{"id":1327,"date":"2007-06-11T02:07:56","date_gmt":"2007-06-11T00:07:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1327"},"modified":"2007-06-11T02:07:56","modified_gmt":"2007-06-11T00:07:56","slug":"uden-joy-division-havde-der-v%c3%a6ret-helt-stille","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/uden-joy-division-havde-der-v%c3%a6ret-helt-stille\/","title":{"rendered":"Uden Joy Division havde der v\u00e6ret meget stille"},"content":{"rendered":"

\"534710142_d132ddb08e.jpg\"<\/a><\/p>\n

Ialfald l\u00f8rdag aften p\u00e5 scenen i Lille Vega, der dannede ramme om koncert med Editors, hvis musik udelukkende synes bygget p\u00e5 den epileptiske d\u00f8dsdromsdisko, man f\u00f8rst h\u00f8rte ovenn\u00e6vnte Manchester-band bl\u00e6se ud i 1979. Umiddelbart intet galt i det, for Editors kan deres Joy Division–ting, med de knugende vers mod udr\u00e5bstegnende omkv\u00e6d, s\u00e5 godt, at man de f\u00f8rste flere sange denne aften finder dem originale. Desv\u00e6rre g\u00f8r en bredskuldret monotoni snart sin entre og ikke engang den karismatiske sanger form\u00e5r derfra at skjule sit bands alvorlige begr\u00e6nsninger, dets mangel p\u00e5 overskud.<\/p>\n

Der bliver ellers arbejdet h\u00e5rdt nede i maskinrummet, mens guitaristen som p\u00e5 autopilot fyrer det ene The Edge-lydende ekko\/distortion-tema af efter det andet – hvilket m\u00e5ske er Editors originale tr\u00e6k, da U2’s The Edge som bekendt ikke tilh\u00f8rer Joy Division – men i l\u00e6ngden er det hverken nok eller tilfredsstillende. Sangene fra det kommende album An End Has A Start kigger ud og g\u00f8r det sv\u00e6rt, at se andet end begyndelsen p\u00e5 enden for bandet selv, s\u00e5 100% business-as-usual, i vandret forl\u00e6ngelse af dem fra forrige \u00e5rs debut er de.<\/p>\n

Ender selv med at g\u00e5 lettere bekymret fra Vega, som efter at have set en cirkushest udf\u00f8re samme trick 16-17 gange i tr\u00e6k. Et flot trick er det, men overdreven gentagelse g\u00f8r det til en sp\u00e6ndetr\u00f8je for dyret. Og ditto for tilskueren. F\u00f8ler med ham sangeren, som p\u00e5 afstand synes for levende og talentbegavet til sit arbejdsmandsagtige, s\u00e6rt uambiti\u00f8se band, der p\u00e5 intet tidspunkt udfordrer hans numre, eller tiln\u00e6rmelsesvis giver dem den \u00e5ndelige skarphed, man oplever hos stil- og lydbesl\u00e6gtede – men s\u00e5 langt mere interessante – Interpol. Sidstn\u00e6vnte New York City-band forts\u00e6tter i\u00f8vrigt Vega’s uofficielle Joy Division-festival om et par uger eller tre, n\u00e5r ogs\u00e5 de kommer til K\u00f8benhavn med en ny plade p\u00e5 vej – venter unknown pleasures mon forude?<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ialfald l\u00f8rdag aften p\u00e5 scenen i Lille Vega, der dannede ramme om koncert med Editors, hvis musik udelukkende synes bygget p\u00e5 den epileptiske d\u00f8dsdromsdisko, man f\u00f8rst h\u00f8rte ovenn\u00e6vnte Manchester-band bl\u00e6se ud i 1979. Umiddelbart intet galt i det, for Editors kan deres Joy Division–ting, med de knugende vers mod udr\u00e5bstegnende omkv\u00e6d, s\u00e5 godt, at man … L\u00e6s videre Uden Joy Division havde der v\u00e6ret meget stille<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n