<\/em> etc. Men melodierne! Sommetider er der kun et l\u00f8srevet hook eller hvad der i et andet univers ville v\u00e6re et godt C-stykke (!!). I\u00f8refaldende er det altid – reminiscenser af tidlig R.E.M., The Who og The Beatles side om side med ubestemmelig garagerock og akustiske lejrb\u00e5lssange.<\/p>\n Efterh\u00e5nden blev sangene l\u00e6ngere, og produktionen mere traditionel. Desv\u00e6rre forsvandt meget af charmen ogs\u00e5. I \u00e5r tog Guided By Voices p\u00e5 afskedsturn\u00e9, og scenen er herefter overladt til Robert Pollards soloprojekter.<\/p>\n