\nI 1981 var et godt alternativ til de regndystre bands fra Manchester og den mere psykedelisk-inspirerede Liverpool-scene, at rette blikket mod nord, mod Skotland, hvor en ny selvst\u00e6ndig b\u00f8lge af anderledes, spr\u00f8de guitarbands var ved at bryde igennem.<\/p>\n
Fra det Glasgow-baserede \u00e9n-mands-pladeselskab Postcard Records udkom der med korte mellemrum en r\u00e6kke singler med de bedste af disse navne: Fra Edinburgh var det monochrome Josef K, der l\u00f8d som en skarpere og mere ambiti\u00f8s udgave af Franz Ferdinand, og fra Glasgow handlede det om Aztec Camera, med da 16-\u00e5rige Roddy Frame p\u00e5 f\u00f8lsom sang, og is\u00e6r Orange Juice, som stilm\u00e6ssigt l\u00e5 et meget s\u00e6regent sted mellem Velvet Underground og…..Chic. Forestil dig Beginning To See The Light med glad afro-bas!<\/p>\n
Musikken fra disse bands, der blev udsendt under sloganet “The sound of young Scotland”, var sin traditionelle struktur til trods rig p\u00e5 en alternativ men ligefrem popbevidsthed, som p\u00e5 det tidspunkt havde v\u00e6ret mangelvare i britisk rock i adskillige \u00e5r. Orange Juice med ret ustemte guitarer og den charmerende ikke-sanger Edwyn Collins blev derfor hurtigt ringforlovet med den hippe londonske musikpresse, hvis opm\u00e6rksomhed til geng\u00e6ld sikrede BBC-airplay, indie-ber\u00f8mmelse og f\u00f8lgende stor pladekontrakt langt, langt v\u00e6k fra Glasgow.<\/p>\n
Herefter bliver Orange Juice-historien ligegyldig, for det kl\u00e6dte ikke bandet og dets musik at blive s\u00e5 korrekt og vellydende, som den for det meste blev med et stort pladeselskabs penge i ryggen. Der var et par gode singler, Rip It Up nok den bedste, og nogle lidt blege, halvmislykkede albums, hvorefter man gik i forst\u00e5elig opl\u00f8sning. Siden da har Edwyn Collins lavet en del plader alene og havde for 10 \u00e5r siden et fortjent giga-hit med singlen A Girl Like You.<\/p>\n
Men nu er opsamlings-pladen “The Glasgow School” med Orange Juice s\u00e5 udkommet. Den samler gruppens 4 Postcard-single A- og B-sider sammen med det dengang uudsendte album man havde indspillet til Postcard, men skrottede da Polydor i London lokkede sydp\u00e5. D\u00e9r dukkede de fleste af disse sange som sagt op i mere polerede versioner p\u00e5 “You Can’t Hide Your Love Forever”, Orange Juice’s debutalbum, som denne indsigelse til trods faktisk er en dejlig plade.<\/p>\n
Men “The Glasgow School” lever p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Mig minder den mest om at ligge om aftenen i m\u00f8rke p\u00e5 mit v\u00e6relse ovre i Dollerup Bakker og lytte til John Peel p\u00e5 BBC. Det var ham der spillede bands som her Orange Juice f\u00f8r nogen andre. Allerede dengang kunne jeg godt h\u00f8re p\u00e5 min lousy transistorradio-modtagelse, at guitarerne slet ikke stemte. Og at frontmanden ikke rigtig kunne synge. Men musikken l\u00f8d s\u00e5 cool, at denne sk\u00f8desl\u00f8se mangel p\u00e5 perfektion ligesom kl\u00e6dte de sm\u00e5 perfekte popsange, gjorde dem endnu bedre. Det g\u00f8r den stadigv\u00e6k!<\/p>\n