Musikpresse i Belgien og Frankrig n\u00e6r opr\u00f8r. Viser sig noveltypunk-hittet ‘\u00c7a Plane Pour Moi’ ikke blev sunget af ham, hele verden i over 30 \u00e5r har troet det blev sunget af – alts\u00e5 situationistpunkeren Plastic Bertrand – men istedet af hans helt almindeligt udseende producer, en noget \u00e6ldre fyr, angiveligt\u00a0 med oversk\u00e6g og nordfransk dialekt. Mais quelle crime horrible!<\/p>\n
Situationen er ikke ulig halvfemserne, da tyske Milli Vanilli – husker dem? – blev ford\u00f8mt og frataget Grammy-priser for ikke at l\u00e6gge egne stemmer til deres plader. Jo, teenagefans var blevet snydt og \u00e6rlighedskriteriet var blevet pisset p\u00e5. Men \u00e6rligthed, hey!? Handler pop ikke netop om illusion? Og l\u00f8d pladerne dog ikke ens – uanset hvem sang p\u00e5 dem – efter skandalen? Det besk\u00e6ftigede ingen sig med. Man var blevet holdt for nar.<\/p>\n
Forestil den dag det kommer frem, at Thom Yorke i virkelighed kun er gallionsfigur i Radiohead – naturligvis via sit indiekorrekte suicidale udseende – og at den egentlige sanger er en lettere overv\u00e6gtig \u00f8lentusiast ved navn Phil. Vil Radiohead’s bedste \u00f8jeblikke da ikke l\u00e6ngere kunne noget helt specielt? Jo, de vil. For sandhedsoplevelsen i musik g\u00e5r gennem \u00f8ret. Resten er hype\/make believe og efterrationalisering.<\/p>\n
Og derfor vil ‘Ca Plane Pour Moi’ stadig, uanset sangerens egentlige identitet, st\u00e5 som et gyldent vr\u00f8vlende og forf\u00f8rende dumt pop\u00f8jeblik, lige dele Ramones- og Beach Boys-pastiche. Det vil ingen popverdenspresses afsl\u00f8ringer nogensinde kunne \u00e6ndre ved. Tjek selv…<\/p>\n