{"id":13217,"date":"2010-05-20T15:00:24","date_gmt":"2010-05-20T13:00:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=13217"},"modified":"2010-05-20T15:00:24","modified_gmt":"2010-05-20T13:00:24","slug":"if-i-had-a-hifi","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/if-i-had-a-hifi\/","title":{"rendered":"If I Had A Hifi"},"content":{"rendered":"

\"ifihadahifi\"<\/a><\/p>\n

John Lennon, Paul McCartney, David Bowie, Bob Dylan, Patti Smith, Nick Cave og Martin Gore er alle mere end almindeligt dygtige sangskrivere, og de har alligevel alle gjort det – udsendt albums med cover-versioner. P\u00e5 denne m\u00e5de har de vist os deres spillelister, omend p\u00e5 en lidt mere kr\u00e6vende m\u00e5de end vi ynder at g\u00f8re her p\u00e5 bloggen.<\/p>\n

Nu har Nada Surf (som forresten er fra New York, jvf. et tidligere indl\u00e6g her) gjort det samme. Jeg har v\u00e6ret meget glad for deres tidligere albums, s\u00e5 selvom denne gruppe m\u00e5ske ikke er i helt samme klasse som de ovenfor n\u00e6vnte, var denne udgivelse im\u00f8deset med en vis sp\u00e6nding.<\/p>\n

Valget af sange er eklektisk i ordets bedste forstande\u00a0– numre af Bill Fox (fra The Mice, hvis nogen kender dem) og Dwight Twilley, et nummer af Spoon, men ogs\u00e5 af Depeche Mode og Kate Bush. Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 Forster\/McLennan. \u00a0Og et nummer p\u00e5 fransk (Nada Surf er vistnok ret popul\u00e6re i Frankrig) og et andet p\u00e5 spansk.<\/p>\n

Langt hen ad vejen lyder det selvf\u00f8lgelig som – Nada Surf. Hvis jeg ikke havde vidst det, ville jeg have troet at “Electrocution” var deres eget nummer – men det skyldes Bill Fox, der huserede med sin powerpop i The Mice midt i 1980’erne. Ogs\u00e5 “Love and Anger” af Kate Bush er interessant; vokalm\u00e6ssigt er der temmelig langt fra Matthew Caws’ amerikanske powerpop-vokal til Kates hikstet\/lidenskabelige engelske manerer, men stemningen er der alligevel. “Love Goes On” lyder ikke som The Go-Betweens i denne udgave, men tekst og melodi passer som fod i hose i Nada Surfs let skyede solskins-univers.<\/p>\n

Og hvem skulle have troet, at jeg ville synes om en Moody Blues-sang? Nada Surf har valgt “Question”- det opulente nummer, hvis orkestrale intro man brugte som en slags jingle for B&U-afdelingens radioprogrammer p\u00e5 P1 engang i forrige \u00e5rhundrede. De buldrende dele har f\u00e5et mere kant og de stille dele er blevet smukkere, s\u00e5 kontrasten st\u00e5r forbilledligt klart frem.<\/p>\n

“If I Had A Hifi” (l\u00e6g m\u00e6rke til at titlen er et palindrom) er ikke \u00e5rets album, men stadig v\u00e6rd at h\u00f8re. Start med at h\u00f8re deres udgave af “Electrocution” her<\/a>.<\/p>\n

Og nu ser jeg s\u00e5 frem til Jens’s kommende cover-album, Vejen Frem Til Rocknroll<\/em>. Hvad synes I, der skal v\u00e6re p\u00e5 det?<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

John Lennon, Paul McCartney, David Bowie, Bob Dylan, Patti Smith, Nick Cave og Martin Gore er alle mere end almindeligt dygtige sangskrivere, og de har alligevel alle gjort det – udsendt albums med cover-versioner. P\u00e5 denne m\u00e5de har de vist os deres spillelister, omend p\u00e5 en lidt mere kr\u00e6vende m\u00e5de end vi ynder at g\u00f8re … L\u00e6s videre If I Had A Hifi<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n