{"id":14682,"date":"2010-08-02T11:34:03","date_gmt":"2010-08-02T09:34:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=14682"},"modified":"2010-08-02T11:34:03","modified_gmt":"2010-08-02T09:34:03","slug":"en-hilsen-fra-canada","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-hilsen-fra-canada\/","title":{"rendered":"En hilsen fra Canada"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Det nye album med Arcade Fire kalder p\u00e5 flere indl\u00e6g. Den lille forede kuvert fra Canada l\u00e5 i postkassen, da jeg, Pastorinden og vores faste kommentator p\u00e5 9 vendte hjem fra ferie sydp\u00e5. Vi fik h\u00f8rt det meste af albummet med et halvt \u00f8re, efter vi havde pakket ud og inden vi udmattede tumlede i seng.<\/p>\n

I dag har jeg haft The Suburbs<\/em> i \u00f8rene hele formiddagen. Allerede f\u00f8rste ordentlige gennemlytning fortalte mig, at her er tale om \u00e9n af \u00e5rets store albumoplevelser i en tid, hvor mange erkl\u00e6rer b\u00e5de rockmusikken og albumformatet for fortid. Fornemmelsen af at have fat i noget helt specielt, som da jeg i sin tid h\u00f8rte The Walkmens You & Me<\/em> havde jeg igen. Den ene velskrevne sang efter den anden dukkede op, og fire ting stod efterh\u00e5nden klart for mig.<\/p>\n

For det f\u00f8rste, at de store armbev\u00e6gelser fra Neon Bible<\/em> er nedtonet lidt. Det har gjort flere nuancer synlige i numre som f.eks. “Wasted Hours”. Jens kom til at t\u00e6nke p\u00e5 Talking Heads, da han havde h\u00f8rt de f\u00f8rste numre i sin tid, men den sammenligning er ikke helt rigtig, synes jeg. Det er ikke David Byrne & Co.’s humoristiske distance til forst\u00e6dernes verden, vi her oplever – det er melankolien, l\u00e6ngslen ud og hjem igen, vi m\u00f8der i The Suburbs<\/em>.<\/p>\n

For det andet, at Arcade Fire som alle andre musikere, jeg holder af at lytte til, form\u00e5r at kende deres rockhistorie og bruge den til at lave en syntese, der er andet og mere end summen af enkeltdelene. Man kan igen h\u00f8re n\u00f8dvendigheden og l\u00e6ngslen fra Bruce Springsteens hovedv\u00e6rker og David Bowies periode omkring Hunky Dory<\/em> og Ziggy Stardust<\/em>, og ogs\u00e5 riff-citater fra “Street Fighting Man” (i “City With No Children”) og The Byrds (“Suburban War”) dukker op her og der. Men f\u00f8rst og fremmest er dette lyden af Arcade Fire selv.<\/p>\n

For det tredje, at selv om The Suburbs<\/em> er en slags konceptalbum om forstadslivet (jeg har ikke talt efter, hvor mange gange ordet dukker op, men det er ganske mange steder), er det samtidig et album af sange, der sagtens kan h\u00f8res hver for sig.<\/p>\n

For det fjerde, at Arcade Fire, dette canadiske ensemble med en amerikanskf\u00f8dt sanger bosiddende i en fransktalende storby i Canada, m\u00e5ske ikke er rockmusikkens fremtid, men i h\u00f8j grad er dens nutid i den bedste betydning af ordet – ligesom det er tilf\u00e6ldet med The National og The Walkmen og andre bands, vi har det med at hylde her p\u00e5 bloggen.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det nye album med Arcade Fire kalder p\u00e5 flere indl\u00e6g. Den lille forede kuvert fra Canada l\u00e5 i postkassen, da jeg, Pastorinden og vores faste kommentator p\u00e5 9 vendte hjem fra ferie sydp\u00e5. Vi fik h\u00f8rt det meste af albummet med et halvt \u00f8re, efter vi havde pakket ud og inden vi udmattede tumlede i … L\u00e6s videre En hilsen fra Canada<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n